Årsrapport 2003 Ledelsesberetning
Kunstværket Viljen strækker sig mod himlen, men er samtidig solidt forankret på jorden symbolet på Vestas vision og værdier. Viljen er fremstillet af billedhugger Jørgen Pedersen.
Ledelsesberetning Koncern- og årsregnskab 4 Bestyrelse 5 Leder 6 Vision, værdier, strategi og målsætning 6 Vindkraft en af verdens betydende energikilder 8 Hoved- og nøgletal for Koncernen 12 Året i hovedtræk 13 Kunder 13 Fremtidens vindkraftsystemer øger kravene 16 Medarbejdere 16 6.525 medarbejdere vindkraftens største videnbank 20 Social ansvarlighed 20 En bæredygtig udvikling 20 Miljøforhold 20 Vestas møller leveret i 2003 sparer verden for 52.164.000 tons CO 2 21 Generelle markedsforhold 21 Forventning om yderligere udbygning af vindkraft 28 Markedsbeskrivelser 28 Markedet for vindkraft steg igen i 2003 34 Produktudvikling 34 Udviklingsarbejdet flytter grænser 35 Et sikkert og optimalt net interface 36 Produktion 36 Nye kernekompetencer worldwide 38 Begivenheder efter regnskabsårets udløb 38 Forventninger til fremtiden 39 Særlige risici 40 Aktionær- og børsforhold 46 Koncernoversigt 47 Selskabsoplysninger 48 Ledelseshverv 50 Regnskabsberetning 54 Anvendt regnskabspraksis 54 Regnskabsgrundlag 56 Resultatopgørelsen 57 Balancen 59 Pengestrømsopgørelse 61 Resultatopgørelse 61 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 62 Balance 31. december 62 Aktiver 63 Passiver 64 Egenkapitalopgørelse 66 Pengestrømsopgørelse for Koncernen 67 Noter til Koncern- og årsregnskab 83 Forklaring af nøgletal 84 Ledelsespåtegning 85 Revisionspåtegning Miljøredegørelse 88 Ledelsens miljøberetning 91 Præstationer 92 Livscyklusvurdering af V80-2,0 MW vindmøllen 92 En vindmølles miljøpåvirkninger fra vugge til grav 94 Indsatsen mod arbejdsulykker giver resultat 97 Miljø- og arbejdsmiljødata 97 Input/output 2003 97 Indirekte påvirkninger 98 Vestas miljø- og arbejdsmiljøindeks 99 Udvikling i forhold til 2002 100 Dataopgørelse 2003 101 Regnskabsprincipper og anvendte måle- og opgørelsesmetoder 102 Revisors erklæring 103 Omregningsfaktorer og ordforklaringer Årsrapport 2003
1. 8. 2. 3. 4. 7. 5. 6. 1. Preben Hartvig Nielsen 2. Bent Erik Carlsen, bestyrelsesformand 3. Torsten Erik Rasmussen 4. Ib Jacobsen 5. Jørgen Huno Rasmussen 6. Arne Pedersen 7. Svend Åge D. Andersen 8. Kim Hvid Thomsen
Markedet for vindkraft voksede med godt 10% i 2003 Vestas har en god beholdning af ordrer til både onshore og offshore projekter ved indgangen til 2004. Vindmølleindustrien havde endnu et rekordår i 2003. Med ca. 8.000 MW installeret på verdensplan oplevede vindmølleindustrien en vækst på godt 10%. Vestas fortsatte frem gangen med en markedsandel på 23% på niveau med 2002. Vestas omsætning steg fra 1.395 med 19% til 1.653. Vestas leverede 1.812 MW i 2003 mod 1.640 MW i 2002, en stigning på ca. 10%. Det tyske marked blev igen det største marked i verden. Det faldt dog fra 3.250 MW til 2.675 MW i 2003. Alligevel opnåede Vestas en stigning i markedsandelen med 5%- point fra 18% til 23%. Dette er meget tilfredsstillende. USA var påvirket af specielle markedsforhold i 2003. Dette medførte, at Vestas tabte markedsandel fra 40% til 21%. Udenfor USA er Vestas markedsandel steget fra 22% til 23%, og akkumuleret er Vestas markedsandel uændret 21%. Den ugunstige udvikling i specielt det britiske pund og den amerikanske dollar medførte i 2003 en skærpet konkurrencesituation, hvilket understreger væsentligheden i Vestas fortsatte fokus på markedsspredning samt yderligere geografisk spredning af produktionen. Vestas forventer på længere sigt en fortsat kraftig vækst i vindkraftindustrien som følge af den fortsatte stigende efterspørgsel efter elektricitet kombineret med en stadig stigende fokus på konkurrencedygtig, ren og vedvarende energi. Onshore markedet vil fortsat drive vindmølleindustrien, hvor hovedparten af væksten i de kommende år vil komme fra Europa og Nordamerika samt Indien og Australien. Offshore markedet forventes at slå igennem på lidt længere sigt. Inden for den næste fem-års periode forventes offshore andelen således at udgøre i størrelsesordenen gennemsnitligt 10% af den nyinstallerede kapacitet. Der forventes en afdæmpet udvikling i verdensmarkedet for vindkraft i 2004. Markedet i USA forventes at blive væsentligt mindre end 2003, da Production Tax Credit (PTC) ordningen ikke blev forlænget ved udgangen af 2003. Markederne uden for USA er mere lovende, og forventes mere end at opveje nedgangen i USA. Vestas forventer således en vækst i det totale verdensmarked for 2004 på op til 10%. Omlægningen fra kw- til MW-møller i 2003 medførte tilpasninger af medarbejderstaben med omkring 200 medarbejdere i Danmark. Købet af Windcast Group AS samt øvrige nyansættelser har alligevel betydet, at det samlede antal medarbejdere netto er øget med 526 til i alt 6.525. I december 2003 offentliggjorde Vestas og NEG Micon planerne for en sammenlægning af de to virksomheder, og den 5. marts 2004 blev sammenlægningen en realitet. Hermed er der skabt en virksomhed, som er den absolut førende globale producent af