Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når de frie elektroner rammer et kviksølvatom på dampform anslås atomet og elektronerne rykkes op i et højere energiniveau. Når atomerne henfalder og elektronerne falder tilbage på deres oprindelige energiniveau udsendes ultraviolet lys. Det ultraviolette lys omdannes til synligt lys når det rammer fosfor, som lægges på indersiden af glasset i sparepæren. Antallet af elektroner og deres placering i kviksølvatomet gør at denne måde at lave lys på, kun bruger lidt energi i forhold til andre grundstoffer. 2) Hvor meget kviksølv er der i sparepærerne? Der må ifølge reglerne for elektriske og elektroniske produkter kun være maximalt 5 mg kviksølv i en sparepære. Mange sparepærer indeholder i dag under 2,5 mg. 3) Hvorfor forbyder man ikke kviksølv i sparepærer? Man kan ikke forbyde kviksølvet helt, da det er nødvendigt for at få sparepærerne til at fungere. I løbet af de sidste to år har Kommissionen arbejdet på at nedsætte indholdet af kviksølv i sparepærer. Danmark har i den forbindelse presset på og over de næste to år skal indholdet nu sættes ned til det halve, fra 5 mg til 2,5 mg. 4) Er det farligt at indånde kviksølvdamp fra en sparepære? Kviksølvdampene fra en sparepære udgør ikke en risiko for vores sundhed, hvis der luftes ud og ryddes ordentligt op. Kviksølv er meget sundhedsskadeligt, hvis det optages i kroppen i større mængder. Den mængde kviksølv damp, der frigives lige når pæren går i stykker udgør ikke en akut sundhedsrisiko. Men det kan være problematisk at indtage små mængder kviksølv regelmæssigt. Desuden er der flere kviksølvkilder, som f.eks. fisk og tandfyldninger, som bidrager til den samlede
kviksølvbelastning. Hvis mængden af kviksølv løber op kan der være tale om en sundhedsrisiko. Det er derfor vigtigt at fjerne rester fra en knust sparepære, så de ikke ligger og langsomt frigiver kviksølv over en længere periode. Når der omhyggeligt ryddes op minimeres udsættelse for kviksølv. Det er også en god ide at fortsætte med at lufte ud, hvis der skulle være kviksølvdamp fra rester, som ikke er blevet samlet op. 5) Hvorfor er kviksølvdamp farlig? Kviksølvdamp er især farligt, fordi det kan påvirke nervesystemet. Ved kortvarig eksponering fra høje koncentrationer kan man få forgiftningssymptomer, som f.eks. rystelser og hukommelsestab. Kviksølvdamp udgør en særlig risiko for gravide, da kviksølvet kan passere moderkagen og skade det ufødte barn. 6) Siver der kviksølv ud af sparepærer ved normal brug? Nej, kviksølvet bliver inde i sparepæren ved normal brug. 7) Hvorfor må jeg ikke bruge støvsuger og kost til at rydde op efter en knust sparepære? Det er for at undgå at kviksølv og især dampe fra kviksølv, bliver spredt til omgivelserne. Sparepærer indeholder kviksølv både på fast form og på dampform. Kviksølvet er betydelig mere sundhedsskadeligt på dampform end på fast form. Når pæren går i stykker er det vigtigt at lufte ud for at få kviksølvdampene ud af rummet. Hvis det faste kviksølv, der ligger sammen med glasskårene støvsuges, vil det hurtigere fordampe og blive spredt rundt i hele rummet med luften fra støvsugeren. På samme måde vil en kost også kunne sprede kviksølvet i rummet. Kviksølvet vil også forurene støvsugeren og kosten, så der spredes kviksølv næste gang du bruger dem. Men når alle glasskår forsigtigt og omhyggeligt er samlet op, eller hvis resterne ligger et sted hvor det ikke er muligt at samle dem op, er det alligevel i orden at bruge støvsugeren. Det er nemlig bedre at kviksølvet samles i støvsugerposen end at de bliver liggende og langsomt afdamper over en lang periode. Husk at skifte støvsugerposen når støvsugeren har været brugt til at støvsuge en knust sparepære. Det er også en god ide at tørre sin støvsuger af indvendigt med en våd klud. 8) Hvorfor skal jeg blive ved med at lufte ud?
