Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen Statistik Statistik

Kriminalforsorgen 02 02 02 Kriminalforsorgen Statistik 2002 Statistik 2002

02 02 02 Fotograf Ulrik Jantzen, 27 år, står bag fotoserien til Kriminalforsorgen. Han er nyuddannet, men har allerede vundet en stribe priser. Fotoserien stammer fra Statsfængslet i Vridsløselille, hvor Ulrik Jantzen i næsten ni måneder fulgte livet på en afdeling og i værkstederne. Billedreportagen har efterfølgende fået mange roser blandt andet hædrende omtale på Årets Pressefotokåring og en andenplads i The Sixth International Price For Young Photojournalism til en værdi af 5.000 euro. Ulrik Jantzen er som noget ret enestående glad for sit fængselsophold i Vridsløselille! Det har været meget interessant at tage fotos i et fængsel, fordi det er en helt anden verden end den, man er vant til. Det er et lukket miljø, og det er nok det, der gør én nysgerrig. Man kender det ikke i forvejen. Ulrik Jantzens priser: Pris ved AGFA/Das prize für Jungen Bildjournalismus Årets Pressefoto: Hædrende pris: "Åben klasse kategorien " 2001/2002 Hædrende pris: "Portrait kategorien" 2001/2002 Hædrende pris: "Portrait kategorien" 2001/2002 Hædrende pris: "Feature kategorien" 2000/2001 Hædrende pris: "Sport kategorien" 2000/2001 Hædrende pris: "Sport kategorien" 1999/2000 2002: 1. pris: Fuji film, travel kategorien" 2002: 1. pris: Fuji film, Feature/Reportage kategorien" 2002: Modtager Pressefotografforbundets arbejdslegat "Den visuelle fremtid" på 25.000 kr. 2002: PDN s 2002 photography Annual 2 priser: Student Work og Photojournalism 2003: Scanpix's pris for bedste afgangsspeciale på Danmarks Journalisthøjskole 2003: 1. pris ved den Internationale konkurrence "Picture of the Year"

Kriminalforsorgen 1 02 02 02 Statistik 2002

2 Indhold Kriminalforsorgens statistik 5 Terminologi 5 Litteraturhenvisninger 6 Kriminalitet og straf 9 Anmeldte straffelovsovertrædelser 9 Strafmassetunge forbrydelser 9 Strafferetlige afgørelser 10 Ubetingede og betingede domme 10 Fængselsdomme og idømt strafmasse 11 Tabelafsnit 13 Kapacitet og belæg 15 Kapacitet 15 Kapacitet i halvåbne fængselsafdelinger 15 Belæg 16 Frihedsberøvede asylansøgere 16 Pensioner 17 Tabelafsnit 18 Udgang 27 Tabelafsnit 29 Orden og sikkerhed 33 Disciplinærstraf 33 Udelukkelse fra fællesskab 33 Tvungen udelukkelse fra fællesskab 33 Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab 34 Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. 35 Fund af ulovlige effekter 36 Sikringscelleanbringelser 37 Observationscelleanbringelser 38 Anvendelse af håndjern 38 Magtanvendelse 39 Tabelafsnit 40

Kriminalforsorgens Statistik 2002 3 Stofmisbrugere 53 Tabelafsnit 54 Undvigelse 57 Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene 57 Åbne fængsler 58 Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere 58 Tabelafsnit 59 Løsladelse, benådning, dødsfald 61 Løsladelser på prøve 61 Afslag på prøveløsladelse 62 Løsladelse på endt straf 62 Genindsættelse 62 Prøveudskrivning 62 Benådning 62 Dødsfald 62 Tabelafsnit 64 Domstolsprøvelse 67 Tabelafsnit 68 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf 71 Personundersøgelser 71 Tilsyn 71 Samfundstjeneste 72 Afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse 73 Tabelafsnit 75 Kriminalforsorgen i Grønland 79 Tabelafsnit 80 Recidiv 83 Begrænsning i anvendelsen af statistikken 83 Fakta om statistikken 83 Resultater 83 Tabelafsnit 86

4 Kriminalforsorgens statistik

Kriminalforsorgens Statistik 2002 5 Direktoratets statistiksektion udarbejder statistik over indsatte i fængsler og arresthuse, beboere på Kriminalforsorgens pensioner samt klienter under tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed. Der udarbejdes løbende statistik til Kriminalforsorgens ledelse, ligesom tjenestestederne m.fl. serviceres med periodiske statistikker. Statistiksektionen medvirker ved udfærdigelsen af ad hoc-undersøgelser og står endvidere for udarbejdelse af denne publikation. Statistiksektionen besvarer løbende forespørgsler fra journalister, studerende m.v. Blandt de mange periodiske opgørelser, der udarbejdes af statistiksektionen, kan følgende nævnes: Dagligt Kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse Ugevis Tilgang, afgang m.v. i fængsler og arresthuse, fordelt på køn Dømte, der afventer indsættelse i fængslerne Månedsvis Personundersøgelser og tilsyn Kapacitet og belæg i pensionerne Samfundstjeneste Undvigelser, forsøg på undvigelse Tilgang af fængselsdomme Kvartalsvis Udgange og misbrug af udgange Udelukkelser fra fællesskab. Tvungne og frivillige Afsluttede sikringscelleanbringelser Afsluttede observationscelleanbringelser Anvendelse af håndjern Magtanvendelse Disciplinærstraffe Opgørelser over hæfte- og fængselsventere Prøveløsladelser Afslag på prøveløsladelse Overførsler af indsatte fra åbne fængsler til lukkede fængsler og arresthuse Fund af ulovlige effekter Årligt Stofmisbrugere og stofkriminelle Dødsfald blandt indsatte Tilgang og afgang i fængslerne Recidiv, dvs. dømtes tilbagefald til ny kriminalitet Denne publikation findes på Kriminalforsorgens hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk under menugruppen Publikationer, Statistik. Terminologi Hvor intet andet fremgår, betyder: Fængsler Statsfængslerne Anstalten ved Herstedvester Fængselsafdelingen på Holsbjergvej (nedlagt som pension den 15. maj 2002 og åbnet som fængselsafdeling) Københavns Fængsler Vestre Fængsel Vestre Hospital Blegdamsvejens Fængsel Arresthusene Arresthusene i provinsen (ekskl. Tórshavn) Arrestafdelingen i Statsfængslet i Nyborg Arrestafdelingen i Statsfængsel i Horsens Arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille Politigårdens Fængsel (nødkapacitet) Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Sandholmlejren Åbenrå asylafdeling Afdelingerne Afdelinger og lokalkontorer under Kriminalforsorgen i frihed Pensionerne Døgninstitutioner under Kriminalforsorgen i frihed

Kriminalforsorgens Statistik 6 Anvendte symboler Nul 0 Mindre end halvdelen af den anvendte 0,0 } enhed... Oplysninger foreligger ikke. Oplysninger kan efter sagens natur ikke forekomme n Absolut % Procent k Tallet er korrigeret i forhold til Kriminalforsorgens Statistik 2001 Afrundinger kan medføre, at summen af en talrække i nogle tabeller afviger fra totalen. Statistikbrud og ændret terminologi Datagrundlaget for kapacitets- og belægsstatistikken i tabellerne til og med 1995 er baseret på ugeindberetninger opgjort på tirsdage kl. 24.00. Efter 1995 bygger datagrundlaget på daglige indberetninger opgjort på hverdage kl. 10.00. Statistik over afsluttede enrumsanbringelser efter rettens bestemmelse (isolation) er fra og med 2002 overgået til Rigsadvokaten. Litteraturhenvisninger Kriminalstatistik. Udgives af Danmarks Statistik. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedr. anmeldte forbrydelser, strafferetlige afgørelser, fængslinger og retternes virksomhed. Link: www.dst.dk. Politiets virksomhedsregnskab. Udgives af Rigspolitichefen. Udkommer årligt og indeholder blandt andet statistik vedr. anholdelser og varetægtsfængslinger samt anmeldte forbrydelser. Link: www.politi.dk. Nordisk statistik för kriminalvården i Danmark, Finland, Norge och Sverige. Udgives af Kriminalvården i Sverige. Udkommer periodisk og indeholder sammenlignende statistik vedr. blandt andet antal indsatte, klienttilgang, undvigelser, personale og kapacitetsudnyttelse. Link til publikationen findes på: www.kriminalforsorgen.dk. Penological Information Bulletin. Udgives af Europarådet. Udkommer periodisk og indeholder blandt andet sammenlignende fængselsstatistik for lande, der er medlem af Europarådet.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 7

Kapiteloverskrift 8 Kriminalitet og straf

Kriminalforsorgens Statistik 2002 9 Anmeldte straffelovsovertrædelser Udviklingen i den registrerede kriminalitet kan belyses ud fra de straffelovsovertrædelser, der anmeldes til og registreres af politiet. I tidsrummet fra 1975-2002 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra 290.450 til 491.026 svarende til en stigning på 69 %. Stigningen i anmeldelsestallet har været koncentreret i årene frem til slutningen af 1980 erne, hvorefter anmeldelsestallet frem til 1998 svingede mellem 520.000 og 545.000 årlige anmeldelser. Fra 1998 har anmeldelsestallet ligget på omkring 500.000 årlige anmeldelser. Anmeldelsestallet dækker over meget uensartede typer af forbrydelser, hvoraf nogle forbrydelser, f.eks. drab og biltyveri, i langt højere grad end andre forbrydelser, f.eks. butikstyveri, anmeldes til politiet. En betragtelig del af de anmeldte straffelovsovertrædelser består af forhold, der kun sjældent medfører frihedsstraffe. Lidt under hver femte anmeldte forbrydelse opklares. Anmeldte straffelovsovertrædelser. 1975-2002 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 Kilde: Rigspolitiet Strafmassetunge forbrydelser Nogle forbrydelser kan medføre længerevarende frihedsstraffe. De omfatter drab, voldtægt, røveri og alvorlig narkokriminalitet og betegnes som strafmassetunge forbrydelser. Disse forbrydelser har særlig bevågenhed, da halvdelen af den idømte strafmasse stammer fra disse lovovertrædelser, selv om de kun udgør en beskeden andel - under 1 % af de anmeldte straffelovsovertrædelser. Antallet af anmeldte strafmassetunge forbrydelser har været stigende siden 1995. I 2002 blev der anmeldt 5.010 af disse forbrydelser, hvilket var 5 % flere end året før, hvor der blev anmeldt 4.773 strafmassetunge forbrydelser.

Kriminalitet og straf 10 Anmeldte strafmassetunge forbrydelser. 1988-2002 5.500 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Anmeldte strafmassetunge straffelovsovertrædelser. 1995-2002 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Røveri 288 2.039 2.280 2.523 2.606 2.781 3.152 3.192 3.238 Voldtægt 216 440 388 435 418 477 497 493 500 Narko 191 783 924 750 971 830 942 889 1.053 Drab, herunder forsøg på manddrab, 237 204 224 274 206 221 215 199 219 I alt 3.466 3.816 3.982 4.201 4.309 4.806 4.773 5.010 Afvigelse år til år %. +10,1 +4,4 +5,5 +2,6 +11,5-0,7 +5,0 Kilde: Rigspolitiet Strafferetlige afgørelser Danmarks Statistiks senest publicerede opgørelse over strafferetlige afgørelser viser, at der i 2001 blev truffet 164.872 strafferetlige afgørelser. Af de mange afgørelser var 14 % med betinget eller ubetinget frihedsstraf til følge. Afgørelse til bøde udgør 74 % af samtlige afgørelser. De resterende 12 % fordeler sig på tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse og frifindelse. Ubetingede og betingede domme Af de afgørelser, der træffes, er antallet af ubetingede og betingede domme til hæfte og fængsel af størst betydning for Kriminalforsorgen. En ændring i straffeloven i 2000 har medført et niveauskifte i forholdet mellem betingede og ubetingede domme. Straffelovændringen, der trådte i kraft den 1. juli 2000, har medført en øget anvendelse af betingede domme på bekostning af anvendelsen af ubetingede domme, først og fremmest på færdselsområdet (spirituskørsel m.v.). Således blev der i 1999 afsagt 8.422 betingede domme, mens der i 2001 blev afsagt 12.967 betingede domme. De ubetingede domme faldt derimod fra 13.659 i 1999 til 9.521 i 2001.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 11 Antallet af betingede og ubetingede domme. 1981-2001 17.000 15.000 Betingede domme Ubetingede domme 13.000 11.000 9.000 7.000 5.000 3.000 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 Kilde: Danmarks Statistik Fængselsdomme og idømt strafmasse Kriminalforsorgen udarbejder løbende opgørelser over tilgangen af fængselsdomme og strafmasse på baggrund af oplysninger fra politiet. Strafmassen angiver den samlede årlige idømte straf opgjort i måneder. Antallet af fængselsdomme er i perioden fra 1984 til 2002 steget fra 5.647 til 8.755, hvilket svarer til en stigning på 55 %. Strafmassen er i samme periode steget fra 43.054 måneder til 58.099 måneder, hvilket svarer til 35 %. I perioden fra 1984 og frem til starten af 1990 erne steg både antallet af domme og strafmasse, for herefter at ligge på samme niveau i en årrække. Fra 1999 til 2000 var der fald i både antallet af domme og strafmasse. Dette kan tilskrives en ændring i straffeloven i juli 2000, der medførte en øget anvendelse af bl.a. samfundstjeneste. Strafmassen og antallet af domme var nogenlunde tilsvarende i 2001, men i 2002 steg tilgangen af fængselsdømte med 24 %. Stigningen skyldes bl.a. en øget tilgang af korte fængselsdomme med straflængder på op til 30 dage. Denne stigning er en følge af en ændring af straffeloven, der medførte, at hæftestraffen pr. juli 2001 blev afskaffet. Samtidig blev den tidsmæssige mindstegrænse for fængselsstraf nedsat til 7 dage, hvor den tidligere var 30 dage. Strafmassen steg, ligesom antallet af domme, markant i 2002 i forhold til året før. Stigningen var på 19 %, og stigningen har sammenhæng med en stigning i antallet af domme inden for den strafmassetunge del særligt inden for røveri og alvorlig narkokriminalitet. Der kan ligeledes iagttages et stigende antal domme og en stigende straflængde inden for voldskriminalitet.

Kriminalitet og straf 12 Fængselsdomme og idømt strafmasse. 1984-2002 (1984=index 100) 170 160 150 Indeks domme Indeks strafmasse 140 130 120 110 100 90 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 Af de anmeldte domme vedrører 63 % straffe på 3 måneder og derunder, mens domme på 1 år og derover tegner sig for 14 %. De føromtalte ændringer i tilgangen af fængselsdomme har hovedsageligt påvirket antallet af domme med korte straffe på op til 3 måneder. Der tegner sig et næsten omvendt billede, når man betragter strafmassefordelingen. I 2002 vedrører strafmassen 14 % af domme på 3 måneder eller derunder, mens 65 % af strafmassen vedrører domme på 1 år eller derover. Procentvis fordeling af fængselsdomme og strafmasse på straflængder. 1996-2002 0-3 mdr. 4-11 mdr. 12-23 mdr. 24-47 mdr. >47 mdr. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Domme Strafmasse

Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 13 Tabel 1 Tilgang af fængselsdomme og idømt fængselsstrafmasse. 1984-2002 Antal domme Strafmasse i måneder n index n index 1984 5.647 100 43.054 100 1985 5.568 99 44.614 104 1986 5.851 104 42.660 99 1987 6.177 109 45.078 105 1988 6.780 120 47.286 110 1989 6.706 119 48.783 113 1990 6.678 118 47.495 110 1991 7.050 125 49.188 114 1992 7.436 132 53.250 124 1993 7.620 135 51.170 119 1994 8.356 148 50.146 116 1995 7.414 131 46.841 109 1996 7.428 132 50.705 118 1997 7.451 132 48.251 112 1998 7.471 132 52.886 123 1999 7.554 134 54.438 126 2000 6.737 119 49.245 114 2001* 7.045 125 49.013 114 2002 8.755 155 58.099 135 *Statistikbrud: Den 1. juli 2001 blev hæftestraf afskaffet som sanktion. I stedet er den tidsmæssige mindstegrænse for sanktionen fængsel nedsat til 7 dage, hvor den før var 30 dage.

