UDKAST TIL LOV OM GÆLDSORDNING. Udarbejdet af den ved kgl. Resolution af 8. August 1930 nedsatte Kommission KRIK MYRDAHLS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

UDKAST TIL LOV OM GÆLDSORDNING Udarbejdet af den ved kgl. Resolution af 8. August 1930 nedsatte Kommission 1 9 4 1 KRIK MYRDAHLS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

^

Ved kongeligt Kommissorium af 8. August 1930 nedsattes en Kommission med det Hverv al overveje Spørgsmaalene om Revision af de gældende Regler om Konkurs og Akkord og om Indførelse af Lovregler angaaende Likvidation samt eventuelt at udarbejde Forslag til Forandring i Lovgivningen paa det anførte Omraade. Til at føre Forsædet i Kommissionen udnævntes Professor i Retsvidenskab ved Københavns Universitet, Dr. juris H. Mnnch-Petersen og til at indtræde som Medlemmer beskikkedes: Bankdirektør Christian Bierbum, Kreditforeningsdirektør Orla Buhl Formand for Kreditorforeningernes Fællesudvalg, Højesteretssagfører Karsten Meyer, Fuldmægtig i Justitsministeriet, nu Dommer i Københavns Byret Thorkil Myrdahl, Landsretssagfører, nu Højesteretssagfører Kjeld Rørdam, Overretssagfører Henrik Sachs, Fuldmægtig, nu Departementschef i Handelsministeriet H.Jespersen, udpeget af Ministeriet for Handel, Industri og Søfart, Dommer i Vordingborg Købstad m. v. H. C. Ørsted, udpeget af Den danske Dommerforening, Dommer i Københavns Byret, senere Højesteretsdommer C. E. Nielsen, udpeget af Den danske Dommerforening, Højesteretssagfører K. Sleglich-Petersen, udpeget af Sagførerraadet, Medlem af, nu Næstformand for Grosserer-Societetets Komité, Grosserer Paul Lassen, udpeget af Grosserer-Societetets Komité,

6 daværende Landstingsmand, Borgmester Holger Fink, udpeget af Provinshandelskammeret, Købmand.J. G. Schjær, udpeget af de samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Direktør Chr. H. Olesen, udpeget af Industriraadet, Folketingsmand. Bagermester Johannes Pitzner, udpeget af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk. Proprietær Jacob Tvedegaard, udpeget af De samvirkende danske Landboforeninger, Husmand J. P. Nielsen, udpeget af de samvirkende danske Husmandsforeninger. Sekretær, nu Forretningsfører, Landsretssagfører, Folketingsmand Fr. Dalgaard. udpeget af De samvirkende Fagforbund. Højesteretssagfører Jakob E. Gelting, udpeget af Dansk Dampskibsrederiforening, Landstingsmand, Kutterfører M. C. Jensen, udpeget af Dansk Fiskeriforening og Kontorchef Axel Myhlertz, udpeget af Kreditorforeningernes Fællesudvalg. Til at fungere som Sekretær for Kommissionen beskikkede Justitsministeriet Fuldmægtig Myrdahl. Kommissionen, der saaledes bestod af en Formand og 21 Medlemmer, er senere blevet udvidet med 4 Medlemmer. Efter at der fra Københavnske Bankers Forening af 1920 var fremsat Andragende om at de københavnske Banker maatte blive repræsenteret i Kommissionen, blev Bankdirektør E. Damm ved kgl. Resolution af 17. Januar 1931 beskikket som Medlem. Ved samme Resolution blev Fuldmægtig i Banktilsynet, nu Økonomidirektør i Københavns Kommune Holger Koed beskikket som Medlem. I Anledning al en tilsvarende Henvendelse fra Fællesrepræsentationen for De danske Sparekasser blev Sparekassedirektør Winkel Smith ved kgl. Resolution af 15. April 1931 beskikket som Medlem. Ved Skrivelse af 24. September 1931 tillod Justitsministeriet, at Højesteretssagfører Steglich-Petersen paa Grund af andet offentligt Hverv indtil videre lod sig repræsentere i Kommissionen af Overretssagfører, nu Højesteretssagfører Andreas Christensen. I Slutningen af Aaret 1933 blev det atter muligt for Højesteretssagfører Steglich-Petersen at deltage i Kommissionens Møder, men da del af Hensyn til Arbejdets Kontinuitet maatte anses for ønskeligt, at Stedfortræderen kunde fortsætte sit Arbejde i Kommissionen, blev Højesteretssagfører Christensen ved kgl. Resolution af 30. December 1933 beskikket som Medlem som en yderligere Repræsentant for Sagførerraadet.

I Tidens Løb er der derhos sket følgende Ændring i Kommissionens Sammensætning: Efter at Dommerne Ørsted og C. E. Nielsen havde begæret sig fritaget for Hvervet som Medlem af Kommissionen, blev, som udpeget af Den danske Dommerforening, Kriminaldommer i Københavns Amts nordre Birk F. Djørup og Dommer i Kronborg vestre Birk A. P. Larsen ved kgl. Resolution af 10, Juni 1931 beskikket som Medlemmer. Efter at Købmand Schjær ligeledes havde begæret sig fritaget for Hvervet, blev, som udpeget af De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Købmand A. S. H. Jeppesen ved kgl. Resolution af 31. December 1931 beskikket som Medlem. I Marts 1932 afgik Husmand J. P. Nielsen ved Døden, hvorefter Folketingsmand Husmand Jens Holdgaard, som udpeget af De samvirkende danske Husmandsforeninger, ved kgl. Resolution af 6. Maj 1932 blev beskikket som Medlem. Efter faa Maaneders Forløb bad imidlertid Folketingsmand Holdgaard sig fritaget for Hvervet, og efter fornyet Indstilling fra Husmandsforeningerne blev derefter Lærer.J. P. Christensen ved kgl. Resolution af 24. Oktober 1932 beskikket som Medlem. I Oktober 1932 afgik Bankdirektør Damm ved Døden og i Stedet blev Rankdirektør Poul Andersen ved kgl. Resolution af 6. Januar 1933 beskikket som Medlem. I September 1933 afgik Folketingsmand Pitzner ved Døden, hvorefter Oldermand Claus J. Olsen efter Indstilling fra Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk ved kgl. Resolution af 30. December 1933 blev beskikket som Medlem. Den 8. September 1934 afgik Kommissionens Formand Professor Munch- Petersen ved Døden. Det overdroges herefter ved kgl. Resolution af 6. Oktober 1934 Byretsdommer Myrdahl at føre Forsædet i Kommissionen. Ved samme Resolution blev som nyt Medlem beskikket Fuldmægtig i Justitsministeriet, nu Byretsdommer, Lektor Dr. juris Erwin Munch-Petersen. hvem Justitsministeriet tillige overdrog Hvervet som Kommissionens Sekretær. Paa Grund af Sygdom har Kontorchef Myhlertz ikke deltaget i Kommissionens Møder siden Foraaret 1934. Kommissionen paabegyndte sine Møder den 3. Oktober 1930. Efter en Række indledende og forberedende Plenarmøder, i hvilke man drøftede Hovedprincipperne for en eventuel ny Lovgivning, blev der i Efteraaret 1931 og i Tiden derefter nedsat forskellige Arbejdsudvalg. Der blev saaledes nedsat følgende Udvalg: 7 Udvalg 1 om Betalingsstandsning bestaaende af Formanden, Buhl, Koed, A. P. Larsen, Lassen, Karsten Meyer, Sachs og Sekretæren, Udvalg II om Afkræftelse bestaaende af Formanden, Djørup, A. P. Larsen, Karsten Meyer, Rørdam og Sekretæren, Udvalg III om Konkursordenen bestaaende af Formanden, Dalgaard, A. P. Larsen, Rørdam og Sekretæren,

