Folketingsbeslutning B 102 om finansiering og kloakering i det åbne land og separatkloakering maj/juni 2014 I dette notat er der en opsamling på relevante dokumenter vedrørende B 102. Dokumenterne er sat ind i deres fulde længde. Der er følgende dokumenter: 1. Afstemning, 2. Betænkning, 3. Forslag til folketingsbeslutning og 4. Spørgsmål. 1. Afstemning d. 11. juni Afstemning Første næstformand (Bertel Haarder) : Der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte 4 (KF), imod stemte 57 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 45 (V, DF og LA). Beslutningsforslaget er forkastet. 2. Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 4. juni 2014 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. april 2014 og var til 1. behandling den 26. maj 2014. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Miljøteknologi og Heine Refsing, Jelling. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 8 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Udtalelse fra miljøministeren 1
Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:»regeringen er meget optaget af situationen for de grundejere, der har vanskeligt ved at betale for de spildevandstiltag, såsom spildevandsrensning i det åbne land, som kommunerne vurderer, er nødvendige. Regeringen vil inden udgangen af august 2014 fremlægge et konkret forslag til løsning på problemstillingen for de mest trængte borgere, der modtager påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. I forlængelse heraf vil partierne blive inviteret til en drøftelse. Regeringen ønsker en løsning, som sikrer, at de miljømæssige målsætninger for vandløb og søer bliver opfyldt hurtigst muligt, men samtidig også at grundejere har mulighed for at spare op og således undgå straffesager m.m. for manglende opfyldelse af udstedte påbud. Regeringen overvejer forskellige løsninger. Det kan f.eks. være at forlænge fristerne for opfyldelse af påbuddet samt henstand i forhold til betaling af tilslutningsbidraget og etablering af de nødvendige spildevandsanlæg på matriklen. Der vil også blive undersøgt muligheder for at understøtte, at alle borgere får et rimeligt varsel. Grundejeren vil i givet fald skulle tilbagebetale udgifterne forbundet med etableringen til spildevandsselskabet over en årrække. Initiativerne skal målrettes de mest trængte grundejere, der ikke kan finansiere udgifterne i forbindelse med den forbedrede spildevandsrensning. De konkrete modeller er under udvikling. Regeringen lægger vægt på, at der findes løsninger inden for spildevandssektoren, og eventuelle tab vil derfor skulle finansieres over taksterne i kloakfællesskabet. Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag i næste samling, der sikrer hjælpemuligheder til de berørte borgere.«3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL, IA og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget (V, DF og LA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget. Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stor sympati for beslutningsforslaget. Men da finansieringen endnu ikke er på plads, og da der endnu ikke er fundet en løsning, der sikrer, at regningen ikke havner hos de hårdt trængte landdistriktskommuner og borgere i form af øgede udgifter til takster, kan V og DF på det foreliggende grundlag ikke stemme for beslutningsforslaget. V og DF hilser med tilfredshed, at der nu er sat fokus på denne vigtige problemstilling, og vi afventer regeringens nærmere undersøgelser på området, hvorefter vi gerne vil være med til at drøfte løsningsmulighederne på denne vigtige sag for særlig trængte grundejere ved påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning. 2
Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget er meget optaget af situationen for de grundejere, der har vanskeligt ved at betale for de spildevandstiltag, såsom spildevandsrensning i det åbne land og separatkloakering, som kommunerne vurderer er nødvendige. Ligeledes er KF optaget af, at alle borgere får et rimeligt varsel, når de stilles over for store regninger i forbindelse med disse tiltag. KF ønsker en løsning, som sikrer, at de miljømæssige målsætninger for vandløb og søer bliver opfyldt hurtigst muligt, men samtidig også, at grundejere har mulighed for at spare op og således kan tilrettelægge deres økonomi hensigtsmæssigt samt undgå straffesager m.m. for manglende opfyldelse af udstedte påbud. KF lægger vægt på, at det understøttes, at alle borgere får et rimeligt varsel, når de står over for store udgifter til kloakering. KF lægger endvidere vægt på, at økonomisk hjælp målrettes de mest trængte grundejere, der ikke kan finansiere udgifterne i