14 Kapacitet og belæg

Kriminalforsorgens Statistik 2002 15 Kapacitet Kriminalforsorgens hovedopgave er blandt andet at fuldbyrde idømt frihedsstraf og gennemføre varetægtsfængslinger. Kriminalforsorgen skal derfor sikre, at der altid er tilstrækkelig pladskapacitet til at gennemføre varetægtsfængslinger og afvikle ubetingede domme, herunder bøder, der forvandles til frihedsstraf, fordi de ikke bliver betalt. Overkapacitet bør af ressourcemæssige årsager undgås, hvorfor hensynet til både et funktionelt fængselssystem og almindelige samfundsøkonomiske krav betinger en høj grad af præcision ved fastlæggelsen af Kriminalforsorgens kapacitetsbehov. Den gennemsnitlige kapacitet i 2002 var i alt 3.622 pladser mod 3.563 pladser i 2001. Kapacitetsstigningen er primært sket inden for arresthussektoren og skyldes genåbning af pladser efter midlertidige lukninger som følge af ombygningsarbejder. Arresthussektoren havde i 2002 en gennemsnitlig pladskapacitet på 1.633 pladser mod 1.590 i 2001. I de åbne fængsler var der i gennemsnit 1.249 pladser mod 1.236 året før. I de lukkede fængsler var den gennemsnitlige kapacitet 740 pladser mod 737 i 2001. Ved udgangen af 2002 var den samlede kapacitet på i alt 3.665 pladser. Gennemsnitlig kapacitet og belæg i fængsler og arresthuse. 1993-2002 4.500 Kapacitet Samlet belæg Afsonere Arrestanter 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Kapacitet i halvåbne fængselsafdelinger I de senere år har sammensætningen af klientellet i fængslerne ændret sig i retning af, at stadig flere indsatte tilhører marginale grupper af såvel stærke som svage indsatte. Marginaliseringen medfører, at der af disciplinære årsager overføres mange indsatte fra åbne til lukkede fængsler ofte via midlertidig placering i et arresthus, idet de lukkede fængsler belægsmæssigt er under pres som følge af den stigende tilgang af strafmassetunge domme. Det betyder, at arresthusenes pladskapacitet belastes med afsonere, som oprindeligt var vurderet egnet til afsoning i åbent fængsel, men som alligevel ikke har kunnet begå sig i denne institutionstype. En del af disse indsatte antages at kunne begå sig i en halvåben institution, adskilt fra det store fællesskab i et åbent fængsel, med en tættere personalekontakt og større ydre sikkerhed, jf. i øvrigt afsnittet om overførsler af indsatte fra åbne fængsler. I øjeblikket er der 127 halvåbne pladser.

Kapacitet og belæg 16 Belæg Det gennemsnitlige belæg i fængsler og arresthuse i 2002 udgjorde i alt 3.435 indsatte mod 3.236 året før. Belægget er således steget med 6 % i 2002 set i forhold til året før. Stigningen skyldes dels en markant stigning i antallet af varetægtsfængslede på 18 % og dels en stigning i antallet af afsonere på 3 % som følge af den øgede tilgang af idømt strafmasse i 2002. Gennemsnitligt belæg. 1993 og 2002. Indsættelseskategorier. Anholdte og varetægts- Bøde- og Fængsels-, hæfte- År arrestanter bidragsafsonere og forvaringsdømte Andet I alt 1993 Gnms. belæg 816 85 2.499 51 3.451 Andele i % 24 2 72 1 100 2002 Gnms. belæg 1.003 31 2.364 37 3.435 Andele i % 29 1 69 1 100 Set i forhold til belægget for 10 år siden var der i 2002 markant flere varetægtsarrestanter, markant færre bødeforvandlingsstraffede, mens belægget af ubetinget dømte, dvs. fængsels-, forvarings- og hæftedømte, var lidt lavere. I 2002 var 20 % af de indsatte placeret i lukkede fængsler og 35 % i åbne fængsler, mens de resterende 45 % var indsat i Københavns Fængsler og arresthusene. Set i forhold til 1993 er fordelingen mellem den åbne og den lukkede sektor således ændret, idet andelen af indsatte i den lukkede sektor i dag er 2 procentpoint højere end i 1993. Gennemsnitligt belæg. 1993 og 2002. Indsættelsessted. År Lukkede fængsler Åbne fængsler Københavns fængsler og arresthuse I alt 1993 Gnms. belæg 704 1.265 1.482 3.451 Andele i % 20 37 43 100 2002 Gnms. belæg 688 1.188 1.559 3.435 Andele i % 20 35 45 100 Frihedsberøvede asylansøgere Ved udgangen af 2002 rådede Kriminalforsorgen over i alt 128 pladser, der benyttes i forbindelse med frihedsberøvelse af asylansøgere i henhold til udlændingeloven. Asylkapaciteten er fordelt med 118 pladser i Sandholmlejren og 10 pladser i en særlig afdeling i Arresthuset i Åbenrå. Antallet af asylansøgere varierer meget og afhænger af konfliktomfanget i de lande, hvorfra ansøgerne kommer, og af den politiske holdning såvel herhjemme som hos vore nabolande til at modtage asylansøgere. Udnyttelsesgraden af pladserne er derfor svingende. I 2002 har minimumsbelægget samlet været på 67 indsatte, mens maksimumsbelægget har været på 141 indsatte. Det gennemsnitlige

Kriminalforsorgens Statistik 2002 17 belæg var i 2002 på 98 indsatte. Til sammenligning var der i 2001 gennemsnitligt 74 indsatte. Pensioner Kriminalforsorgen driver en række pensioner, hvor der hovedsageligt optages klienter under tilsyn samt personer, der overføres eller udstationeres under afsoning af frihedsstraf. Endvidere optages et mindre antal klienter, der ikke er under tilsyn. Der er i alt 8 pensioner, som er meget forskellige. På de fleste pensioner er der særlige tilbud om behandling eller undervisning. Eksempelvis har Pensionen Lysholmgård særlige undervisningshold, der følger de såkaldte kognitive færdighedsprogrammer. Kontraktpensionen på Fyn er målrettet mod klienter med stofproblemer. På Pensionen Lyng gennemgår beboerne ADL-træning, som er træning i almindelig daglig livsførelse, ligesom der er knyttet et landbrug til pensionen. Den gennemsnitlige kapacitet i Kriminalforsorgens pensioner var i 2002 på 182 pladser. Det gennemsnitlige belæg i 2002 var 169 beboere, inkl. medbragte børn og andre ikke-klienter. Betegnelsen ikke-klienter anvendes over for beboere, der flytter ind på Pensionen Skejby uden at have begået en lovovertrædelse. Kapacitet og belæg på pensionerne. 1993-2002 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Kapacitet Belæg 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Kapacitet og belæg 18 Tabelafsnit Tabel 1 Indsættelser i fængslerne Efter dom Overtrådt Overført Anden vilkår for fra ind- Fængsel Forvaring Hæfte/ prøveløsladelse/ anden sættelsesbødeforv. -udskrivn. institution 1) grund Total Mænd i alt 5.490 664 22 1.042 28 7.246 Lukkede i alt 502 16 307 17 842 Herstedvester 116 5 36 16 173 Horsens 104 1 100 205 Nyborg 115 64 179 Ringe 77 5 49 131 Vridsløselille 90 5 58 1 154 Åbne i alt 4.988 664 6 735 11 6.404 Horserød 635 3 1 38 1 678 Jyderup 281 1 16 1 299 Kragskovhede 458 3 172 7 640 Kærshovedgård 1.866 660 128 2.654 Møgelkær 186 181 1 368 Nr. Snede 269 1 51 321 Renbæk 437 30 467 Sdr. Omme 619 1 75 695 Søbysøgård 232 18 250 Holsbjergvej 2) 5 26 1 32 Kvinder i alt 232 58 33 323 Herstedvester 4 1 5 Ringe 17 14 31 Horserød 119 38 2 159 Møgelkær 92 20 16 128 Total 2002 5.722 722 22 1.075 28 3) 7.569 Total 2001 4.556 3 2.717 k 21 859 30 8.186 k Total 2000 4.702 2 3.575 26 914 33 9.252 Total 1999 4.982 3 5.253 35 690 54 11.017 Total 1998 4.995 4 5.108 36 797 60 11.000 Total 1997 4.963 2 5.232 25 796 239 11.257 Total 1996 4.574 3 5.347 21 1.079 176 11.200 1) Midlertidige overførsler af disciplinære årsager er ikke medtaget i statistikken. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling. 3) Heraf 6 indsat som varetægtsarrestanter i medfør af retsplejelovens 777.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 19 Tabel 2 Kapacitet og gennemsnitlig udnyttelsesprocent. Fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2002 Gnms. 2002 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 Herstedvester 127 128 95 94 93 93 91 89 91 Maribo kontraktafdeling...... 21.. Horsens 167 167 97 95 96 92 94 93 93 Nyborg 185 159 94 95 99 97 96 98 92 Ringe 86 86 91 86 91 90 90 92 91 Vridsløselille 199 200 89 96 94 90 92 91 92 Lukkede i alt 764 740 93 94 95 92 92 92 92 Gribskov..... 84 79 84 81 Horserød 221 221 95 90 94 94 91 91 87 Jyderup 109 109 96 93 92 91 92 91 87 Kragskovhede 161 160 98 93 94 97 97 92 80 Kærshovedgård 153 153 93 88 86 93 90 94 94 Møgelkær 126 126 97 95 95 93 91 88 90 Nr. Snede 98 98 96 92 95 96 94 91 91 Renbæk 110 105 91 90 95 93 91 90 92 Sdr. Omme 188 188 96 89 95 96 92 91 87 Søbysøgård 84 80 96 95 94 94 92 91 91 Amstrup.... 91 100 88 88 90 Kastanienborg... 77 91 94 89 94 93 Holsbjergvej 1) 15 15 57...... Maribo fængselsafd........ 70 78 Åbne i alt 1.265 1.249 95 91 93 94 91 91 88 Københavns Fængsler 523 523 96 92 90 92 92 93 90 Arresthusene 1.113 1.110 95 88 90 93 92 90 91 Total 3.665 3.622 95 91 92 93 92 91 90 1) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 lukket som pension og åbnet som fængselsafdeling. Tabel 3 Kapacitet og udnyttelsesprocent. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Kapacitet Udnyttelsesprocent Ultimo 2002 Gnms. 2002 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 Sandholmlejren 118 118 80 59 71 55 61 58 70 Åbenrå asylafdeling 10 10 34 49 67 71 63 36 30 Total 128 128 77 58 70 56 61 56 67

Kapacitet og belæg 20 Tabel 4 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Mænd og kvinder Varetægt/ Bøde- Udlændingeanholdte Hæfte Fængsel Forvaring forvandl. loven Andet Total Herstedvester 4,1 86,9 17,9 12,7 121,5 Horsens 0,1 160,2 1,2 161,4 Nyborg 2,6 146,6 0,6 149,7 Ringe 0,4 77,5 78,0 Vridsløselille 1,0-174,1 2,6 177,7 Lukkede i alt 8,1-645,3 22,2 12,7 688,3 Horserød 0,6 0,5 209,2 0,1 210,4 Jyderup 0,1 0,1 104,5 104,7 Kragskovhede 0,2 0,2 155,7 0,1 156,2 Kærshovedgård 12,3 107,8 22,7 142,8 Møgelkær 0,1 1,2 120,4 0,1 121,9 Nr. Snede _ 0,1 94,0 0,3 94,4 Renbæk 0,2 95,2 0,1 95,6 Sdr. Omme 179,4 0,2 179,6 Søbysøgård 76,4 76,4 Holsbjergvej 1) 7,7 0,8 8,5 Åbne i alt 1,1 14,7 1.147,6 0,5 23,6 1.187,5 Københavns Fængsler 330,1 1,1 158,1 2,0 12,8 0,4 504,5 Arresthusene 664,1 2,7 370,9 1,1 5,4 7,1 3,4 1.054,6 Total 2002 1.003,4 18,5 2.321,8 23,8 30,9 19,9 16,5 3.434,9 Total 2001 849,1 99,7 2.168,9 23,7 48,7 33,8 12,2 3.236,1 Total 2000 886,8 128,5 2.252,9 22,9 54,2 24,4 11,8 3.381,6 Total 1999 901,3 200,2 2.265,6 20,9 50,7 27,7 10,5 3.476,9 Total 1998 947,6 200,4 2.164,9 19,9 49,4 32,5 7,2 3.421,9 Total 1997 917,4 212,3 2.147,8 21,7 61,9 28,9 6,7 3.396,7 Total 1996 826,1 216,0 2.118,2 22,9 94,1 25,8 7,7 3.310,9 Total 1995 793,7 244,7 2.276,9 23,1 102,0 30,4 6,7 3.477,7 1) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 21 Tabel 5 Gennemsnitligt belæg i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. Kvinder Varetægt/ Udlændingeanholdte Hæfte Fængsel Forvaring Bødeforvandl. loven Andet Total Herstedvester 12,2 12,2 Ringe 0,1 20,7 20,8 Lukkede i alt 0,1 32,8 32,9 Horserød 0,4 0,5 29,2 0,3 30,4 Møgelkær 1,2 24,0 0,1 25,3 Nr. Snede 0,6 0,6 Åbne i alt 0,4 1,7 53,8 0,4 56,3 Københavns Fængsler 20,1 0,1 7,1 0,2 0,9 0,1 28,3 Arresthusene 25,0 0,2 15,1 0,5 1,6 42,4 Total 2002 45,5 2,0 108,8 1,0 2,5 0,1 160,0 Total 2001 44,2 3,6 106,8 2,8 3,6 161,1 Total 2000 47,2 6,4 105,3 2,9 1,3 0,1 163,3 Total 1999 56,4 9,6 105,1 3,7 2,5 0,1 177,4 Total 1998 54,6 12,4 100,2 4,8 2,4 0,0 174,6 Total 1997 54,6 11,0 110,8 4,8 2,5 0,0 183,8 Total 1996 56,0 13,2 114,0 7,1 2,6 0,1 193,0 Total 1995 53,7 14,2 110,0 9,5 3,2 0,0 190,6 Tabel 6 Gennemsnitligt belæg. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere Asylansøgere frihedsberøvet iht. udlændingeloven Total heraf kvinder Sandholmlejren 94,9 6,2 Åbenrå asylafdeling 3,4 0,3 Total 2002 98,3 6,5 Total 2001 74,0 6,7 Total 2000 74,9 5,3 Total 1999 74,6 3,4 Total 1998 84,9 6,5 Total 1997 72,4 7,9 Total 1996 107,7 15,5 Total 1995 96,8 11,7