8 Udvalg IV om Fremgangsmaaden ved Konkurs bestaaende af Formanden, Andreas Christensen, Koed, A. P. Larsen og Sekretæren, Udvalg V om Fremgangsmaaden vod Tvangsakkord bestaaende af Formanden, Andreas Christensen, A. P. Larsen, Lassen, Tvedegaard og Sekretæren, Udvalg VI om Likvidation bestaaende af Formanden, Poul Andersen, Buhl, Djørup, Jespersen, Koed, Lassen, Steglich-Petersen og Sekretæren og Udvalg VII om Behandlingen af Tvistigheder bestaaende af Formanden, Buhl, Djørup, Koed, A. P. Larsen, Lassen, Steglich- Petersen og Sekretæren. Arbejdsmetoden har iovrigt været den, at de forskellige Afsnit forsi er blevet drøftet i den samlede Kommission, hvorefter Stoffet eller at være blevet bearbejdet i Udvalgene paany er blevet forelagt den samlede Kommission, der derefter eventuell har vist de enkelte Afsnit tilbage til de paagældende Udvalg til fornyet Behandling. Som Resultat af Udvalgenes Arbejde forelaa den 15. Juni 1935 et foreløbigt trykt Lovudkast. Efter at være blevet drøftet i den samlede Kommission blev Udkastet undergivet en fornyet Behandling i et nyt Udvalg, det saakaldte Redaktionsudvalg bestaaende af Formanden, Buhl, Andreas Christensen, Djørup, Gelting, Koed, A. P. Larsen, Lassen, Karsten Meyer, Munch-Petersen og Steglich-Petersen. Den 15. April 1937 forelaa Udkastet optrykt i ændret Tilstand, og efter fornyet Drøftelse og Behandling først i den samlede Kommission og derefter i Redaktionsudvalget blev Udkastet gjort til Genstand for en afsluttende Drøftelse med dertil hørende Afstemning i den samlede Kommission i Foraaret 1938. Efter at Udarbejdelsen af Motiverne var tilendebragt, og inden Rentrykningen af Betænkningen blev paabegyndt i Foraaret 1941, har Betænkningen været udsendt i Korrektur til samtlige Medlemmer, hvorhos Redaktionsudvalget har afholdt to Møder til Drøftelse af et Par nødvendige Ændringer i Lovudkastet, der imidlertid ikke vedrører Udkastets Principper eller Struktur. Der har ialt været afholdt 94 Plenarmøder og 154 Udvalgsmøder. Over Forhandlingerne i Kommissionen er der af Sekretæren ført en Protokol indeholdende 1130 maskinskrevne Sider. Paa Foranledning af Kommissionen har Justitsministeriet i Skrivelse af 11. November 1930 til samtlige Skifteretter meddelt, at Kommissionen, for saa vidt Skifteretterne paa Grundlag af disses Erfaringer ansaa visse Reformer af den nugældende Lovgivning om Konkurs og Tvangsakkord for paakrævede eller ønskelige, vilde sætte Pris paa at blive gjort bekendt med Skifteretternes Forslag i saa Henseende. Der er i det Omfang, det er skønnet rigtigt, taget Hensyn til de saaledes modtagne Forslag. Ved Udarbejdelsen af forskellige Bestemmelser indenfor Kapitel 7 om Konkursens Retsvirkninger i Almindelighed har Kommissionen søgt Samarbejde med

9 Professorerne Dr. juris Vinding Kruse og Dr. juris Henry Ussing, der begge har deltaget i en Række Møder i Kommissionen og Udvalgene. Endvidere har der vedrørende Kapitel 13 om Likvidation af insolvente Aktieselskaber af det paagældende Udvalg været forhandlet med Professor Dr. juris K. Sindballe og Overregistrator H B. Krenchel. De Lovudkastet ledsagende Motiver er udarbejdet af Sekretæren, Byretsdommer Dr. juris Erwin Munch-Petersen, paa Grundlag af de førte Forhandlinger og derefter gennemgaaet af Formanden. København i Juni 1941. Poul Andersen. Andr. Christensen. F. Djørup. M. C. Jensen. Holger Koed. Karsten Meyer. Chr. H. Olesen. Henrik Sachs. Chr. Bierbum. J. P. Christensen. H. Fink. A. S. H. Jeppesen. A. P. Larsen. Erwin Munch-Petersen. Sekretær. Claus J. Olsen. Winkel Smith. J. Tvedegaard. Orla Buhl. Fr. Dalgaard. Jakob E. Gelting. H. Jespersen. Paul Lassen. Thorkil Myrdahl. Formand. Kjeld Rørdam. Steglich-Petersen.

LOVUDKASTET

Lov om Gældsordning Første Afsnit. Kapitel 1. Betalingsstandsning ( 1 7).,, 2. Forhandling om Gældsordning ( 8 32). Andet Afsnit. Kapitel 3. Konkursens Begyndelse ( 33 44). 4. Konkursboets Bestyrelse ( 45 61). 5. Skiftesamlinger ( 62 69). 6. Skyldnerens Stilling ( 70 73).,, 7. Konkursens Retsvirkninger i Almindelighed ( 74 100). 8. Afkræftelse ( 101 115).,, 9. Konkursordenen ( 116 126). 10. Fordringernes Prøvelse ( 127 138). 11. Konkursens Slutning ( 139 155). Tredje Afsnit. Kapitel 12. Tvangsakkord ( 156 190). 13. Likvidation af insolvente Aktieselskaber ( 191 215). Fjerde Afsnit. Kapitel 14. Behandlingen af Tvistigheder og Retsmidlerne herimod ( 216 227). Femte Afsnit. Kapitel 15. Forskellige Bestemmelser ( 228 239). 16. Lovens Ikrafttræden ( 240 244).

FØRSTE KAPITEL 1 AFSNIT Betalingsstandsning. 1. En Skyldner, der efter Lovgivningen er forpligtet til at føre Forretningsbøger, skal anmelde Betalingsstandsning, naar han har indstillet sine Betalinger, eller naar det paa Grund af Forhold, som ikke med Føje kan anses for at være af forbigaaende Natur, maa staa ham klart, at han vil være ude af Stand til at videreføre sin Virksomhed uden en almindelig Ordning med sine Fordringshavere. Enhver Skyldner, der ser sig ude af Stand til at fyldestgøre sine Gældsforpligtelser, kan anmelde Betalingsstandsning. 2. Skyldnerens Anmeldelse af Betalingsstandsning sker ved skriftlig eller mundtlig Henvendelse til Skifteretten. Om Anmeldelsen sker Tilførsel til Skiftebogen med Angivelse af Dato og Klokkeslet for Modtagelsen. En anmeldt Betalingsstandsning bekendtgøres ikke, og de Retsmøder, der afholdes i Henhold til 1 5, er ikke offentlige. 3. Saafremt Skyldneren ved Forhandling med sine Fordringshavere vil søge at opnaa en Ordning af sine Gældsforhold, derunder Aftale om frivillig Likvidation, og han kan godtgøre, at der paa en saavel i faglig som i regnskabsmæssig Henseende betryggende Maade er indledet saadan Forhandling, giver Skifteretten Skyldneren en passende Frist til at søge at opnaa en Ordning. Denne Frist kan gives for 14 Dage ad Gangen og maa ikke udstrækkes over et Tidsrum af 8 Uger, jfr. dog 5, 2. Stykke.

