28. Udgave Januar 2013



Relaterede dokumenter
KOMMENDE ARRANGEMENTER

KvongPosten November 2018

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

Gilleleje Marineforening

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

for Lyne Sogn Marts 2014

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

Hejnsvig Jagtforening. Vinter 2011/2012

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

29. Udgave April 2013

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Hejnsvig Jagtforening 2017/2018

Hejnsvig Jagtforening 2016/2017

KvongPosten Januar 2018

Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg. April 2014

Romlund Jagtforening

for Lyne Sogn Maj 2014 Indhold:

Sdr. Vium Nyt. Nr. 279 Sdr. Vium Sogneforeningen april God påske

Knæk & Bræk. Læs inde i bladet: Jagter 2010/2011 Kommende aktiviteter Vildt madaften på Skalmejeskolen Resultater lukket skydning

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

KvongPosten December 2018

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Knæk & Bræk. Årgang: 13 - September Læs inde i bladet: Jagter 2013/2014 Ungjæger Resultater lukket skydning Resultater hundetræning

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

NYHEDSBREV FRA ESPE SKOLE & BØRNEHAVE September 2018

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Krejbjerg - Nyt September 2015

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Hårslev Gymnastikforening

Gamborg Sogns Jagtforening. Program

Brændekilde Bellinge Jagtforening

KvongPosten November 2017

Tånum Forsamlingshus

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

for Lyne Sogn Januar 2014

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn August Startopstilling til cykelsponsorløb Indhold: * Familiegrilaften:

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Et nyt grønt flag hejses for 6. gang i Kvong børnehus

KFUM-Spejderne i Kølstrup Q1 2011

ARRILD NYT. Infobrevet. No kvartal Husk løbende at tjekke arrild.infoland.dk for seneste nyt

OBBEKÆR/KALVSLUND 2. HALVÅR 2015

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010

Hilsen fra kassereren

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

Aalborg Danse - og Spillemandslaug

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Dansk Drentsche Patrijshond Klub

Gamborg Sogns Jagtforening

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Rosenbladet Juni - juli 2015

Referat fra Generalforsamling i VTK

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Skolenyt uge 46

Pigeaften hos Ringkøbing Landbobank Tarm

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ

TORSDAGS-NYT STØT FORÆLDREFORENINGEN! 8. oktober 2009

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Lunde Nyt Januar 2019

Kompasset november 2016

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør (gerne sms)

Maj Årgang Nr. 1

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Mandagspigerne afholder ordinær generalforsamling

København S, 10. juni Kære menigheder

for Lyne Sogn Februar 2014 Indhold:

for Lyne Sogn Februar 2018

Bestyrelsesmøde i AIF mandag den 25/8-2014

BEMÆRK PRISEN: KUN 175,- pr. kuvert.!

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl ,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter.

OSTEN P ALKE F Februar 2016 Figur 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Nyhedsbrev. uge

KvongPosten Februar 2019

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Vi takker alle vore annoncører for sponsorstøtte til Tikøb Jagtforening

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

Trunderup Bylaug udlejer/udlåner til medlemmer.

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

WWW:JARUN.DK 27. ÅRGANG NR6 LOKALBLAD FOR ERRINDLEV OG OMEGN OKTOBER 2016

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 41. årgang nr. 4 Marts Fastelavnsholdet Indkaldelse til generalforsamling findes inde i bladet!

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Transkript:

Brydebladet 28. Udgave Januar 2013 Billeder af Vinni Bentsen Efterår 2012 i Vesterbyen

Redaktionen består af: Redaktør: Kasserer/distribution: Majbritt Mærsk Lis Blaabjerg Skolevej 18, Brøns Tingvej 26, Brøns Mobil: 61 70 48 32 Tlf.: 74 75 30 10 Udgiver: 12-mandsforeningen i Brøns Sogn Indlæg til Brydebladet sendes på e-mail: brydebladet@hotmail.com Indlæg sendes på ovennævnte mailadresse, og ej i maskinskrevet form. Brydebladet udkommer næste gang i slutningen af april 2013 DEADLINE fredag d. 15. marts 2013 HUSK at byens NYHEDSMAIL stadig er åben for tilmeldinger. Modtager du ikke nyheder fra Brøns kan du tilmelde dig, ved at sende en mail til javika@bbsyd.dk og bede om at få nyhedsmail. Find også nyheder på www.broens.infoland.dk

