Ny forskning Gik EF-domstolen for vidt i Metock-sagen? Af Peter Starup, lektor, ph.d., Juridisk Institut, Syddansk Universitet Er EU i færd med at sætte vores nationale regler om familiesammenføring ud af kraft? Bliver vores rettigheder som nationalstat trampet under fode eller er det tværtimod os, der jokker i spinaten, fordi vi blæser på, hvad der er lov og ret i EU? Debatten har været højspændt i de sidste måneder. Men hvis vi nu prøver at holde hovedet koldt, hvad er det så, den omdiskuterede Metock-dom siger og hvilke konsekvenser har det for Danmark og andre EU-lande, der gerne vil føre en stram indvandringspolitik? Sammenlignet med de stramme danske familiesammenføringsregler opstiller EU-reglerne væsentligt mere lempelige betingelser for sammenføring af ægtefæller/registrerede partnere, børn og ældre slægtninge. Og det har aldrig været nogen hemmelighed, at EU-borgere fra et andet EU-land har lettere adgang til familiesammenføring i Danmark, end en dansk statsborger, der er underlagt dansk ret. EU lemper Danmark strammer På ethvert grundkursus i almindelig EU-ret er ét af hovedtemaerne de vandrende EU-borgeres ret til sammenføring med familiemedlemmer fra tredjelande. Og denne»eu-familiesammenføringsret«har siden 1960 erne udviklet sig til, at enhver vandrende EU-borger har ret til at blive sammenført med sin nærmeste familie i gæstelandet. I 1993 afsagde EF-domstolen en dom (Singh), der fastslog, at en EU-borger, der er blevet sammenført med sin nærmeste familie i et andet EU-land, hvor vedkommende har arbejdet eller drevet selvstændig virksomhed, har ret til at tage familien med tilbage til hjemlandet. Denne dom betød, at en EU-borger, der ikke har krav på sammenføring med sin nærmeste familie i hjemlandet, nu kunne vende tilbage til sit hjemland med familien under påberåbelse af EUreglerne, hvis vedkommende vel at mærke havde udøvet økonomisk aktivitet i et andet EU-land i en periode. I 2002 indførte Danmark en række stramninger af udlændingeloven med det officielle formål at nedbringe antallet af familiesammenføringer og undgå proformaægteskaber og arrangerede ægteskaber. Dermed fik Singh-dommen i høj grad praktisk betydning, fordi den gav danske statsborgere mulighed for at anvende EU-retten som et instrument, der reelt kunne udhule de nye danske regler. Er EF-domstolen blevet»aktivistisk«? Den 25. juli i år afsagde EF-domstolen en dom (Metock), som især regeringen og Dansk Folkeparti hævder, er»aktivistisk«. Baggrunden for dommen er en række EU-borgere, der var rejst til Irland for at arbejde, og som dér blev gift med tredjelandsstatsborgere, der opholdt sig i Irland som asylsøgere. Alene i kraft af ægteskabet med de tilrejsende EU-borgere fra andre EU-lande fik de pågældende asylsøgere ret til ophold i Irland, hvilket var i strid med irsk ret, som kræver, at en tredjelandsstatsborger har opholdt sig lovligt i et andet EU-land, før vedkommende har ret til sammenføring i gæstelandet. Med Metock-dommen foretog EF-domstolen en kovending i forhold til en tidligere dom (Akrich) ved at fastslå, at der ikke kan stilles et sådant krav. Var det»aktivistisk? Nogle hævder, at EU-reglerne dermed legitimerer ulovlig indvandring i EU og»åbner en ladeport«. Det er imidlertid noget af en overdrivelse, idet det jo ikke er nok for en tredjelandsstatsborger at rejse ulovligt ind i EU. Vedkommende skal trods alt også indgå ægteskab med en grænseoverskridende EU-borger!