Kapacitet og belæg 22 Tabel 7 Kapacitet og belæg i arresthusene og Københavns Fængsler Godkendt Gnms. Gnms. kapacitet godkendt belæg ultimo 2002 kapacitet i alt Roskilde 25 25,0 24,4 Køge 48 48,0 47,2 Helsingør 69 69,0 66,9 Hillerød 20 20,0 19,6 Frederikssund 12 12,0 11,6 Holbæk 22 22,0 21,7 Kalundborg 15 15,0 14,3 Slagelse 29 29,0 26,4 Ringsted 17 17,0 16,8 Næstved 16 16,0 15,9 Vordingborg 13 13,0 12,7 Rønne 18 18,0 12,2 Nykøbing F. 20 20,0 18,8 Maribo 21 21,0 16,9 Nakskov 24 24,0 23,5 Odense 69 69,0 67,7 Assens 23 23,0 22,4 Nyborg arrestafd. 24 19,1 18,2 Svendborg 22 22,0 21,3 Frederikshavn 23 23,0 20,4 Hjørring 23 23,0 20,7 Nykøbing M. 13 10,5 8,6 Aalborg 61 61,0 56,5 Viborg 27 27,0 25,3 Randers 40 40,0 38,0 Hobro 27 27,0 25,9 Århus 66 66,0 64,5 Godkendt Gnms. Gnms. kapacitet godkendt belæg ultimo 2002 kapacitet i alt Silkeborg 20 20,0 19,3 Horsens arrestafdeling 22 22,0 23,0 Ringkøbing 16 16,0 15,3 Holstebro 14 14,0 13,7 Herning 17 17,0 16,0 Vejle 32 32,0 31,9 Kolding 54 54,0 53,4 Esbjerg 1) 43 42,5 39,9 Haderslev 20 20,0 19,0 Åbenrå, ekskl. asylafdelingen 18 18,0 16,9 Sønderborg 26 26,0 23,0 Tønder 19 19,0 17,8 Vridsløselille arrestafd. 25 26,4 25,5 KF s afd. på Politigården 2) 0 23,0 13,8 Arresthusene i alt 1.113 1.110,1 1.054,6 Københavns Fængsler 523 523,3 504,5 Total 2002 1.636 1.633,4 1.559,1 Total 2001 1.589 1.590,2 1.421,1 Total 2000 1.637 1.663,8 1.494,3 Total 1999 1.667 1.652,5 1.531,6 Total 1998 1.619 1.651,5 1.517,0 Total 1997 1.699 1.662,5 1.510,7 Total 1996 1.577 1.578,7 1.426,5 Total 1995 1.578 1.578,0 1.433,3 1) Arresthuset i Esbjerg var lukket i perioden 15.12.01-19.01.02. 2) KF s afdeling på Politigården (nødkapacitet) var åben i perioderne 01.03.02-23.04.02 og 04.11.02-23.12.02.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 23 Tabel 8 Ændringer i kapaciteten. Fængsler, arresthuse og asylafdelinger Ændringsdato Institution Kapacitet før ændring Kapacitet efter ændring 01/01/02 Statsfængslet ved Nr. Snede 86 98 19/01/02 Arresthuset i Esbjerg 0 15 23/01/02 Arresthuset i Esbjerg 15 30 24/01/02 Statsfængslet Renbæk 80 96 30/01/02 Arresthuset i Esbjerg 30 43 08/02/02 Statsfængslet Renbæk 96 110 18/02/02 Arresthuset i Nykøbing M. 13 5 01/03/02 Statsfængslet i Nyborg 141 153 01/03/02 KF s afdeling på Politigården 0 23 15/04/02 Statsfængslet i Vridsløselille 194 199 15/04/02 Statsfængslet på Kragskovhede 158 161 15/04/02 Statsfængslet på Søbysøgård 68 84 15/04/02 Arrestafdelingen i Vridsløselille 30 25 23/04/02 Københavns Fængsler 524 523 23/04/02 KF s afdeling på Politigården 23 0 15/05/02 Statsfængslet Renbæk 110 80 15/05/02 Fængselsafdelingen på Holsbjergvej. 15 05/06/02 Statsfængslet Renbæk 80 96 19/06/02 Arresthuset i Nykøbing M. 5 13 01/07/02 Statsfængslet i Nyborg 153 167 01/07/02 Statsfængslet Renbæk 96 110 01/07/02 Arrestafdelingen i Nyborg 14 24 04/11/02 KF s afdeling på Politigården 0 23 03/12/02 Statsfængslet i Vridsløselille 199 256 08/12/02 Anstalten ved Herstedvester 127 157 09/12/02 Statsfængslet i Nyborg 167 185 16/12/02 Anstalten ved Herstedvester 157 127 18/12/02 Statsfængslet i Vridsløselille 256 199 23/12/02 KF s afdeling på Politigården 23 0

Kapacitet og belæg 24 Tabel 9 Gennemsnitligt belæg af unge i alderen 15-17 år i fængsler og arresthuse Fængsel Forvaring Hæfte Bøde Anholdt Varetægt Andet I alt Lukkede i alt 3,8 0,0 3,8 Åbne i alt 1,5 0,0 1,6 Københavns Fængsler 1,4 0,5 3,6 5,5 Arresthusene 0,7 0,4 2,4 0,0 3,5 Total 2002 7,5 0,0 0,8 6,0 0,0 14,4 Total 2001 6,8 0,3 0,8 3,4 11,3 Total 2000 5,4 0,5 0,6 7,7 14,3 Total 1999 7,3 0,3 0,2 4,8 12,6 Total 1998 9,0 0,4 0,3 4,4 14,1 Tabel 10 Belæg af fængsels-, forvarings- og hæftedømte i fængsler og arresthuse den 27. december 2001 og den 20. december 2002. Indsættelseskriminalitet 27/12/2001 20/12/2002 Indsættelseskriminalitet n % n % Drab (forsætligt) 189 8,8 168 6,9 Vold i øvrigt 433 20,2 495 20,3 Ildspåsættelse 21 1,0 39 1,6 Anden personfarlig kriminalitet 43 2,0 63 2,6 Voldtægt 45 2,1 40 1,6 Anden sædelighedskriminalitet 43 2,0 42 1,7 Narkotikakriminalitet - straffelov 343 16,0 384 15,7 Narkotikakriminalitet - lovgivningen om euforiserende stoffer 97 4,5 109 4,5 Røveri 358 16,7 440 18,0 Tyveri, hæleri samt brugstyveri 296 13,8 332 13,6 Anden berigelseskriminalitet 79 3,7 90 3,7 Hærværk 1 0,0 5 0,2 Færdselslovskriminalitet 124 5,8 137 5,6 Straffelov i øvrigt 58 2,7 73 3,0 Særlove i øvrigt 16 0,7 23 0,9 Total 2.146 100,0 2.440 100,0

Kriminalforsorgens Statistik 2002 25 Tabel 11 Kapacitet og belæg i pensionerne Kapacitet Gennemsnitligt Sidste Års- belæg 1) dag gennemi året snit Lyng 32 32 27,4 Engelsborg 25 25 25,4 Brøndbyhus 23 23 21,4 Skejby 26 26 25,4 Holsbjergvej 2) 0 2 1,3 Fanø 15 15 12,4 Lysholmgård 25 25 28,8 Kontraktpensionen på Fyn 15 15 13,8 Kastanienborg 20 20 13,4 Total 2002 181 182 168,5 Total 2001 183 k 175 k 168 Total 2000 168 168 160 Total 1999 169 166 156 Total 1998 164 164 146 Total 1997 164 160 140 Total 1996 146 139 128 n n Tabel 12 Gennemsnitligt belæg på pensionerne. Retlig status 1) n % Retsplejelovens 723 0,0 Betinget dømte 14,3 8,6 Prøveløsladte 11,7 7,0 Straffelovens 68 0,5 0,3 Udstationerede 96,3 58,0 Varetægtssurrogat 0,7 0,4 Straffelovens 78 20,9 12,6 Andet, inkl. børn 14,0 8,4 Ikke-klienter 7,8 4,7 Total 2002 166,0 100 1) Beboerstatus opgjort ved udgangen af kalendermåneden. 1) Opgjort på grundlag af antal opholdsdage i kalenderåret. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 lukket som pension og åbnet som fængselsafdeling.

26 Udgang

Kriminalforsorgens Statistik 2002 27 De indsatte kan få tilladelse til midlertidigt at forlade fængslet, hvis der er et konkret formål med udgangen, og hvis Kriminalforsorgen skønner, at der ikke er risiko for, at den indsatte vil misbruge udgangen til at begå ny kriminalitet eller udeblive. Udgang er et vigtigt led i princippet om åbenhed, der skal styrke den indsattes mulighed for at opretholde forbindelsen til pårørende og venner samt til samfundet uden for fængslet. Der blev i 2002 afviklet i alt 53.511 udgange, hvilket er ca. 2.600 færre end i 2001. 51.676 af disse udgange, svarende til 97 %, forløb planmæssigt. De resterende 1.835 udgange blev misbrugt. Misbrug omfatter forsinket tilbagekomst, udeblivelse, undvigelse fra udgangsledsager, ny kriminalitet samt andet misbrug, herunder tilbagevenden i beruset eller stofpåvirket tilstand. Udgange fordelt efter formål. 1993-2002 70.000 Frigang Besøg hos familie Ifm. besøg Udstationering Andre formål 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Af de 1.835 misbrugte udgange blev der registreret ny kriminalitet i 100 tilfælde. Det svarer til, at 0,2 % af samtlige udgange blev misbrugt ved, at indsatte blev sigtet for kriminalitet begået under udgangen eller udeblivelse fra udgangen. Misbrug med ny kriminalitet omfatter sigtelser, som politiet har rejst inden for 3 måneder efter udgangens afslutning. Mindre ordensforseelser som overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om beruselse, ulovligt ophold eller cykelkørsel i beruset tilstand medtages ikke. Andelen af udgange, der misbruges med ny kriminalitet, har i en årrække udgjort 0,2-0,3 %. Udgange samt antallet af udgangsmisbrug med ny kriminalitet. 1993-2002 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Udgange i alt 57.223 59.307 54.042 51.489 52.174 51.088 57.070 58.076 56.090 53.511 Antal udgange misbrugt med ny kriminalitet 145 178 133 104 128 94 114 106 119 100 Misbrug med ny kriminalitet i % af udgange i alt 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

Udgang 28 Af de i alt 53.511 udgange blev 17.347 eller 32 % givet til indsatte med henblik på at besøge familie m.v. En del af disse udgange afvikles som weekendudgange, der medfører overnatning på udgangsadressen, og 950 af udgangene er sket med ledsagelse af en ansat i Kriminalforsorgen. 12.862 udgange eller 24 % er givet som kortvarige enkeltstående udgange til f.eks. sygeleje, vigtige familiebegivenheder eller besøg hos lægen. I denne gruppe af udgange var 1.027 med ledsagelse. I 2002 blev der kun tilladt 19 kortvarige udgange i forbindelse med, at den indsatte modtog besøg i fængslet. I 2001 var tallet 2.683. Det markante fald skyldes, at Straffuldbyrdelsesloven fra 2001 ikke giver mulighed for denne type udgange. De 19 udgange i 2002 hænger sammen med en overgangsordning for hæftedømte i forbindelse med fuldbyrdelseslovens ikrafttræden. Frigang, der tegner sig for 41 % af samtlige udgange i alt 21.923 er udgang til arbejde/undervisning, hvor der typisk er tale om udgang flere gange om ugen. Udstationering til arbejde/ uddannelse, der f.eks. kan finde sted til en af Kriminalforsorgens pensioner, udgør godt 0,6 % af samtlige udgange, i alt 308. Endelig er der i næsten 2 % eller i 1.052 tilfælde tale om udgang til indkøb, fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen eller kontakt med tilsynsmyndigheden. I denne gruppe af udgange er 237 sket med ledsagelse. Forinden Kriminalforsorgen træffer afgørelse i sager om uledsaget udgang til indsatte, der har begået alvorlig kriminalitet eller har haft hyppige tilbagefald inden for de seneste år, skal politiet høres om tilrådeligheden af, at der gives tilladelse til udgang. Der forelægges årligt mellem 1.000 og 1.300 sager for politiet. I 9 ud af 10 forelagte sager er resultatet af høringen enighed mellem politiet og Kriminalforsorgen. Den seneste opgørelse viser en enighed på 93 %.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 29 Tabel 1 Udgang og misbrug af udgang. Misbrugets art Misbrug Udeblivelse samt undvigelse fra udgangsledsager Andet misbrug Udeblevne/ undvegne Antal Uden ny Med ny Uden ny Med ny endnu på Misbrug udgange kriminalitet kriminalitet kriminalitet kriminalitet fri fod 1) i alt n n % n % n % n % n % n % Herstedvester 767 4 0,5 1 0,1 14 1,8 5 0,7 24 3,1 Horsens 2.543 8 0,3 1 0,0 24 0,9 1 0,0 1 0,0 35 1,4 Nyborg 1.761 8 0,5 86 4,9 9 0,5 1 0,1 104 5,9 Ringe 831 15 1,8 3 0,4 30 3,6 1 0,1 4 0,5 53 6,4 Vridsløselille 4.636 17 0,4 5 0,1 63 1,4 2 0,0 2 0,0 89 1,9 Lukkede i alt 10.538 52 0,5 10 0,1 217 2,1 18 0,2 8 0,1 305 2,9 Horserød 8.279 18 0,2 167 2,0 11 0,1 3 0,0 199 2,4 Jyderup 5.735 21 0,4 1 0,0 63 1,1 6 0,1 2 0,0 93 1,6 Kragskovhede 4.758 53 1,1 6 0,1 240 5,0 6 0,1 2 0,0 307 6,5 Kærshovedgård 791 9 1,1 1 0,1 48 6,1 1 0,1 59 7,5 Møgelkær 5.617 22 0,4 1 0,0 138 2,5 7 0,1 1 0,0 169 3,0 Nr. Snede 2.580 24 0,9 1 0,0 145 5,6 1 0,0 171 6,6 Renbæk 2.970 24 0,8 4 0,1 72 2,4 1 0,0 101 3,4 Sdr. Omme 4.063 45 1,1 2 0,0 159 3,9 6 0,1 4 0,1 216 5,3 Søbysøgård 4.376 3 0,1 4 0,1 40 0,9 2 0,0 49 1,1 Holsbjergvej 2) 234 2 0,9 2 0,9 Åbne i alt 39.403 219 0,6 20 0,1 1.074 2,7 40 0,1 13 0,0 1.366 3,5 Københavns Fængsler 1.115 15 1,3 2 0,2 47 4,2 2 0,2 1 0,1 67 6,0 Arresthusene 2.455 29 1,2 4 0,2 57 2,3 4 0,2 3 0,1 97 4,0 Total 2002 53.511 315 0,6 36 0,1 1.395 2,6 64 0,1 25 0,0 1.835 3,4 Total 2001 56.090 407 0,7 44 0,1 1.704 3,0 75 0,1 42 0,1 2.272 4,1 Total 2000 58.076 484 0,8 43 0,1 1.922 3,3 63 0,1 47 0,1 2.559 4,4 Total 1999 57.070 574 1,0 50 0,1 2.259 4,0 64 0,1 38 0,1 2.985 5,2 Total 1998 51.088 549 1,1 49 0,1 2.197 4,3 45 0,1 33 0,1 2.873 5,6 Total 1997 52.174 631 1,2 77 0,1 2.196 4,2 51 0,1 37 0,1 2.992 5,7 Total 1996 51.489 674 1,3 67 0,1 2.127 4,1 37 0,1 62 0,1 2.967 5,8 Total 1995 54.042 744 1,4 63 0,1 2.419 4,5 70 0,1 50 0,1 3.346 6,2 1) Udeblevne/undvegne, der endnu ikke er anholdt inden for det første kvartal efter udeblivelsen eller undvigelsen, opgjort den 31. december. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