Brydebladets indhold Mange tak for juledekoration... 4 MANGE TAK til Therkild Karstoft og hans gode hjælpere... 4 Foreningspris til Carola Kramer... 5 Nyt fra Brøns kirke... 7 Husk fællesspisning i Æ ma klub... 10 Brøns Jagtforening... 11 Brøns Rejsby Friskole - For fremtiden... 12 BUIF Generalforsamling... 14 Brøns UIF... 15 Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer!... 15 Til Brydebladets uundværlige sponsorer... 16 KRONHJORTEN I BRØNS... 17 Generalforsamling i Foreningshuset i Brøns... 19 Koncert med Billy Cross Band i Foreningshuset i Brøns... 19 Aktivitetskalender... 20 Foto: Vinni Bentsen Efterår 2012 3

Mange tak for juledekoration En aften før 1. søndag i advent ringede det på vores dør. Vi gik ud og åbnede der i mulm og mørke stod den allerkæreste lille pige, med en fin juledekoration. Med glade øjne lød det: Den er til Jer, og den koster slet ingenting, vi har slev lavet den i spejderhytten: Med ønsket om en glædelig jul snurrede hun rundt væk var hun. Jeg/vi siger her mange tak til spejderne for den smukke tanke og idé. Mange hilsner Aage og Anna Schmidt, Skolevej Brøns Husk at Alle kulturarrangementer kan komme på inforstanderen - send kort info til javika@bbsyd.dk MANGE TAK til Therkild Karstoft og hans gode hjælpere for opsætningen langs Hovedvejen af de flotte julestjerner igen i 2012. Vi møder altid velvillighed når vi spørger det er ikke en selvfølge. Godt nytår 2013 og de bedste hilsener 12-mandsforeningen 4

Foreningspris til Carola Kramer Brøns UIF havde i år indstillet Carola Kramer til hædring i Tønder Kommunes folkeoplysningsudvalg og d. 16. november blev vi inviteret til at tage imod hædringen. Carolas Mor, Astrid Kramer hjalp os med at lokke Carola til uddelingen af foreningspriser, uden at Carola vidste hvorfor. Carola blev mægtigt overrasket og havde absolut ikke forventet den ellers så velfortjente anerkendelse. Uddrag af indstillingen: Carola er gymnastikinstruktør. Hun har været aktiv i 4 år sammenhængende - 2 år alene med unge hjælpetrænere 2 år i samarbejde med en anden ung træner. Carola Kramer er en af de tavse men fantastiske trænere, der i hverdagen ikke gør meget væsen af sig, men for bestyrelsen er hun absolut værdifuld. Hun kommer fra en familie hvor alle er aktive enten indenfor gymnastik eller fodbold. Ud over at være til at stole på, altid, også selvom hun arbejder i Butik, hvor arbejdstiderne ofte kan drille, så er Carola glad og tillidsvækkende. Carola tager sig af de helt unge gymnaster og hvert år til opstarten af sæsonen er vi sikre på at alle børn kommer igen, fordi Carola med sit vindende væsen tager godt imod både drenge og piger, krudtugler og englebasser og så er hun en dygtig motivator. Når vi søger unge hjælpetrænere er det altid nemt at finde at par hjælpere til Carolas hold, fordi hun stille og roligt tager imod de nye og alligevel giver dem både plads til at deltage og rammer at arbejde under. Carola er en af de stille slidere, der kommer når man kalder... Det er instruktører som Carola der gør, at selv de små, ikke specialiserede idrætsforeninger fortsat kan udvikle sig og fastholde de mange forskellige tilbud. En anerkendelse af Carola vil måske også kunne motivere hende til at gå aktiv ind i processen omkring DM i foreningsudvikling, hvor Brøns UIF har valgt at deltage i 2012. 5

Brøns Ungdoms og idrætsforening er taknemlig overfor de mange helt unge trænere der i år gør en kæmpe indsats for at holde børnene i gang. Tak til Jer frivillige og hermed da også en opsang til de mange voksne gymnastikinteresserede - vi har brug for jeres opbakning for også i fremtiden at kunne tilbyde de forskellige gymnastikhold. Unge frivillige er vigtige, men rutine og erfaring er nu heller ikke at kimse af!!! På billedet her står Carola yderst til højre - TILLYKKE CAROLA - du har mere end fortjent det! 6