forbindelse med den forbedrede spildevandsrensning på anden vis. KF noterer sig med glæde, at regeringen i forbindelse med behandlingen af dette beslutningsforslag har erklæret sig villig til at finde løsningsmodeller for borgere, der pålægges store udgifter i forbindelse med spildevandsrensning i det åbne land KF beklager, at regeringen ikke er indstillet på at finde løsninger for personer, der pålægges udgifter til separatkloakering. KF finder, at det vil være helt rimeligt, at både regler for varsling af boligejerne og mulighederne for hjælp til særlig trængte boligejere er ens, uanset hvilken kloakeringsopgave borgeren er berørt af. KF vil fortsat arbejde for en løsning for de borgere, der berøres af separatkloakering. Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jens Joel (S) John Dyrby Paulsen (S) Mette Reissmann (S) Torben Hansen (S) Per Husted (S) Lone Loklindt (RV) fmd. Lotte Rod (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Sara Olsvig (IA) Uffe Elbæk (UFG) Erling Bonnesen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Henrik Høegh (V) Esben Lunde Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Hans Christian Thoning (V) Eyvind Vesselbo (V) Jørn Dohrmann (DF) René Christensen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Villum Christensen (LA) Charlotte Dyremose (KF) Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 47 Dansk Folkeparti (DF) 22 Radikale Venstre (RV) 17 3
Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Enhedslisten (EL) 12 Liberal Alliance (LA) 9 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 102 Bilagsnr. Titel 1 Henvendelse af 25/5-14 fra Heine Refsing, Jelling 2 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 3 Henvendelse af 27/5-14 fra Dansk Miljøteknologi 4 1. udkast til betænkning 5 Udtalelse fra miljøministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 102 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/5-14 fra Heine Refsing, Jelling, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om ministeren er enig i, at det kan være vanskeligt for borgerne at implementere kloakeringen, hvis man ikke får en rimelig periode til at finde de nødvendige midler til at gennemføre kloakeringen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om ministeren vil se på, om man for særlige grupper kan udskyde eller opdele betalingen for etablering af kloakering i f.eks. 5 år, så indsatserne kan sættes i gang uden store økonomiske konsekvenser for den enkelte, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvornår ministeren forventer at have afsluttet undersøgelserne af, hvilke muligheder der er for at give henstand til økonomisk trængte borgere, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om ministeren vil se på, hvordan man kan udbrede mulighederne for henstand til en større gruppe end dem, der er omfattet i dag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om ministeren mener, at man har taget tilstrækkeligt hensyn til, at nogle boliger i landdistrikterne ikke kan forventes at være beboet på lang sigt og at man dermed pålægger borgerne en stor og 4
unødvendig indsats, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om at redegøre for det forventede antal sager, hvor der er behov for en særlig hjælpeordning, og redegøre for økonomien og omfanget af udgifterne hertil og for mulighederne for garantiordning samt redegøre for, hvordan finansieringsudfordringerne kan løses, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om at kommentere henvendelsen af 27/5-14 fra Dansk Miljøteknologi, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 3. Forslag til folketingsbeslutning den 8. april 2014 Fremsat den 8. april 2014 af Charlotte Dyremose (KF), Tom Behnke (KF), Lene Espersen (KF), Mike Legarth (KF) og Mai Mercado (KF) om økonomisk hjælp til særlig trængte grundejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som sikrer borgerne krav på et rimeligt varsel og i visse situationer økonomisk hjælp, når der skal laves nye kloaksystemer, som har store økonomiske konsekvenser for den enkelte grundejer. Bemærkninger til forslaget EU s vandrammedirektiv og de kommende vandplaner betyder, at mange vandløb og søer i Danmark ikke lever op til de miljømål, der er fastsat efter vandrammedirektivet. Forurening fra enkeltejendomme lokalt giver et betydeligt bidrag til forureningen af disse vandområder. Derfor vurderer Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter, at der er behov for en øget rensning af spildevandet i det åbne land, som oprindeligt besluttet af Folketinget i 19971. Indsatsen har ikke været gennemført i den forventede takt, og der kan nu konstateres