Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den demografiske og økonomiske udvikling i Danmarks yderområder har de senere år været til debat. Landbrug & Fødevarer har i forlængelse af denne debat spurgt danskerne om deres holdninger til udfordringerne i yderområderne. Highlights: - Flertallet af befolkningen mener, at sammenhængskraften mellem land og by er svækket de senere år. - Hver tredje dansker mener, at bevægelsen fra land til by ikke står til at modvirke. - 48 pct. af danskerne mener, at bevægelsen fra land til by er et vilkår, man er nødt til at prøve at ændre. - Halvdelen af indbyggerne i bykommunerne mener, at de største danske byer er vækstmotorer for det øvrige land. - To ud af tre i yderkommunerne er e eller meget e i, at politikerne har gjort tilstrækkeligt for at moderere strømningen fra land til by. - Næsten halvdelen af danskerne mener, at der bør gøres mere fra politisk hold for at modvirke tilstrømningen til byerne. Land og by er enige i, at sammenhængskraften er svækket Er der en udfordring? Et centralt spørgsmål i Landbrug & Fødevarers undersøgelse handler om, hvorvidt sammenhængskraften mellem by og land i de senere år er svækket. Undersøgelsens resultater indikerer således, at der i den danske befolkning er bred enighed om, at sammenhængskraften mellem land og by er svækket. 60 pct. af befolkningen mener, at sammenhængskraften er svækket. Flertallet i alle kommunetyper er enten enige eller meget enige i, at sammenhængskraften mellem land og by er svækket. Andelen er højest i yderkommunerne, hvor 80 pct. er enten enige eller meget enige, mens den laveste andel, med 55 pct., er at finde i bykommunerne.
Sammenhængskraften mellem land og by er svækket de senere år 9 8 7 6 5 4 1 Uenig eller meget 30 pct. i bykommunerne: bevægelsen fra by til land står ikke til at modvirke 48 pct. i yderkommunerne er e Bevægelsen fra land til by skal modvirkes I undersøgelsen er respondenterne ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt bevægelsen fra land til by er et vilkår, der står til at ændre. Der er større hed mellem respondenterne fra forskellige kommunetyper i forhold til dette spørgsmål. Andelen af respondenter, som angiver, at de er enten enige eller meget enige i udsagnet: Bevægelsen fra land til by er et vilkår, der ikke står til at ændre er med 30 pct. højest i bykommunerne, og lavest i yderkommunerne (13 pct.). I yder- og landkommunerne er de mere tilbøjelige til at mene, at bevægelsen fra land til by står til at modvirke. 48 pct. af respondenterne i yderkommunerne erklærer sig enten e eller meget e. Det tilsvarende tal i landkommunen er 41 pct. Samlet set svarer 34 pct. af danskerne, at de er e eller meget e i udsagnet. Bevægelsen fra land til by er et vilkår, der ikke står til at modvirke 6 5 4 1 Uenig eller meget Side 2 af 8
Halvdelen af danskerne mener, at man er nødt til at prøve at ændre bevægelsen fra by til land Flertal mener at man bør ændre bevægelsen fra land til by En ting er om, og hvordan man kan modvirke bevægelsen fra land til by, en anden er, om man bør forsøge. Noget tyder på, at der enighed på tværs af land og by om, at man skal forsøge at ændre denne bevægelse. I undersøgelsen er respondenterne derfor også blevet spurgt om de er enige i at: bevægelsen fra land til by er et vilkår, man er nødt til at prøve at ændre. Som figuren nedenfor viser, er det hyppigste svar på dette udsagn på tværs af kommunetyper enten enig eller meget enige. Andelen af enige er højest udenfor bykommunerne, hvor mere end halvdelen er enige i udsagnet, og størst i yderkommunerne med 71 pct. Næsten halvdelen af danskerne mener, at man er nødt til at prøve at ændre bevægelsen fra land til by. Bevægelsen fra land til by er et vilkår, man er nødt til at prøve at ændre 8 7 6 5 4 1 Uenig eller meget 52 pct. i bykommunerne: de største byer er vækstmotorer Økonomisk effektivitet eller politisk prioritering De forskellige holdninger til forholdet mellem land og by ovenfor kan måske forstås ved at se på forholdet mellem økonomiske rationaler og politisk prioritering. 