16 Skifteretten kan indrømme Skyldneren en Frist af højst 3 Dage til at godtgøre, at den nævnte Forhandling er indledet. Naar der i Medfør af 1. Stykke er givet Skyldneren Frist, bliver de Omkostninger, der efter Betalingsstandsningen har været forbundet med Forsøget paa Tilvejebringelse af den paatænkte Ordning, forudsat at de har været forsvarlige, i Tilfælde af Skyldnerens senere indtrædende Konkurs at fyldestgore fremfor al anden Gæld, dersom Konkurs paafølger i Løbet af 3 Maaneder efter, at Forhandlingen om Gældsordning er ophørt. 4. Ønsker Skyldneren ikke at søge at opnaa en frivillig Ordning af sine Gældsforhold, eller kan han ikke godtgøre, at Betingelserne for Opnaaelsen af den i foranstaaende Paragraf omhandlede Frist er til Stede, anses hans Anmeldelse af Betalingsstandsning som en Begæring om Aabning af Forhandling om Gældsordning ved Skifteretten i Overensstemmelse med de i Kapitel 2 indeholdte Regler. 5. Efter Udløbet af den i 3, 1. Stykke, nævnte Frist træffer Skifteretten Beslutning om, at Forhandling om Gældsordning for Skyldneren skal aabnes ved Skifteretten, medmindre Skyldneren inden Fristens Udløb oplyser, at der mellem ham og hans Fordringshavere er opnaaet en Ordning af hans Gældsforhold, og i Hovedtræk redegør for Ordningen. Om Redegørelsens Modtagelse sker Tilførsel ti! Skiftebogen. Naar der er Grund til at antage, at den med Fordringshaverne indledede Forhandling i Løbet af kortere Tid vil føre til en Ordning, og det oplyses, at den Skyldneren hidtil indrømmede Frist er udnyttet paa en til Øjemedets Opnaaelse sigtende Maade, og at der foreligger Forhold, der har vanskeliggjort Tilvejebringelsen af en Ordning, skal Skifteretten efter Skyldnerens Begæring udskyde Spørgsmaalet om, hvorvidt Forhandling om Gældsordning skal aabnes, medmindre nogen Fordringshaver fremsætter Begæring om Aabning af saadan Forhandling. 6. Saafremt der til Skifteretten fra Skyldneren eller en Fordringshaver, der berøres af den

17 trufne Ordning, inden 3 Aar efter Modtagelsen af den i 5, 1. Stykke nævnte Redegørelse indkommer nogen Klage over Ordningen, kan Skifteretten ved Dom erklære denne for helt eller delvis uforbindende, naar den finder, at der er sket utilbørlig Begunstigelse af nogen Fordringshaver eller givet ham Løfte herom, eller at der foreligger andet misligt Forhold. Giver Sagen Anledning dertil, skal Skifteretten sætte Anklagemyndigheden i Kundskab om Forholdet. Gaar Klagen ud paa, at de med Ordningen forbundne Omkostninger er beregnet med urimelige Beløb, kan Skifteretten ved Dom paalægge Vedkommende at tilbagebetale det for meget udbetalte og fastsætte, hvorledes Beløbet vil være at fordele mellem de berettigede. 7. Den Skyldner, der forsætlig eller ved grov Uagtsomhed undlader at anmelde Betalingsstandsning, uagtet han er forpligtet dertil, straffes med Bøde. KAPITEL 2 Forhandling om Gældsordning. 8. Enhver Skyldner, der ser sig ude af Stand til at fyldestgøre sine Gældsforpligtelser, kan forlange, at Forhandling om Gældsordning aabnes ved Skifteretten. 9. En Fordringshaver, der har en uimodsagt eller bevist, forfalden Fordring, som ikke er sikret ved tilstrækkeligt Pant, kan forlange, at Forhandling om Gældsordning for Skyldneren aabnes ved Skifteretten, naar det ved Skyldnerens egen Erkendelse eller paa anden Maade godtgøres, at hans Bo er utilstrækkeligt til Betaling af hans Gæld. Samme Ret har en saadan Fordringshaver, naar Skyldneren til Trods for Opfordring dertil gennem Notarialbeskikkelse indeholdende Oplysning om dens Retsvirkning i mere end 7 Dage derefter undlader at betale

18 Fordringen; dog kan denne Ret ikke benyttes i længere Tid end 4 Uger efter Udløbet af den nævnte Frist. 10. Naar en Skyldner har indgivet Anmeldelse om Betalingsstandsning, kan enhver af den paagældende Skyldners Fordringshavere, bortset fra dem, hvis Fordringer er sikret ved tilstrækkeligt Pant, forlange, at Forhandling om Gældsordning for Skyldneren aabnes ved Skifteretten. 11. Paa Opfordring af en Fordringshaver, Skyldnerens Ægtefælle, nærmeste Slægtninge eller Politiet kan Skifteretten tage Beslutning om Aabning af Forhandling om Gældsordning for Skyldneren, naar denne har forladt Landet paa Grund af Gæld, eller naar han har opgivet eller er afskaaret fra selv eller ved andres Hjælp at varetage sine økonomiske Anliggender, og det maa antages, at han er ude af Stand til at fyldestgøre sine Gældsforpligtelser. Forinden der tages Bestemmelse efter denne Paragraf, skal Skifteretten beskikke en særlig Værge for Skyldneren. 12. En Skyldner, der i Henhold til 8 forlanger, at der aabnes Forhandling om Gældsordning, skal derom rette skriftlig eller mundtlig Bega>ring til Skifteretten. Om Begæringen sker Tilførsel til Skiftebogen med Angivelse af Dato og Klokkesiet for Modtagelsen. Skifteretten er berettiget til at afæske Skyldneren nærmere mundtlig Forklaring og kan - - inden visse af Skifteretten fastsatte korte Frister paalægge ham skriftligt at indsende de yderligere Oplysninger, som skønnes fornødne, derunder navnlig 1) en Oversigt over hans økonomiske Stilling, eventuelt ledsaget af hans senest optagne Aarsstatus og Driftsregnskab, 2) en Fortegnelse over alt, hvad han ejer, samt over de Genstande, som han har købt med Ejendomsforbehold eller lignende.

19 3) en Fortegnelse over hans Forpligtelser, herunder Kautions- og Vekselforpligtelser, med Angivelse af hver enkelt Fordringshavers Navn, Bopæl eller her i Landet værende Repræsentant samt af Fordringshaverens Tilgodehavende og af den Sikkerhed, som maatte være stillet, 4) en Fortegnelse over de Bøger, som maatte være ført i hans Virksomhed, samt 3) en kortfattet Redegørelse saavel for de Omstændigheder, der har bevirket, at han er blevet ude af Stand til at fyldestgøre sine Gældsforpligtelser, som for den Maade, hvorpaa disse tænkes afviklet. Naar de fornødne Oplysninger er tilvejebragt, afsiger Skifteretten snarest muligt Kendelse om Aabning af Forhandling om Gældsordning. 13. Den Fordringshaver, der i Henhold til 9 og 10 forlanger, at Forhandling om Gældsordning for Skyldneren aabnes, skal derom til Skifteretlen indgive skriftlig Begæring med Angivelse af de Omstændigheder, hvorpaa Begæringen grundes. Om Begæringen sker Tilførsel til Skiftebogen med Angivelse af Dato og Klokkeslet for Modtagelsen. Skifteretten berammer derefter et Møde, der saavidt muligt skal holdes inden 48 Timer, og hvortil saavel Skyldneren som vedkommende Fordringshaver indkaldes med et af Skifteretten bestemt Varsel. Undlader Skyldneren at besvare Skifterettens Spørgsmaal, eller savner Svarene tilstrækkelig Bestemthed, eller udebliver han uden gyldigt Forfald, kan han anses som den, der ikke kan modsige Fordringshaverens Opgivelser. I selve Mødet eller dog snarest muligt derefter afsiger Skifteretten Kendelse om, hvorvidt Fordringshaverens Begæring skal tages til Følge. 14. Paa Begæring af en Skyldner, der har anmeldt Betalingsstandsning efter 1, kan Skifteretten udsætte Afsigelsen af Kendelsen, hvorved Forhandling om Gældsordning aabnes, naar Skyldneren godtgør, at der paa en saavel i faglig som