et betydeligt efterslæb. Dels er der ejendomme, som slet ikke er tilsluttet kloaknettet, dels er flere kommuner først nu gået i gang med at separere regnvand og spildevand i kloaknettet, hvilket også involverer den enkelte grundejer, der skal have sin kloak delt op i to. Regeringen har derfor i vandplanerne fastsat, at der inden udgangen af 2015 skal gennemføres en indsats over for ca. 38.000 ejendomme (46.000 ejendomme, hvis anden og tredje vandplanperiode regnes med)1. For den enkelte grundejer kan kommunens påbud om forbedrede kloakløsninger betyde store engangsudgifter, for så vidt angår den del, der berører grundejerens egen grund. Grundejerens samlede udgifter i form af anlægsudgifter og tilslutningsbidrag til kloaknettet vil typisk ligge på 50.000-80.000 kr. Heraf udgør tilslutningsbidraget ca. 35.000 kr. (inkl. moms). Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter vurderer, at der på landsplan er ca. 5 pct. af ejerne af de 38.000-46.000 berørte ejendomme, som har en stærkt begrænset eller decideret manglende betalingsevne. Det drejer sig således om ca. 1.900-2.300 husstande på landsplan2. 5
Tilslutningspligten Tilslutningspligten for den enkelte grundejer og reguleringen af bidraget er fastsat i miljøbeskyttelsesloven 1991. Af 28, stk. 4, fremgår, at hvis kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har truffet beslutning om kloakering af et område, er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til skellet1. Såfremt en grundejer ikke overholder kommunens påbud om tilslutning til kloaksystemet eller på anden vis ikke foretager de fornødne forbedringer af den pågældende kloakløsning på grunden, kan det give bøder a 5.000 kr. og efterfølgende dagbøder a 2.500 kr. pr. måned og en politianmeldelse3. Der er eksempler på, at manglende betaling i sidste ende har ført til fængselsstraf4. Eksisterende muligheder for henstand og afdrag For så vidt angår hjælp til de berørte grundejeres finansiering af udgifterne til forbedret spildevandsrensning, findes der i dag forskellige muligheder. Det drejer sig i regi af Miljøministeriet om følgende: Henstand med betaling af tilslutningsbidrag. Ifølge disse regler kan der være mulighed for at få henstand fra spildevandsselskabet med betaling af tilslutningsbidraget på de 35.000 kr. f.eks. ved at fastlægge en afdragsordning (hvis tilslutningsbidraget afvikles over f.eks. 5 år, svarer det til 7.000 kr. pr. år). Henstandsordningen kan for pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere i visse tilfælde kombineres med indefrysning af anlægsudgifter, jf. nedenfor. Men henstanden er frivillig for spildevandsselskaberne, og dermed varierer vilkårene fra selskab til selskab, ligesom henstandsmuligheden generelt kun gælder tilslutningsbidraget og ikke anlægsudgifter for grundejeren forbundet med tilslutningen. Henstand fra vandselskaberne med betaling af tilslutningsbidrag via kommunale ejerbeføjelser. Kommunerne kan via deres aktionærbeføjelser på vandsselskabernes generalforsamlinger fastsætte vedtægter, der pålægger vandselskabet en henstandspligt over for økonomisk trængte grundejere,»når særlige betingelser er opfyldt«. Endelig eksisterer der i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriet følgende mulighed: Kommunalt lån til betaling af tilslutningsbidraget for pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere (indefrysningsordning), hvis de har friværdi i den ejendom, der skal kloakeres5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen ud over tilslutningsudgifter (tilslutningsbidrag) også omfatter vej- og kloakudgifter og lign., der påhviler ejendommene, således også anlægsudgifter. Således eksisterer der allerede forskellige muligheder for spildevandsselskaberne for at yde henstand og etablere afdragsordninger til økonomisk trængte boligejere, der får påbud om tilslutning til nyt kloaksystem eller andre kloakeringsforbedringer. Problemet er grundlæggende, at der alene er tale om en mulighed for selskaberne, som de kan vælge at udnytte, men ikke har pligt til. Dertil kommer, at alle husejere ikke er omfattet, og at ordningen ikke dækker samtlige omkostninger. Elementer i det nye lovforslag 6