vindkraftløsninger. Størrelse, teknologisk viden og udvikling samt finansiel styrke er basale betingelser for vækst og bibeholdelse af konkurrencedygtighed på det internationale marked for vindenergi. Det nye Vestas opfylder disse forudsætninger for en fortsat succes. I 2004 forventer den sammenlagte koncern på helårsbasis en omsætning på 2,7-2,8 mia. EUR. EBIT-margin forventes at være ca. 7%, inklusive effekten af forventede omkostningssynergier på 14, men før integrations- og restruktureringsomkostninger i forbindelse med sammenlægningen. Efter fradrag af integrations- og restruktureringsomkostninger, men før amortisering forventes EBITmargin at være ca. 5%. For den sammenlagte koncern er der fastlagt følgende langsigtede mål: En global markedsandel på minimum 35% målt på installeret MW effekt, En resultatgrad før finansielle poster og skat (EBITmargin) på 10%, En NettoArbejdsKapital ultimo året på 25-30% af omsætningen. Vestas har, med sammenlægningen med NEG Micon, udbygget sin globale førerposition, og vil med sin styrkede position og sine kvalificerede og motiverede medarbejdere være godt forberedt til at tage udfordringerne op i 2004 og årene fremover. Det er vores overbevisning, at det nye Vestas med en førerposition på markedet, på teknologien, på viden og knowhow i organisationen og på den finansielle styrke er godt rustet til den fremtidige konkurrence. Ledelsesberetning 2003 Bent Erik Carlsen Bestyrelsesformand Svend Sigaard Administrerende direktør
Vindkraft en af verdens betydende energikilder Vision Vestas vision er med kvalitet og omtanke at udnytte vinden til at skabe konkurrencedygtig ren og vedvarende energi. Vindenergi vil i fremtiden dække en væsentlig del af verdens energiforsyning og medvirke til en bæredygtig udvikling til gavn for kommende generationer. Vestas skal være international markedsleder inden for vindkraftsystemer værdsat af kunder, aktionærer, medarbejdere og andre interessenter. Vestas har en klar forventning om, at behovet for energi vil stige væsentligt verden over både på kort og lang sigt. Samtidig forventer Vestas, at anvendelsen af elektrisk energi bliver bredt ud til flere områder og kommer dermed til at udgøre en stadig stigende del af energiforbruget. Netop konkurrencedygtig ren og vedvarende energi vil blive efterspurgt i takt med den stigende miljøbevidsthed blandt verdens befolkning. Her vil vindkraft komme til at spille en væsentlig rolle, fordi den i dag kan konkurrere med kul, naturgas, olie og atomkraft, hvis sammenligningen foretages på lige vilkår. Bliver prisen på forurening og andre eksterne omkostninger regnet med, bliver vindkraftens konkurrencedygtighed endnu bedre. Vestas vurderer imidlertid, at konkurrencedygtigheden vil blive yderligere forbedret, da prisen per kilowatttime fra et nyetableret vindkraftsystem forventes at falde gennem-
snitligt 3-5% om året. Det betyder på sigt, at prisen på strøm fra et nyetableret vindkraftsystem vil blive i stand til at konkurrere med de variable omkostninger for et traditionelt kraftværk. Vestas har ligeledes en forventning om, at elektricitet produceret ved vindkraft i fremtiden kan lagres via nye teknologier som for eksempel brændselsceller. Vindkraften vil således ikke være begrænset til udelukkende at producere elektricitet, men vil kunne konverteres til miljøvenligt brændstof. På den baggrund forventer Vestas, at vindkraft vil blive en af verdens betydende energikilder, og at vindkraftindustrien vil blive en af verdens betydende industrier. Værdier Vestas nøgleværdier er troværdighed, omtanke, handlekraft og udvikling. Disse værdier er fundamentet for Vestas holdninger og virksomhedskultur. Det er ingen tilfældighed, at Vestas gennem mere end 20 år har oparbejdet vindkraftindustriens bedste kompetencer. Konstant stræben efter nye og bedre løsninger til industriens bedste er grundlaget for Vestas udvikling: Troværdighed og omtanke er selve fundamentet for, at Vestas kan kontrollere væksten. Det er Vestas erklærede mål at være en troværdig partner i enhver henseende. Det betyder, at kunder, aktionærer, medarbejdere og andre interessenter oplever, at Vestas holder, hvad Vestas lover. Ambitionen er, at Vestas gennem visionært udviklingsarbejde og evnen til nytænkning skal drive udviklingen af vindkraft såvel teknisk som kommercielt. Strategi Vestas strategi er at levere kundetilpassede vindkraftsystemer baseret på standard vindmøller og standardiserede optioner, der kan producere den optimale elkvalitet til den mest konkurrencedygtige pris. Vestas hovedaktivitet er udvikling, fremstilling, salg og servicering af systemer til produktion af elektricitet ved udnyttelse af vindens energi. Vestas tilbyder produkter, der spænder fra enkeltmøller til totalleverancer af nøglefærdige vindkraftsystemer. Vestas kan som en stærk uafhængig partner yde vejledning til kunder i forbindelse med projektudvikling, finansiering og ejerskab af vindmølleprojekter, men deltager ikke direkte i disse aktiviteter. Vestas er derimod den uafhængige systemleverandør. I et voksende marked er Vestas karakteriseret