Udgang 30 Tabel 2 Udgange. Formålsfordelt n % Frigang til arbejde/uddannelse 21.923 41 Udstationering til arbejde/uddannelse 308 1 Udgang til besøg hos familie 17.347 32 Udgang i forbindelse med besøg 19 0 Udgang til sygeleje, begravelse, møde i retten eller lægeundersøgelse 7.003 13 Udgang til vigtige familiebegivenheder, varetagelse af personlige interesser eller indgåelse af ægteskab 5.859 11 Udgang til indkøb, kontakt med tilsynsmyndigheden eller fremskaffelse af ophold og arbejde i forbindelse med løsladelsen 1.052 2 Total 2002 53.511 100

32 Orden og sikkerhed

Kriminalforsorgens Statistik 2002 33 Disciplinærstraf De indsatte kan ikendes disciplinære straffe, hvis de overtræder reglerne for opholdet. Det kan f.eks. være ved besiddelse af narkotika eller alkohol, undvigelse, ved misbrug af udgang eller ved vold eller trusler om vold. Alt efter overtrædelsens art og omfang kan straffen svinge fra advarsel, bøde, eventuelt kombineret med betinget strafcelle, til ubetinget strafcelle. En bøde må maksimalt svare til en ugeløn, og maksimum for strafcelle er normalt 4 uger. I 2002 steg antallet af disciplinærstraffe med 18 % fra 7.827 i 2001 til 9.207 i 2002. Antallet af strafcelleanbringelser steg i 2002 med 13 % til i alt 1.462 anbringelser. Året før var antallet af anbringelser 1.289. Der blev i 2002 ikendt i alt 7.481 bøder, hvilket var 1.175 eller 19 % flere end i 2001. I 2002 udgjorde bøder 81 % af alle ikendte disciplinærstraffe. Stigningen i anvendelsen af disciplinære straffe sker efter et par år med markante fald i anvendelsen, hvilket til dels har haft sammenhæng med et faldende belæg af indsatte. I 2002 er belægget imidlertid steget markant, jf. afsnittet herom, hvilket må antages at have indflydelse på den stigende anvendelse af disciplinærstraffe. Ved straffelovændringen den 1. juli 2001 afskaffedes hæftestraffen. Da hæfteafsonere ikke kunne ikendes bøder, har lovændringen givet øget adgang til at anvende bødestraf, hvilket afspejles i den store stigning i ikendte bøder. Disciplinærstraffe. 1993-2002 12.000 Ubetinget strafcelle Bøder Total 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Udelukkelse fra fællesskab Tvungen udelukkelse fra fællesskab Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om, at en indsat for en periode skal udelukkes fra fællesskabet. Det kan f.eks. ske for at forhindre undvigelse, strafbar virksomhed, eller fordi det vil være åbenbart uforsvarligt at lade vedkommende have fællesskab med andre indsatte. Udelukkelse fra fællesskab sker på en særlig afdeling i fængslet eller på egen celle. I 2002 traf Kriminalforsorgen bestemmelse om udelukkelse fra fællesskab i 815 tilfælde, hvilket svarer til en stigning på 18 % i forhold til 2001, hvor 688 blev udelukket fra fællesskabet. 67 % af udelukkelserne blev bragt til ophør inden for 7 dage. I 26 tilfælde varede udelukkelsen over 28 dage. Dette er færre end i året før, hvor antallet var 43. Den gennemsnitlige varighed af udelukkelser over 28 dage er i 2002 opgjort til 47 dage mod 62 dage i 2001.

Orden og sikkerhed 34 Ca. 36 % af udelukkelserne fra fællesskab skete for at hindre strafbar virksomhed i 2002. Dette antal svarer til antallet i de tidligere år. Stigningen i antallet af udelukkelser fra fællesskab må til dels antages at have sammenhæng med et stigende belæg af indsatte i 2002. Ophør af udelukkelse fra fællesskab. 1993-2002 1.200 1-7 dage 8-14 dage 15-28 dage over 28 dage 1.000 800 600 400 200 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Frivillig udelukkelse fra almindeligt fællesskab Frihedsstraf udstås i almindelighed i fællesskab med andre indsatte, men indsatte, der selv ønsker det, kan afsone straffen afsondret fra det almindelige fællesskab med andre indsatte. Frivillig udelukkelse fra fællesskabet medfører i langt de fleste tilfælde, at den indsatte afsoner hele eller dele af sin straf i et begrænset fællesskab med andre indsatte, der ligeledes har ønsket at blive afsondret fra det almindelige fællesskab. I 2002 blev antallet af afsluttede frivillige udelukkelser fra fællesskab i de lukkede fængsler og Københavns Fængsler opgjort til 450, hvilket er et fald på 9 % i forhold til 2001.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 35 Afsluttede frivillige udelukkelser fra almindeligt fællesskab. 1993-2002 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Overførsler fra åbent fængsel til lukket fængsel m.v. De indsatte i Kriminalforsorgens åbne fængsler kan overføres til lukket fængsel, arresthus eller halvåben afdeling, hvis det vurderes, at de indsatte er uegnede til fortsat afsoning i åbent fængsel. Langt de fleste overførsler sker i første omgang til arresthus med henblik på videre overførsel til lukket fængsel, når pladsforholdene tillader en overførsel. Indførelsen af halvåbne afdelinger i tilknytning til de åbne fængsler har medført, at indsatte, der vurderes uegnede til fortsat ophold i åbne fængsler, i stigende omfang kan anbringes i halvåbne afdelinger i stedet for i arresthus eller i lukket fængsel. Overførsler fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. 1997-2002 700 600 500 400 300 200 100 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Orden og sikkerhed 36 I 2002 var det samlede antal overførsler opgjort til i alt 658, hvilket svarer til en stigning på 44 % i forhold til 2001, hvor antallet af overførsler var 456. Den markante stigning i antallet af overførsler skyldes dels et statistikbrud i 2000 og 2001 (jf. tabel 11 i tabelafsnittet) og dels et øget belæg i de åbne fængsler i 2002. Fund af ulovlige effekter Siden 1998 er fund af ulovlige effekter i fængslerne og arresthusene blevet statistikført. Statistikken er opdelt i fund af våben, mobiltelefoner og rusmidler. Antallet af fundne mobiltelefoner har været stigende fra år til år, og i 2002 blev der fundet 825 mobiltelefoner. Antallet af fundne våben har frem til 2002 ligget mellem 150 og 180 årlige fund. I 2002 blev der fundet 230 våben, hvilket er en stigning på 50 % i forhold til i 2001. Stikvåben tegner sig for 64 % og slagvåben for 24 % af de samlede fund i 2002. Der blev fundet ét skydevåben i 2002. Fund af mobiltelefoner. 1998-2002 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1998 1999 2000 2001 2002 Fund af våben. 1998-2002 250 200 150 100 50 0 1998 1999 2000 2001 2002

Kriminalforsorgens Statistik 2002 37 For så vidt angår fund af rusmidler var der 3.583 af sådanne fund i 2002. Heraf udgjorde fund af cannabis 3.016 tilfælde (84 %), mens andre euforiserende stoffer end cannabis udgjorde 446 tilfælde (12 %). I 121 tilfælde (4 %) blev der fundet alkohol. I forhold til 2001 er der i 2002 sket en stigning i antallet af fund af cannabis, mens antallet af fund af andre euforiserende stoffer samt af alkohol er faldet. Fund af rusmidler i fængsler og arresthuse Antal tilfælde af fund Antallet af fundne mobiltelefoner Euforiserende har været sti- Cannabis fra år => til 10 år, gog i 2002 stoffer blev i øvrigt der fundet Alkohol 825 Cannabis <10 ggende Herstedvester Horsens 12 122 mobiltelefoner. 5 Antallet af fundne 3 våben har2 frem til 2002 17 ligget mellem 150 32 og 180 årlige 5 Nyborg 138 14 18 5 Ringe 81 7 8 Vridsløselille 104 11 62 21 Lukkede i alt 457 54 123 33 Horserød 260 53 14 13 Jyderup 92 6 5 4 Kragskovhede 144 31 6 2 Kærshovedgård 210 36 50 21 Møgelkær 90 11 30 10 Nr. Snede 162 33 10 Renbæk 160 24 23 1 Sdr. Omme 140 21 16 7 Søbysøgård 102 13 33 10 Åbne i alt 1.360 228 187 68 Københavns Fængsler 191 34 55 5 Sandholmlejren 1 2 Arresthusene 616 75 81 13 Total 2002 2.625 391 446 121 Total 2001 2.141 304 481 129 Total 2000 2.102 329 493 169 Total 1999 1.944 261 490 227 Total 1998 1.761 288 541 219 Sikringscelleanbringelser Der er sikringsceller i de fleste lukkede fængsler og i nogle af de store arresthuse. En sikringscelle er en helt nøgen celle med en fastboltret seng, hvor det er muligt at fiksere den indsatte med bælte og eventuelt fod- og håndremme. Ved fiksering skal lægen straks tilkaldes, og der skal være en fast vagt ved den indsatte. Sikringscelle anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at forhindre selvbeskadigelse eller selvmord.

Orden og sikkerhed 38 Anvendelsen af sikringscelle har i de senere år udvist en faldende tendens. I perioden 1997-2001 faldt antallet af anbringelser med 29 %. Antallet af anbringelser er i 2002 steget til 267, hvilket er en stigning på 31 % i forhold til 2001. I 2002 blev fiksering anvendt i 69 % af anbringelserne mod 74 % i 2001. Knap halvdelen af anbringelserne blev i 2002 bragt til ophør inden for 6 timer. Afsluttede anbringelser i sikringscelle med og uden fiksering. 1993-2002 400 Uden fiksering Med fiksering 350 300 250 200 150 100 50 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Observationscelleanbringelser En indsat kan anbringes i observationscelle med henblik på at hindre hærværk, opretholde ro og sikkerhed i institutionen eller i tilfælde, hvor der skønnes at være behov for særlig observation, f. eks. ved mistanke om stofindtagelse. Antallet af anbringelser var 1.044 i 2002, hvilket er en stigning på 6 % i forhold til 2001, hvor antallet var 897. Af anbringelserne i 2002 varede 40 % under 6 timer, mens 85 % blev bragt til ophør inden for et døgn. Den markante stigning i de seneste år skyldes, at institutionerne har strammet praksis i brug af håndjern ved transport af indsatte efter en række voldsomme undvigelser. Endvidere har institutionerne fået forbedret risikovurderingen af indsatte. Ud af det samlede antal håndjernsanvendelser i 2002 er 99 % sket i forbindelse med transport. Håndjern kan også anvendes, hvis en indsat nægter at lade sig visitere, og visitationen ikke kan gennemføres uden betydelig magtanvendelse. I 2002 var dette nødvendigt i 13 tilfælde. Anvendelse af håndjern I 2002 blev håndjern, herunder transportbælte, anvendt 1.854 gange, hvilket er en anelse mindre end i 2001, hvor de blev anvendt 1.893 gange. Der er dog stadig tale om hyppigere brug af håndjern end for få år siden. I 1999 blev håndjern kun anvendt 639 gange.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 39 Anvendelse af håndjern fordelt efter begrundelse. 1993-2002 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Under transport I stedet for sikringscelle Ifm. visitation 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Magtanvendelse Personalet kan i særlige situationer være nødsaget til at anvende magt over for indsatte, f.eks. for at hindre undvigelse, selvbeskadigelse og selvmord eller for at afværge personlig overlast. Endvidere kan magt anvendes for at gennemføre en visitation eller for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Afhængigt af situationen kan magtanvendelse omfatte brug af håndkraft, stav, skjold og tåregas. Magt anvendes oftest i forbindelse med flytning af indsatte. I 2002 blev magt anvendt i 182 tilfælde, hvilket er 10 tilfælde mere end i 2001. Håndkraft blev anvendt i 94 % af tilfældene, stav i 4 % af tilfældene, mens tåregas blev brugt 3 gange eller i 2 % af alle tilfælde af magtanvendelse. Anvendelse af magt over for indsatte. 1996-2002. Begrundelser 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 % % % % % % % Afværge personlig overlast 20 23 26 23 25 32 34 Hindre selvmord/selvbeskadigelse 6 7 7 4 4 5 1 Hindre undvigelse 7 6 4 4 5 8 5 Gennemføre fremstilling i retten 3 1 Gennemføre visitation 18 16 17 16 20 19 16 Gennemføre flytning 49 48 46 50 45 36 42 Andet...... 1 I alt 100 100 100 100 100 100 100 (n=187) (n=192) (n=173) (n=194) (n=185) (n=172) (n=182)

Orden og sikkerhed 40 Tabelafsnit Tabel 1 Disciplinærstraffe. Straffens art Strafcelle Bøder Total Ubetinget Betinget Herstedvester - - 211 211 Horsens 94 12 538 644 Nyborg 50 7 381 438 Ringe 70 21 224 315 Vridsløselille 23 3 167 193 Lukkede i alt 237 43 1.521 1.801 Horserød 112 3 976 1.091 Jyderup 9 3 311 323 Kragskovhede 49 6 713 768 Kærshovedgård 55 6 550 611 Møgelkær 16 25 418 459 Nr. Snede 70 5 500 575 Renbæk 65 33 975 1.073 Sdr. Omme 103 7 476 586 Søbysøgård 21 3 229 253 Åbne i alt 500 91 5.148 5.739 Københavns Fængsler 292 99 29 420 Arresthusene 433 31 783 1.247 Total 2002 1.462 264 7.481 9.207 Total 2001 1.289 232 6.306 7.827 Total 2000 1.386 276 6.640 8.302 Total 1999 1.745 353 7.037 9.135 Total 1998 1.832 307 6.906 9.045 Total 1997 1.920 294 7.413 9.627 Total 1996 1.932 333 6.623 8.888 Total 1995 1.830 320 7.302 9.452

Kriminalforsorgens Statistik 2002 41 Tabel 2 Disciplinærstraffe. Forseelsens art Ubetinget strafcelle Betinget strafcelle Bøde Total Uretmæssigt skaffet sig levnedsmidler 1 9 10 Beskæftigelsesvægring 7 2 345 354 Indsmugling/besiddelse/indtagelse af euforiserende stoffer 555 126 2.989 3.670 Indsmugling/besiddelse/indtagelse af alkohol 36 5 69 110 Indsmugling/besiddelse af våben 12 1. 13 Undladt at følge personalets anvisninger 79 20 582 681 Upassende sprogbrug 66 18 191 275 Undvigelse eller forsøg herpå 66 1 37 104 Uretmæssige dispositioner over effekter og penge 81 6 581 668 Afvist at lade sig fotografere Overtrædelse af regler om brevveksling og besøg 4 11 15 Udeblivelse fra udgang 23 1 21 45 Forsinket hjemkomst fra udgang 14 530 544 Andet misbrug af udgang 24 3 136 163 Øvrige overtrædelser af straffelovgivningen 194 38 109 341 Øvrige overtrædelser af bestemmelser om orden og sikkerhed 300 43 1.871 2.214 Total 2002 1.462 264 7.481 9.207

Orden og sikkerhed 42 Tabel 3 Udelukkelse fra fællesskab. Kriminalforsorgens bestemmelse. Varighed Over 28 dage Gennemsn. 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage 15-28 dage Antal varighed Total Herstedvester 7 4 2 2 43 15 Horsens 2 30 11 7 3 64 53 Nyborg 1 12 14 4 31 Ringe 11 9 10 3 1 31 34 Vridsløselille 1 6 7 7 4 67 25 Lukkede i alt 22 61 42 23 10 58 158 Horserød 86 2 88 Jyderup 2 2 Kragskovhede 42 3 45 Kærshovedgård 1 1 Møgelkær Nr. Snede 9 6 1 16 Renbæk Sdr. Omme 79 19 6 2 106 Søbysøgård Holsbjergvej 1) 1 1 Åbne i alt 220 30 6 3 259 Københavns Fængsler 6 22 45 72 13 35 158 Sandholmlejren 15 9 17 3 1 32 45 Arresthusene 62 103 16 12 2 80 195 Total 2002 325 225 126 113 26 47 815 Total 2001 208 222 116 99 43 62 688 Total 2000 239 242 126 108 27 97 742 Total 1999 271 172 121 103 66 46 733 Total 1998 290 204 120 88 32 58 734 Total 1997 394 185 157 112 34 63 882 Total 1996 648 116 128 98 54 61 1.044 Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens og sikkerhedsmæssige grunde. 1) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 43 Tabel 4 Udelukkelse fra fællesskab. Kriminalforsorgens bestemmelse. Begrundelse 1-3 4-7 8-14 15-28 Over 28 Total dage dage dage dage dage For at forebygge undvigelse 47 26 24 14 5 116 For at forebygge voldsom adfærd 54 23 22 28 4 131 For at hindre strafbar virksomhed 102 115 37 31 7 292 Fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvarligt 91 54 39 39 10 233 Modsat sig sikkerhedsforanstaltninger 4 1 2 7 Modsat sig sundhedsforanstaltninger 3 1 4 Nægtet at påtage sig beskæftigelse 8 6 1 1 16 Afgivelse af urinprøve 16.... 16 Total 325 225 126 113 26 815 Note: Statistikken omfatter ikke situationer, hvor fællesskabet i en institution midlertidigt ophæves af ordens og sikkerhedsmæssige grunde. Tabel 5 Frivillig udelukkelse fra fællesskab. Lukkede fængsler og Københavns Fængsler. Varighed 1-3 4-7 8-14 15-28 Over 28 Total dage dage dage dage dage Herstedvester 5 5 1 5 3 19 Horsens 8 11 10 15 76 120 Nyborg 7 7 9 12 73 108 Ringe 21 16 7 5 11 60 Vridsløselille 2 1 2 5 14 24 Lukkede i alt 43 40 29 42 177 331 Københavns Fængsler 18 28 15 23 35 119 Total 2002 61 68 44 65 212 450 Total 2001 56 52 63 87 238 496 Total 2000 75 61 70 90 299 595 Total 1999 101 65 71 95 310 642 Total 1998 82 49 47 69 287 534 Total 1997 96 60 77 89 362 684 Total 1996 128 77 89 100 303 697 Note: Den gennemsnitlige varighed af anbringelser over 28 dage var 148 dage i 2002.