Og selv om EF-domstolen havde givet Irland medhold, ville det i praksis stadigvæk have været muligt at omgå den nationale, irske familiesammenføringsret, så længe der findes lande fx Sverige der tillader tilrejsende EU-borgere at blive sammenført med tredjelandsstatsborgere. At forbyde dette vil være et helt uhørt indgreb i EU-landenes kompetence. Strammerne er under pres, men Hvis en dansker har boet flere år i et andet EU-land med sin familie, så er der meget, der taler for, at vedkommende skal have ret til at tage familien med tilbage til Danmark. Men det er bizart, at EF-domstolens praksis tilsyneladende indebærer, at også ganske kort tids beskæftigelse eller ophold i et andet EU-land giver ret til EU-opholdstilladelse til familien i Danmark. Og hvis en EU-borger gør brug af sin ret til fri bevægelighed udelukkende med henblik på at opnå sammenføring med familien i hjemlandet - hvilket EF-domstolen har fastslået er lovligt - så vil det være en ren formsag systematisk at sætte de danske regler ud af spil. Det bliver spændende at se, om der kan findes en mindelig løsning! Metock-sagen har utvivlsomt lagt et voldsomt pres på især de EU-lande, der ligesom Danmark frygter, at EU-reglerne vil blive brugt til at omgå national familiesammenføringsret. Men når man tænker på de lakuner, der er i de vedtagne EU-regler, kan man dog vanskeligt kritisere EF-domstolen for at forsøge at tvinge EU-landene til at vedtage nogle fælles regler, som ikke i urimelig grad hindrer personers mulighed for frit at bevæge sig i EU. I Danmark er debatten imidlertid nærmest gået over gevind, idet regeringen er blevet taget som gidsel af støttepartiet Dansk Folkeparti i finanslovsforhandlingerne. Regeringen mener at have fundet løsningen i et krav om, at EU-borgeren skal have»boet«i et andet EU-land sammen med familien, inden de alle kan vende hjem til Danmark. Det udelukker imidlertid ikke muligheden for at bruge EU-reglerne til at omgå de danske regler, men det kan selvsagt dæmpe dem - afhængigt af hvordan EFdomstolen fortolker dette bopælskrav i fremtidige sager. I en ren dansk sammenhæng er det store spørgsmål dog stadigvæk, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at forsøge at begrænse proformaægteskaber og arrangerede ægteskaber ved hjælp af lovgivning, som i en lang række tilfælde helt åbenlyst også forhindrer sammenføring af integrationsvillige udlændinge med danske statsborgere. Og det er i sidste instans et holdningsspørgsmål, om man mener, at EF-domstolens regler om personers frie bevægelighed indirekte bør spille en rolle i denne debat. Publikationer Bøger Clausen, Nis Jul og Hans Viggo Godsk Pedersen har sammen med Paul Krüger Andersen, Hans Henrik Edlund, Aage Michelsen og Bent Iversen været medforfattere på bogen Dansk privatret, 15. udgave, 2008, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Clausen, Nis Jul, Nina Dietz Legind og Hans Viggo Godsk Pedersen har sammen med Peter Mortensen og Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen været medforfattere på Erhvervsjuridisk lærebog fra Forlaget Pejus. Juul-Sandberg, Jakob er sammen med Martin Birk og Marianne Kjær Stolt medforfatter og kommentator til bogen: Lov om leje af almene boliger, 1. udgave 2008, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bent Ole Gram Mortensen og Michael Steinicke, har sammen med Bent Iversen, Pernille Wegener Jessen og Karsten Engsig Sørensen udgivet bogen: Regulating competition in the EU, DJØF Publishing.
Pedersen, Hans Viggo Godsk har sammen med Anitta Godsk Pedersen udgivet 6. udgave af bogen Familie- og arveret på Forlaget Thomson Reuters. Stokholm, Jeppe Rowlandson har udgivet bogen EU skatteret på Forlaget Thomson. Artikler Clausen, Nis Jul har publiceret artiklen: Nye oplysningsforpligtelser på Fondsbørsen, finans/invest 2008 nr. 5. s. 18-24. Clausen, Nis Jul og Camilla Hørby Jensen har publiceret artiklen: Aktiekurserne går både op og ned men reguleringen af aktiemarkederne går kun op, i Fyens Stiftstidendes Business-tillæg den 4. marts 2008. Elholm, Thomas har skrevet artiklen: EU vil udbygge uklar terror-lov, i Advokaten nr. 5/08. Elholm, Thomas har skrevet artiklen: EF-domstolen får ny hasteprocedure, i Advokaten nr. 4, 2008, s. 36-37. Feldtmann, Birgit har skrevet artiklen: Aktuelle strafferetlige emner i Danmark i foråret 2007, i Rapport fra Nordisk Workshop för straffrätt 23.-25.3.2007, s. 19-28. Hammerslev, Ole har udgivet artiklen: Skandinaviske studier af den juridiske profession, i Retfærd. Nordisk juridisk tidsskrift 31, vol. 121, 2008, pp. 81-100. Hammerslev, Ole har sammen med Kim Esmark skrevet: Kunsten at blive kunstner : Temanummer om kulturens felter, i Praktiske Grunde. Tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab. Temanummer: Kunsten at blive kunstner. Nr. 1/2008, s. 4-5. Hammerslev, Ole har redigeret: Praktiske Grunde. Tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab. Temanummer: Kunsten at blive kunstner. Nr. 1/2008. Hansen, Søren Friis har publiceret artiklen: Om aktieselskabet der også ville være andelsforening En kritisk analyse af Vestre Landsrets dom SKM2007.524VLR, i Skattepolitisk Oversigt 2008/1. Hansen, Søren Friis har publiceret artiklen: Skatteydere er også en slags mennesker!»realitetsgrundsætningen«er i strid med menneskerettighederne, i Ugeskrift for Retsvæsen nr. 8 /23. februar 2008), s. 59-67. Jensen, Camilla Hørby har fået publiceret artiklen: Er der stadig plads til passivitetsgrundsætningen?, i Ugeskrift for retsvæsen nr. 27, 28, 29 af 5. juli 2008 (UfR 2008B.229). Jeppesen, Inge Langhave har skrevet artiklen: Afskrivningsloven i 10 år - en status. Den er offentliggjort i SR-Skat 2008, nr. 3. Juul-Sandberg, Jakob har publiceret artiklen: Nova ved indbringelse af huslejenævnsafgørelser for domstolene, i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret (14.3.2008), årgang 2007, s. 561-566. Legind, Nina Dietz har skrevet artiklen: Regulering af kreditformidlere, i Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr. 3/2008, s. 224-232. Mortensen, Bent Ole Gram har skrevet artiklen: International Experiences of Wind Energy, i Environmental & Energy Law and Policy Journal, Houston, USA, Vol 2, No. 2, s. 179-209.