ved en høj grad af vertikal integration med egenproduktion af de komponenter, der ikke kan købes eksternt som standardkomponenter eller i en lettere tilpasset udgave. Ved selv at producere møllens hoveddele øger Vestas sin fleksibilitet i produktudviklingen, nedsætter sin afhængighed af leverandører og fastholder sin knowhow på produktionsområdet. For Vestas er omtanke en fundamental grundholdning, hvor de vigtigste nøgleord er sikkerhed og kvalitet. Sikkerhed skal altid prioriteres højest i det daglige arbejde, og arbejdsopgaverne skal løses ordentligt, effektivt og miljøvenligt. En anden vigtig side af omtanke er, at Vestas medarbejdere behandler hinanden med respekt og er kundevenlige såvel eksternt som internt. Handlekraft og udvikling er de kræfter, der er med til at drive Vestas fremad og nå målene for væksten. Det betyder, at Vestas ønsker medarbejdere, der har viljen til vækst og mod på at løse udfordringer, så de planlagte aktiviteter gennemføres. En af de væsentligste aktiviteter, der er med til at skabe værdier, er udvikling. Vestas har altid været kendetegnet ved at levere løsninger, der sætter standarden for vindmølleindustrien. Den oparbejdede viden og kompetence skal udbygges gennem tværgående samarbejde i en organisation, der er villig til forandring. Målsætning Vestas strategiske mål for den ny kombinerede koncern er at være internationalt førende samt at sikre tilstrækkelig økonomisk styrke til at fortsætte internationaliseringen. For at opfylde det strategiske mål tilstræbes: en verdensmarkedandel på minimum 35% målt i MW installeret effekt en indtjening før finansielle poster og skat (EBIT-margin) på 10% en NettoArbejdsKapital ultimo året på maksimum 25-30% af omsætningen. Ledelsesberetning 2003
Antal medarbejdere (pr. 31. dec.) Nettoomsætning () Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) () 6.500 1.950 260 6.000 5.500 5.000 4.500 5.240 5.999 6.525 1.800 1.650 1.500 1.350 1.653 240 220 200 180 4.000 3.500 3.000 3.852 1.200 1.050 900 1.282 1.395 160 140 120 179 142 2.500 2.000 2.626 750 600 869 100 80 122 124 1.500 450 634 60 84 1.000 300 40 500 150 20 0 1999 2000 2001 2002 2003 0 1999 2000 2001 2002 2003 0 1999 2000 2001 2002 2003 Resultat før finansielle poster (EBIT) () Balancesum () Egenkapital () 260 240 220 1.300 1.200 1.100 1.269 1.390 650 600 550 596 613 200 1.000 500 567 180 160 900 800 1.009 450 400 140 700 350 120 100 143 600 500 642 300 250 80 100 400 200 243 60 40 69 74 74 300 200 377 150 100 164 20 100 50 0 1999 2000 2001 2002 2003 0 1999 2000 2001 2002 2003 0 1999 2000 2001 2002 2003
Set over en 5-årig periode kan Koncernens udvikling beskrives ved følgende hoved- og nøgletal: Hovedtal i * 2003 2002 2001 2000 1999 Resultatopgørelse: Nettoomsætning Bruttoresultat Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) Resultat før finansielle poster (EBIT) Resultat efter finansielle poster Ordinært resultat før skat Årets resultat 1.653 150 142 74 53 54 36 1.395 142 124 74 60 60 45 1.282 192 179 143 149 392 340 869 136 122 100 120 123 81 634 96 84 69 85 92 61 Balance: Balancesum Egenkapital Hensættelser Rentebærende passiver NettoArbejdsKapital 1.390 613 166 248 603 1.269 596 130 265 627 1.009 567 97 123 519 642 243 59 140 215 377 164 43 43 122 Pengestrømme: Pengestrømme fra driftsaktiviteter Pengestrømme fra investeringsaktiviteter Årets forskydning i likvide beholdninger og kortfristet bankgæld 153 (119) 15 (126) 3 (106 ) (14) 37 20 14 (92) (50 ) 6 (50) (17 ) Medarbejdere: Gennemsnitligt antal medarbejdere Heraf i Danmark 6.394 4.138 5.974 4.635 4.582 3.812 3.282 2.772 2.261 2.002 Regnskabsrelaterede nøgletal: Bruttomargin (%) EBITDA (%) Overskudsgrad (EBIT) (%) Afkastningsgrad 1 (%) Afkastningsgrad 2 (ROCE)(%) Soliditetsgrad (%) Forrentning af egenkapitalen (%) Gearing (%) 9,1 8,6 4,5 5,8 8,9 44,1 5,9 40,4 10,2 8,9 5,3 7,3 9,8 47,0 7,8 44,5 15,0 13,9 11,1 20,3 31,0 56,1 84,1 21,6 15,7 14,0 11,5 21,5 43,4 37,8 39,8 57,5 15,1 13,2 10,9 25,4 55,3 43,4 47,0 26,0 Aktierelaterede nøgletal: Resultat pr. aktie Vækst i resultat pr. aktie (%) Indre værdi pr. aktie Kurs/indre værdi P/E - værdi Pengestrømme fra drift pr. aktie Udbytte pr. aktie Payout ratio (%) Børskurs 31. december 0,3 (21,3) 5,8 2,2 38,6 1,5 0 0 13,1 0,4 (86,7) 5,7 1,7 21,9 (1,2) 0,1 23,5 9,4 3,2 319,3 5,4 5,7 9,5 (0,1) 0,2 6,2 30,9 0,8 31,9 2,3 25,5 76,4 0,1 0,1 17,4 59,2 0,6 115,8 1,6 11,3 30,1 0,1 0,1 13,8 17,7 Ledelsesberetning 2003 * Resultatopgørelsen for 2003 er omregnet til gennemsnitskursen i 2003: 743,07 og aktiver og passiver er omregnet til kursen ultimo 2003: 744,46. Resultatopgørelse, aktiver og passiver for 1999-2002 er omregnet til kursen ultimo 2002: 742,43. Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning. Der henvises til afsnittet om forklaring til nøgletal. Der er i første halvår 2000 gennemført et aktiesplit, hvorefter aktiestørrelsen er ændret fra 10 DKK pr. stk. til 1 DKK pr. stk. Aktierelaterede nøgletal samt børskurs pr. 31. december 1999 er ændret i overensstemmelse hermed.
Zafarana siten i Egypten består af 117 stk. V47-660 kw møller.