Orden og sikkerhed 44 Tabel 6 Fund af våben og mobiltelefoner Antal fundne mængder Slagvåben Skydevåben Stikvåben Andre våben Mobiltlf. Herstedvester 1 1 Horsens 2 17 11 8 Nyborg 1 4 Ringe 5 5 Vridsløselille 11 1 44 1 43 Lukkede i alt 13 1 68 17 56 Horserød 8 64 Jyderup 1 47 Kragskovhede 3 18 1 125 Kærshovedgård 1 8 84 Møgelkær 1 29 Nr. Snede 11 5 18 Renbæk 52 Sdr. Omme 4 3 47 Søbysøgård 2 54 Åbne i alt 20 42 4 520 Københavns Fængsler 2 10 2 38 Sandholmlejren 9 6 6 Arresthusene 11 21 4 205 Total 2002 55 1 147 27 825 Total 2001 37 1 107 8 632 Total 2000 51 1 118 15 433 Total 1999 45 1 102 13 329 Total 1998 52 2 112 16 183

Kriminalforsorgens Statistik 2002 45 Tabel 7 Anbringelse i sikringscelle m.v. 1) Indtil 3 døgn heraf med 6 timer 6-12 timer 12-24 timer 1-3 døgn og derover Total fiksering Herstedvester 17 2 1 20 20 Horsens 4 2 1 7 7 Nyborg 5 4 5 14 14 Vridsløselille 4 2 1 1 8 3 Lukkede i alt 30 10 8 1 49 44 Åbne i alt 1 1 Københavns Fængsler 48 32 38 10 2 130 56 Sandholmlejren 1 1 Arresthusene 53 17 13 3 86 82 Total 2002 132 60 59 14 2 267 183 Total 2001 91 34 61 14 4 204 151 Total 2000 114 50 64 12 3 243 150 Total 1999 153 49 51 11 2 266 150 Total 1998 137 59 55 11 2 264 147 Total 1997 155 58 65 8 286 157 Total 1996 125 49 45 4 1 224 128 Total 1995 175 68 94 13 2 352 162 1) Tabellen omfatter anbringelser iht. Bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse i Fuldbyrdelse af straf m.v. 2001. Statistikbrud: Siden 3. kvartal 1999 er anvendelse af håndjern i stedet for anbringelse i sikringscelle blevet indberettet som en sikringscelleanbringelse. Disse tilfælde er derfor fra og med 3. kvartal 1999 statistisk registreret som sikringscelleanbringelse.

Orden og sikkerhed 46 Tabel 8 Anbringelse i observationscelle. Varighed Indtil 3 døgn 6 timer 6-12 timer 12-24 timer 1-3 døgn og derover Total Herstedvester 10 10 21 34 37 112 Horsens 19 6 13 6 1 45 Nyborg 13 6 9 1 29 Vridsløselille 10 1 1 1 13 Lukkede i alt 52 23 44 41 39 199 Horserød 12 1 13 Kragskovhede 2 2 Sdr. Omme 4 9 3 1 17 Søbysøgård 1 1 Åbne i alt 18 10 4 1 33 Københavns Fængsler 169 111 157 43 4 484 Sandholmlejren 23 9 5 37 Arresthusene 157 58 51 19 6 291 Total 2002 419 202 265 109 49 1.044 Total 2001 306 190 257 87 57 897 Total 2000 407 194 282 73 60 1.016 Total 1999 363 175 253 89 63 943 Total 1998 351 189 259 82 57 938 Total 1997 369 177 220 90 35 891 Total 1996 341 151 170 53 39 754 Total 1995 379 183 225 65 23 875

Kriminalforsorgens Statistik 2002 47 Tabel 9 Anvendelse af håndjern Under transport for at hindre I stedet I forbindelse vold og for anbr. med vold m.v. undvigelse undvigelse i sikringscelle visitation Total Herstedvester 5 18 8. 31 Horsens 2 143 2. 147 Nyborg 11 70. 3 84 Ringe 6 36 2. 1 45 Vridsløselille 213. 213 Lukkede i alt 24 480 12. 4 520 Horserød 10 27 2. 39 Jyderup 2 1. 3 Kragskovhede 5 7 1. 13 Kærshovedgård 6. 1 7 Møgelkær 2 2. 4 Nr. Snede 4 2. 6 Renbæk 1 1 2. 4 Sdr. Omme 2 7 1. 10 Søbysøgård 2 3. 5 Åbne i alt 34 50 6. 1 91 Københavns Fængsler 26 1.105 8. 1 1.140 Sandholmlejren 9 25. 1 35 Arresthusene 28 32 2. 6 68 Total 2002 121 1.692 28. 13 1.854 Total 2001 72 1.676 127. 18 1.893 Total 2000 98 904 119. 26 1.147 Total 1999 94 469 53 14 9 639 Total 1998 95 482 43 29 27 676 Total 1997 82 261 55 32 39 469 Total 1996 87 322 38 30 12 489 Total 1995 88 329 39 33 19 508 Statistikbrud: Siden 3. kvartal 1999 er anvendelse af håndjern i stedet for anbringelse i sikringscelle blevet indberettet som en sikringscelleanbringelse. Disse tilfælde er derfor fra og med 3. kvartal 1999 statistisk registreret som sikringscelleanbringelse.

Orden og sikkerhed 48 Tabel 10 Magtanvendelse. Anvendelsesart Håndkraft Stav Tåregas Skjold 1) Antal episoder 2) Herstedvester 3 3 Horsens 26 26 Nyborg 1 1 Ringe 6 6 Vridsløselille 2 1 3 Lukkede i alt 38 1 39 Horserød 19 3 21 Jyderup Kragskovhede Kærshovedgård 5 5 Møgelkær 2 2 Nr. Snede 4 4 Renbæk 4 4 Sdr. Omme 4 4 Søbysøgård Åbne i alt 38 3 40 Københavns Fængsler 34 2 1 37 Sandholmlejren 10 10 Arresthusene 55 2 3 56 Total 2002 175 2 3 7 182 Total 2001 164 3 5 8 172 Total 2000 174 3 11 185 Total 1999 171 5 20 194 Total 1998 163 4 8 173 Total 1997 190 1 1... 192 Total 1996 185 2... 187 Total 1995 213 5 1... 219 1) Statistikført fra og med den 1. april 1998. 2) Er der anvendt flere former for magt ved en episode, er hver enkelt form registreret som en magtanvendelse. Summen af magtanvendelser kan derfor være større end summen af episoder.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 49 Tabel 11 Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. Total antal overførsler. 1998-2002 Overført fra 1998 1999 2000 2001 2002 Horserød 119 87 125 130 147 Jyderup 41 43 45 31 25 Kragskovhede 55 48 61 46 87 Kærshovedgård... 26 90 Møgelkær 56 44 36 62 43 Nr. Snede 55 52 51 43 30 Renbæk 39 61 59 29 50 Sdr. Omme 71 65 55 49 145 1) Søbysøgård 78 64 56 34 40 Kastanienborg 1 3 2 6. Amstrup 16 20 6.. Holsbjergvej 2).... 1 Total 531 487 496 456 658 Note: Statistikgrundlaget er pr. 1. juli 2001 ændret, jf. lov om straffuldbyrdelse. 1) Ændret indberetningspraksis 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

Orden og sikkerhed 50 Tabel 12 Overførsler af fængselsdømte fra åbne fængsler til halvåbne afdelinger, lukkede fængsler og arresthuse. Begrundelse Begrundelse for overførsel 1) Handel/ Beskytte Til Antal besiddelse Udøvet Udøvet Forebygge pågæl- Herstedover- af eufo- overgreb overgreb Fore- strafbart dende vester/ Efter førsler Und- riserende på med- på per- bygge forhold mod Vestre eget i alt vigelse stof indsatte sonale overgreb m.v. overgreb Hospital ønske Horserød 147 49 37 19 5 17 38 10 7 Jyderup 25 12 3 3 1 3 1 1 3 Kragskovhede 87 21 12 9 6 7 17 17 16 Kærshovedgård 90 25 42 8 3 7 5 2 9 Møgelkær 43 11 14 6 7 3 1 4 Nr. Snede 30 5 19 1 1 6 2 Renbæk 50 4 28 7 4 7 Sdr. Omme 145 15 30 14 2 10 21 1 10 Søbysøgård 40 16 12 5 7 Holsbjergvej 2) 1 1 Total 2002 658 158 198 67 18 63 103 32 1 49 1) En overførsel, der er begrundet i flere forhold, registreres under hver enkelt begrundelse. Summen af begrundelser kan derfor være større end antallet af overførsler. 2) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

52 Stofmisbrugere

Kriminalforsorgens Statistik 2002 53 Antallet af indsatte, der var stofmisbrugere forud for indsættelsen i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, opgøres som regel på en bestemt dag én gang om året. Opgørelsen foretages på grundlag af forskellige kilder og hviler i et vist omfang på usikre oplysninger, hvorfor opgørelsen må tages med forbehold. En stofmisbruger defineres som en indsat, der inden for det sidste halve år forud for indsættelsen har indtaget euforiserende stoffer mere end nogle ganske få gange. Andelen af indsatte, der har benyttet euforiserende stoffer før indsættelsen, har udvist en stigende tendens i perioden 1993-2000. I denne periode er andelen af stofmisbrugere steget fra 33 % til 38 %. I undersøgelsen fra februar 2002 udgjorde andelen af stofmisbrugere knap 37 %, mens andelen i den seneste opgørelse (november 2002) er faldet til knap 36 %. Opdeles undersøgelsen på køn, viser det sig, at andelen af stofmisbrugere blandt de kvindelige indsatte i en længere årrække har været markant større end andelen af stofmisbrugere blandt de mandlige indsatte. I perioden fra 1995 og fremefter har andelen af kvindelige stofmisbrugere udgjort mellem 43 % og 54 % af det samlede belæg, mens andelen af mandlige stofmisbrugere har udgjort mellem 33 % og 37 %. I undersøgelsen fra november 2002 var andelen af stofmisbrugere blandt de kvindelige indsatte dog faldet markant, således at knap 36 % af de kvindelige indsatte var stofmisbrugere forud for indsættelsen, hvilket ligeledes var gældende for de mandlige indsatte. Udviklingen blandt kvinderne har således været faldende, mens andelen af mandlige stofmisbrugere har været tilnærmelsesvis konstant over perioden. Indsatte stofmisbrugere i % af belæg. 1993-2002 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Feb. Nov. 2002 2002 Note: Der blev ikke foretaget en opgørelse over stofmisbrugere i 2001. Derimod blev der foretaget 2 opgørelser over stofmisbrugere i 2002.

Stofmisbrugere 54 Tabelafsnit Tabel 1 Stofmisbrugere. Absolut og i procent af alle indsatte November November November November November Februar November 1996 1997 1998 1999 2000 2002 2002 Lukkede fængsler 419 323 363 351 400 336 365 Åbne fængsler 265 323 336 346 354 359 420 Københavns Fængsler og arresthusene 532 636 568 599 562 573 507 Total 1.216 1.282 1.267 1.296 1.316 1.268 1.292 Procentvis andel stofmisbrugere af det samlede belæg 34,8 36,3 35,5 36,0 38,0 36,8 35,7 Terminologi: Stofmisbrugere defineres som personer, der inden for det sidste halve år før indsættelsen mere end ganske få gange har indtaget euforiserende stoffer.