Nyt fra Brøns kirke Adgang til Brøns kirke Indgangen til Brøns kirke fra P-pladsen er langt fra velegnet for folk med gangbesvær. Det er samtidig meget smalt at komme gennem hovedlågen med rustvogn, handicapbus og andre køretøjer der nødvendigvis skal op på kirkegården. Lågerne er rådne og indgangspartiet trænger i det hele taget til en kærlig hånd. Derfor har menighedsrådet for ca. halvandet år siden kontaktet en arkitekt, der skulle komme med et forslag. Nogle vil måske mene, at det ikke er nødvendigt med en arkitekt til udskiftning af en havelåge, men når man har med en middelalderkirke, som Brøns kirke jo er, at gøre, skal stort set alt godkendes af Nationalmuseet. For at en godkendelse kan glide igennem, skal der en arkitekt på sagen. Uheldigvis syltede den første arkitekt sagen, efter vi havde ventet på ham i over et år. Nu har vi fundet en ny arkitekt, som så skal starte forfra med forslag og diverse papirer, som skal sendes til først Tønder provsti, herefter Ribe stift og endelig til Nationalmuseet. Alle 3 instanser skal godkende, og først derefter kan vi gå videre med det, der kan ses. Menighedsrådet ønsker, at projektet skal omfatte handicap p-plads, en stor og en lille låge i jern, renovering af søjlerne, som lågerne skal hænge i og en brolagt sti fra p-plads til kirkens indgangsdør. Alt sammen efter normerne for tilgængelighed for gangbesværede. En sådan omgang er ikke helt gratis. Når Nationalmuseet skal med ind over, er der ikke mulighed for discountløsninger. Tønder provsti er et af Danmarks fattigste og vil ikke bevilge penge til projektet, og derfor er vi i gang med at søge penge fra fonde. Menighedsrådet mener ikke projektet er helt urealistisk, men det er bare et spørgsmål om hvilket årtusind, det er færdigt! 7

Ny Præst i Brøns og Vodder Da vores præst Sten Vedstesen har valgt at slide mere på sutskoene end præstekraven og derfor er på vej på efterløn, har menighedsrådet haft møder med biskoppen omkring en ny præst til de 2 sogne. I første omgang mente biskoppen ikke, det var nødvendigt med en præst i den nyrenoverede præstegård, og det holdt meget hårdt at få hende overbevist. Det er dog lykkedes med hjælp fra allierede i de andre sogne i gl. Skærbæk kommune. Nu venter vi så blot på, at biskoppen slår stillingen op, så vi kan få ansat en præst og få liv i præstegården igen. Men som med indgangsprojektet er det en langsommelig sag. Vi skal dog ikke over Nationalmuseet for at få lov til præsteansættelse. Ny i Brøns menighedsråd Der var i november valg i de danske menighedsråd, noget der som sædvanligt foregik meget stille i Brøns. En af de gamle menighedsrødder ønskede at udtræde, tak til Bo Petersen for godt samarbejde, og ind kom i stedet Alice Fuglsang, endvidere er der kommet en ny suppleant, Ingelise Ettrup. Lige en personlig kommentar omkring menighedsrådsarbejdet: Mange har nok den opfattelse, at menighedsrådsarbejde er en p-plads for stakler, der ikke har noget liv, og som derfor sidder og hælder vand af ørene. Det kan godt være, det er sådan, men vi hygger os med det manglende liv. Der er masser af ting, der skal tages stilling til og følges op på, en del formalier og et virkeligt godt og tæt samarbejde med Vodder menighedsråd. Om man er meget stærk i troen eller blot almindelig vistnok-kristen er ikke afgørende. 8