Ledelsesberetning 2003
Året i hovedtræk Koncernens omsætning udgjorde i 2003 1.653, hvilket er en stigning på ca. 19% sammenlignet med 2002. Af Koncernens omsætning er ca. 98%, svarende til 1.627 omsat uden for Danmark. Resultatopgørelsen viser et overskud før finansielle poster og skat (EBIT) på 74, hvilket er uændret fra året før. EBIT-margin er dog faldet fra 5,3% til 4,5 %. Efter finansielle poster udgør overskuddet 53, hvilket svarer til et fald på 12%. Årets resultat før skat andrager 54 et fald på 6 i forhold til 2002. På baggrund af nedenstående anses årets resultat på 36 for mindre tilfredsstillende. I forhold til fondsbørsmeddelelse nr. 22/2003 af 28. november 2003, er den realiserede omsætning og EBITmargin inden for det udmeldte niveau. NettoArbejds- Kapitalen andrager 36% af årets netto omsætning, hvilket er på det forventede niveau. Årets investeringer i materielle anlægsaktiver har andraget 85, hvilket er under det forventede niveau og i al væsentlighed skyldes forskydninger til 2004. I fondsbørsmeddelelse nr. 24/2003 af 12. december 2003 oplystes, at bestyrelserne i NEG Micon A/S og Vestas Wind Systems A/S er enedes om betingelserne for en sammenlægning af de to selskaber, jf. nærmere herom i afsnittet Begivenheder efter regnskabs årets udløb på side 38. Ved årets begyndelse var Vestas økonomiske forventninger til 2003 et omsætningsniveau på 1,7-1,8 mia. EUR med en EBIT-margin på ca. 8%. NettoArbejdsKapitalen forventedes at udgøre ca. 35% af årets nettoomsætning. Den ugunstige udvikling i specielt det britiske pund og den amerikanske dollar medførte en skærpet konkurrencesituation og et pres på salgspriserne, specielt i USA, hvorfor forventningerne til EBIT-margin blev reduceret til ca. 7% i maj 2003, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 9/2003 af 28. maj 2003. I forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsinformation for 3. kvartal 2003 i november 2003 blev den forventede omsætning justeret til ca. 1,7 mia. EUR, hvilket er i den lave ende af det tidligere udmeldte interval på 1,7-1,8 mia. EUR. EBIT-margin blev nedjusteret til ca. 5%, hvilket kunne henføres til den lavere omsætning samt forventning om en tidligere afslutning af teknologioverførselsaftalen med Gamesa Eólica S.A. De potentielle udgifter i forbindelse med en tidlig afslutning på teknologioverførselsaftalen med Gamesa Eólica S.A. vurderedes at svare til godt 1%-point. Efterfølgende blev aftalen vedrørende afslutning af teknologioverførselsaftalen indgået og kommunikeret ved fondsbørsmeddelelse nr. 23/2003 af 12. december 2003. Koncernens kapitalforhold, selskabsstruktur og certificeringsforhold har i løbet af 2003 undergået følgende ændringer: Kapitalforholdene er uændrede. Vestas Wind Systems A/S overtog med virkning fra den 1. april 2003 formelt Windcast Group AS, jf. meddelelser nr. 15/2002 af 10. oktober 2002 og nr. 15/2003 af 19. august 2003 til Københavns Fondsbørs A/S samt Årsrapport 2002. Alle selskaber i Windcast koncernen er herefter 100% ejet af Vestas. Den samlede overtagelsespris andrager ca. 12,7. Vestas koncernen har i 2003 etableret et salgs- og serviceselskab i Spanien samt et serviceselskab i Polen. Vestas Wind Systems A/S 100% ejede datterselskab Vestas - Australian Wind Technology Pty. Ltd. blev i september 2003 certificeret efter ISO 9001:2000 standarden. Vestas Wind Systems A/S elektronikfabrik i Århus, Danmark, fik den 7. maj 2003 certificeret kvalitetsstyringssystemet efter ISO 9001:2000. I december 2003 fik elektronikfabrikken ydermere certificeret miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemerne efter ISO 14001 og OHSAS 18001. Figur 1: Vestas Wind Systems A/S Vestas Nacelles Nacellemontage Vestas Blades Vingeproduktion Vestas International Salg og service de britiske øer, Norden, Østeuropa, Rusland, Asien, Oceanien og resten af verden Vestas Central Europe Salg og service Tyskland, Østrig og Benelux Vestas Control Systems Fremstilling af styringssystemer Vestas Towers & Steel Tårne og stålkomponenter Vestas Mediterranean Salg og service Sydeuropa, Mellemøsten og Nordafrika Vestas Americas Salg og service Nord- og Sydamerika
High Winds projektet i USA består af 81 stk. V80-1,8 MW møller. Aktiviteterne omkring certificering af miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemerne i de udenlandske datterselskaber fortsatte i 2003. Vestas - Nederland Windtechnologie B.V. blev således certificeret efter både ISO 14001 og OHSAS 18001 i december 2003. Arbejdet med indførelsen af miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemerne forventes at fortsætte i 2004. Fremtidens vindkraftsystemer øger kravene For Vestas er det vigtigt, at kunderne altid er i fokus og oplever, at samarbejdet med Vestas er kompetent og professionelt til gavn for såvel kunden som for Vestas i hele møllens levetid. Organisatorisk er Vestas i 2003 blevet ændret til at være inddelt i fire globale produktionsenheder samt fire regionale salgs- og serviceenheder, jf. figur 1 på side 12. Produktionsenhederne er henholdsvis naceller, vinger, styring og overvågning samt tårne og stål. Salgs- og serviceenhederne er regionalt opdelt på henholdsvis Centraleuropa, Middelhavet, Amerika og International, hvor sidstnævnte er ansvarlig for resten af verden. Denne struktur styrker de entydige kommunikations- og ansvarslinier og er en naturlig forberedelse til den fortsatte vækst og internationalisering af Vestas. Vestas er en international Koncern. Det betyder, at Vestas kunder har adgang til Vestas totale viden og knowhow gennem en verdensomspændende organisation, der står til rådighed såvel ved rådgivning om køb af nye vindkraftsystemer som ved løsningen af et driftsmæssigt problem senere i møllens levetid. Vestas er også en virksomhed med lokal forankring. Ved at være tættest muligt på kunderne understøttes håndtering af lokale aspekter bedst muligt som for eksempel krav til site, krav til nettilslutning samt byggeansøgninger. Gennem mere end 20 år i industrien har Vestas oplevet en løbende udvikling i sin kundeportefølje. I vindkraftindustriens første år var Vestas kunder hovedsageligt private enkeltpersoner, vindmøllelaug og lokale elværker. Projekterne var typisk enkeltmøller eller vindmølleparker med få møller. Teknologien var endnu forholdsvis ny, og kunderne havde få erfaringer med vindmøller. Ledelsesberetning 2003 Vindkraft er i dag en industri med en velkendt og gennemprøvet teknologi. Vindkraftprojekterne er blevet meget større, og projekter i størrelsesordenen 50-100 MW er almindelige. Disse vindkraftsystemer kan ofte sammen-