Kapiteloverskrift 56 Undvigelse

Kriminalforsorgens Statistik 2002 57 Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene Opgørelsen af undvigelser fra de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene opdeles overordnet i henholdsvis undvigelser over muren og i undvigelser i øvrigt. Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af det tjenestegørende personale. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, under hospitalsophold og lignende og ikke umiddelbart efter flugten pågribes af det tjenestegørende personale. Der var i 2002 i alt 21 undvigelser over muren fra de lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene. Heraf var kun 1 undvigelse fra et af de lukkede statsfængsler. Opgørelsen fra 2002 udviser således et fald i forhold til 2001, hvor 30 Undvigelser over muren fra lukkede fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler. 1993-2002 90 Arresthuse m.v. Fængsler 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Undvigelser i øvrigt fra lukkede fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler. 1993-2002 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Arresthuse m.v. Fængsler 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Undvigelse 58 indsatte undveg over muren. Antallet af undvigelser over muren er i 2002 det Iaveste i de sidste 10 år. Dette falder i tråd med udviklingen indenfor undvigelser i øvrigt. Antallet af undvigelser i øvrigt er faldet fra 93 i 1993 til 27 i 2002. Åbne fængsler Undvigelse fra åbent fængsel er tilfælde, hvor en indsat i et åbent fængsel undviger fra fængslet, under transport, fra retten eller fra indlæggelse på hospital eller lignende. Fra de åbne fængsler undveg 199 indsatte i 2002, hvilket udover at være det laveste antal undvigelser i de sidste 10 år er et fald på 14 % i forhold til året før, hvor antallet af undvigelser var 232. Faldet i antallet af undvigelser fra åbne fængsler kan skyldes, at Folketinget i 2002 vedtog en lovændring, der medførte, at det er blevet strafbart at undvige. Den faldende tendens kan desuden skyldes, at personalebemandingen om natten blev styrket i 2000, og at der i modtagelsesproceduren gøres meget ud af at indskærpe de indsatte konsekvenserne ved at undvige. Endvidere har nedbringelse af antallet af undvigelser været et krav i de åbne fængslers resultatkontrakter de seneste 2 år, hvorfor faldet i undvigelser kan ses i sammenhæng med den skærpede fokus på sikkerheden. Undvigelser fra åbne fængsler. 1993 2002 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere I Kriminalforsorgens 2 institutioner for frihedsberøvede asylansøgere var der i 2002 i alt 30 undvigelser over muren, hvilket er 3 undvigelser færre end i 2001. I årene fra 1996-2000 lå antallet af undvigelser mellem 3 og 23 tilfælde. Det øgede antal undvigelser i Sandholmlejren i 2001 og 2002 har medført skærpede sikkerhedsforanstaltninger i Sandholmlejren. Disse er sat i værk i begyndelsen af 2003.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 59 Tabel 1 Undvigelser. Lukkede fængsler, Københavns Fængsler og arresthusene. Undvigelsesmåde Undvigelser Undvigelser over muren i øvrigt I alt Herstedvester Horsens 3 3 Nyborg 2 2 Ringe 1 1 Vridsløselille Lukkede i alt 1 5 6 Københavns Fængsler 10 10 Arresthusene 20 12 32 Total 2002 21 27 48 Total 2001 30 35 65 Total 2000 39 36 75 Total 1999 32 42 74 Total 1998 42 39 81 Total 1997 45 52 97 Total 1996 36 79 115 Terminologi: Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital e.l. og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Tabel 2 Undvigelser. Åbne fængsler I alt Horserød 52 Jyderup 15 Kragskovhede 23 Kærshovedgård 20 Møgelkær 12 Nr. Snede 15 Renbæk 12 Sdr. Omme 36 Søbysøgård 14 Holsbjergvej 1) Total 2002 199 Total 2001 232 Total 2000 277 Total 1999 380 Total 1998 402 Total 1997 382 Total 1996 398 1) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 lukket som pension og åbnet som fængselsafdeling. Terminologi: Undvigelser er tilfælde, hvor indsatte i åbne fængsler undviger fra fængslet, fra fængslets udeterræn, under transport, fra retten, fra indlæggelse på hospital e.l. Note: Undvigelse/udeblivelse fra udgang registreres som misbrug af udgang. Tabel 3 Undvigelser. Institutioner for frihedsberøvede asylansøgere. Undvigelsesmåde Undvigelser over muren Undvigelser i øvrigt I alt Sandholmlejren 30 4 34 Åbenrå asylafdeling Total 2002 30 4 34 Total 2001 33 2 35 Total 2000 12 4 16 Total 1999 23 23 Total 1998 3 3 6 Total 1997 10 5 15 Total 1996 14 2 16 Terminologi: Undvigelser over muren er tilfælde, hvor en indsat har overvundet en fysisk hindring og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra institutionens udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital og lignende og ikke umiddelbart efter flugten er blevet pågrebet af personalet.

60 Løsladelse, benådning, dødsfald

Kriminalforsorgens Statistik 2002 61 Løsladelser på prøve Indsatte med fængselsstraffe på 3 måneder eller derover kan blive løsladt på prøve, når 2/3 af straffen er udstået, jf. straffelovens 38, stk. 1 og stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan indsatte løslades på prøve, allerede når halvdelen af straffen er udstået, jf. straffelovens 38, stk. 2. Der kan ske prøveløsladelse af genindsatte, jf. 40, stk. 6, og af livstidsdømte, jf. 41, stk. 1. Frem til 2001 har antallet af prøveløsladelser ligget mellem ca. 2.900 og ca. 3.400 på årsbasis, hvorefter antallet i 2001 faldt til ca. 2.800. I 2002 blev 2.644 personer løsladt på prøve i henhold til 38, stk. 1 ( 40, stk. 6)/ 41, stk. 1. Antallet af løsladelser i henhold til 38, stk. 2, var i 2002 i alt 166, hvilket er tilnærmelsesvist det samme antal som i 2001, hvor 163 blev løsladt efter 38, stk. 2. Prøveløsladelser iht. straffelovens 38, stk. 1, og 38, stk. 2. 1993-2002 3.500 38, stk. 1 ( 40, stk. 6)/ 41, stk.1 38, stk. 2 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afslag på prøveløsladelse på tidspunktet for 2/3 tid i % af alle afgørelser iht. straffelovens 38, stk. 1. 1993-2002 % 25 20 15 10 5 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Løsladelse, benådning, dødsfald 62 Afslag på prøveløsladelse I 2002 fik 20 % af de domfældte, der opfyldte de tidsmæssige betingelser for at blive prøveløsladt, afslag på prøveløsladelse. Der blev i 2002 givet 641 afslag med årsagen, at Kriminalforsorgen havde fundet prøveløsladelse utilrådelig på det pågældende tidspunkt, og 22 afslag med årsagen, at den pågældende ikke ville acceptere de fastsatte vilkår i forbindelse med prøveløsladelsen. En del af de indsatte, der fik afslag på prøveløsladelse ved 2/3 tid, blev senere prøveløsladt på et tidspunkt mellem 2/3 tid og 1/1 tid. Afslagsprocenten for indsatte i de lukkede fængsler var 37 %, mens den var 38 % i Københavns Fængsler, 34 % i arresthusene og 12 % i de åbne fængsler. Den samlede afslagsprocent er i 2002 faldet med et procentpoint fra 21 % til 20 % set i forhold til 2001. Løsladelse på endt straf En stor del af de indsatte opfylder ikke de tidsmæssige betingelser m.v. for prøveløsladelse. I alt blev således ca. 5.000 løsladt på endt straf efter udståelse af en kortvarig frihedsstraf. Genindsættelse Overtræder den prøveløsladte de vilkår, der er fastsat i forbindelse med prøveløsladelsen, kan der træffes bestemmelse om genindsættelse til udståelse af reststraffen, jf. straffelovens 40, stk. 2. I 2002 blev der truffet bestemmelse om genindsættelse i 29 tilfælde. Heraf blev 20 genindsat i fængslerne og 9 i arresthusene, herunder Københavns Fængsler. I 2001 blev i alt 32 personer genindsat i anstalter og arresthuse. Desuden blev 2 prøveudskrevne forvaringsdømte genindsat i 2002, hvilket er én mere end året før. Prøveudskrivning Indsatte, der er idømt forvaring, kan ikke prøveløslades, men prøveudskrives af retten. Prøveudskrivning kan ske på begæring af anklagemyndigheden, anstaltsledelsen, bistandsværgen eller den dømte selv. I 2002 blev 4 forvaringsdømte prøveudskrevet, hvilket er 2 mere end året før. Benådning Benådning kan ske under ekstraordinære omstændigheder som f.eks. livstruende sygdom, hvis der ikke efter reglerne er mulighed for prøveløsladelse. I 2002 blev 1 indsat benådet under strafudståelsen. Endvidere blev 576 benådet, inden straffen kom til udståelse, eller efter at strafudståelsen midlertidigt var blevet afbrudt. Af disse blev 537 benådet som følge af den særlige ordning, der blev indført i 1990 som led i behandlingen af domfældte spritbilister. Dødsfald Antallet af dødsfald blandt indsatte var i 2002 i alt 15. Af de 15 dødsfald skyldtes de 3 selvmord begået under ophold i fængsel eller arresthus. 8 dødsfald skete under ophold uden for Kriminalforsorgens varetægt, dvs. under udgang, hospitalsindlæggelse, undvigelse m.v. I 2001 blev der indberettet i alt 16 dødsfald. Af disse skyldtes de 10 selvmord.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 63 Dødsfald blandt indsatte i fængslerne, Københavns Fængsler og arresthusene. 1996-2002 Død indtrådt under ophold Død indtrådt under ophold uden i Kriminalforsorgens varetægt for Kriminalforsorgens varetægt I alt Dødsfald heraf Dødsfald heraf Dødsfald heraf i alt selvmord i alt selvmord i alt selvmord 2002: 7 3 8 15 3 2001: 14 10 2 16 10 2000: 9 5 8 3 17 8 1999: 13 8 5 1 18 9 1998: 8 5 9 2 17 7 1997: 9 7 10 1 19 8 1996: 10 8 4 14 8

Løsladelse, benådning, dødsfald 64 Tabelafsnit Tabel 1 Prøveløsladelse. Løsladelseshjemmel og tilsynstid Løsladelseshjemmel 38, stk. 1/ 41, stk. 1 38, stk. 2 Tilsynstid i mdr. Tilsynstid i mdr. Ingen 1-3 4-6 7-12 13-> I alt Ingen 1-3 4-6 7-12 13-> I alt Herstedvester 10 19 29 2 1 3 Horsens 37 7 24 2 70 10 1 1 12 Nyborg 17 7 24 3 51 6 6 Ringe 7 31 46 2 86 8 1 9 Vridsløselille 6 2 10 36 8 62 9 1 6 16 Lukkede i alt 67 2 55 140 34 298 35 2 7 2 46 Horserød 118 56 132 1 307 3 4 12 19 Jyderup 110 1 42 22 175 8 1 5 14 Kragskovhede 185 1 112 44 342 4 2 6 Kærshovedgård 1 1 Møgelkær 124 4 52 69 4 253 1 1 4 1 7 Nr. Snede 134 1 12 26 173 1 1 2 Renbæk 127 12 46 4 189 1 1 2 Sdr. Omme 179 2 88 74 3 346 10 1 4 1 16 Søbysøgård 60 2 42 33 1 138 4 3 7 Holsbjergvej 1) 2 6 8 Åbne i alt 1.038 11 416 448 19 1.932 32 1 11 27 2 73 Københavns Fængsler 71 3 29 64 1 168 16 6 22 Arresthusene 133 1 48 63 1 246 22 1 1 1 25 Total 2002 1.309 17 548 715 55 2.644 105 1 14 41 5 166 Total 2001 1.274 28 519 742 44 2.607 106 2 7 33 15 163 Total 2000 1.274 48 620 786 45 2.773 130 3 17 42 7 199 Total 1999 1.405 53 601 815 38 2.912 128 16 59 6 209 Total 1998 1.422 42 557 845 25 2.891 116 13 47 12 188 Total 1997 1.413 44 681 795 21 2.954 114 2 15 52 10 193 Total 1996 1.349 77 643 813 24 2.906 84 1 10 47 11 153 1) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling. Note 1: Af de 2.644 prøveløsladte iht. 38, stk. 1/ 41, stk. 1, er de 53 udvist af landet og derfor uden tilsyn. Note 2: Af de 166 prøveløsladte iht. 38, stk. 2, er de 70 udvist af landet og derfor uden tilsyn.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 65 Tabel 2 Afslag på prøveløsladelse iht. straffelovens 38, stk. 1. Afgørelsesmyndighed Afgørelsesmyndighed Anstalter og arresthuse Justitsministeriet I alt Løsl. iht. Afslag Løsl. iht. Afslag Løsl. iht. Afslag 38, stk.1 jf. Afslags- 38, stk.1 jf. Afslags- 38, stk.1 jf. Afslags- ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent ( 40,stk.6) 38,stk.1 procent Herstedvester 28 17 38 1 1 50 29 18 38 Horsens 67 51 43 3 4 57 70 55 44 Nyborg 48 30 38 3 2 40 51 32 39 Ringe 85 24 22 1 86 24 22 Vridsløselille 54 40 43 8 4 33 62 44 42 Lukkede i alt 282 162 36 16 11 41 298 173 37 Horserød 305 53 15 2 307 53 15 Jyderup 175 21 11 175 21 11 Kragskovhede 341 45 12 1 342 45 12 Kærshovedgård 1 1 Møgelkær 253 37 13 253 37 11 Nr. Snede 173 28 14 173 28 14 Renbæk 188 15 7 1 189 15 7 Sdr. Omme 344 52 13 2 346 52 13 Søbysøgård 137 10 7 1 138 10 7 Holsbjergvej 1) 8 2 20 8 2 20 Åbne i alt 1.925 263 12 7 1.932 263 12 Københavns Fængsler167 103 38 1 168 103 38 Arresthusene 245 124 34 1 246 124 34 Total 2002 2.619 652 20 25 11 31 2.644 663 20 Total 2001 2.580 696 21 27 7 21 2.607 703 21 Total 2000 2.754 745 21 19 1 5 2.773 746 21 Total 1999 2.893 635 18 19 1 5 2.912 636 18 Total 1998 2.853 620 18 38 10 21 2.891 630 18 Total 1997 2.924 599 17 30 5 14 2.954 604 17 Total 1996 2.878 565 16 28 2 7 2.906 567 16 1) Holsbjergvej blev den 15. maj 2002 nedlagt som pension og åbnet som fængselsafdeling.

66 Domstolsprøvelse

Kriminalforsorgens Statistik 2002 67 Forud for straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden den 1. juli 2001 var Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelser endelige afgørelser i den forstand, at der ikke var nogen administrativ rekursmyndighed eller anden klageadgang til anden myndighed. Med straffuldbyrdelsesloven har de indsatte fået en særlig let adgang til domstolsprøvelse af visse endelige administrative afgørelser og krav på erstatning på objektivt grundlag for visse uforskyldte indgreb under strafudståelsen. Adgangen til domstolsprøvelse er særlig let, idet den indsatte blot skal kræve afgørelsen indbragt, hvorefter justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) indbringer sagen. Ud af de 43 sager, der i 2002 blev indbragt, er de 41 sager afgjort, mens 2 sager er verserende. Af de 41 afgjorte sager stadfæstede retten i 31 af sagerne Kriminalforsorgens afgørelse. 5 sager blev opgivet af indsatte selv, mens 4 sager blev afvist af retten. I 1 sag blev Kriminalforsorgens afgørelse ændret af retten. Det er primært indsatte i lukkede fængsler og arresthuse, der har anmodet om domstolsprøvelse. I 2002 har der været 43 sager fra indsatte om indbringelse af Kriminalforsorgens administrative afgørelser for domstolene. Heraf handlede langt hovedparten, 33 sager, om prøveløsladelse. De øvrige sager vedrørte afgørelser om straffetidsberegning (4 sager), genindsættelse (4 sager), konfiskation (1 sag) samt 1 sag vedr. nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf.

