Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må dreje nøglen om, det viser en ny analyse fra Cevea. Sætter man eksempelvis adgangsbilletten til gymnasiet til et snit på 6,5, så vil døren til gymnasiet nemlig være lukket for den gennemsnitlige folkeskoleelev i disse områder. Men hvis gymnasievejen forhindres i visse dele af landet, fordi gymnasierne i nærområdet må lukke, så fastholder det den sociale arv og vanskeliggør social mobilitet. Som led i forhandlingerne om erhvervsskolereformen har blå blok stillet krav om indførsel af adgangskrav til gymnasierne på mellem 4-7 i snit fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Men et sådant krav vil kunne have flere afledte negative konsekvenser. For det første vil det kunne bidrage til at fastholde den sociale arv, fordi en gymnasial uddannelse i de egne af landet, hvor andelen af elever fra ikke-uddannelsesvante hjem er stor, bliver vanskeliggjort eller helt umuliggjort som en mulighed, fordi gymnasier her må lukke. For det andet vil kravet være med til at spænde ben for erhvervskolereformens hovedformål om at forbedre erhvervsskolernes niveau samt ry, som en opsamlingsuddannelse for de, der ikke kan komme på gymnasiet. Forestiller man sig, at adgangskravet sættes ved et snit på 6,5, så viser figur 1 over de gennemsnitlige karakterer ved folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik fordelt på kommuner, at det vil blive særligt svært at drive gymnasie i visse dele af landet. I Nordjylland, på Københavns Vestegn, Sydsjælland og Lolland-Falster vil den gennemsnitlige folkeskoleelev ikke blive lukket ind på gymnasiet (se karaktersnit i bilag 1). I disse landsdele er vestegnskommunerne Albertslund, Brøndby og Ishøj samt Lolland, Guldborgsund og Vordingborg særligt udfordrede, idet de unge her gennemsnitligt set går ud af folkeskolen med et snit under 6. I kraft af gymnasiernes selveje og taxametersystemet vil det betyde, at det bliver svært at drive gy m- nasie i disse egne, idet færre unge fra nærområdet vil leve op til adgangskravene. Det vil i sidste ende kunne betyde gymnasielukninger og særligt i Udkantsdanmark med den konsekvens, at der slet ikke er et gymnasie at opdrive i nærområdet. Til trods for at tilstedeværelsen af lokale gymnasier er afgørende for, at gymnasiefremmede unge bliver opmærksomme på denne uddannelsesmulighed. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T.41 77 45 71 E. jjs@cevea.dk Forfattere Jens Jonatan Steen Sarah Richardt Schoop, analysestudent E. srs@cevea.dk Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d. 20-02-2014 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
FIGUR 1: GENNEMSNITLIGE KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØ- VER FORDELT PÅ KOMMUNER (I DANSK OG MATEMATIK) Karaktersnit 1. Kilde: Cevea pba. Undervisningsministeriet Men hovedproblemet ligger ikke i, hvorvidt et par gymnasier vil komme til at lukke eller ej. Men i at for høje adgangskrav i sidste ende kan betyde, at der slet ikke vil være gymnasier og at gymnasiet dermed slet ikke vil være en mulig uddannelsesvej i disse dele af landet. Dermed vil man dels afskære muligheden for en gymnasial uddannelse for de, der egentlig har snittet til det, men som ikke har et