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at sikre grundejerne et rimeligt varsel, når større investeringer i kloakering skal foretages, og en mulighed for økonomisk hjælp, hvis investeringen har store økonomiske konsekvenser for grundejeren. En mulighed kan være, at der indføres en obligatorisk henstands- eller afdragsmulighed for grundejerne eller en kombination af varsling og henstands-/afdragsordning. Alle borgere bør have krav på minimum 5 år til at finde de økonomiske midler til en tilslutning til nyt kloaknet. Dette kan klares med et 5-årigt varsel til borgerne. Men i situationer, hvor det ikke er muligt, må der laves andre ordninger. Ordningen kan f.eks. administreres af vandselskabet eller kommunen og skal give borgeren mulighed for at låne pengene til såvel anlægsudgifter som tilslutningsbidrag og betale dem tilbage over en 5 eller 10-årig periode (i særlige tilfælde måske helt op til 20 år). En sådan ordning vil sikre, at spildevandsselskaberne kan gennemføre de nødvendige kloakforbedringer, samtidig med at den enkelte grundejer om nødvendigt sikres en økonomisk løsning6. I loven skal defineres en række sociale kriterier (f.eks. husstandsindtægt, gæld m.v.), der kan lægges til grund, når der skal træffes beslutning om økonomisk hjælp. På den måde sikres, at de, der har brug for hjælp, får den, uden at der bliver tale om en favorabel låneordning for de mange. For at sikre det enkelte vandselskab i økonomisk belastede områder mod særlig store udgifter til henstand eller afdragsordninger kan staten garantere for de nødvendige lån. Alternativt skal der findes en anden kompensationsmulighed, så vandselskaberne ikke belastes med store låneudgifter. Forslaget vil sikre grundejere mod, at de med kort varsel pålægges store økonomiske udgifter til kloakforbedringer, som de ikke har mulighed for at betale, og dermed eventuelt kriminaliseres. Forslaget vil dermed styrke borgernes retssikkerhed. Loven bør træde i kraft senest den 1. januar 2015. Skriftlig fremsættelse Charlotte Dyremose (KF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til særlig trængte boligejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning. (Beslutningsforslag nr. B 102) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4. Spørgsmål 7
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til B 102, forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til særlig trængte grundejere i forbindelse med kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1 (B 102) Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25/5-14 fra Heine Refsing, Jelling, jf. B 102 - bilag 1. I regionplanerne og i de kommende vandplaner er der fastlagt indsatser, som skal gennemføres for at forbedre vandmiljøet. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som skal fastlægge, om fælles kloakering eller en anden teknisk løsning er den spildevandsløsning, der skal gennemføres inden for et konkret område. Kommunerne bør selvfølgelig inddrage konsekvenserne for den enkelte grundejer, når de vælger spildevandsløsning. Jeg lægger til grund, at de ikke giver påbud om løsninger, der er unødigt dyre. Den overordnede planlægning beskrives i kommunens spildevandsplan, og på baggrund heraf udsteder kommunen påbud til de enkelte grundejere med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Udover miljøbeskyttelsesloven gælder at kommunerne skal følge de almindelige forvaltningsretlige principper i deres sagsbehandling. For så vidt angår spørgsmålet om tilfælde, hvor udledningen er minimal, kan jeg henvise bl.a. til min besvarelse af 4. april 2014 på alm. del spørgsmål nr. 229 fra Miljøudvalget, hvor jeg kort fortalt forklarer, at det ikke er afgørende om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stor eller lille, men at det handler om den samlede forurening af vandområdet. Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 2 kloaktilslutning, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF). Spørgsmål nr. 2 (B 102) Er ministeren enig i, at det kan være vanskeligt for borgerne at implementere kloakeringen, hvis man ikke får en rimelig periode til at finde de nødvendige midler til at gennemføre kloakeringen? Hvor langt er et rimeligt varsel set fra ministerens bord? Jeg er enig i at det er vigtigt at berørte borgere får en rimelig frist for at efterkomme et påbud, og må gå ud fra, at kommunerne overholder regler for almindelig god sagsbehandling, når de træffer afgørelser og udsteder påbud. Herunder følger det af den almindelige forvaltningsret, at princippet om proportionalitet skal overholdes. Men der er ved lovgivningen lagt et vist skøn over til kommunerne, når de behandler de enkelte sager. Hvad der er en rimelig frist i én sag, behøver ikke nødvendigvis være det i andre. Hvis en borger synes, at fristen er urimeligt kort, kan vedkommende henvende sig til Statsforvaltningen eller til Folketingets Ombudsmand, som begge holder øje med, at kommunerne overholder alle regler, herunder også om fristerne er fastsat rimeligt. Naturstyrelsen har oplyst om disse muligheder til alle grundejere, som har henvendt sig til Miljøministeriet. Som jeg også nævnte i min tale ved 1. behandlingen af B 102 er Miljøministeriet i gang med at undersøge, hvilke løsningsmuligheder der er for at udjævne betalingen over flere år for grundejere, som har vanskeligt ved at finde midlerne inden fristens udløb. Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 3 kloaktilslutning, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF). Spørgsmål nr. 3 (B 102) Vil ministeren se på, om man for særlige grupper kan udskyde eller opdele betalingen for etablering af kloakering i f.eks. fem år, så indsatserne kan sættes i gang uden store økonomiske konsekvenser for den enkelte? 8