Domstolsprøvelse 68 Tabelafsnit Tabel 1 Administrative afgørelser, der af den dømte er indbragt til prøvelse for retten. Indkomne sager og afgjorte sager Sagsbyrde Indkomne sager Afgjorte sager Straffetidsberegning ( 112, stk. 1) 4 3 Tilbageholdelse af brev ( 112, stk. 2) Disciplinærstraf, strafcelle ( 112, stk. 3) Konfiskation af genstande/penge ( 112, stk. 4, 123) 1 1 Modregning af erstatningsbeløb ( 123, stk. 5) Prøveløsladelse ( 123, stk. 6) 33 31 Genindsættelse ( 123, stk. 7) 4 5 Genindsættelse af betinget benådet ( 123, stk. 8) Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle ( 112, stk. 9) 1 1 Total 2002 43 41 Total 2001 31 k 18 k Tabel 2 Administrative afgørelser, der af den dømte er indbragt til prøvelse for retten. Afgjorte sager fordelt efter afgørelsens art Afgørelsens art Opgivet Afvist Stadfæstet Ændret Ophævet Straffetidsberegning ( 112, stk. 1) 2 1 Tilbageholdelse af brev ( 112, stk. 2) Disciplinærstraf, strafcelle ( 112, stk. 3) Konfiskation af genstande/penge ( 112, stk. 4, 123) 1 Modregning af erstatningsbeløb ( 123, stk. 5) Prøveløsladelse ( 123, stk. 6) 5 1 24 1 Genindsættelse ( 123, stk. 7) 5 Genindsættelse af betinget benådede ( 123, stk. 8) Nægtelse af erstatning for uforskyldt udståelse af fængselsstraf/strafcelle ( 112, stk. 9) 1 Total 2002 5 4 31 1 Total 2001 3 14 k 1

70 Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf

Kriminalforsorgens Statistik 2002 71 Kriminalforsorgen har en række afdelinger og lokalkontorer rundt om i landet. Deres hovedopgaver er at føre tilsyn med domfældte, at udarbejde personundersøgelser til brug for retten i forbindelse med domsafsigelsen samt at forestå forsorgsarbejdet for varetægtsarrestanter. Personundersøgelser I et stort antal straffesager anmodes afdelingerne om at udarbejde personundersøgelser. I personundersøgelsens konklusion vurderer afdelingen blandt andet, om den sigtede vil være egnet til en betinget afgørelse og have gavn af et tilsyn af Kriminalforsorgen. På grund af en ændring af straffeloven i juli 2000 er der udarbejdet langt flere personundersøgelser de sidste 3 år i forhold til tidligere. Der blev i 2002 udarbejdet i alt 9.959 personundersøgelser, hvilket er tilnærmelsesvis det samme som i 2001, hvor antallet var 9.927. Tilsyn Vilkår om tilsyn fastsættes dels af domstolene og dels administrativt i forbindelse med f.eks. prøveløsladelser. Tilsynets funktion retter sig mod såvel forsorgsmæssige opgaver som kontrolopgaver. Antallet af tilsyn er fortsat stigende. Ved udgangen af 2002 udgjorde antallet af tilsynsklienter i alt 8.244 mod 7.976 på samme tidspunkt året før, hvilket svarer til en stigning på godt 3 %. I løbet af en 10-årig periode er antallet af klienter i tilsyn steget fra 5.264 til 8.244, hvilket svarer til en stigning på 57 %. Stigningen i tilsynstallet er koncentreret inden for tilsyn med samfundstjenestedømte og tilsyn med personer, der er dømt for spirituskørsel. Stigningen inden for disse to områder skyldes en ændring af straffeloven i 2000, hvorefter der blev mulighed for at idømme samfundstjeneste og betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling for overtrædelse af færdselsloven. Den gamle alkoholistbenådningsordning fungerer som en overgangsordning for de personer, som er dømt for overtrædelse af færdselsloven før 1. juli 2000. Tilsyn opgjort ved udgangen af året. 1993-2002 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf 72 Personer i udvalgte tilsynsgrupper opgjort den 31. december. 1993-2002 3.000 Samfundstjeneste Prøveløsladte Psykisk syge ( 68) Spritbilister *) 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 *) Heri er indeholdt den tidligere benådningsordning samt betinget dømte efter færdselslovens 53 med vilkår om struktureret alkoholistbehandling. Samfundstjeneste Domstolene kan, i stedet for en ubetinget dom, idømme en betinget dom med vilkår om tilsyn og samfundstjeneste. Den dømte skal i et antal timer, der fastsættes af retten, udføre ulønnet samfundsnyttigt arbejde. Omfanget af samfundstjeneste er mellem 30 og 240 timer. Arbejdspligtens nærmere indhold og anvisning af de enkelte arbejdsopgaver forestås af afdelingerne. I samarbejde med arbejdsstedet skal afdelingerne føre tilsyn med, at arbejdspligten overholdes i overensstemmelse med dommens bestemmelser. Der var i 2002 en tilgang på i alt 3.916 afgørelser med vilkår om samfundstjeneste. I 2001 var der en tilgang på 4.238 afgørelser, og der er derfor tale om et fald på 8 %. Faldet skyldes alene, at der i 2002 er anvendt samfundstjeneste i betydeligt færre færdselssager 2.149 domme i 2002 mod 2.828 i 2001. Det kraftige fald på 24 % beror på en overgangsordning, der indførtes samtidig med en ændring af straffeloven den 1. juli 2000, der gav mulighed for at idømme samfundstjeneste for visse færdselslovsovertrædelser. Personer, der før lovændringen var idømt ubetinget straf i færdselssager, som lovændringen vedrører, men som endnu ikke havde afsonet straffen, kunne administrativt få deres dom ændret til samfundstjeneste, såfremt de blev skønnet egnet hertil. Overgangsordningen medførte en markant tilgang af samfundstjenesteafgørelser i 2000 og 2001, men har i 2002 spillet en helt ubetydelig rolle for antallet af samfundstjenesteafgørelser. For domme til samfundstjeneste, der skyldes anden kriminalitet end færdselslovsovertrædelser, er væksten i domme fortsat i 2002. Inden for dette område blev der i 2002 afsagt 1.767 domme, hvilket er 25 % flere end i 2001, hvor der blev afsagt 1.410 domme for straffelovsovertrædelser m.v. Væksten i antallet af samfundstjenestedomme gør sig gældende inden for alle former for kriminalitet. For volds- og narkotikakriminaliteten er væksten på henholdsvis 42 % og 43 %.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 73 Tilgang af afgørelser med samfundstjeneste. 1993-2002 4.500 Straffelov m.v. Færdselslov 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse Straffuldbyrdelseslovens 78 giver mulighed for at tillade, at en frihedsstraf kan afsones i en institution uden for fængsler og arresthuse, hvis den dømte skønnes at have et behov for særlig behandling eller pleje. Sådanne afsoninger kan både foregå i Kriminalforsorgens egne pensioner og i institutioner, der hører under de sociale myndigheder eller sundhedsvæsenet. Afsoninger efter straffuldbyrdelseslovens 78 har været stigende, fra 295 anbringelser i 1996 til 333 anbringelser i 1999, hvorefter der fra 2000 skete et fald fra 329 anbringelser til 244 i 2002. Der har i kategorien narkotika- og blandingsmisbrug været et fald i anbringelser, fra 167 i 1999 til 100 anbringelser i 2002, og i kategorien ung alder er der sket et fald fra 122 anbringelser i 2001 til 84 anbringelser i 2002. I de fleste tilfælde er der en sammenhæng mellem den dømtes kriminalitet og behandlingsbehovet. Tilladelse til afsoning i institutioner uden for fængsler og arresthuse gives derfor også ud fra ønsket om, at behandlingen vil nedsætte den dømtes risiko for at begå ny kriminalitet. Endelig benyttes denne form for afsoning i udstrakt grad over for helt unge afsonere.

Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf 74 Iværksatte anbringelser iht. straffuldbyrdelseslovens 78. 1996-2002. Anbringelsesindikation 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 n % n % n % n % n % n % n % Alkoholmisbrug 35 12 38 12 41 13 21 6 15 5 29 9 11 5 Narkotika- og blandingsmisbrug 154 52 157 51 146 46 167 50 149 46 122 39 100 41 Sociale grunde 13 4 16 5 16 5 16 5 13 4 16 5 16 7 Udviklingshæmning 6 2 2 1 4 1 4 1 3 1 1 0 Psykiske grunde 20 7 12 4 23 7 16 5 25 8 10 3 20 8 Fysiske grunde 2 1 1 0 1 0 1 0 2 1 1 0 Ung alder 71 24 78 25 81 25 97 29 98 30 112 39 84 34 Sexologisk behandling.... 10 3 16 5 9 3 4 2 Andet 1 0 8 3 1 0 4 1 6 2 7 3 Total 295 100 309 100 318 100 333 100 326 100 317 100 244 100

Kriminalforsorgens Statistik 2002 Tabelafsnit 75 Tabel 1 Tilsyn pr. 31. december 2002. Afdelinger og lokalkontorer Tabel 2 Tilsyn pr. 31. december 2002. Retlig status n København Øst 277 København Nord 256 København Vest 244 Afd. for Samfundstjeneste 473 Københavns amt Nord-Øst 346 Vestegnen 399 Hillerød 365 Helsingør lokalkontor 162 Roskilde 360 Vestsjælland 298 Holbæk lokalkontor 257 Nykøbing F. 269 Næstved lokalkontor 154 Bornholm 74 Fyn 557 Svendborg lokalkontor 199 Nordjylland 510 Frederikshavn lokalkontor 205 Viborg 295 Holstebro 224 Herning lokalkontor 112 Århus Syd 281 Århus Nord 343 Randers 279 Kolding 356 Horsens lokalkontor 250 Esbjerg 311 Sønderjylland 289 Sønderborg lokalkontor 99 Total 31/12/02 8.244 Total 31/12/01 7.976 Total 31/12/00 7.365 Total 31/12/99 5.960 Total 31/12/98 5.719 Total 31/12/97 5.523 Total 31/12/96 5.262 Total 26/12/95 5.347 n % Retsplejelovens 723 1 0,0 Betinget dømte 1.682 20,4 Betinget dømte, fl. 53 1.461 17,7 Samfundstjeneste 1.427 17,3 Samfundstjeneste, færdselslov 1.209 14,7 Straffuldbyrdelseslovens 78 40 0,5 Forsøgsordningen vedr. sexdømte 46 0,5 Alkoholistbehandlingsordningen 9 0,1 Prøveløsladte m.v. 1.062 12,9 Straffelovens 68-69 1.217 14,8 Frivillige tilsyn 90 1,1 Total 8.244 100,0

Personundersøgelser, tilsyn, alternativer til frihedsstraf 76 Tabel 3 Færdiggjorte personundersøgelser. Afdelinger og lokalkontorer n København Øst 37 København Nord 72 København Vest 71 Afd. for Samfundstjeneste 1.102 Københavns amt Nord-Øst 398 Vestegnen 434 Hillerød 438 Helsingør lokalkontor 220 Roskilde 465 Holbæk lokalkontor 319 Vestsjælland 360 Nykøbing F. 272 Næstved lokalkontor 205 Bornholm 62 Fyn 698 Svendborg lokalkontor 271 Nordjylland 704 Frederikshavn lokalkontor 296 Viborg 335 Holstebro 308 Herning lokalkontor 205 Århus Syd 369 Århus Nord 378 Randers 358 Kolding 408 Horsens lokalkontor 263 Esbjerg 356 Sønderjylland 391 Sønderborg lokalkontor 164 Total 2002 9.959 Total 2001 9.927 Total 2000 7.941 Total 1999 4.638 Total 1998 4.147 Total 1997 3.857 Total 1996 3.706 Total 1995 3.254

Kriminalforsorgens Statistik 2002 77 Tabel 4 Samfundstjenesteafgørelser 1). Hovedkriminalitet Afgørelser fordelt på hovedkriminalitet Anden Narko- Sæde- Færdsels- Anden Tyveri Røveri berigelse tika Vold lighed lov krim. I alt Afdelingen for Samfundstjeneste 54 17 96 15 135 169 15 501 Københavns amt Nord-Øst 23 2 24 2 28 1 52 3 135 Vestegnen 20 3 23 4 34 5 70 8 167 Hillerød 3 2 21 1 17 1 115 7 167 Helsingør lokalkontor 11 3 8 11 41 3 77 Roskilde 11 27 6 25 111 6 186 Holbæk lokalkontor 16 1 16 18 83 1 135 Vestsjælland 9 3 19 1 8 2 84 4 130 Nykøbing F. 8 1 21 7 13 1 68 2 121 Næstved lokalkontor 6 2 6 4 9 48 75 Bornholm 1 3 5 9 6 20 44 Fyn 7 5 22 7 23 204 4 272 Svendborg lokalkontor 1 2 13 1 12 2 71 4 106 Nordjylland 15 1 34 11 27 2 186 27 303 Frederikshavn lokalkontor 22 1 14 5 16 2 79 1 140 Viborg 6 4 20 2 12 68 1 113 Holstebro 5 2 12 6 29 71 5 130 Herning lokalkontor 5 1 8 2 5 2 37 5 65 Århus Syd 6 8 18 7 23 54 11 127 Århus Nord 10 4 17 2 18 1 88 13 153 Randers 16 4 24 4 13 74 6 141 Kolding 11 1 21 10 33 1 88 4 169 Horsens lokalkontor 13 5 2 16 59 10 105 Esbjerg 14 3 6 9 30 83 26 171 Sønderjylland 8 9 5 18 97 6 143 Sønderborg lokalkontor 2 2 1 29 6 40 Total 2002 301 73 491 124 579 21 2.149 178 3.916 Total 2001 287 71 429 87 407 11 2.828 118 4.238 Total 2000 227 73 366 95 253 5 1.235 94 2.348 Total 1999 218 57 362 64 187 14. 68 970 Total 1998 208 45 318 54 77 7. 58 767 Total 1997 208 41 287 28 57 8. 50 679 Total 1996 188 42 268 25 33 7. 43 606 Total 1995 156 22 245 29 21 6. 37 516 1) Inkl. afgørelser, hvor det administrativt er besluttet at ændre en ubetinget afgørelse til samfundstjeneste iht. en overgangsordning, der blev indført ifm. lovændringen fra juli 2000.

78 Kriminalforsorgen i Grønland

Kriminalforsorgens Statistik 2002 79 Retsvæsenet i Grønland, herunder Kriminalforsorgen, er et af de få områder, der endnu ikke er overført til Grønlands Hjemmestyre. Det grønlandske retsvæsen adskiller sig på flere måder markant fra det danske. De foranstaltninger, retten kan anvende, er bøde, betinget dom uden straffastsættelse, dom til forsorg og i forbindelse hermed pålæg om bl.a. behandling, anbringelse i pension eller i egnet hjem, anbringelse i anstalt i Grønland eller Danmark og særlige foranstaltninger for unge kriminelle og psykisk syge kriminelle. På foranledning af Den grønlandske Retsvæsenskommission er der siden 1999 én gang om året blevet indsamlet oplysninger om antallet af anstalts- og pensionsanbragte samt tilsynsklienter i Grønland. I 2001 begyndte man endvidere at opgøre, hvor mange dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov, der var anbragt i Anstalten ved Herstedvester. I 2002 har man yderligere opgjort antallet af tilbageholdte og dømte i grønlandske detentioner. I Grønland var der 3 åbne anstalter indtil den 1. april 2002, hvor ungdomspensionen i Ilulissat/ Jakobshavn blev konverteret til en åben anstalt. Der er herefter åbne anstalter i Nuuk/Godthåb, Aasiaat/Egedesminde, Qaqortoq/Julianehåb og Ilulissat/Jakobshavn og en ungdomspension i Sisimiut/Holsteinsborg. Kriminalforsorgen i frihed har hovedkontor i Nuuk/Godthåb, og der er afdelinger/lokalkontorer i 10 kommuner. Politiet i Grønland råder over bemandede detentionsceller i 16 byer. Derudover er der ubemandede eller delvist bemandede detentioner i nogle få byer og bygder. Domme til anbringelse i anstalt fuldbyrdes i dag i henholdsvis de åbne anstalter i Grønland, i politiets detentioner og ved udstationering til Kriminalforsorgens pension i Grønland. Endvidere afsoner en gruppe dømte deres dom i Danmark, herunder i Anstalten ved Herstedvester, hvor der er en særlig afdeling for grønlandske indsatte.

Kriminalforsorgen i Grønland 80 Tabelafsnit Tabel 1 Det gennemsnitlige antal foranstaltede i henhold til den grønlandske kriminallov. 1997 2002 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Psykiatrisk hospital i Danmark 17 15 10 8 7 8 Anstalten ved Herstedvester 5 6 10 11 12 14 Anstalter i Grønland 62 59 75 74 76 88 Afsonere i detention i Grønland............... Ungdomspension i Grønland 11 14 9 14 14 8 Privat anbragte m.v. i Grønland Tilsyn med pålæg/vilkår 148 124 106 118 144 171 Total 243 218 210 225 253 289 Tabel 2 Belæg i de grønlandske anstalter. 1999-2002 Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Den 5.10.1999 69 6 75 Den 3.10.2000 65 7 72 Den 2.10.2001 66 15 81 Den 1.10.2002 73 8 81 Note: Ungdomspensionen i Ilulissat/Jakobshavn blev den 1. april 2002 konverteret til en åben anstalt. Tabel 3 Belæg i de grønlandske pensioner. 1999-2002 Dømt til anbringelse Udstationeret, prøveløsladt m.v. Andet I alt Den 5.10.1999 6 1 7 Den 3.10.2000 13 2 15 Den 2.10.2001 11 11 Den 4.10.2002 3 3 Note: Ungdomspensionen i Ilulissat/Jakobshavn blev den 1. april 2002 konverteret til en åben anstalt. Tabel 4 Anbragte i detention i Grønland. 2002 Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Den 1.10.2002 11 22 33 Note: Personer, der er anbragt i detention på grund af beruselse, er ikke medtaget i opgørelsen.