20 i regnskabsmæssig Henseende betryggende Maade er indledet Forhandling med hans Fordringshavere om en Ordning af hans Gældsforhold. Saadan Udsættelse kan dog ikke udstrækkes udover 8 Uger fra Anmeldelsen af Betalingsstandsningen. 15. Afsiger Skifteretten Kendelse om, at Forhandling om Gældsordning skal aabnes, anses saadan Forhandling for aabnet fra det Tidspunkt, da Skyldnerens eller Fordringshaverens Begæring er modtaget af Skifteretten. I de i 5 og 11 omhandlede Tilfælde anses Forhandling om Gældsordning dog først for aabnet fra Skifterettens Kendelse. 16. Naar Skifteretten har taget Beslutning om Aabning af Forhandling om Gældsordning, tilstiller den uden Ophold samtlige Skyldnerens bekendte Fordringshavere herunder ogsaa dem, hvis Fordringer er bestridt eller betinget Underretning om Forhandlingens Aabning og Indkaldelse til et Møde til Forhandling om Skyldnerens Forhold. Fordringshavere, om hvilke Skifteretten først senere faar Kundskab, tilstilles der uden Ophold Underretning som anført og Meddelelse om Indkaldelsen. Indkaldelsen sker ved anbefalet Brev med en Uges Varsel regnet fra Afsendelsen. Fjerntboende Fordringshavere kan Skifteretten efter sit Skøn tillige sende en kort telegrafisk Meddelelse. Efter Skifterettens nærmere Bestemmelse i det enkelte Tilfælde vil Mødet, dersom saadant skønnes formaalstjenligt, være at holde udenfor Retskredsen. Der bør efter Begæring gives Repræsentanter for de i Skyldnerens Virksomhed beskæftigede Personer Adgang til Mødet. 17. Naar Skifteretten har taget Beslutning om Aabning af Forhandling om Gældsordning, indrykker den uden Ophold i Statstidende en Bekendtgørelse herom med Angivelse af det Tidspunkt, da Forhandlingen er aabnet, samt Tid og

21 Sted for det i 16 nævnte Møde. Har Skifteretten i Medfør af 22 beskikket en Tilsynsmand eller indsat en Bestyrer af Skyldnerens faste Ejendom, bør Bekendtgørelsen tillige indeholde Oplysning om, hvem der er beskikket. 18. Skifteretten er berettiget til at paalægge Skyldneren inden det i 16 nævnte Møde at tilvejebringe de Oplysninger, jfr. 12, Punkt 1 4, der skønnes at være af Betydning som Grundlag for Forhandlingerne. Skifteretten kan, dersom Skyldneren er forretningsdrivende, foranledige, at der af en af Skyldneren tilkaldt autoriseret fagkyndig Tillidsmand, jfr. 233, foretages en Opgørelse af Skyldnerens Ejendele med Angivelse af 1) den Værdi, som Skyldneren ved tidligere Vurdering af sine Ejendele, navnlig ved den sidst foretagne Statusopgørelse, hvis nogen saadan maatte foreligge, har sat paa hver af disse, og ellers Indkøbsprisen (for indkøbte Varer Fakturaprisen med Tillæg af paaløbne Omkostninger, for fremstillede Varer Kostprisen), 2) Ejendelenes Indkøbsværdi paa Vurderingstidspunktet og 3) den Pris, som Boets Ejendele, samlet eller delt, kan antages at ville indbringe ved Underhaandssalg og ved Auktionssalg. Skifteretten paalægger derhos Skyldneren at komme til Stede ved Mødet. De med Opgørelsen forbundne Udgifter bliver hvad enten Tillidsmanden er tilkaldt før eller efter Aabning af Forhandling om Gældsordning i Tilfælde af Skyldnerens senere indtrædende Konkurs at fyldestgøre fremfor al anden Gæld, dersom Konkurs paafølger i Løbet af 3 Maaneder efter, at Forhandlingen om Gældsordning er ophørt. 19. Fra det Tidspunkt, da Skifteretten har afsagt Kendelse om Aabning af Forhandling om Gældsordning, og indtil Mødet er afholdt, kan Tilbage-

22 kaldelse af Skyldnerens eller Fordringshaverens Begæring om Aabning af Forhandling om Gældsordning ikke tages til Følge. 20. Paa Mødet gøres Fordringshaverne bekendt med Grunden til Aabningen af Forhandling om Gældsordning og de Oplysninger, som foreligger om Skyldnerens økonomiske Stilling, hvorhos der gives de mødende Adgang til at udtale sig herom og om den mulige Ordning af Skyldnerens Gældsforpligtelser. 21. Vil Skyldneren søge at opnaa en frivillig Akkord, Likvidation eller anden Ordning med sine Fordringshavere, eller vil han søge at tilvejebringe Grundlaget for en Tvangsakkord, giver Skifteretten Skyldneren den hertil fornødne Frist, der kan gives for 14 Dage ad Gangen, og som kun under særlige Omstændigheder kan udstrækkes udover et Tidsrum af ialt 8 Uger. Skifteretten kan afslaa Skyldnerens Begæring om Indrømmelse af saadan Frist eller Forlængelse af Fristen, ligesom den kan ophæve en allerede indrømmet Frist, a) saafremt der efter Skifterettens Skøn ikke er rimelig Udsigt til, at Skyldneren kan tilvejebringe en Ordning som den tilsigtede, b) saafremt Skyldneren uden oplyst lovligt Forfald udebliver fra det i 16 omhandlede Møde eller ikke forbliver til Stede under Sagens Behandling eller undlader at give de afkrævede Oplysninger, c) saafremt Skyldneren har undladt at anmelde Betalingsstandsning, uagtet han var forpligtet dertil, jfr. 1, 1. Stykke, d) saafremt Skyldnerens Forhold maa betegnes som uredeligt eller utilbørligt, e) saafremt Skyldneren misbruger den ham indrømmede Frist, eller der er Grund til at antage, at dette vil ske, eller f) saafremt Skyldneren ikke indhenter det efter 23 fornødne Samtykke fra Tilsynsmanden