Vestas erklærede mål er at tilbyde den bedste globale service i industrien. lignes med andre moderne kraftværker både med hensyn til produktion og styringsmuligheder. Udviklingen fra enkeltmøllesalg hen imod kapitaltunge, store vindkraftsystemer betyder, at Vestas kundeportefølje også ændrer sig. Fremover bliver der således færre private mølleejere og mindre developere, og flere store elværker og energiselskaber. Indenfor de seneste år er specielt de multinationale energiselskaber, der traditionelt har været leverandør af fossile brændstoffer, blevet betydeligt mere aktive indenfor vindkraft. Energiselskabernes interesse for vindkraft er steget i takt med, at vindmølleindustrien er blevet en mere moden industri med en afprøvet teknologi, der både teknologisk og økonomisk er et reelt supplement til fossile brændstoffer. Vestas ser de store energiselskabers øgede aktivitet inden for vindkraft som et meget lovende signal for vindens muligheder som energikilde, og Vestas forventer, at disse kunder får endnu større vægt i fremtiden. De nye kunder og nye krav vedrørende vindkraftsystemer betyder ligeledes, at der stilles nye krav til leverandørerne. Vestas er meget opmærksom på nødvendigheden af at videreudvikle Koncernen, ikke kun inden for teknik, salg, projektgennemførelse og service, men også på områder som kapitalstruktur og organisation. Med den globale organisation, Vestas har opbygget gennem årene, er Koncernens målsætning at være i stand til at yde en professionel og kompetent rådgivning fra idé til færdigt vindkraftprojekt såvel onshore som offshore. Den bedste service på globalt plan Som verdens førende producent af vindkraftsystemer er det Vestas erklærede mål at tilbyde den bedste globale service i industrien med den stærkeste lokale tilstedeværelse og den højeste kundetilfredshed. Det betyder, at kunden skal opleve den hurtigste og mest effektive support i enhver situation. Denne support skal sikre Vestas møllernes ydeevne og dermed skabe den størst mulige værdi for både kunden og Vestas. For at opfylde målsætningen har Vestas opbygget en serviceorganisation med kunde-servicecentre og lokale serviceenheder over det meste af verden. Fire regionale centre De lokale serviceenheder er placeret tættest muligt på møllerne. Det betyder, at kunderne får den hurtigst mulige reaktion, hvis der opstår et behov for service. Det er fire regionale kunde-servicecentre, der gennem de lokale serviceenheder har al kontakt til kunden. Kundeservicecentrene har de fornødne ressourcer samt kompetencer til at løse hovedparten af alle henvendelser, og resterende opgaver løses i et snævert samarbejde med specialister fra de øvrige serviceorganisationer og Vestas udviklingsfunktion. Hvert kunde-servicecenter skal sikre, at kunderne kan komme i kontakt med Vestas døgnet rundt, så reparation af møller og fremsendelse af reservedele sker hurtigst muligt.
Vestas forventer, at den kraftige udbygning af serviceorganisationen fortsætter fremover. Ansvaret for den overordnede servicepolitik samt koordinering af erfaringsudveksling og viden på tværs af kundecentrene ligger centralt i Koncernens servicekonceptfunktion. Her ligger også ansvaret for udvikling af uddannelsesprogrammer for montører samt den globale dataopsamling på alle Vestas møller. Vestas er meget opmærksom på, at kravene løbende øges til en velfungerende serviceorganisation. Vestas satser målrettet på at forbedre og udvikle de serviceprodukter, der tilbydes, og Vestas forventer, at den kraftige udbygning af serviceorganisationen vil fortsætte fremover. Fokus på logistik og koordination I 2002 måtte Vestas desværre konstatere, at der på visse områder var flaskehalse omkring levering af reservedele og reparation af hovedkomponenter. Det fik den utilfredsstillende konsekvens, at møller ikke blev idriftsat tilstrækkeligt hurtigt. Serviceorganisationen har haft stor fokus på logistik og koordination af dette område. Samtidig er der arbejdet målrettet med at øge reparationskapaciteten hos underleverandører, hvilket har reduceret problemerne væsentligt. Et meget vigtigt værktøj i forbindelse med nedbringelse af flaskehalsene er den globale systematiske indsamling og bearbejdning af data fra de mange tusinde Vestas møller. De opsamlede data danner grundlag for at fastholde en global viden om møllernes præstationer. Ud over anvendelsen i forbindelse med fejlanalyser bruges datagrundlaget endvidere til udvikling af nye konkurrencedygtige vindmøller og produktforbedringer, som tilbydes til eksisterende møller. Kundetilfredshed Høj kundetilfredshed er vigtigt for Vestas. Derfor gennemfører Vestas systematisk kundetilfredshedsanalyser, der er et vigtigt værktøj i kvalitetsstyringssystemets fortløbende arbejde. I 2003 er der gennemført en kundetilfredshedsanalyse blandt kunder, der købte møller i 2002. I kundetilfredshedsanalysen for 2002 blev der peget på følgende områder, hvor der ifølge undersøgelsen skulle sættes ekstra ind: Leveringsterminer, rådighedsfaktor (availability) samt driften af især V80-2,0 MW vindmøllerne. Disse områder har fået tilført ekstra ressourcer, og resultatet af den seneste kundetilfredshedsanalyse viser en stigende tilfredshed indenfor disse tre områder. Der er imidlertid andre punkter, hvor kunderne ønsker forbedringer. Blandt andet er der et ønske om større fokus på træning og uddannelse af kunderne i betjening af Vestas møllerne. Kundetilfredshedsanalysen for 2003 giver generelt Vestas som virksomhed pæne bedømmelser. Vestas teknologiske koncept bliver opfattet positivt. Ligeledes er medarbejdernes kendskab til produktet med til at fastholde opfattelsen af, at Vestas er en troværdig partner. Derudover betragter kunderne Vestas som en virksomhed, der er stabil også på lang sigt. Ledelsesberetning 2003
