Før og under rejsen Danhil Travel ønsker naturligvis, at rejsen til Cuba bliver en af de ferier, som frembringer et stort smil, når du af og til mindes den. Her er et par gode råd og lidt vejledning fra os og mange tilfredse kunder. Vi hører meget gerne fra dig, når du kommer hjem!
Før Rejsen: Er det første gang du skal til Cuba, anbefaler vi at du sætter dig rimeligt godt ind i forholdende, som på mange måder er helt unikke. Lonely Planet, eller Rejsen rundt i Cuba Politikens forlag er værd at læse. Sørg for at opgive deltagernavne præcis, som de står i passet! Navnet Skal stemme overens og kan ikke ændres! Omkostninger ved annullering af udskrevne billetter påhviler kunden. Er forsikringerne i orden? Forsikringsbetingelser kan rekvireres. Cuba er ikke noget farligt land at rejse i. Hvad kriminalitet angår, er det nok det sikreste land i hele Latinamerika. Cubanerne har et ret så godt sundhedsvæsen, som vi kan nyde godt af hvis uheldet er ude. De kræver dog betaling for behandling af andet end blot skrammer. Vi anbefaler derfor alle at tegne en eller anden form for Rejseforsikring. Der er ikke vaccinationskrav, men vi anbefaler evt. vacc. mod smitsom leversygdom A
og B, difteri og stivkrampe. Tal evt. med egen læge. Du skal bruge turistvisum kr. 180,00/stk. kan købes på Cubanske Ambassade, eller hos Danhil Travel. Husk pas, internationalt kørekort, betalingskort og andre vigtige personlige dokumenter som medicinkort og lignende. Tag evt. kopi af dit pas. Mister du passet på Cuba, kan det være vanskeligt at få et nyt. Er du Flexi-kunde, anbefaler vi at du booker så mange hoteller inden du rejser. Vi hjælper meget gerne med, at tilrettelægge ruten. Husk, du kan jo altid ændre i ruten når først du er der. For flexi-kunder glæder følgende: Aldersgrænse min. 21 år, du skal have mindst et års erfaring, som chauffør og internationalt kørekort. Der er ubegrænset antal km. Ingen brændstof. Depositum på ca.eur. 500,- betales ved udlevering af bilen. (Gerne plastic ) samt ca.eur. 25.-(Seat) dag/bil i totalforsikring. Obs! Selvrisiko ca.eur 500.-. Check at hotellerne i din voucher, er de samme, som du ønskede dig. Der kan naturligvis være hoteller, som er optaget, under renovering, sæsonlukket osv. Cubanacan foreslår i disse tilfælde alternative hoteller. Bedste betalingskort i Cuba er Mastercard og Visa. Kan bruges på de fleste hoteller, restauranter, biludlejning mm. Rejsechecks kan også bruges (ikke Amerikanske) Tag små EUR med til tips. Der er kun morgenmad i Flexi-pakken. Regn med i snit EUR 25. pr. person pr. dag til forplejning. Det er naturligvis svært at ramme plet hver gang men det er vores indtryk / erfaring at det nogenlunde er udgiften. Tænk når du pakker: Er I flere i samme bil, kan man med stor fordel pakke i bløde kufferter. De er nemmere at stuve. Tag ikke for meget med. Rejser du i vinterhalvåret skal du medtage tøj, der svarer til en dansk sommer. Dvs. det hele! Men der er ikke tvivl om, at shorts og T-shirts er det mest brugte, kan med fordel pakke lidt varmt også. Lille pakke vaskepulver kan med fordel medbringes. Kom gerne og få en snak med os på kontoret.
Under rejsen: Check in i god tid. Ved ankomst i Havana lufthavn, José Marti Intl.Airport, opdager du, at tiden i Cuba, absolut ikke er, som langt de fleste andre steder i Verden. Det kan tage rigtig lang (Dansk tid). Hav tålmodighed. Flexi-kunder skal henvende sig til Cubanacan/Horizontes kontor, som ligger i ankomsthallen og bytte sin Danhil Travel voucher til Cubanacans. (Tæl efter at antallet passer.) Aflevér aldrig mere end én voucher pr. nat. Kører du inden det var planlagt, kan du have vanskeligheder med at få dine vouchers retur. Skal du have bilen fra ankomsten vil Cubanacan være behjælpelige med det praktiske. Betal evt. Depositum/totalforsikringen med plastic. Har du uheld med bilen, skal du altid sørge for, at der bliver optaget rapport, ellers kan du få problemer med at få depositum retur. *selvrisiko EUR 500.-* Bliver du noteret af politiet, kan de gøre udlæg din lejekontrakt og beløbet fratrækkes i dit depositum. Betal aldrig direkte til politiet. Check altid bilens beskaffenhed, så som lygter, bremser, elektronisk udstyr, skader og nok så vigtigt reservehjulet! Finder du noget, så sørg for at gøre opmærksom på dette i lejekontrakten. Bemærk at udlejeren kan kræve et gebyr for rengøring af bilen. F.eks. sand på gulvet svært at undgå! Der er som udgangspunktur tankstationer nok. Bl.a. Cupet med under to timers kørsel
mellem dem. Dog er det i området, Pinar del Rio, ret svært at finde tankstationer overhovedet. Til gengæld kan det godt svare sig at tanke bilen, og besøge Pinar del Rio, som i manges øjne er et af de skønneste steder på øen. Mange kunder anbefaler endvidere: Cayo Levisa, en lille ø med lækker strand, lidt dyrere end på fastlandet, gode dykkemuligheder, hytterne so and so. Godt at tage myggespray med. Svinebugten: Her gik Che i land spændende sumpområde, hotelværelser på pæle i sumpen, eller ved kysten. Trinidad. et must. Byen er af Unesco udnævnt til kulturperle. Santa Clara: Ikke nogen stor oplevelse, efter man kommer fra Trinidad. Men et meget spændende område helt til kysten, Varadero. Den absolut største mængde turister, opholder sig i Varadero (prisen er derefter) langt de fleste af vore kunder, kommer højst forbi. Santa Maria del Mar, kunne være et godt alternativ. Med bare ca. 20 km. til Havana, vælge mange at have de sidste nætter her, inden hjemrejsen. Cuba s sydlige del er bestemt også værd at besøge. Det er dog en lang køretur med mindst én overnatning undervejs. Vi anbefaler mindst 14 dage på øen såfremt man ønsker at køre. Der går dagligt indenrigsfly fra Havana. Prisen er ca. EUR. 110,- pr. strækning. Køb den i god tid, et par dage i forvejen, så sikrer du at prisen holder. Kør aldrig om natten! Det kan være livsfarligt ikke på grund af gangstere, men fordi køerne, cyklister og hvem der ellers måtte færdes om natten, ikke bærer lygter. Er der spørgsmål du synes vi ikke har omtalt, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os. Tiden: Cuba er 6 timer efter dansk tid. Cuba har også sommertid, som vi har det. Foto: Der er tilladt at fotografere overalt, dog ikke militæranlæg, flyvepladser,museer samt de sjældne steder, med skiltning.
Tlf nr: Cubanske Ambassade 39101540 Air France Havana +53 669708 Cubanacan Central booking +53/72080608 E-mail: coord.escandinavia@cha.cyt.cu Foretrukne dykkesteder: Man kan stort set dykke fra hele øen. Her er top 3 listen ifølge en lokal dykkerinstruktør i Trinidad : Jardines de la Reines Isla de Juventud Maria de la Gorda Web addresser : www.cubanacan.cu www.cubaembassy.dk