23 eller ikke efterkommer de ham af denne givne Paalæg eller de ham af Skifteretten meddelte Forskrifter. Naar Frist er meddelt i Medfør af nærværende Paragraf, finder Bestemmelsen i 3, 3. Stykke, tilsvarende Anvendelse. 22. Paa det i 16 omhandlede Møde kan der, naar Omstændighederne taler derfor, af Skifteretten efter Samraad med Fordringshaverne beskikkes en dertil egnet Mand til at føre Tilsyn med Skyldnerens Virksomhed og økonomiske Forhold. Saafremt det skønnes særlig paakrævet, vil der være at indsætte en Bestyrer af Skyldnerens faste Ejendom. Skønner Skifteretten, at Beskikkelse af Tilsynsmand eller Bestyrer ikke uden Fare for Fordringshaverne kan udsættes, er den berettiget til at foretage saadan Beskikkelse samtidig med, at den tager Beslutning om Aabning af Forhandling om Gældsordning. Tilsynsmænd og Bestyrere har Krav paa Godtgørelse for Udlæg, ligesom Skifteretten paa Begæring kan tillægge dem et passende Vederlag for deres Arbejde. 23. Naar Tilsynsmand er beskikket, maa Skyldneren ikke uden dennes Samtykke paatage sig Forpligtelser eller afholde andre Udgifter end til almindelige Livsfornødenheder, hvilket af Skifteretten tilkendegives Skyldneren. Tilsynsmandens Samtykke kan gives for visse Forpligtelser og Udgifter i Almindelighed. 1 vigtigere Tilfælde bør Tilsynsmanden forelægge Sagen for Skifteretten. Findes der en Repræsentant for eller et Udvalg af Fordringshaverne, bør Skifteretten raadføre sig med dem, særlig hvor det drejer sig om Indkøb af Varer i større Parti. Bestrider Skyldneren Berettigelsen af et ham af Tilsynsmanden givet Paalæg, afgøres Spørgsmaalet af Skifteretten. Tilsynsmanden skal paase, at Skyldneren, etter at Forhandling om Gældsordning er aabnet, fører et særskilt Regnskab over Indtægt og Udgift, Ejendele, Tilgodehavender og Gæld, som er fremkommet efter nævnte Tidspunkt.

24 Det paahviler Tilsynsmanden straks at gøre Indberetning til Skifteretten, saafremt Skyldneren ikke efterkommer de ham givne Paalæg eller misbruger en ham indrømmet Frist, eller der er Grund til at antage, at saadant Misbrug vil ske. 24. Er ingen Tilsynsmand beskikket, kan Skifteretten give Skyldneren Forskrifter med Hensyn til hans økonomiske Dispositioner. 25. I Tilfælde, hvor Aabning af Forhandling om Gældsordning har fundet Sted i Medfør af 11, kan Skifteretten enten samtidig med Beslutningen om Forhandlingens Aabning eller paa det i 16 omhandlede Møde beslutte, at Skyldnerens Forretninger enten i det hele eller for enkelte Forretningsgrenes Vedkommende midlertidig skal fores videre, dersom en pludselig Standsning vilde paaføre Fordringshaverne betydelig Skade. Tages saadan Beslutning, overdrages det en Bestyrer at foretage det. i saa Henseende videre fornødne i Overensstemmelse med de ham af Skifteretlen nærmere givne Forskrifter. 26. Forpligtelser, som Skyldneren med Skifterettens Samtykke har indgaaet efter Aabningen af Forhandling om Gældsordning, bliver i Tilfælde af Skyldnerens senere indtrædende Konkurs at fyldestgøre fremfor al anden Gæld, dersom Konkurs paafølger i Løbet af 3 Maaneder efter, at Forhandlingen om Gældsordning er ophørt. Det samme gælder Forpligtelser, som Skyldneren med Tilsynsmandens Samtykke har indgaaet efter samme Tidspunkt, for saa vidt de har været nødvendige til Dækning af Udgifter til almindelige Livsfornødenheder eller til Opretholdelse af Skyldnerens Virksomhed. Samme Fortrinsret tilkommer Tilsynsmænds og Bestyreres Krav paa Godtgørelse for Udlæg, eventuelt Vederlag for deres Arbejde samt de Forpligtelser, som en Bestyrer maatte have indgaaet paa Skyldnerens Vegne.

2 5 27. Fra det Tidspunkt, da Forhandling om Gældsordning er aabnet, og indtil Forhandlingen er ophørt, kan Arrest, Udlæg eller Udpantning ikke retsgyldigt foretages i Skyldnerens Gods, ligesom Adgangen til at søge Fyldestgørelse deri ved Tvangsauktion bortfalder. Ej heller kan i dette Tidsrum en Panthavers Begæring om at blive indsat i Besiddelsen af Skyldnerens faste Ejendom for i Overensstemmelse med Danske Lov 5. Bog, 7. Kapitel, Artikel 8, at tage Ejendommen til brugeligt Pant tages til Følge. I samme Tidsrum skal dog al Indtægt af Skyldnerens faste Ejendom fortrinsvis tjene til Fyldestgørelse af de Fordringer, der er sikrede ved lovbestemt eller viljesbestemt Pant i Ejendommen, efter deres indbyrdes Rækkefølge. 28. Et Ejendomsforbehold, som er ugyldigt overfor et Konkursbo, kan ikke gøres gældende overfor Skyldneren fra det Tidspunkt, da Forhandling om Gældsordning er aabnet, og indtil 10 Dage efter Forhandlingens Ophør. 29. I det i 27, 1. Stykke nævnte Tidsrum kan ej heller Skyldnerens Bo tages under Konkursbehandling efter Begæring af en Fordringshaver, medmindre Begæringen tiltrædes af mindst to Fordringshavere, hvis Fordringer ikke er overdraget dem efter Aabningen af Forhandling om Gældsordning, og hvis Krav tilsammen udgør mindst en Fjerdedel af det samlede Beløb af de paa Begæringens Tidspunkt kendte Fordringer. 30. Skifteretten træffer Beslutning om Ophøret af Forhandling om Gældsordning, 1) naar Skyldneren har opnaaet en frivillig Akkord, Aftale om Likvidation eller anden Ordning med sine Fordringshavere, 2) naar en af Fordringshaverne vedtaget Tvangsakkord er stadfæstet, og Kærefristen er udløbet, uden at Kære har fundet Sted, 3) naar, for saa vidt angaar Aktieselskaber, Likvidation i Overensstemmelse med Kapitel 13 er begyndt,

26 4) naar Skyldneren ikke ønsker at opnaa nogen af de foran under Punkt 1 og 2 nævnte Ordninger med sine Fordringshavere, eller Skyldnerens Forsøg herpaa bliver uden Resultat, 5) naar Skyldnerens Begæring om Indrømmelse af den i 21 omhandlede Frist eller Forlængelse af Fristen afslaas, eller en allerede indrømmet Frist ophæves, eller 6) naar vedkommende Fordringshaver tager sin Begæring om Forhandling om Gældsordning tilbage, og ingen anden Fordringshaver, der i Henhold til 9 og 10 kan forlange Forhandling om Gældsordning aabnet, kræver Behandlingen fortsat. Saafremt Skyldnerens Bo overgaar til Konkursbehandling, ophører den indledede Forhandling om Gældsordning, uden at særlig Beslutning herom er fornøden. 31. I de i 30 under Punkt 4 6 nævnte Tilfælde træffes Skifterettens Beslutning om Ophøret af Forhandling om Gældsordning paa det i 16 omhandlede Møde eller paa et senere Møde. Bekendtgørelse om Ophøret indrykkes i Statstidende. 32. Naar Forhandling om Gældsordning ophører af andre end de i 30 under Punkt 1 3 nævnte Grunde, bliver Skyldnerens Bo at tage under Konkursbehandling, dersom Begæring herom fremsættes enten af Skyldneren selv eller af en Fordringshaver, der i Henhold til 9 og 10 kan forlange saadan Forhandling aabnet, uden at det er fornødent at føre Bevis for Skyldnerens manglende Betalingsevne. Begæringen maa indgives senest den 10. Dag, efter at Skifterettens Beslutning om Forhandlingens Ophør er bekendtgjort.