Gudstjenesteliste Der er i skrivende stund ikke lavet en gudtjenesteliste. Det har været lidt småkaotisk for områdets præsteskab, idet Simon Stubkjær fra Skærbæk holdt som præst i Skærbæk inden jul, Sten Vedstesen holder op i Brøns og Vodder i januar, samtidig er hjælpepræst og provst Thala Juul sygemeldt og ligeså Claus Helsbøl fra Rømø, men der vil blive opslået en liste hurtigst muligt. Følgende konfirmeres i Brøns kirke søndag den 21. april 2013 kl. 10.30: Emilie Lorenzen Kjærgaard, Ribevej 83, Brøns Christian Lund Jørgensen, Kildebjergsvej 16, Søndernæs Nicolai Christian Neuberg Hansen, Søndernæsvej 28, Søndernæs Ane Kerstine Ingvartsen Ludvigsen, Kildebjergsvej 6, Søndernæs Clara Mailund Rebsdorf, Vangsbovej 15, Brøns Christian Nitin Beyere Clausen, Jægervej 6, Rejsby Anne Mette Jefsen, Tingvej 71, Brøns Mathias Henriksen, Kr. Olesensvej 2 A, Brøns Betina Brammer, Kalmarvej 2, Brøns Cille Louise Rasmussen, Digevej 8, Brøns Mike Maron Schmidt, Tingvej 56 B, Brøns Camilla Bennetzen Sørensen, Sandemandsvej 5, Brøns Christina Bennetzen Sørensen, Sandemandsvej 5, Brøns Jeppe Klaues Peter Nyborg, Lærkevej 9, Skærbæk Nikolaj W Rebsdorf Tjek den nye hjemmeside www.broens.infoland.dk 9

Husk fællesspisning i Æ ma klub Onsdag d. 23. januar og torsdag d. 7. marts Onsdag d. 23. januar vil Ølklubben bestående af Richard, Bjarne, Poul Peter, Jørn, Nikolaj, Helge, Aage og Karsten være at finde i køkkenet. Om menuen indbefatter kendte retter som øllebrød eller ølkage vides endnu ikke. Men øl vil helt sikkert uden problemer kunne indtages til den mad som ølklubben serverer. Hvilke aktiviteter ølklubben i øvrigt varetager er lidt usikkert, men fra pålidelig kilde forlyder det at klubben med skiftende held eksperimenterer med ølbrygningens ædle kunst. Madhold søges til torsdag d. 7. marts. Der er endnu mulighed for at udfolde køkkentalentet ved forårets sidste fællesspisning d. 7. marts. Gå sammen med naboen eller kortklubben og kontakt en af madpigerne fra Æ ma klub. Ved fællesspisningen tirsdag d. 13. nov. havde de ældste klasser fra Friskolen lavet mad under ledelse af Lea Neuberg. Tak til eleverne og Lea for god mad. Husk tilmelding til fællesspisning onsdag d. 23.jan. Senest søndag d. 20. jan. til Mie Schmidt - 74753003 Majelise Mauritsen - 74753530, Lis Blaabjerg 23828174 Vinni Bentsen - 74753679. Prisen er fortsat uændret 30 kr. pr person og 100 kr. pr. familie m. børn. 10

Brøns Jagtforening En hilsen fra os i Brøns Jagtforening. Vi er en forening der blev grundlagt 24. april 1938, og siden da har været repræsenteret med et større eller mindre antal medlemmer. I år kan vi fejre vores 75 års jubilæum og det fejrer vi lørdag den 4. maj ved jagthytten, yderligere info udsendes senere. Pt. er vi 38 medlemmer, der primært bor i lokalområdet, men også nogle der bor udenfor, men som har tilknytning til Brøns. Som noget nyt kan man også blive Junior medlem, dvs. man er mellem 8 og 15 år, og har interesse for naturen og jagten. Vi er en forening der inviterer til 4 årlige jagter, hvor der gennemsnitligt møder 20 personer op, og vi har nogle rigtig hyggelige jagter. Udbyttet i 2012 var ikke så stor, men hyggen, samværet og ikke mindst naturoplevelsen var der. Foreningen byder også på mulighed for bukkejagt og andejagt. Ligesom vi årligt afholder en skydedag, hvor man kan komme og afprøve sine skyde færdigheder. Denne skydedag ligger i sommer halvåret, og det er med uddannet instruktør, som kommer med fif og gode råd til, hvordan man bliver bedre og hvad man evt. gør forkert. Vi afslutter med grillpølser ved vores fine jagthytte. Vi holder også en fest for vore Lodsejere, som er dem, der gør det muligt for os at gå på jagt. Nogle af vores medlemmer deltager årligt i stævner og konkurrencer, såvel riffelskydning som også med hagl. Riffelskytterne har mulighed for at tage på skydebanen i Døstrup, Sparta og haglskytterne kan tage på flugtskydningsbanen i Skærbæk. Vi har nogle rigtigt hyggelige aftener, når vi er af sted og man lærer meget om hinanden og af hinanden. 11