Henstand med betalingen af både tilslutningsbidrag og kloakarbejder på privat grund er netop én af de løsninger, Miljøministeriet er ved at se på. Men der er flere juridiske knaster, som først skal løses, ligesom vi ikke må glemme hensynet til de grundejere, som allerede har betalt for kloakering. Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 4 kloaktilslutning, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF). Spørgsmål nr. 4 (B 102) Hvornår forventer ministeren at have afsluttet undersøgelserne af, hvilke muligheder der er for at give henstand til økonomisk trængte borgere? Miljøministeriet arbejder på højtryk for at færdiggøre undersøgelsen, men jeg kan ikke oplyse en tidsplan endnu. Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 5 kloaktilslutning, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF). Spørgsmål nr. 5 (B 102) Vil ministeren se på, hvordan man kan udbrede mulighederne for henstand til en større gruppe, end dem der er omfattet i dag herunder f.eks. kontanthjælpsmodtagere og lavindkomstgrupper i boliger, der ikke kan belånes yderligere? Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 3 til B 102. Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 6 kloaktilslutning, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V). Spørgsmål nr. 6 (B 102) Mener ministeren, at man har taget tilstrækkelig hensyn til, at nogle boliger i landdistrikterne ikke kan forventes at være beboet på langt sigt og at man dermed pålægger borgerne en stor og unødvendig indsats? Det er den enkelte kommune, som har ansvaret for inden for rammerne af miljøbeskyttelsesloven og vandplanlægningen at planlægge spildevandsrensningen i kommunen, herunder også hvilke indsatser der er nødvendige og hvor. Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udarbejdede i 2012 en undersøgelse af, hvilke eksisterende muligheder kommuner og vandselskaber har for at hjælpe grundejere, som har modtaget påbud om kloakering og forbedret spildevandsrensning. På baggrund af denne undersøgelse udsendte Naturstyrelsen to vejledninger. Den ene omhandler, hvilke specifikke ejendomme kommunerne kan undtage fra krav om kloakering og forbedret rensning, herunder nedrivningsmodne ejendomme. I vejledningen forklarer Naturstyrelsen bl.a., at begrebet nedrivningsmodne ejendomme beror på en proportionalitetsvurdering, fx en afvejning af kloakkens værdi i forhold til værdien af den bygning, der påtænkes kloakeret, frem for en konkret vurdering af betalingsevnen hos den enkelte grundejer. F.eks. hvor kommunen vurderer, at ejendommen er i så dårlig stand, at dens værdi er lavere end 200 % af omkostningerne til etablering af kloak eller en lokal renseløsning på grunden. Kommunen kan selv fastlægge procentsatsen, hvor det giver mening 9
lokalt i forhold til huspriserne i området. Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 7 kloaktilslutning, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V). Spørgsmål nr. 7 (B 102) Vil ministeren redegøre for det forventede antal sager, hvor der er behov for en særlig hjælpeordning og redegøre for økonomien og omfanget af udgifterne hertil, mulighederne for garantiordning, samt redegøre for hvordan finansieringsudfordringerne kan løses? Miljøministeriet ligger ikke inde med data, som kan give præcise beregninger, men på baggrund af den undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land, som Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig, og Landdistrikter udarbejdede i 2012 kan Naturstyrelsen skønsmæssigt vurdere problemets omfang. På baggrund af oplysninger fra Guldborgsund Kommune vurderes det, at andelen af husejere med stærkt begrænset eller ingen betalingsevne på landsbasis er ca. 5 %. Det svarer til ca. 2.000 ejendomme af de ca. 40.000 ejendomme, som i alt vurderes at skulle have forbedret spildevandsrensningen. Supplerende oplyser Naturstyrelsen følgende om vurderingen af økonomien, som jeg henholder mig til: Forbedring af spildevandsforholdene sker enten ved, at ejendommen tilsluttes kloak, eller ved, at der etableres