ANDET Konkursens KAPITEL 3 AFSNIT Begyndelse. 33. Konkursbegæring indgives skriftligt til Skifte- K. L. 48. retten og tilføres Skiftebogen. Skifteretten prøver derefter, om Betingelserne for at tage Begæringen til Følge er til Stede, jfr. 29, 32 og 205, og skal i dette Øjemed indkalde Skyldneren og vedkommende Fordringshavere til et Møde med et af Skifteretten bestemt kort Varsel. Skifterettens Beslutning om, hvorvidt Begæringen skal tages til Følge, tages snarest muligt og sker ved Kendelse. 34. Har Skifteretten ved Konkursens Erklæring K. L. 48 b. grundet sin Kompetence paa anden Omstændighed end den, at Skyldneren har eller ved sin Død havde Bopæl her i Riget, skal dette oplyses i Konkursbeslutningen. 27 35. Tager Skifteretten Beslutning om, at Kon- K. L. 50. kursbegæringen skal tages til Følge, anses Konkursen for begyndt fra det Tidspunkt, da Kendelsen om dens Indtræden er afsagt. Klokkeslettet for Kendelsens Afsigelse indføres i Skiftebogen. Efter at Konkursen er begyndt, staar det ikke den, der har begæret Konkursbehandling, aabent at lade den bortfalde. 36. Straks 'efter Konkursens Begyndelse tager K.L. 53. Skifteretten Bestemmelse om Antagelsen af en midlertidig Bestyrer af Konkursboet efter herom at have raadført sig med de mødende Fordringshavere. Efter Omstændighederne skal Skifteretten og- ad 36. saa raadføre sig med andre Fordringshavere, saafremt den, der paatænkes antaget, er eller i de sidste Aar inden Anmeldelsen af Betalings-

28 K. L. 58. standsning eller Aabningen af Forhandling om Gældsordning har været i Skyldnerens Tjeneste eller i samme Tidsrum sædvanlig har været benyttet af Skyldneren som hans juridiske Raadgiver. Anser Skifteretten det for ufornødent at antage en midlertidig Bestyrer, har den selv at udfore, hvad der ifølge Loven paahviler den midlertidige Bestyrer. K. L. 53. 37. Den midlertidige Bestyrer skal være uberygtet, vederhæftig og forretningskyndig; han maa ikke være Skyldnerens Ægtefælle eller være saa nær som Søskendebarn beslægtet eller besvogret med Skyldneren og ej heller høre til Skifterettens Personale. K. L. 52. 38. Straks efter Konkursens Begyndelse paahviler det derhos Skifteretten i Statstidende at indrykke en Bekendtgørelse om Konkursens Indtræden. Denne Bekendtgørelse skal tillige indeholde en Indkaldelse til en Skiftesamling til en Tid, ikke tidligere end en Uge og ikke senere end to Uger efter Bekendtgørelsens Indrykkelse, med Angivelse af, hvad der paa Skiftesamlingen bliver at behandle, jfr. herved 45 47. Endvidere skal angives, hvem der er antaget som midlertidig Bestyrer. Ejer Boet fast Ejendom, paahviler det Skifteretten at drage Omsorg for, at der sker Tinglysning ved Retten i den Retskreds, i hvilken Ejendommen er beliggende; jfr. 13, 1. Stykke i Lov om Tinglysning af 31. Marts 1926. K. L. 51. 39. Straks efter Konkursens Begyndelse skal der endvidere afholdes en Begyndelsesforretning, under hvilken Skifteretten paa hensigtsmæssig Maade har at tage Boet og særlig Skyldnerens Forretningsbøger under sin Varetægt, ligesom den ogsaa har at drage Omsorg for, at dette sker med Hensyn til de Boet tilhørende Genstande, som findes i andre Retskredse.

40. Under Begyndelsesforretningen eller snarest KL. 54. muligt derefter foretager Skifteretten Registrering af Boet og lader i Forbindelse hermed iværksætte en Vurdering af Boets Ejendele i Overensstemmelse med Forskrifterne i 18, 2. Stykke, for saa vidt saadan Vurdering ikke allerede maatte foreligge. 41. Under Begyndelsesforretningen og Registre- K. L. 54. ringen skal den midlertidige Bestyrer være til Stede og efter bedste Evne paase, at intet forbigaas ved Registreringen, ligesom Fordringshaverne er berettigede til at overvære Forretningen og fremsætte deres Bemærkninger. 42. Den midlertidige Bestyrer skal, saa vidt mu- KL. 55. ligt, uden Ophold tilstille samtlige bekendte Fordringshavere eller deres Befuldmægtigede en Genpart af den i 38 nævnte Bekendtgørelse, hvorved Reglerne i 16, 1. 3. Stykke, finder tilsvarende Anvendelse. Undladelse heraf kan dog ikke danne Grundlag for nogen Indsigelse mod Gyldigheden af, hvad der i Skiftesamlingen maatte forhandles eller besluttes. 43. Skifteretten kan efter at have raadført sig K.L. 56. med den midlertidige Bestyrer og eventuelt med de større Fordringshavere beslutte, at Skyldnerens Forretning enten i det hele eller for enkelte Deles Vedkommende midlertidig skal føres videre, saafremt det kan antages, at der derved kan indvindes væsentlige Fordele med Hensyn til Realisationen af Boets Ejendele. Tages saadan Beslutning, overdrages det den midlertidige Bestyrer at foretage det i saa Henseende videre fornødne i Overensstemmelse med de ham af Skifteretten nærmere givne Forskrifter. 29 44. Den midlertidige Bestyrer er i det hele under- K. L. 57. givet Skifteretten med Hensyn til Boets Behandling, og navnlig bør han indhente Skifte-

30 K. L. 69. rettens Bestemmelse, naar det er paakrævet, at der tages Beslutninger, som gaar ud over en blot midlertidig Bestyrelse af Boet. Han har at aflægge Regnskab til Skifteretten, naar hans Hverv er endt. Den midlertidige Bestyrer har Krav paa Godtgørelse for Udlæg. Endvidere har han Krav paa et passende Vederlag for sit Arbejde efter Skifterettens nærmere Bestemmelse. KAPITEL 4 Konkursboets Bestyrelse. K. L. 66. 45. I den i 38 omhandlede Skiftesamling bliver det ved Afstemning af de mødende Fordringshavere uden Hensyn til Fordringernes Størrelse at bestemme, om en Kurator skal beskikkes eller ikke. Er ikke mindst en Tredjedel af samtlige bekendte Fordringshavere repræsenteret ved Afstemningen, er det overladt Skifteretten at bestemme, om en Kurator skal beskikkes. Besluttes det at beskikke Kurator, har Skifteretten at opfordre de mødende til at vælge en saadan. Den, som ved den foretagne Afstemning opnaar over Halvdelen af de afgivne Stemmer repræsenterende mindst en Fjerdedel af det samlede Beløb af de da bekendte Fordringer, anses som valgt, dog at Valget bliver at stadfæste af Skifteretten. Mener Skifteretten ikke at kunne stadfæste Valget, bør der gives de mødende Adgang til at foretage et nyt Valg efter samme Kegler. Saafremt ingen opnaar den angivne Stemmeflerhed, eller Valget ikke stadfæstes, beskikkes Kurator af Skifteretten. K. L. 67. 46. Naar der herfor er Stemmeflerhed af den i 45, 3. Stykke, angivne Art, bliver der efter samme Regler at beskikke yderligere en Kurator.