gymnasie i nærheden. Og dels bidrage til at fastholde den sociale arv i uddannelse og vanskeliggøre social mobilitet, fordi gymnasievejen bliver udelukket i områder, hvor uddannelsesniveauet i forvejen er i den lavere ende. Herved afskærer man unge menneskers mulighed for mønsterbrydning allerede inden de har fået chancen for at forsøge. Endelig vil det, at særligt ens karakterer i dansk i folkeskolen bliver afgørende for, om man får lov at komme på gymnasiet, have en slagside i forhold til to-sprogede elever. Faren er nemlig, at ellers bogligt eller matematisk begavede og engagerede unge, hvis danske endnu halter, vil blive udelukket fra en gymnasial uddannelse. Og på samme vis med etnisk danske unge med sprogvanskeligheder, 2
men som eksempelvis er dygtige på det naturvidenskabelige område. Særligt udsatte gymnasier Kaster man et blik på, hvilket gennemsnit fra folkeskolen eleverne på landets gymnasier har, så kan det give et indtryk af, hvilke gymnasier og dermed hvilke områder af landet der vil være særligt udsatte i forhold til risikoen for at måtte lukke og slukke. Holder man fast i, at adgangskravet til gymnasiet hypotetisk set bliver fastsat til 6,5, så vil Avedøre Gymnasium og Ishøj Gymnasium (CPH WEST) begge på den københavnske Vestegn få svært ved at drive gymnasie, idet deres elever gennemsnitligt set har et snit under 6,5. Det samme gælder Københavns Private og Københavns Åbne Gymnasium. Og også på Aalborg Studenterkursus, Kongsholm Gymnasium & HF og Høng Gymnasium & HF vil elevernes snit fra folkeskolen gennemsnitligt set lukke døren til gymnasiet for dem og gøre det vanskeligt at bevare disse gymnasier. FIGUR 2: SÆRLIGT UDSATTE GYMNASIER Elevernes snit i folkeskolens afgangsprøver Gymnasium (dansk og matematik) Københavns Private Gymnasium 5,42 Avedøre Gymnasium 5,92 CPH WEST, Ishøj Gymnasium (stx) 5,99 Københavns åbne Gymnasium 6,04 Aalborg Studenterkursus 6,15 Kongsholm Gymnasium & HF 6,29 Høng Gymnasium og HF 6,40 Niels Steensens Gymnasium 6,50 Herlev Gymnasium og HF 6,56 Frederiksværk Gymnasium og HF 6,57 Tårnby Gymnasium 6,69 Haslev Gymnasium og HF 6,84 Kalundborg Gymnasium og HF 6,92 Nakskov Gymnasium og HF 6,93 Langkær Gymnasium og HF 6,99 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet Et karaktersnit på helt op til 7 som adgangskrav har været på tale. Bliver dette en realitet, så vil også Niels Steensens Gymnasium, Herlev Gymnasium & HF, Frederiksværk Gymnasium & HF, Tårnby Gymnasium, Haslev Gymnasium & HF, Nakskov Gymnasium & HF samt Langkær Gymnasium & HF være udfordrede. Høje adgangskrav til gymnasierne spænder ben for erhvervsskolereformens formål Som nævnt har blå blok spillet ind med kravet om adgangskrav til gymnasierne, som en del af de igangværende forhandlinger om en erhvervsuddannelsesreform. Men paradoksalt nok vil høje a d- 3