44 pct. af respondenterne i undersøgelsen er enten enige eller meget enige i, at de største danske byer er vækstmotorer for det øvrige land. Som figuren nedenfor viser, er andelen af enige størst i bykommunerne (52 pct.), mens andelen af e er størst i yderkommunerne (31 pct.). Der er imidlertid også en betydelig andel på tværs af kommunerne (29-39 pct.), der svarer, at de hverken er enige eller e i udsagnet. Side 3 af 8
De største danske byer er vækstmotorer for det øvrige land 6 5 4 1 Uenig eller meget 51 pct. er e i, at flere bør bo i byerne pga. økonomisk effektivitet Selvom andelen, der er enige i udsagnet om, at de største danske byer er vækstmotorer for det øvrige land, er større end andelen af e, er dette imidlertid ikke ensbetydende med, at respondenterne mener, at flere bør bo i byerne. Respondenterne er derfor også blevet bedt om at angive, hvor enige de er i følgende udsagn: flere danskere bør bo i byerne fordi det økonomisk set er mere effektivt. 51 pct. af alle respondenterne angiver, at de er enten e eller meget e i dette udsagn. 13 pct. svarer, at de enige eller meget enige i udsagnet. Som det fremgår af nedenstående figur, er andelen af e eller meget e størst uden for bykommunerne, hvor den udgør over halvdelen, og i yderkommunerne 3 ud af 4 respondenter. I bykommunerne er eller meget imidlertid også det hyppigste svar med 43 pct. af respondenterne. Til sammenligning er andelene, som er enige eller meget enige i udsagnet mellem 8 og 16 pct. på tværs af kommunetyperne. Flere danskere bør bo i byerne fordi det økonomisk set er mere effektivt 8 7 6 5 4 1 Uenig eller meget Side 4 af 8
2/3 i yderkommunerne: det politiske fokus er utilstrækkeligt Det politiske fokus er utilstrækkeligt Ovenstående leder videre til et spørgsmål om, hvorvidt der politisk skal gøres noget for at modvirke befolkningstilstrømningen til byerne. Som det fremgår af nedenstående figur er andelen, der er e eller meget e i, at der er tilstrækkeligt politisk fokus på skellet mellem land og by størst i yderkommunerne med 66 pct. og lavest i bykommunerne med 32 pct. Samlet set, er 40 pct. af den danske befolkning e eller meget i at der tilstrækkeligt politisk fokus. 20 pct. angiver at de er enige eller meget enige. Der er tilstrækkeligt politisk fokus på skellet mellem land og by 7 6 5 4 1 Uenig eller meget Utilstrækkelig politisk indsats Der kan være flere årsager til ovenstående forskelle i respondenternes holdning til tilstrækkeligheden af det politiske fokus på land/byproblematikken. 47 pct. af respondenterne angiver, at de er e eller meget e i udsagnet: politikerne har gjort tilstrækkeligt for at moderere strømningen fra land til by, mens 9 pct. er enten enige eller meget enige. Blandt undersøgelsens respondenter er der således bredt set en utilfredshed med den hidtidige politiske indsats, omend denne er større uden for bykommunerne. og politikkerne har ikke gjort tilstrækkeligt for at moderere strømningen fra land til by Som det fremgår af nedenstående figur, er andelene af e størst i yderkommunerne, hvor 66 pct. angiver, at de er enten e eller meget e i udsagnet. I land- og mellemkommunerne er henholdsvis 56 og 52 pct. af respondenterne enten e eller meget e, mens andelen af e i bykommunerne er 40 pct. Andelen af enige er lavere end andelen af e i alle kommunetyperne. Side 5 af 8