31 De to Kuratorer bestyrer Boet under fælles Ansvar og fordeler selv Forretningerne mellem sig, saafremt Fordringshaverne ikke har bestemt Fordelingen. I Tilfælde af Uenighed mellem Kuratorerne tilkommer Afgørelsen den først valgte, medmindre Fordringshaverne har taget anden Bestemmelse. 47. Efter at Kurator er valgt, bliver det at afgøre, K. L. 68. hvorvidt der blandt de bekendte Fordringshavere eller deres Befuldmægtigede skal vælges et Udvalg paa indtil tre Personer, som skal have Indseende med Kurators Bestyrelse, og som i vigtigere Tilfælde skal tilkaldes for at deltage i Beslutningerne om Boets Anliggender. Et saadant Udvalg skal vælges, naar Begæring herom fremsættes af mødende Fordringshavere, der enten udgør Flertallet af de mødende eller repræsenterer mindst en Tredjedel af det samlede Beløb af de da bekendte Fordringer. Fremkommer saadan Begæring ikke, anses Afgørelsen overladt til Skifteretten. Medlemmer af Kreditorudvalget vælges af de mødende Fordringshavere efter de fleste Stemmer uden Hensyn til Fordringernes Størrelse, dog at et Medlem altid vælges ved Stemmeflerhed beregnet efter Fordringernes Størrelse. For hvert Medlem kan der vælges en Stedfortræder, der tiltræder, naar det paagældende Medlem har mere varigt Forfald eller ophører at være Medlem af Udvalget. 48. I Boer, i hvilke det besluttes ikke at nedsætte K.L. 80. Kreditorudvalg, skal Kurator i de Tilfælde, hvor han ellers skulde tilkalde Kreditorudvalget, i Stedet forelægge Spørgsmaalet for Skifteretten. Boer, i hvilke det besluttes ikke at beskikke Kurator, behandles af Skifteretten selv, dog at denne er berettiget til at antage en Medhjælper. I saadanne Boer kan der ogsaa paa samme Maade som foreskrevet i 47 vælges et Kreditorudvalg, der vil være at tilkalde af Skifteretten efter samme Regler, som gælder om Kurators Tilkaldelse af Kreditorudvalget.

32 49. Ved Beskikkelse at Kurator finder Reglerne i 37 tilsvarende Anvendelse. 50. K. L. 70. Kurator er pligtig inden en af Skifteretten fastsat Frist at stille Sikkerhed, hvis Art og Størrelse fastsættes af Skifteretten. Skifteretten kan efter samme Regler paalægge den antagne Medhjælper at stille Sikkerhed. K. L. 68, 3. Stk., og 69. 51. Kurator, Kreditorudvalgets Medlemmer og Skifterettens Medhjælper har Krav paa Godtgørelse for Udlæg. Kurator og Medhjælper har endvidere Krav paa et passende Vederlag, hvis Storrelse skal godkendes af Skifteretten. Er der beskikket to Kuratorer, bør det paases, at den samlede Sum af de Vederlag, der tillægges Kuratorerne, ikke overstiger det Vederlag, som vilde være blevet tillagt en Ene-Kurator. Skifteretten kan undtagelsesvis tillægge Kreditorudvalgets Medlemmer Vederlag, saafremt Arbejdet i Udvalget har lagt større Beslag paa deres Tid. KL 71. K L 68 4 Stk 52. Skifteretten kan afskedige Kurator, naar gyldig Grund foreligger. Er han valgt af Fordringshaverne, skal der gives disse Adgang til paa en dertil indvarslet Skiftesamling at foretage et nyt Valg i Overensstemmelse med Reglerne i 45. Den afskedigede Kurator er, dersom det forlanges, pligtig at fortsætte sine Forretninger, indtil en ny er beskikket, til hvem han har at aflægge Regnskab og overlevere Boet. Et Medlem af Kreditorudvalget kan afskediges af Skifteretten, naar det paa Grund af Ændring i Forholdene maa antages, at Forudsætningerne for hans Valg ikke længer er til Stede. Paa en dertil indvarslet Skiftesamling foretages derefter i Overensstemmelse med Reglerne i 47 Valg af et nyt Medlem.

53. Den Raadighed over Boet, som Skyldneren ved K.L. 72. Konkursens Indtræden har mistet, udøves paa Boets Vegne af Kurator med de Indskrænkninger og Bestemmelser, som angives i det følgende. Det paahviler ham at fremme Boets Behandling uden unødigt Ophold. Han har at drage Omsorg for, at baade Aktiv- og Passivmassen udfindes, saavel som at Boets Midler sikres og anvendes til at fyldestgøre Fordringshaverne i den ved Lovgivningen bestemte Orden. Han har endvidere at sørge for Realisation af Boets Ejendele, at indfordre Boets Tilgodehavender, om fornødent ad Rettens Vej, og at undersøge, eventuelt imødegaa Paastande om Udlevering af Ting, der findes i Boet, saavel som iøvrigt at varetage Boets Tarv, ogsaa overfor den enkelte Fordringshavers særlige Paastande. 54. Realisationen af Boets Ejendele sker paa den K. L. 73. efter Forholdene hensigtsmæssigste Maade, hvorved bør haves for Øje, at der indvindes størst muligt Udbytte for Boet; Bortsalg ved offentlig Auktion bør saaledes ikke finde Sted, saafremt anden Realisationsmaade skønnes mere fordelagtig. Realisation af pantsatte Ejendele sker dog efter den gældende Rets Regler for Tvangssalg, medmindre der foreligger Samtykke fra Panthaverne til anden Realisationsmaade. 55. I vigtigere Tilfælde kan Kurator ikke tage Be- K. L. 74. stemmelse om Boets Behandling og Bestyrelse, uden Kreditorudvalgets Samtykke. Kurator bør saaledes snarest muligt holde Møde med Kreditorudvalget angaaende Fremgangsmaaden ved Realisationen af Boets Ejendele. Iøvrigt holder han Mode med Kreditorudvalget, saa ofte der er Grund dertil. Er der beskikket to Kuratorer, kan enhver af disse kræve afholdt Møde med Kreditorudvalget. Over Forhandlingerne i Kreditorudvalget føres en af Skifteretten autoriseret Bog, som for hvert Møde underskrives af Kurator og Udvalgets Medlemmer. I Tilfælde af Meningsforskel imellem disse sidste træffes Afgørelsen ved Stemmeflerhed. 33