Det var lidt om hvad vi er for en størrelse. Skulle dette have vagt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte en af os i bestyrelsen. Poul Jensen, Parkvej, Arne Kristensen, Galgevang, Niels Peter Lund, Tingvej, Richardt Kjær, Kærmark og Merete Callesen, Normsted Vi afholder vores årlige generalforsamling tirsdag den 26. februar kl. 19.00 i jagthytten. Brøns Rejsby Friskole - For fremtiden Inden vi ser os om, er det blevet sommer, og et helt nyt hold af små friske skolebørn fra Brøns og Rejsby begynder i 0. klasse. Som det ser ud lige nu, er der desværre ingen af dem, der skal begynde her på vores egen friskole. Vi har stor respekt for at alle forældre har ret til at vælge frit - men vi håber selvfølgelig meget, at DU vil hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi kan sikre, at forældrene til nye skolebørn i årene fremover igen vælger os. For - der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi kan byde på * en god tryg skole for børnene - både i skole- og SFO-tid * en skole der ligger lige om hjørnet * et uddannet personale der brænder for sagen og sidst men ikke mindst * en skole, der på alle måder udvikler børnene både personligt og fagligt til hele mennesker, der er klar til at møde fremtiden. Den Gode Historie En af de ting både personale og bestyrelse arbejder hårdt med i øjeblikket, er, at blive skarpere på Den Gode Historie om vores friskole. En skole som vi har kæmpet så hårdt for - og som den dag i dag kun består fordi vi har fået en helt overvældende opbakning fra hele lokalsamfundet. 12

Vi har allieret os med hjælp udefra for at få helt friske øjne på hvem vi er - men vi får også brug for DIN hjælp. Og denne gang skal du ikke samle penge ind:-), for økonomien er både stabil og fremtidssikret. Derimod skal I hjælpe os med at sætte ord på historien. Og hjælpe os med at fortælle Den Gode Historie - til dem du nu møder på din vej. For gode historier har det med at sprede sig - og dermed sikre, at vi også i fremtiden har en fantastisk friskole i vores lokalsamfund. Kom frisk til mødet den 5. februar - og øs af dine meninger og holdninger til friskolen - hvad enten du er forælder, måske kommende forælder, bedsteforælder, nabo eller... Vi glæder os til at se dig. KOM TIL INFOMØDE d. 5 FEBRUAR KL. 19.00 OG LUFT DINE MENINGER; HOLDNINGER OG HJÆLP OS MED DE GODE HISTORIER. Brøns Rejsby Friskole. For fremtiden og for vores børn... 13

BUIF Generalforsamling Indkaldelse til årets ordinære generalforsamling i Brøns ungdoms og idrætsforening d. 18. februar 2013 kl. 19.30 på Brøns Kro Dagsorden efter vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Aflæggelse af beretninger 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab 4. Behandling af forslag 5. Valg af bestyrelse i henhold til 5 og 7. a. Bestyrelsen På valg er: Flemming Olesen, Fodbold genopstiller Randi Fromsejer Fest-udv. - genopstiller Karin L. Kjærgaard formand - genopstiller Udtrådt i utide Betty Boonstra - gymnstik vælges for 1 år b. Valg af suppleanter c. Valg af udvalgsmedlemmer - særligt, sponsorudvalg, fodboldudvalg og festudvalg d. Valg af revisorer 6. Eventuelt Efter den officielle del af generalforsamlingen drøftes løst og fast og der serveres kaffe og lagkage. Vel mødt Bestyrelsen! HUSK at Brøns har fået en hjemmeside og det er HELT gratis for virksomheder og foreninger at være på siden. Kontakt Karin på javika@bbsyd.dk for mere info. Jo mere der er på hjemmesiden, jo lettere er det at overbevise nye tilflyttere om at vi er en attraktiv by - og det er Brøns!!! 14