gangskrav til gymnasierne være med til at spænde ben for de helt centrale formål med erhvervsuddannelsesreformen, nemlig at hæve erhvervsskolernes niveau og ry, og skille sig af med opfattelsen af erhvervsskolerne, som en opsamlingsuddannelse for de, der ikke kan komme på gymnasiet. For et højere adgangskrav til gymnasierne (kravet lyder på mellem 4-7) end til erhvervsskolerne (her taler man om et adgangskrav på 2 i snit) vil blot være med til at fastholde opfattelsen af gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser som henholdsvis a- og b-uddannelser, hvor man altid kan tage en erhvervsuddannelse, hvis snittet ikke giver adgang til gymnasiet. Samtidig handler erhvervsskolereformen ikke bare om at sikre et mere positivt ry og rygte omkring erhvervsskolerne, men også om at der skal ske et mere substantielt kvalitetsløft af erhvervsudda n- nelserne, bl.a. for at øge erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft. Derfor burde man i højere grad fokusere på netop dette - at hæve kvaliteten på erhvervsskolerne for at gøre dem mere attraktive - fremfor at metoden til at få flere til at søge ind på en erhvervsuddannelse bliver at lukke døren til gymnasiet. Endvidere er det således en misforstået opfattelse, at de for hvem gymnasiet var drømmeungdomsuddannelse, hvis de bliver afvist her, pr. automatik vil søge mod en erhvervsuddannelse. Ønskede man at gå i gymnasiet, fordi man havde en drøm om at blive jurist eller historiker, så vækkes interessen for en karriere som elektriker eller snedker ikke pr. refleks, blot fordi akademikervejen bliver udelukket. I stedet risikerer man, at folk ingen ungdomsuddannelse får, hvilket ikke just vil være til gavn for målsætningen om, at vores unge skal være den bedst uddannede generation nogensinde. Kilder Figur 1 bygger på data fra Undervisningsministeriet over karaktergennemsnit i bundne prøvefag i folkeskolen. De i analysen anvendte gennemsnit er gennemsnittet af afgangskarakterer i dansk og matematik. http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmdataweb/showreport.aspx?report=kgs-gns-kom-fag Figur 2 bygger på data fra en særkørsel lavet for Cevea af Danmarks Statistik kombineret med data fra Undervisningsministeriet. 4
Bilag 1: Gennemsnitlige afgangskarakterer i dansk og matematik fra folkeskolen Kommune Karaktersnit Brøndby 5,0 Lolland 5,1 Fanø 5,3 Halsnæs 5,4 Guldborgsund 5,5 Albertslund 5,6 Ishøj 5,6 Samsø 5,6 Odsherred 5,6 Vordingborg 5,8 Morsø 5,9 6-6,4 Rebild 6,0 Langeland 6,0 Hvidovre 6,2 Ringsted 6,2 Fredericia 6,2 Vejen 6,2 Ærø 6,2 Ballerup 6,3 Glostrup 6,3 Herlev 6,3 Høje-Taastrup 6,3 Jammerbugt 6,3 Mariagerfjord 6,3 Thisted 6,3 Vesthimmerland 6,3 Holbæk 6,3 Kalundborg 6,3 Lejre 6,3 Stevns 6,3 Nordfyn 6,3 Tønder 6,3 Bornholm 6,4 Tårnby 6,4 Hedensted 6,4 5
Norddjurs 6,4 Ringkøbing-Skjern 6,4 Faxe 6,4 Slagelse 6,4 Sorø 6,4 Assens 6,4 Haderslev 6,4 Sønderborg 6,4 6,5-6,9 Gribskov 6,5 Horsens 6,5 Lemvig 6,5 Skive 6,5 Syddjurs 6,5 Frederikshavn 6,5 Hjørring 6,5 Læsø 6,5 Køge 6,5 Faaborg-Midtfyn 6,5 Aabenraa 6,5 Frederikssund 6,6 Helsingør 6,6 København 6,6 Vallensbæk 6,6 Ikast-Brande 6,6 Odder 6,6 Randers 6,6 Struer 6,6 Brønderslev 6,6 Herning 6,7 Holstebro 6,7 Næstved 6,7 Kerteminde 6,7 Nyborg 6,7 Varde 6,7 Rødovre 6,8 Viborg 6,8 Greve 6,8 Billund 6,8 6
Esbjerg 6,8 Odense 6,8 Vejle 6,8 Aalborg 6,9 Kolding 6,9 Middelfart 6,9 7 og derover Favrskov 7,0 Silkeborg 7,0 Svendborg 7,0 Frederiksberg 7,1 Skanderborg 7,1 Århus 7,1 Egedal 7,2 Gladsaxe 7,2 Hillerød 7,2 Solrød 7,3 Fredensborg 7,4 Roskilde 7,5 Allerød 7,6 Dragør 7,7 Furesø 7,7 Gentofte 7,9 Lyngby-Taarbæk 7,9 Rudersdal 7,9 Hørsholm 8,1 7