34 K. L. 75. Opstaar der Uenighed mellem Kurator og Kreditorudvalget, bliver Skifterettens Bestemmelse at indhente. 56. Uden Kreditorudvalgets Samtykke eller, hvis dette nægtes, Skifterettens Godkendelse kan Kurator navnlig ikke 1) sælge eller pantsætte Boets faste Ejendomme, 2) anerkende som Tredjemand tilhørende nogen i Boets Besiddelse værende Genstand af højere Værdi end 500 Kr., 3) indgaa Forlig, hvorved der frafaldes muligt Krav af mere end 500 Kr., 4) anlægge Afkræftelsessager eller andre Sager, for saa vidt disse angaar andet end en blot Inddrivelse af Boets udestaaende Fordringer eller 5) tage Bestemmelse om Anke eller Kære af de i Boets Retstrætter afsagte Domme eller Kendelser. Angaar de under Nr. 1 3 omhandlede Bestemmelser en Værdi af 5000 Kr. eller derover, skal Sagen, selv om Kurator og Kreditorudvalget er enige, dog forelægges Skifteretten til Godkendelse; det samme gælder, hvor der er Spørgsmaal om at afhænde Boets Ejendele til Skyldneren eller andre paa hans Vegne. 57. Den Omstændighed, at Kurator i de i 55 og 56 Punkt 2 5 omhandlede Tilfælde ikke har indhentet Kreditorudvalgets Samtykke eller Skifterettens Godkendelse, er uden Indflydelse paa Gyldigheden af de med Tredjemand indgaaede Retshandeler. K. L. 76 og 77. 58. Kurator skal føre det efter Boets Beskaffenhed fornødne Regnskab, derunder en af Skifteretten autoriseret Kassebog, hvori samtlige Boets Indtægter og Udgifter straks skal indføres. Mindst en Gang hver Maaned og iøvrigt saa ofte, Kreditorudvalget maatte forlange det, skal Kurator forelægge sin Kassebog for Kreditorudvalget, som gennemgaar de enkelte Poster og paaser, at de Beløb, som ikke udkræves for at dække løbende Udgifter, indsættes til Forrentning paa

35 særskilt Konto i en Bank eller Sparekasse, samt at Boets Værdipapirer om fornødent forsynes med Udvalgets Prohibitivpaategning. Saafremt der ved Gennemsynet er fundet noget at bemærke, skal Kreditorudvalget antegne dette i Kassebogen og om fornødent underrette Skifteretten heroin. Kreditorudvalget er til enhver Tid beføjet til at undersøge Kurators Administration og afkræve ham Oplysninger, ligesom det i større Boer kan indstille til Skifteretten, at der antages en statsautoriseret Revisor. Mindst en Gang hver Maaned eller oftere, om det forlanges, skal Kurator forevise Kassebogen og Forhandlingsbogen for Skifteretten, hvem det paahviler at føre Tilsyn med, at Kreditorudvalgets Paalæg efterkommes, ligesom den ogsaa, naar den selv finder noget at indvende med Hensyn til Kurators Administration, har at tilkendegive ham dette, eventuelt efter at have forhandlet Spørgsmaalet med Kreditorudvalget. Kurator er berettiget til at antage den fornødne Medhjælp ved Boets Behandling, dersom han ikke selv kan bestride det hele. 59. Inden i Uger efter den i 38 omhandlede K. L. 78. Skiftesamling skal Kurator, medmindre Skifteretten undtagelsesvis dertil maatte indrømme en længere Frist, udarbejde en saavidt mulig fuldstændig og nøjagtig Oversigt over Boets Status ifølge dets Bøger og Regnskaber samt de afholdte Registrerings- og Vurderingsforretninger. Denne Statusoversigt underskrives af Kurator og forsynes med Paategning af Skyldneren om at være saa fuldstændig og udtømmende, som det har været muligt at skaffe den. Derefter henlægges Statusoversigten efter forudgaaende Bekendtgørelse i Statstidende paa Skifterettens Kontor til Eftersyn for alle Vedkommende. 60. I Forbindelse med den i 59 omhandlede K. L. 79. Statusoversigt eller senest 14 Dage, efter at denne er afgivet, skal Kurator i Forbindelse med Kreditorudvalget afgive en Indberetning til Skifteretten angaaende de Forhold, som kommer i Betragtning ved Bedømmelsen af, om der er Grundlag for at søge nogen af Skyldneren før Konkursen foretaget Disposition afkræftet, om

36 den ved 1 paalagte Forpligtelse er tilsidesat, og om der iøvrigt er Grund til at foranledige indledet strafferetlig Undersøgelse mod Skyldneren. Giver Indberetningen Anledning dertil, skal Skifteretten tilstille Anklagemyndigheden en Genpart. Indberetningen skal henlægges til Eftersyn for alle Vedkommende paa Skifterettens Kontor. 61. Naar der er forløbet et Aar efter Konkursens Begyndelse, uden at Boet er sluttet, skal Kurator sende Skifteretten en Indberetning indeholdende Oplysning om dels de Grunde, der har bevirket, at Boet ikke er sluttet, dels til hvilket Tidspunkt det kan forventes sluttet. Derefter skal, saalænge Boet henstaar usluttet, saadan Indberetning afgives, naar der er forløbet et halvt Aar efter Udløbet af Fristen for Afgivelsen af den sidste Indberetning. Har Boets Behandling henstaaet længere end to Aar, er Skifteretten berettiget til at forlange Indberetning afgivet oftere. KAPITEL 5 K. L. 65. K. L. 59. Skiftesamlinger. 62. Skiftesamling indkaldes af Skifteretten. Foruden i de i denne Lov særlig bestemte Tilfælde kan Skifteretten indkalde Skiftesamling, enten af egen Drift eller efter Begæring af en Fordringshaver eller Skyldneren, naar der foreligger Spørgsmaal af saadan Betydning, at det efter Skifterettens Skøn er ønskeligt, at Fordringshaverne som Helhed faar Lejlighed til at tage Stilling dertil. Saavel Kurator eller, hvis to Kuratorer er beskikket, enhver af disse som Kreditorudvalget kan kræve en Skiftesamling indkaldt. 63. Indkaldelse til Skiftesamling sker ved en i Statstidende indrykket Bekendtgørelse med en kortfattet Angivelse af, hvad der skal behandles.

37 Varslet bør, medmindre der i denne Lov er givet særlige Regler, ikke overstige 14 Dage. Tiden og Stedet for Skiftesamlingens Afholdelse bestemmes af Skifteretten. Nødvendigheden af offentlig Bekendtgørelse bortfalder, dersom Skifteretten foretrækker at give alle Vedkommende særlig Underretning paa den Maade, Skifteretten i hvert enkelt Tilfælde anser for hensigtsmæssig. 64. Skifteretten leder Forhandlingen paa Skiftesamlingen og drager Omsorg for, at fornoden Tilførsel til Skiftebogen finder Sted. K. L. 60. 65. Hejses der Tvivl om, hvorvidt nogen, der møder i en Skiftesamling, forinden Fordringerne er prøvet, bør anerkendes som Fordringshaver, har Skifteretten ved at høre Skyldneren, ved at efterse Boets Bøger og Papirer eller paa anden formaalstjenlig Maade at afgøre, hvorvidt og for hvilket Beløb den mødende kan afgive Stemme. Denne Afgørelse er uden Indflydelse paa den senere Prøvelse af hans Fordring. K. L. 61. 66. Ejes en Fordring af flere i F'orening, giver den ikke flere Stemmer, end om den ejedes af en. Betingede Fordringer giver Stemme, selv om Betingelsen for Fordringens Opstaaen ikke er indtraadt. Dog kan, for saa vidt Fordringen tilkommer flere efter hverandre, kun den, der for Tiden maa anses for den nærmest berettigede Fordringshaver, afgive Stemme; en Kautionist har saaledes ingen Stemme, førend han har fyldestgjort Fordringshaveren og derved er traadt i dennes Sted. En Fordringshaver, der har flere Fordringer, har kun en Stemme. K. L. 62, jfr. A. L. 13. 67. De Fordringshavere, som ikke har nogen Interesse i de Spørgsmaal, der foreligger til Afgørelse, saasom fordi de vil faa fuld Dækning, hvorledes Spørgsmaalet end afgøres, eller fordi de ikke kan forvente at faa nogen Dækning, hvorledes det end afgøres, har ingen Stemmeret. K. L. 63,