Nielsen, Kenneth Melancton har fået publiceret artiklen: Aviation security: legal framework and technical management, i International Journal of Private Law, Vol. 1, Nos. 1/2, 2008, s. 89-93. Per Nilsén har publiceret artiklen: Att helga vilodagen eller dramat i Ölmevalla. En svensk-dansk studie av helgdagslagstiftningen i: Jørn Øyrehagen Sunde (red.): Dekalogen. 13 essay om menneske og samfunn i skjeringspunktet mellom rett og religion. Starup, Peter har sammen med Matthew J. Elsmore skrevet artiklen: Union Citizenship Background, Jurisprudence, and Perspective: The Past, Present, and Future of Law and Policy, i Yearbook of European Law 26, 2007, eds. P. Eeckhout, T. Tridimas m.fl., Oxford University Press, s. 57-113. Nyt fra Juridisk Institut Introduction to Russian law Juridisk Institut har i samarbejde med Petrozavodsk State University i år udbudt»summer School«i kandidatfaget Russian Law and Administration. Undervisningen foregik på den måde, at de studerende blev undervist en uge i russisk ret af den russiske jurist Irina Fodtchenko fra Nordisk Institutt for Sjørett i Oslo. Dernæst tog hele holdet til Petrozavodsk i en uge for yderligere undervisning samt ekskursioner, bl.a. til fængsler, domstole og administrative myndigheder. De studerende blev ledsaget af professor Bent Ole Gram Mortensen og lektorerne Kristina Siig og Birgit Feldtmann. Under opholdet blev der underskrevet en udvekslingsaftale mellem universiteterne, og vi håber således at kunne modtage russiske studerende fra forårssemesteret 09. Se blog fra ekskursionen på: www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/juridisk_institut/studerende/petrozavodsk_blog.aspx. Ledige stillinger Adjunktur og lektorat i offentlig ret (herunder forfatningsret) og almene fag (herunder retshistorie) er ledige til besættelse pr. 1. februar 2009 eller efter nærmere aftale. Det fulde opslag vil kunne ses på www.jobs.sdu.dk Efteruddannelse Efteruddannelse for advokater Juridisk Institut har i samarbejde med Syddansk Universitets Efteruddannelse etableret en række kurser, som afholdes i efteråret og foråret. Efterårets kurser omfatter kurser i 1. Aktieselskabsloven 2. Bygge- og boligret 3. EU-retlige aspekter i danske straffesager 4. Internationale kontrakter
NB: De to sidste fag, Formueretlige emner og Sundhedsjura, er blevet flyttet til foråret 2009. Se oversigt over alle kurser på www.sdu.dk/uddannelse/efter_videreuddannelse/korte_kurser/advokatkursus.aspx Efteruddannelse (tompladsordning) Der er også mulighed for at følge juridiske kursusfag, som tilbydes på de juridiske overbygningsuddannelser. Vi tilbyder et bredt udvalg af juridiske kurser: Efterår 2008 Bioteknologi og ret EU markeds- og procesret EU-strafferet European Company Law International and European human rights Insolvens og rekonstruktionsret International Trade Law Disputes International Perspectives on Criminal Justice and International Criminal Law International transport law Kommunalret Kriminologi Klima-, miljø og energiregulering Lejeretlige emner Vis Moot Court Personselskaber Privatisering, udlicitering og andre alternative organisationsformer Ret og religion Socialret Sundhedsjura World Trade Organization Prisen er 500.- kr. pr. ECTS. Hvert fag tæller 10 ECTS. Yderligere information om kurserne kan fås ved henvendelse på snjura@sam.sdu.dk eller på tlf. 6550 4396. Disclaimer: Indholdet af dette nyhedsbrev er en service og offentliggøres i informationsøjemed. Vi tilstræber, at indholdet er korrekt og udtryk for gældende ret, men eventuelle fejl kan ikke medføre ansvar for Juridisk Institut eller Syddansk Universitet.