Selv om man er meget omhyggelig med at få samlet alle rester op, kan der, hvis man er uheldig, stadigvæk ligge noget tilbage. Skulle der ligge rester tilbage vil kviksølvet langsomt afdampe, og man vil i en periode udsættes for meget små koncentrationer af kviksølvdamp, som sammen med kviksølvet fra f.eks. tandfyldninger, og fødevarer kan påvirke ens sundhed. Hvis man lufter ud, får man fjernet de kviksølvdampe, som afgives til indeluften. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at man bliver ved med at lufte ud i to uger efter at man har fjernet en ituslået sparepære. 9) Hvad hvis der er rester fra sparepæren jeg ikke kan rydde op? Nogle gange er det ikke muligt at rydde korrekt op. F.eks. kan glasskårene ryge ned i en revne eller et andet sted, hvor man ikke kan komme til. Det kan også være, at skårene lander på et gulvtæppe, hvor det ikke er muligt at bruge papkort, tape eller en fugtig klud. Her kan man bruge støvsugeren, selv om det i første omgang spreder kviksølvdamp i lokalet. Det er bedre end at lade resterne ligge. Husk at lufte godt ud og skifte støvsugerposen. Hvis man er meget uheldig, og det heller ikke er muligt at bruge støvsugeren, er det meget vigtigt, at der luftes grundigt ud de kommende 3 til 4 uger. 10) Hvad hvis jeg er gravid eller har et mindre barn, skal jeg så være særlig opmærksom? Gravide og mindre børn er mere følsomme over for kviksølvdampe end andre. Gravide bør derfor - så vidt muligt - ikke rydde op efter en knust sparepære. Hvis du er gravid og en sparepære går i stykker, kan du åbne vinduet og forlade lokalet. Få en anden til at rydde op. Hvis der er mindre børn i lokalet er det en god ide at tage dem ud, inden der ryddes op. I tilfælde af at ikke alle rester kan fjernes, holdes børn så vidt muligt væk fra området de efterfølgende 14 dage. Det er ikke en god ide at lade små børn lege med sparepærer, da de kan gå i stykker i hænderne på børnene. 11) Må børn rydde op efter en knust sparepære?
Det er ikke nogen god ide at lade børn rydde op efter en knust sparepære. For det første er børn mere følsomme over for kviksølv og for det andet er de ofte ikke så omhyggelige som voksne. 12) Skal jeg stille mine møbler ud, hvis en sparepære går i stykker på dem? Det er en god ide, at man lufter sine møbler og tæpper udenfor, hvis en sparepære går i stykker på dem, men hvis det ikke er muligt, må man sørge for at lufte godt ud. 13) Hvorfor står det ikke på pakken at pæren indeholder kviksølv? Fra 1. september 2010 skal producenterne oplyse om kviksølvindholdet i sparepærer. 14) Hvad er der i sparepærer uden flydende kviksølv? Nogle sparepæreproducenter angiver på æsken, at sparepæren er uden flydende kviksølv. I disse tilfælde er kviksølvet tilsat i from af amalgam. Amalgam er en fast legering med kviksølv i. Her fordamper kviksølvet ikke så let som fra det flydende kviksølv. Skulle en pære gå i stykker, vil der derfor fordampe mindre kviksølv til luften. Hvis pæren er varm, når den går i stykker, er der kviksølvdampe i på samme måde som en pære med flydende kviksølv. Men det er vigtigt at behandle pærer med amalgam på samme måde som andre sparepærer. De skal også på genbrugspladsen, og der skal ryddes op på samme måde, hvis de går i stykker. 15) Må jeg smide udtjente sparepærer med amalgam i skraldespanden? Nej, sparepærer med amalgam indeholder også kviksølv og må derfor ikke smides i skraldespanden. 16) Må jeg godt smide sparepæren i glascontaineren? Nej, når en sparepære smides i glascontaineren, kan den gå i stykker og så vil kviksølvet fordampe og spredes i miljøet. Hvis sparepæren afleveres korrekt vil kviksølvet kunne genindvindes og genbruges. 17) Er det bedre at købe sparepærer med et ekstra lag glas omkring?
Sparepærer med form som en almindelig glødepære består af en almindelig sparepære med snoede rør med et ekstra lag glas uden om. Denne type pære har derfor et beskyttelseslag i forhold til de pærer, der kun består af de tynde bøjede rør med kviksølv i. 18) Findes der strømbesparende pærer uden kviksølv? Ja, halogen pærer og LED (Light Emiting Diodes) pærer indeholder ikke kviksølv. Halogenpærer sparer kun ca. 30 % i forhold til almindelige glødepærer, mens sparepærer sparer 75 %. LEDteknologien bruger endnu mindre energi end sparepærer, men teknologien er stadig under udvikling. Glødepærer og sparepærer giver diffust lys dvs. at lyset ikke er retningsbestemt. LED teknikken giver retningsbestemt lys. Udfordringen for LED teknologien består i at omforme det retningsbestemte lys til diffust lys. Ligesom sparepærer ofte er dyrere end almindelige glødepærer er LED-pærer ofte dyrere end sparepærerne. 19) Er der også kviksølv i lysstofrør? Ja, der er også kviksølv i lysstofrør, og ofte er der en større mængde end i sparepærerne. 20) Hvordan ser det ud når en sparepære går i stykker? Når en sparepære går i stykker vil der ligge glasskår og en smule hvidt støv på gulvet. Der kommer også kviksølvdamp ud af den knuste sparepære, men den kan man ikke se. Kviksølvdampen er tungere end luften og lægger sig langs gulvet. Der kan også forekomme meget små kugler af flydende kviksølv eller små kugler af amalgam. Amalgam er en legering, der indeholder kviksølv. Det hvide støv kommer fra fosforlaget på indersiden af pæren. Læs mere og se gode råd på paeredygtig.dk