Politikerne har gjort tilstrækkeligt for at moderere strømningen fra land til by 7 6 5 4 1 Uenig eller meget Politikere bør modvirke tilstrømningen til byerne Politikerne bør gøre mere I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt, om de mener, der bør gøres mere fra politisk hold, for at modvirke befolkningstilstrømningen til byerne. Her er billedet omvendt af det, vi så i forhold til den hidtidige politiske indsats. 46 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i udsagnet: Der bør gøres mere fra politisk hold for at modvirke tilstrømningen til byerne. Selvom der ikke er fuldkommen enighed mellem respondenterne fra de forskellige kommunetyper, tyder undersøgelsens resultater således på enighed blandt danskerne om, at der fra politisk hold bør gøres mere for at modvirke befolkningstilstrømningen til byerne. Andelen af enige eller meget enige respondenter er højest i yderkommunerne med 75 pct., efterfulgt af land- og mellemkommunerne med henholdsvis 59 og 51 pct. enige. Andelen af respondenter, der er enige eller meget enige i udsagnet, er med 38 pct. lavest i bykommunerne, hvor andelen af e omvendt er højest med 20 pct. Der bør gøres mere fra politisk hold for at modvirke tilstrømningen til byerne 8 7 6 5 4 1 Uenig eller meget Side 6 af 8
I yderkommunerne mener de løsningen ligger på Christiansborg Hvem kan gøre noget? Med ovenstående in mente er det interessant hvilke aktører, respondenterne mener, er bedst i stand til at sikre, at det forsat er attraktivt at bo og arbejde i yderområderne. Nedenstående figur viser prioriteringen mellem udvalgte grupper af aktører på tværs af kommunetyper. I både by- og landkommunerne er politikere på Christiansborg den gruppe af aktører, der nævnes hyppigst. Denne nævnes af 35 pct. af respondenterne fra en landkommune og 33 pct. i yderkommunerne, mens andelen for hele landet er 27 pct. Hvem, mener du, kan gøre mest for at sikre, at det forsat er attraktivt at bo og arbejde i yderområderne? 4 35% 25% 15% 1 5% Lokalt erhvervsliv Politikere på Christiansborg Kommunale politikere Lokale beboere Lokale frivillige foreninger I bykommunerne mener de løsningen skal findes i det lokale erhvervsliv. Blandt respondenterne fra bykommunerne er det hyppigste svar i modsætning hertil: lokalt erhvervsliv. Denne gruppe nævnes af 27 pct. af respondenterne fra en bykommune, som den gruppe, der kan gøre mest for at sikre, at det fortsat er attraktivt at bo og arbejde i yderområderne. Denne gruppe nævnes til sammenligning af 17-21 pct. af respondenterne fra de andre kommunetyper. En tredje kategori, som fremhæves af mellem 20 og 26 pct. i de forskellige kommunetyper er kommunale politikere. Andelen som mener, at de lokale beboere eller de lokale frivillige foreninger i de givne områder kan gøre mest for at sikre, at det er attraktivt at bo og arbejde i yderområderne er lavere. Således svarer mellem 10 og 14 pct. lokale beboere og 5-8 pct. lokale frivillige foreninger på tværs af kommunetyperne. Ifølge borgerne er det således politikerne og det private erhvervsliv, som bedst kan påvirke udviklingen i yderområderne. Metode Data er indsamlet af Norstat blandt 1.003 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 10.-25. September 2015. Side 7 af 8
Bilag: opdeling af kommuner r: Læsø Samsø Tønder Ringkøbing-Skjern Thisted Vesthimmerlands Lemvig Morsø Varde Struer Langeland Bornholm Lolland Skive Norddjurs Ærø r: Jammerbugt Vejen Nordfyns Hjørring Rebild Brønderslev Holstebro Mariagerfjord Faaborg-Midtfyn Aabenraa Haderslev Assens Billund Frederikshavn Ikast-Brande Hedensted Herning Kerteminde Viborg Vordingborg Guldborgsund Kalundborg Nyborg Esbjerg Syddjurs Odsherred Sønderborg Svendborg Randers Fanø r: Vejle Horsens Favrskov Faxe Middelfart Ringsted Odder Slagelse Fredericia Sorø Stevns Næstved Holbæk Silkeborg Halsnæs Ishøj Tårnby r: Kolding Skanderborg Lejre Frederikssund Aalborg Odense Køge Gribskov Århus Roskilde Solrød Egedal Høje-Taastrup Hillerød Fredensborg Greve Dragør Helsingør Allerød Ballerup Vallensbæk Hørsholm Albertslund Furesø Brøndby Herlev Hvidovre Rudersdal Glostrup Gladsaxe Gentofte København Rødovre Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Malika Pedersen 3339 4030 mpe@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Rasmus Vesterlund 3339 4015 rve@lf.dk