en bedre renseløsning på grunden. Grundejerens samlede anlægsudgifter til kloakering vurderes typisk at ligge på 50.000-80.000 kr., hvoraf de ca. 35.000 er tilslutningsbidraget, som betales til spildevandsselskabet, mens resten af beløbet er udgifter til kloakeringsarbejder på grunden. Grundejerens etableringsudgifter til en forbedret spildevandsløsning på grunden vurderes til 35.000-80.000 kr. På baggrund af det ovenstående vurderes det samlet, at et sted mellem ca. 75-160 mio. kr. i etableringsomkostninger skal betales af grundejere med stærkt begrænset eller ingen betalingsevne. Spørgsmål nr. 8 (B 102) Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 2014 fra Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi vedr. B 102. Jeg har noteret mig Dansk Miljøteknologis forslag om at benytte den statslige spildevandsafgift til finansiering af en pulje, som kan hjælpe trængte grundejere. Det glæder mig, at andre interesserer sig for, hvordan vi kan løse problemet, og endda kommer med konkrete forslag. Forslaget indeholder interessante elementer, men forslaget rejser også nogle nye spørgsmål af såvel miljømæssige som fordelingsøkonomisk karakter, som kræver en grundig vurdering. Jeg kan bl.a. nævne: Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af at også ejendomme uden for de områder, som er udpeget i vandplanerne, skal forbedre spildevandsrensningen? Skal renseniveauet differentieres efter det vandområde, der udledes til, eller kan det i visse tilfælde være tilstrækkeligt med en lavteknologisk løsning som fx en velfungerende bundfældningstank? Hvordan skal der tages hensyn til et anlægs alder? Endvidere bør man også tage højde for, at ejendommene, som efter forslaget vil blive pålagt en højere afgift, også har omkostninger til etablering, drift og vedligeholdelse af egne anlæg. Disse omkostninger bør således lægges oven i afgiften på 3,80 kr. pr. m3 for at kunne sammenlignes med det, man betaler, hvis man er tilsluttet en spildevandsforsyning. 10
Endelig vil der være tale om en grundlæggende omlægning af den statslige spildevandsafgift, der er Skatteministeriets ressort. Som nævnt, synes jeg, at forslaget rummer interessante elementer, som evt. kan have et potentiale på længere sigt. Jeg har derfor bedt Naturstyrelsen studere forslaget nærmere og drøfte det med Dansk Miljøteknologi. Spørgsmål nr. 9 (B 102) Med henvisning til henvendelsen af 25/5-14 fra Heine Refsing, Jellinge, jf. B 102 - bilag 1, bedes de gældende regler for krav til dimensionering af anlæg beskrevet med fokus på dimensionering af anlæg til små huse/parceller: Er der i dag regler som pålægger kommuner minimumsdimensionering af anlæg? Med hvilken lovhjemmel kan kommuner kræve et anlæg med en dimensionering, som er væsentlig større end det faktiske behov? Kan kommunerne inden for gældende lovgivning benytte forskellig individuelle dimensioneringskrav under hensyn til boligens størrelser? Kan ministeren inden for gældende lovgivning pålægge kommuner ikke at kræve større anlæg, end hvad der rent faktisk er behov for - eller kan og vil ministeren sikre en lovgivning, så husstande ikke pålægges at etablere et større anlæg end nødvendigt i forhold til fx boligens størrelse? Spildevandsanlæg til små huse kan generelt opdeles i præfabrikerede minirenseanlæg, der er omfattet af en typegodkendelsesordning, og andre renseløsninger, der bygges og samles på stedet, fx biologiske sandfiltre, rodzoneanlæg eller nedsivningsanlæg. Spørgsmålet vedrører samme problemstilling, som er indeholdt i den tidligere miljøministers svar af 23. marts 2012 på spørgsmål nr. S 2601 stillet af Per Clausen (EL). For så vidt angår de præfabrikerede minirenseanlæg fremgår det af svar på spørgsmål nr. S 2601, at Naturstyrelsen har oplyst, at det er mest hensigtsmæssigt med standardstørrelser, således at præfabrikerede renseanlæg passer til en vilkårlig almindelig husstandsstørrelse. Besparelser i omkostninger ved at producere og godkende et mindre anlæg ville i øvrigt være marginale. For så vidt angår de andre renseløsninger oplyses i svaret, at Miljøministeriet for disse løsninger har udgivet vejledninger, der ligeledes tager udgangspunkt i standardstørrelser på 5 PE eller derover. Det fremgår videre, at hvis vejledningen ikke følges for sådanne anlæg, er det ikke udelukket at få en godkendelse heraf af spildevandsmyndigheden. Endelig fremgår det af svaret, at dette imidlertid vil forudsætte, at ejeren af anlægget selv skal dokumentere over for myndigheden, at anlægget opfylder lovgivningens krav om miljømæssig forsvarlig drift m.v., og det kan dermed alt i alt blive en dyrere løsning end at anvende standardstørrelsen. 11