Brøns UIF Brøns UIF deltager i DM i foreningsudvikling, men desværre har formanden haft personlige årsager til ikke at trække deltagelsen alt for godt fra land - måske vi alligevel når det. Hold øje med nyhedsmailen, facebook eller hvor man nu kan holde øje... Omkring 1. marts sender vi et spørgeskema ud, der gerne skal hjælpe idrætsforeningen ind i fremtiden med det rigtige udbud af idræt og arrangementer. Til generalforsamlingen i år kommer vi igen til at mangle en aktiv medspiller, der vil tage sig af gymnastikken - man vælges kun for ét år. Årsagen er, at sidste års nyvalgte Betty Boonstra desværre valgte at Flytte tilbage til Holland og derfor efterlader en ledig plads. Jeg har, som formand, fået lov til at hilse og sige at pladsen ikke alene er sjov at have, men den giver også gode kontakter og er ikke overvældende tidskrævende. Kig forbi Generalforsamlingen eller ring til mig på tlf. 22 25 76 49. Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer! Arne Kristensen Entreprenør Brdr. Karstoft I/S Brøns Caravan Brøns Ingeniør Firma APS Brøns Jagt og Fiskeri Brøns Kro Brøns Maskinforretning Brøns Maskinstation ApS Gårdbutikken Henning Dransfeldt's V.V.S. Malerrullen SAF Land og Fritid Palle Sørensen Skærbæk Sparekasse Sydbank Skærbæk Møbler og Tæpper SuperBrugsen, Skærbæk Bygma Skærbæk Toyota Ribe 1 + 2 + 3 v/ Kurt Juul mekaniker Stjerne Sign v/ Jørgen Pommer Frifelt El A/S Q-tjek - energirigtig rådgivning 15

Til Brydebladets uundværlige sponsorer: 1000 TAK for 2012. Uden Jer intet Brydeblad! Brøns Skov Mie og Svend Aage Degn Brøns Rejsby Friskole Menighedsrådet Idrætsforeningen Fjernvarmeværket Børnehaven Fiskeriforeningen Brøns Jagtforening Foreningshuset Spejderne Igen mange tak til jer - for jeres velkomne bidrag. Alle - forhåbentlig glade læsere - er så velkomne til at give et bidrag til Brydebladet. Små bidrag også er meget velkomne. Kontakt sekretær Else Degn Hansen 74 75 31 11 eller mail edh17@mail.tele.dk GODT NYTÅR 2013 til alle Brydebladets læsere. 12-mandsforeningen i Brøns Sogn - og Brydebladets redaktør. Husk at Alle kulturarrangementer kan komme på inforstanderen - send kort info til javika@bbsyd.dk 16

KRONHJORTEN I BRØNS Dette er en beretning om en kronhjort der blev skudt i Brøns i 1949. Den gang var kronhjorte ikke så almindelige her på egnen som de er nu, de var meget sjældne. Der var dog en som i et års tid havde holdt til i og omkring Brøns mølleskov. Det mentes at den var kommet oppe fra den store bestand der er på heden nord for Blåvand. Der havde været klapjagt i skoven en dag i 1948, hjorten var da måske blevet skræmt og aggressiv. Det var også ved den tid hvor hjortene er i brunst og da den var alene, har den ikke kunne finde en mage. Den havde så stanget nogle kreaturer der gik på en lille eng, som hørte under skovområdet. Kreaturerne tilhørte Svend Hansen, han havde den lille røde landejendom syd for åen, Brøns Møllevej 5. Svend opdagede at hans kreaturer var skadet og troede i første omgang at det var jægerne der havde skudt på dem. Et par af kreaturerne var så medtaget at de måtte aflives. Fordi Svend Hansen stædig holdt på at det var jægerne der havde skudt på dyrene, blev et skind fra en ko sendt til undersøgelse på Landbohøjskolen. Her kunne man dog med sikkerhed konstatere at skaderne ikke stammede fra geværkugler eller hagl. Jagtselskabet for Brøns skov og jægerne i omegnen havde ellers besluttet at frede kronhjorten, for at se om den kunne trække flere til. Det lykkedes dog ikke og året efter i 1949, var det galt igen, denne gang gik det udover Svend Christensens kreaturer på Brøns mølle. Svend så selv hvordan den angreb en kvie og med et elegant løft kastede den ud i åen. Flere dyr blev slemt medtaget, en fik halsen revet op så den døde på stedet. Nu mente man at kronhjorten havde forvoldt skade nok og at den måtte lade livet, derfor blev der indledt en jagt direkte på den af 6 jægere. Det var gdr. Søren Degn, Astrup gdr. Niels Krog, Astrup dyrlæge Schack Krog Skærbæk gdr. Hans Michael Bjerrum, Søndernæs gdr. og møller Svend Christensen og avisredaktør Adolf Lau fra Ribe. Jægerne placerede sig ved skovkanten tidlig om morgenen og ventede på kronhjorten. Da den kom frem fik Søren Degn den på skudhold og nedlagde den. 17