Der er stor fokus på at forankre Vestas værdier hos alle medarbejdere. 6.525 medarbejdere vindkraftens største videnbank Vestas koncernen beskæftigede ved årets udgang 6.525 medarbejdere, heraf 2.398 i datterselskaber uden for Danmark. Produktionsomlægningen fra kw- til MW-møller i 2003 betød, at Vestas måtte tage afsked med omkring 200 medarbejdere i Danmark. I forbindelse med samme omlægning blev medarbejderstyrken i Skotland forøget, dog inden for et andet produktionsområde. Det var ligeledes i 2003, at Vestas købte Windcast Group AS, som resulterede i en tilgang af 445 nye medarbejdere. Nettotilgangen af medarbejdere i 2003 i Koncernen androg herefter 526. Forankring af vision og værdier I løbet af de seneste fem år er Vestas koncernens medarbejderstab vokset fra 1.813 til 6.525. Med så stor en vækst er det både en udfordring og en nødvendighed at fokusere på at forankre Vestas værdier hos alle medarbejdere. I 2003 er der indført to væsentlige aktiviteter, der kommunikerer nøgleværdierne ud i hele organisationen. For det første har introduktionsdagen i Vestas været igennem en naturlig videreudvikling, så den matcher Vestas globale position med ansatte verden over. Denne dag er en del af det obligatoriske introduktionsforløb, nye medarbejdere gennemgår i de første måneder hos Vestas. Introduktionen sikrer, at de ansatte har et godt kendskab til Vestas som virksomhed, samt at Vestas forventninger til den enkelte medarbejder er tydeliggjort. For det andet er det internationale medarbejdermagasin VestasWorld blevet introduceret i 2003. Magasinet er til alle medarbejdere og udgives på italiensk, tysk, engelsk og dansk. VestasWorld udkommer fire gange årligt. Målet med disse og andre lignende tiltag er, at alle Vestas medarbejdere verden over har en fælles forståelse for Vestas vision, værdier og holdninger. Viden skal sikre fremtidens indtjening Overordnet set er viden Vestas væsentligste middel til at sikre den fremtidige indtjening og skabe langsigtede værdier. Vindkraftindustrien er præget af kraftig vækst og samtidig en ekspansiv teknologiudvikling inden for såvel møllekapacitet og effektivitet som produktionsmetoder og -processer. Videnressourcerne, der skal fastholde Vestas position som verdens førende producent af vindkraftsystemer, kan inddeles i tre typer nøglekompetencer: Produkt- og produktionsudvikling er den væsentligste kompetence. Det har en helt særlig betydning, at Vestas fastholder evnen til at være på forkant med den teknologiske udvikling af vindkraftsystemer og den produktionsmæssige videreudvikling af materialevalg og effektive arbejdsprocesser. Evnen til at opfange markedsudvikling og være synlig på markederne er afgørende for at fastholde og udvide den høje globale markedsandel.
Hensigten med denne ændring er at øge fokus på de enkelte produkter. Mølleprogrammerne yder teknisk support til hele Vestas organisationen. Uddannelse af medarbejdere Vestas Skolens arbejde med at oparbejde, fastholde, vedligeholde samt effektivisere medarbejdernes kompetencer fortsatte i 2003. Vestas Skolen er paraplyen, hvorunder Vestas uddannelser udbydes. Uddannelsesforløbene medvirker til, at alle medarbejdere verden over har de fornødne kompetencer, som deres job kræver. I 2003 gennemførte en række medarbejdere Vestas Generelle Lederuddannelse, der blandt andet har til formål at sikre, at nuværende og kommende ledere kender forventningerne til dem som en del af Vestas lederteam. Derudover blev Vestas Projektlederuddannelse, der medvirker til, at Vestas til enhver tid har kompetence til at håndtere såvel interne som eksterne projekter over hele verden, etableret. Vestas Skolen medvirker til, at alle medarbejdere verden over har de fornødne kompetencer. Kompetencer til at organisere, overføre teknologi og samarbejde tværgående har en stigende betydning. Organiseringen af projekter omkring salg, etablering af mølleprojekter, styring af support samt service og fejlfinding på vindmøller er alle væsentlige nøglekompetencer. Kommunikation og videndeling Vestas organisationsstruktur styrker muligheden for at udvikle og vedligeholde disse tre typer kompetencer yderligere. Koncernen er inddelt i fire regionale salgs- og serviceenheder samt fire globale produktionsenheder. Nul fejl, nul spild, nul ulykker Der blev i 2003 igangsat pilotprojekter på vingefabrikkerne i Danmark med det overordnede mål at sikre nul fejl, nul spild og nul arbejdsulykker. Projekterne betyder i praksis, at medarbejderne er organiseret i teams, hvor større involvering af den enkelte medarbejder og dermed et større ansvar skal medvirke til, at medarbejdernes kompetencer og viden udnyttes optimalt. De enkelte teams målrettede fokus på og arbejde med blandt andet kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, uddannelse og træning samt vedligeholdelse af udstyr skal sikre nul fejl, nul spild og nul ulykker. Når implementeringen er gennemført i Danmark, forventes det at blive indført på andre Vestas fabrikker verden over. Organisationen er opbygget, så nøglekompetencer i forhold til både viden og knowhow er samlet i de respektive forretningsenheder. Det faktum, at produktion af henholdsvis naceller, tårne og stålkomponenter, vinger samt styringssystemer er samlet i hver sin enhed, resulterer i kortere kommandoveje og dermed hurtigere kommunikation. Hermed øges fleksibiliteten og muligheden for at opfylde såvel interne som eksterne kunders krav og ønsker. De samme fordele omkring hurtig kommunikation og videndeling gør sig gældende i de fire regionale salgsenheder. Da udvikling af konkurrencedygtige produkter er et af de vigtigste redskaber for udbredelsen af vindkraft, har der altid været stor fokus på output fra Vestas centrale udviklingsfunktion. En stor vækst i antallet af medarbejdere betød, at udviklingsfunktionen i løbet af 2003 blev ændret fra at være en kombineret linje- og projektorganisation til at være en ren projektorganisation. Derudover er der oprettet fire mølleprogrammer, der er kompetencecenter for de enkelte mølletyper i hele produktets levetid. I ledelsesberetningens øvrige afsnit vil andre tiltag omkring videnressourcer være beskrevet. Kompetencer i forhold til markeder, service, produkt- og produktionsudvikling, kunder samt medarbejdere fremgår af disse delafsnit. Ledelsesberetning 2003
North Hoyle er startskuddet på et stort britisk offshore marked Ud af 18 planlagte offshore projekter i Storbritannien blev Vestas valgt som leverandør til de to første. I 2003 blev hovedparten af det første, North Hoyle projektet, bestående af 30 stk. V80-2,0 MW offshore vindmøller, opstillet. 2004 blev indledt med offshore projekt nummer to, Scroby Sands, der ligeledes består af 30 stk. V80-2,0 MW offshore vindmøller. Gennemførelsen af disse to projekter kombineret med de værdifulde erfaringer fra etableringen af verdens største offshore vindmøllepark, Horns Rev ud for Danmarks vestkyst, betyder, at Vestas står stærkt på markedet for offshore såvel i Storbritannien som i resten af verden.