Kriminalforsorgens Statistik 2002 81 Tabel 5 Antal tilsynsklienter i Grønland. 1999-2002 Heraf med vilkår om I alt Heraf prøveløsladte psykiatrisk behandling Den 5.10.1999 116 36 20 Den 3.10.2000 115 28 20 Den 2.10.2001 163 48 26 Den 1.10.2002 184 49 36 Tabel 6 Antal dømte og tilbageholdte i henhold til den grønlandske kriminallov i Anstalten ved Herstedvester. 2001-2002 Antal dømte Antal tilbageholdte I alt Den 2.10.2001 12 12 Den 23.10.2002 15 1 16

82 Recidiv

Kriminalforsorgens Statistik 2002 83 Kriminalforsorgen har i 2001 indført en ny statistik over dømtes tilbagefald til ny kriminalitet også kaldet recidivstatistikken. Den nye statistik er første led i opfyldelsen af den plan, som Kriminalforsorgen annoncerede i 2000, der skal styrke recidivstatistikken. Med etableringen af den nye statistik har Kriminalforsorgen mulighed for årligt at publicere tal over recidivet, hvilket hidtil kun har kunnet ske ca. hvert 4. år. Recidivstatistikken er baseret på udtræk af data fra politiets kriminalregister. Begrænsning i anvendelsen af statistikken Recidivstatistikken kan ikke anvendes som et effektmål. Recidiv er i denne sammenhæng blot en konstatering af, at andelen af tidligere straffede, der begår ny kriminalitet, er så og så stor. For at kunne anvende recidiv som et effektmål kræves en videnskabelig tilgang, der knytter oplysninger om den enkelte persons recidiv sammen med oplysninger om den enkelte persons misbrugsmønster, psykiske helbred, sociale situation, netværk osv. lige såvel som med oplysninger om indholdet af de programmer, behandlinger og indsatser i øvrigt, som Kriminalforsorgen har tilbudt den enkelte person. Fakta om statistikken Definition af recidiv Recidiv er defineret som tilbagefald til ny kriminalitet i en periode på 2 år fra dato for løsladelse, dato for betinget dom med eller uden samfundstjeneste eller dato for betinget benådning. Det gælder endvidere, at den nye kriminalitet skal have resulteret i en betinget dom, ubetinget dom eller en behandlingsdom inden for samme 2-årige periode. Statistikpopulation I statistikken indgår årspopulationen af følgende grupper af dømte: dømte, der er løsladt efter at have udstået ubetinget frihedsstraf dømte, der er idømt en betinget frihedsstraf med eller uden vilkår om samfundstjeneste dømte, der er betinget benådet fra en ubetinget frihedsstraf. Metode og datakilde Statistikken er tilrettelagt som en registerstatistik, hvilket her vil sige, at Rigspolitichefens dataafdeling på grundlag af Kriminalforsorgens designbeskrivelse har forestået registerkørslerne på politiets kriminalregister. Sammenligning med tidligere recidivstatistik Den nye statistik kan ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere statistik over recidiv, idet den nye statistik i modsætning til den tidligere omfatter alle grupper af frihedsstraffede personer. I den gamle recidivstatistik var gruppen af hæftedømte samt gruppen af betinget benådede ikke medtaget. Resultater Den nye recidivstatistik viser recidivet for løsladte/dømte i årene 1996-2000. Den samlede recidivprocent er opgjort til 28 % i 2000. Det vil sige, at lidt mere end 1 ud af 4 dømte falder tilbage til ny kriminalitet inden for 2 år. Recidivstatistikken viser, at der er store forskelle i recidivet i de enkelte grupper af dømte. Størst tilbagefald tegner gruppen af ubetinget dømte sig for. I denne gruppe recidiverede 36 % inden for 2 år fra løsladelsen. 23 % af de betinget dømte og 20 % af de samfundstjenestedømte blev dømt for ny kriminalitet, inden der var gået 2 år fra seneste dom. Laveste recidiv kan konstateres i gruppen af dømte, der blev betinget benådet, hvor kun 8 % recidiverede. Sidstnævnte gruppe er i modsætning til de øvrige undersøgte grupper meget homogent sammensat, idet den altovervejende består af personer, der er dømt for spirituskørsel, og som er blevet benådet efter en étårig behandling mod alkoholmisbrug. Begge forhold kriminalitetens art og gennemført behandling er medvirkende til det forholdsvis lave tilbagefald i gruppen. Den samlede recidivprocent har efter 1996 udvist en faldende tendens fra 29,2 % i 1997 til 27,8 % i 2000. Faldet i den samlede recidivpro-

Recidiv 84 cent dækker over modsatrettede tendenser i de undersøgte grupper. De mest markante udsving kan konstateres i gruppen af samfundstjenestedømte, hvor recidivet i 1997 var 22,7 % og 17,8 % i 1998. Mest stabilt er recidivet i gruppen af betinget dømte uden vilkår om samfundstjeneste, hvor recidivet i hele perioden har ligget mellem 23-24 %. I den seneste måling fra 2000 kan den største ændring i recidivet i forhold til 1999 konstateres i gruppen af betinget benådede, hvor recidivet er steget med 2,6 procentpoint fra 5,8 % i 1999 til 8,4 % i 2000. Recidivet falder, når de dømte bliver ældre. I aldersgruppen 15-19 år er recidivet på 37,7 %, mens det for aldersgruppen på 50 år og derover er på 10,3 %. Recidiv inden for 2 år. 2000 % 40 35 36,3 Recidiv-% Gennemsnitlig % 30 25 20 22,9 19,9 27,8 15 10 8,4 5 0 Betinget dom Samfundstjenestedom Ubetinget dom Betinget benådet Recidivprocenter. 1996-2000 % 40 35 30 34,2 35,4 35,5 34,3 36,3 1996 1997 1998 1999 2000 28,4 29,2 28,7 27,9 27,8 25 20 15 24,2 24,5 23,9 24,0 22,9 19,4 22,7 17,8 18,3 19,9 10 5 0 6,2 4,9 4,8 5,8 Betinget dom Samfundstjenestedom Ubetinget dom Betinget benådet I alt 8,4

Kriminalforsorgens Statistik 2002 85 Når det gælder recidivdommens art, ses det, at hovedparten af recidivisterne får en ubetinget dom. I 2000 blev 19,7 % idømt en ubetinget dom, mens 7,9 % fik en betinget dom. 0,2 % blev idømt en behandlingsdom i medfør af straffelovens 68-69. Efter 1996 er en faldende andel af recidivisterne idømt en ubetinget dom, mens en stigende andel er idømt en betinget dom. Gennemsnitlige recidivprocenter og alder. 1996-2000 % 40 37,7 35 30 28,4 34,3 34,0 30,0 26,9 25 20 18,8 15 10 10,3 5 0 I alt 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-49 år 50 år-> Recidiv inden for 2 år. 1996-2000. Recidivdommens art % 25 22,5 23,3 Betinget dom Ubetinget dom Behandlingsdom 22,4 20 20,2 19,7 15 10 5 5,8 5,7 6,1 7,5 7,9 0 0,1 0,2 0,2 0,2 1996 1997 1998 1999 2000 0,2

Recidiv 86 Tabelafsnit Tabel 1 Undersøgelsespopulationen. 1996-2000 Population Køn Alder ved startdato År Undersøgt gruppe I alt mænd kvinder 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-49 =>50 n n n n n n n n n n 1996 Betinget dom 8.670 7.290 1.380 1.707 2.092 1.414 1.253 796 933 475 Samfundstjenestedom 609 523 86 67 153 107 82 63 91 46 Løsladt efter udstået frihedsstraf 10.297 9.668 629 405 1.947 2.001 1.918 1.437 1.731 858 Betinget benådede 776 644 132 4 36 76 99 131 252 178 I alt 20.352 18.125 2.227 2.183 4.228 3.598 3.352 2.427 3.007 1.557 1997 Betinget dom 8.598 7.231 1.367 1.619 2.113 1.372 1.225 817 956 496 Samfundstjenestedom 649 558 91 85 152 108 106 69 88 41 Løsladt efter udstået frihedsstraf 10.400 9.762 638 437 1.886 1.968 1.944 1.412 1.863 890 Betinget benådede 860 732 128 5 32 96 106 128 278 215 I alt 20.507 18.283 2.224 2.146 4.183 3.544 3.381 2.426 3.185 1.642 1998 Betinget dom 8.602 7.239 1.363 1.657 1.899 1.367 1.248 903 1.000 528 Samfundstjenestedom 774 665 109 81 179 156 116 68 106 68 Løsladt efter udstået frihedsstraf 10.267 9.652 615 397 1.837 1.929 1.919 1.509 1.800 876 Betinget benådede 818 723 95 1 48 61 108 133 286 181 I alt 20.461 18.279 2.182 2.136 3.963 3.513 3.391 2.613 3.192 1.653 1999 Betinget dom 8.572 7.229 1.343 1.639 1.859 1.410 1.158 893 1.047 566 Samfundstjenestedom 912 789 123 119 221 147 135 101 120 69 Løsladt efter udstået frihedsstraf 10.137 9.590 547 364 1.736 1.983 1.876 1.560 1.743 875 Betinget benådede 998 829 169 5 53 82 133 147 319 259 I alt 20.619 18.437 2.182 2.127 3.869 3.622 3.302 2.701 3.229 1.769 2000 Betinget dom 8.990 7.662 1.328 1.882 1.878 1.233 1.083 1.037 1.205 672 Samfundstjenestedom 1.850 1.650 200 153 362 276 254 236 328 241 Løsladt efter udstået frihedsstraf 8.421 8.011 410 349 1.556 1.706 1.497 1.275 1.427 611 Betinget benådede 699 626 73 6 39 71 92 121 212 158 I alt 19.960 17.949 2.011 2.390 3.835 3.286 2.926 2.669 3.172 1.682

Kriminalforsorgens Statistik 2002 87 Tabel 2 Recidivprocenter. 1996-2000 Recidivprocenter Køn Alder ved startdato År Undersøgt gruppe I alt mænd kvinder 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-49 =>50 % % % % % % % % % % 1996 Betinget dom 24,2 26,0 14,9 34,4 28,3 23,6 21,2 19,2 14,4 6,9 Samfundstjenestedom 19,4 21,0 9,3 40,3 26,1 16,8 18,3 9,5 8,8 8,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 34,2 34,6 27,5 44,9 41,9 42,2 38,3 32,8 22,0 11,2 Betinget benådede 6,2 7,0 2,3 0,0 8,3 11,8 8,1 8,4 4,8 2,8 I alt 28,4 29,8 17,5 36,5 34,3 33,5 30,5 26,4 17,8 8,9 1997 Betinget dom 24,5 25,9 17,3 33,7 27,7 25,9 21,8 21,9 15,2 6,0 Samfundstjenestedom 22,7 24,4 12,1 45,9 36,2 18,5 15,1 11,6 5,7 9,8 Løsladt efter udstået frihedsstraf 35,4 35,8 29,0 47,4 43,3 44,0 39,7 33,3 22,9 13,9 Betinget benådede 4,9 5,2 3,1 20,0 12,5 11,5 3,8 3,1 4,3 2,8 I alt 29,2 30,3 19,6 37,0 34,9 35,3 31,3 27,2 18,5 10,0 1998 Betinget dom 23,9 25,3 16,5 31,5 27,5 24,4 22,3 21,2 16,8 8,1 Samfundstjenestedom 17,8 19,4 8,3 39,5 24,6 22,4 14,7 4,4 4,7 2,9 Løsladt efter udstået frihedsstraf 35,5 36,1 26,5 49,4 44,1 44,3 36,8 32,7 25,6 13,7 Betinget benådede 4,8 5,0 3,2 0,0 10,4 3,3 6,5 5,3 3,8 3,9 I alt 28,7 30,0 18,3 35,1 34,8 34,9 29,8 26,6 20,2 10,4 1999 Betinget dom 24,0 25,9 14,0 33,1 26,8 25,5 22,1 20,9 16,3 8,0 Samfundstjenestedom 18,3 19,3 12,2 32,8 24,0 19,7 14,1 15,8 5,0 7,2 Løsladt efter udstået frihedsstraf 34,3 34,7 27,6 52,2 43,4 41,7 35,8 32,6 23,3 14,3 Betinget benådede 5,8 6,2 4,1 0,0 13,2 6,1 8,3 6,1 4,4 4,6 I alt 27,9 29,3 16,5 36,2 33,9 33,7 29,0 26,7 18,5 10,6 2000 Betinget dom 22,9 24,5 13,6 32,0 26,6 24,2 18,8 21,1 14,6 8,8 Samfundstjenestedom 19,9 21,0 11,0 32,0 25,7 18,5 19,7 18,2 14,9 13,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 36,3 36,4 34,4 44,4 43,6 42,2 39,3 36,5 24,9 15,4 Betinget benådede 8,4 9,1 2,7 33,3 10,3 12,7 9,8 5,8 8,5 6,3 I alt 27,8 28,9 17,2 33,8 33,2 32,8 29,1 27,5 18,9 11,7

88 Tabel 3 Recidivsanktion. 1996-2000 Recidivdommens art Betinget Ubetinget Behandlings- År Undersøgt gruppe dom dom dom 68-69 I alt % % % % 1996 Betinget dom 8,6 15,5 0,1 24,2 Samfundstjenestedom 3,3 15,9 0,2 19,4 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,0 30,1 0,1 34,2 Betinget benådede 0,8 5,0 0,4 6,2 I alt 5,8 22,5 0,1 28,4 1997 Betinget dom 8,3 16,0 0,2 24,5 Samfundstjenestedom 5,5 16,8 0,3 22,7 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,0 31,3 0,1 35,4 Betinget benådede 1,3 3,5 0,1 4,9 I alt 5,7 23,3 0,2 29,2 1998 Betinget dom 8,8 14,9 0,2 23,9 Samfundstjenestedom 3,6 14,2 0,0 17,8 Løsladt efter udstået frihedsstraf 4,4 30,8 0,2 35,5 Betinget benådede 1,0 3,4 0,4 4,8 I alt 6,1 22,4 0,2 28,7 1999 Betinget dom 9,5 14,4 0,2 24,0 Samfundstjenestedom 4,4 13,9 0,0 18,3 Løsladt efter udstået frihedsstraf 6,6 27,5 0,2 34,3 Betinget benådede 2,9 2,8 0,1 5,8 I alt 7,5 20,2 0,2 27,9 2000 Betinget dom 8,9 13,8 0,2 22,9 Samfundstjenestedom 5,7 14,1 0,1 19,9 Løsladt efter udstået frihedsstraf 7,5 28,6 0,2 36,3 Betinget benådede 5,7 2,3 0,4 8,4 I alt 7,9 19,7 0,2 27,8

Direktoratet for Kriminalforsorgen 02 02 02 Strandgade 100 1401 København K Telefon 32 68 40 00 www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgens Statistik 2002 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Design og produktion: Rumfang Tryk: Statsfængslet i Nyborg Fotoserie: Ulrik Jantzen Oplag: 3.500 ISBN 87-90581-22-9 ISSN 1397-5641 København Juni 2003

02 02 02 02