Hans Michael Bjerrum der er den eneste nulevende af jægerne fortalte mig for nylig at mens de ventede på hjorten kom en ræv ud lige foran ham, som han nemt kunne skyde. Det undlod han dog for ikke at skræmme hjorten væk, som kom kort efter, det viste sig at være en klog beslutning. Fire af jægerne fra venstre: Møller og gårdejer Svend Christensen Redaktør Adolf Lau Gårdejer Søren Degn, der skød hjorten og gårdejer Niels Krog. Billedet er taget ud for møllen, til højre var der den gang mølledam, det blev senere til dambrug, som blev nedlagt for en del år siden. Billedet er venligst udlånt af Søren Degns søn Godtfred, som stadig bor på fødegården Astrupvej 68. Geviret er en meget smuk otteender, som er fuldstændig ens i begge sider, det hænger stadig og pryder væggen i en af stuerne på gården i Aastrup. Nu har vi en del Kronhjorte på egnen. De begyndte at komme hertil omkring 1990. Bestanden er oppe på 40-50 dyr, som færdes i området fra Brøns skov, Normsted hede, Birkelev skov, til Lindet skov. Der skydes hvert år 4-6 hjorte i området Brøns skov og Normsted hede. Dyrene er ret sky, de færdes sjælden midt på dagen, derfor ser man dem ikke så ofte. 18

Lige en ting til sidst som slet ikke har med kronhjorten at gøre, jeg kan huske Svend Christensens hund på billedet. Grunden er den, at mine bedsteforældre den gang boede på Asgersminde. Når jeg var hos dem kom jeg ofte over på møllen, en gang var min fætter med, da blev han bidt af hunden. Wilbur Freudendahl Generalforsamling i Foreningshuset i Brøns Der afholdes generalforsamling i Foreningshuset mandag den 25. februar 2013 kl.19.30. Dagsorden ifølge vedtægter Med venlig hilsen Bestyrelsen for Foreningshuset Koncert med Billy Cross Band i Foreningshuset i Brøns Så er vi klar til endnu en koncert i Foreningshuset. Lørdag den 16. marts 2013 spiller Billy Cross Band. I kan glæde jer til en rigtig god gang musik med nogle af de mest erfarne og dygtige musikere. Vi glæder os rigtig meget til at fylde salen med tonerne af solid rockmusik og blues. Og så Jer! Dørene åbnes kl. 20.00 og koncerten starter 20.30 Billetter koster 200 kr. og kan købes på Brøns Kro og billetten.dk Der kan købes spisebillet a 125 kr. til spisning kl. 18.30. Fås ved henvendelse til Brøns Kro. Med venlig hilsen Foreningshuset 19

Aktivitetskalender Januar: 20. Senest tilmelding til fælles spisning 23. Fællesspisning på skolen. Ølklubben arrangerer 26. Arbejdsdag på skolen 30.01 Indskrivning på Brøns Rejsby Friskole Foto: Vinni Bentsen. Efterår 2012 Februar: 5. Fælles infomøde for alle på Brøns Rejsby Friskole 18. BUIF general forsamling kl. 19.30 på Brøns Kro 22. Spejderfest/Generalforsamling kl. 18.30 på Brøns /Rejsby friskole 25. General forsamling Foreninghuset Brøns kl. 19.30 26. Brøns Jagtforening general forsamling i jagthytten kl. 19.00 Marts: 7. Fællesspisning på skolen 13.03-20.03 Teateruge på skolen Alle er velkomne til generalprøve d. 20. marts kl.10.00 15. Deadline til april Brydebladet 16. Billy Cross Band i foreningshuset køb på billetten.dk/brøns Kro Mødetider for alle spejderne er ændret til kl.18.30 til Kl.20.00 Venlig Hilsen Per Kristensen, Brøns KFUM Spejderne. April: 11. Geralforsamling Brøns Rejsby Friskole 21. Konfirmation Brøns Kirke kl.10.30 Vi ses til april Tjek den nye hjemmeside www.broens.infoland.dk Alle foreninger opfordres til at kontakte hjemmesidens redaktør, for at få egen login - jo mere liv, jo flere finder vores hjemmeside!!! ring eller mail - 22257649 - javika@bbsyd.dk 20