Ledelsesberetning 2003
Ud over at levere vindkraftsystemer til produktion af vedvarende energi finder Vestas det naturligt at inddrage hensyntagen til miljø og arbejdsmiljø i sine udviklings- og driftsaktiviteter. En bæredygtig udvikling Social ansvarlighed er en naturlig del af Vestas ledelsesfilosofi og værdisæt, og Vestas praktiserer et socialt ansvar både internt i Koncernen og eksternt i forhold til det omgivende samfund. Vestas ønske om en bæredygtig udvikling for virksomheden indbefatter både et socialt ansvar, et miljømæssigt ansvar og økonomisk rentabilitet. Vestas ansætter og forfremmer sine medarbejdere baseret på kompetencer og kvalifikationer uanset køn, race og trosretning. Vestas har adskillige nationaliteter ansat, og der arbejdes løbende på at skabe gode rammer for de ansatte. Et eksempel på indsatsen for at integrere medarbejdere er Vestas deltagelse i pilotprojektet Integration ved egen kraft. Det danske integrationsministerium har finansieret projektet, der er gennemført på styringsfabrikken i Lem, Danmark. Projektet indeholder et nyt IT-værktøj, der sætter lyd og billeder på en lang række oplysninger, der tidligere blev udleveret på skrift. Det drejer sig for eksempel om arbejdsinstruktioner, styklister samt informationer om sikkerhed, arbejdsforhold og kvalitet. Dette værktøj sikrer tillige, at medarbejdere med læse-/stave-vanskeligheder bedre kan tilegne sig de nødvendige kvalifikationer for at løse deres forskellige arbejdsopgaver. Vestas vil gennem en relevant dialog og et aktivt samarbejde med forretningspartnere konstant bestræbe sig på at forbedre forståelsen for at forstærke normerne og arbejde for en kontinuerlig forbedring i alle forhold i relation til sikkerhed, social ansvarlighed, menneskerettigheder, sundhed på arbejdsmarkedet, forretningsetik samt det ydre miljø. Som grundlag for Koncernens standarder og mål anvendes de rammeaftaler, der er etableret af internationale organisationer som for eksempel FN, ILO og OECD vedrørende sikring af etisk ansvarlighed og troværdig handlemåde. De ansatte i Vestas koncernen vil gennem medlemskab af samarbejds- og sikkerhedsudvalg samt i det daglige arbejde forsøge at fremme de principper, retningslinier og procedurer, der er beskrevet i ovennævnte rammeaftaler. Yderligere information om disse aftaler kan findes på www.vestas.com under menupunktet Profil. Vestas møller leveret i 2003 sparer verden for 52.164.000 tons CO 2 Vestas påvirker det eksterne miljø, og miljøforhold har indflydelse på Vestas forretningsmæssige udvikling og på driften af Vestas. Hensyntagen til miljøet er dybt forankret i Vestas. Ud over at levere vindkraftsystemer til produktion af vedvarende energi finder Vestas det naturligt at inddrage hensyntagen til miljø og arbejdsmiljø i sine udviklings- og driftsaktiviteter. Væsentlige påvirkninger af det eksterne miljø fra Vestas produkter omfatter møllernes visuelle indtryk i naturen, emission af lyd fra møller i drift samt ikke-genanvendeligt affald fra nedtagne møller. Vestas har i 2003 deltaget i et projekt, som har fokuseret på nyttiggørelse af udhærdede kompositmaterialer specielt i forbindelse med udtjente møllevinger. Resultatet af dette arbejde betyder, at det nu er muligt at udnytte energien i kompositmaterialerne, samtidig med at mængden, der skal deponeres, reduceres væsentligt. Vestas har leveret 1.812 MW i 2003, som i løbet af deres designmæssige levetid på 20 år vil være med til at spare
Meroicinha siten i Portugal består af 3 stk. V80-2,0 MW møller og 1 stk. V90-3,0 MW mølle. verden for ca. 52.164.000 tons CO 2, set i forhold til elektricitet produceret i Europa, jf. figur 2, idet europæisk elektricitet i gennemsnit udleder 548 gram CO 2 /KWh. 1) Figur 2: Tons CO 2 udledning sparet ved de i 2003 producerede møllers forventede energiproduktion Vestas har driftsmæssigt udpeget affald, energi samt sygefravær og arbejdsulykker som væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold. I relation til driftsaktiviteter arbejder Vestas på at forankre miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet i alle Koncernens selskaber. Vestas miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem omfatter udvikling, fremstilling og opstilling samt servicering af møller efter standarderne ISO 14001 og OHSAS 18001. 50.000.000 40.000.000 30.000.000 20.000.000 Vestas overtog i 2003 Windcast Group AS. I forbindelse med overtagelsen har Vestas foretaget en række kortlægninger af miljø- og arbejdsmiljøforhold, og dette arbejde fortsætter i 2004. 10.000.000 0 5 10 15 20 År I den supplerende beretning Miljøredegørelse på side 88-103 uddybes Vestas arbejde med miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere findes yderligere oplysninger på www.vestas.com under menupunktet Miljø. Forventning om yderligere udbygning af vindkraft Det er Vestas forventning, at udbredelsen af vindkraft vil fortsætte i årene fremover. Det er blandt andet yderligere forbedring af vindkraftens konkurrencedygtighed kombineret med krav om øget forsyningssikkerhed, der skal gøre vindkraft til en af verdens betydende energikilder. Øget fokus på forsyningssikkerhed I sommeren 2003 blev USA og Canada ramt af et nedbrud på elektricitetsnettet, som satte store dele af det nordøstlige Amerika i stå. I Europa blev der sagt, at et så massivt nedbrud ikke kunne ske der, men tre måneder og tre europæiske nedbrud senere var det tydeliggjort, at ændringer er påkrævet for at sikre en stabil leverance af elektricitet. Nedbrudene har ligeledes vist, hvor sårbare elektricitetssystemerne er. Systemerne skal derfor forstærkes, så befolkningen kan være sikker på at få den nødvendige elektricitet på de ønskede og nødvendige tidspunkter. Ledelsesberetning 2003 1) Beregningen er baseret på Opdatering af UMIP-databasen, arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 2002.
Kvalitative sammenligninger af produktionsteknologier baseret på risiko karakteristika Teknologi Produktionsstørrelse Opførelsestid Finansieringsomkostninger/ kwh Operative omkostninger Brændstofsomkostninger Co 2 -udslip Regulativ risiko Gasturbiner Medium Kort Lav Lavt Høj Medium Lav Kul Stor Lang Høj Medium Medium Høj Høj Atomkraft Meget stor Lang Høj Medium Lav Nul Høj Vandkraft Meget stor Lang Meget høj Meget lavt Nul Nul Høj Vind Lille Kort Høj Meget lavt Nul Nul Medium Stempelmotor Lille Meget kort Lav Lavt Høj Medium Medium Brændselsceller Lille Meget kort Meget høj Medium Høj Medium Lav Solceller Meget lille Meget kort Meget høj Meget lavt Nul Nul Lav Kilde: Power Generation Investment in Electricity Markets, OECD/IEA Paris 2003, side 32. Årsagen til det amerikanske nedbrud bliver stadig diskuteret, og The Federal Electricity Reliability Council (FERC) vil på grund af nedbruddet få tilladelse til efter 2007 at indføre en centraliseret overvågning af elektricitetssystemet i USA. En reformering af det amerikanske eletricitetssystem har været diskuteret, men debatten er indtil videre indstillet, da den nye energilov i USA stadig mangler at blive vedtaget. I Europa er der foreløbig ikke nogen overordnet overvågning af de forskellige elektricitetssystemer. Ovenstående nedbrud øger naturligvis fokus på forsyningssikkerhed og dermed den nødvendige udbygning af elektricitetsnettet. Ved at forstærke elektricitetsnettet bliver det lettere at transportere elektricitet over længere afstande frem til forbrugerne. Dette øger muligheden for at transportere vindkraft fra områder med gode vindressourcer til områder med elektricitetsbehov. Dette er positivt for udbygningen af vindkraft, da manglende muligheder for transport af elektricitet har været en af begrænsningerne for etablering af vindkraft i visse dele af verden. Liberalisering af markedet En anden vigtig ændring i elektricitetssystemet er udviklingen mod en liberalisering af markedet. EU er for eksempel på vej mod et fuldt liberaliseret elmarked, hvor udbud og efterspørgsel vil bestemme priser m.v. Et fuldt liberaliseret elmarked øger risikoen for, at udbyderne af elektricitet vælger den billigste og mest kortsigtede produktionsform. For at undgå kortsigtede og uholdbare løsninger ser Vestas en kombination af forskellige former for elproduktion som den optimale løsning, da det blandt andet vil minimere risikoen for en potentiel stigning i brændstofpriser, påvirkninger af miljøet samt dårligere forsyningssikkerhed. Ovenstående skema viser nogle af de valg, som investorer står overfor i et liberaliseret marked. Som det ses af skemaet har vindkraft nogle meget attraktive og lave risikokarakteristika. Et vindkraftværk har kort opførelsestid og kan således hurtigt etableres, når der opstår et energibehov. Driftsomkostningerne er lave og svinger ikke med olie- og gaspriserne, da der ikke er nogen brændselsudgifter. Endvidere udledes ingen CO 2, og der er således ingen forurening. Trods det, at vindkraften er både konkurrencedygtig, ren og vedvarende, er der stadig en række forhold og betragtninger, der kan bremse opstillingen af vindkraftsystemer. Befolkningens holdning til vind Befolkningens holdning til vindmøller består ofte af flere forskellige forhold, herunder hvilken indvirkning vindmøller har på det område, de opstilles i, energiproduktionens miljøpåvirkning samt pris og forsyningssikkerhed set i forhold til fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. For at positionere vind og udbrede kendskabet til vindmøller generelt er Vestas medlem af lokale og internationale vindkraftorganisationer. Stor opbakning til vindenergi Talrige undersøgelser fra forskellige lande viser en massiv opbakning til vedvarende energi herunder vindenergi. Vindkraftsystemer anses af mange mennesker som et yderst brugbart alternativ til konventionel energi, og derfor er der i befolkningen en stor støtte til yderligere udbygning af vindenergi. I Tyskland er ca. 86% af befolkningen positive over for vind og en fortsat udbygning af vindkraft. 2) I for eksempel Frankrig støtter ni ud af ti en yderligere udbygning af vindkraftsystemer. 3) I Australien støtter 95% af befolkningen en yderligere udbygning af vindmøllekapaciteten. 4) 2) Windkraft 2002 - Saubere Energie - Sichere Stromversorgung - Neue Arbeitsplätze, publiceret af Der Wirtschaftsverband Windkraftwerke, marts 2002. 3) Sondage perception de l energie eolienne en France, publiceret af ADEME Synovate Janvier, 2003. 4) National Renewable Energy, publiceret af Australian Wind Energy Association, september 2003.
Figur 3: Er den globale opvarmning og klimaforandringer alvorlige emner, som kræver øjeblikkelig handling? 5% 7% med Scroby Sands offshore vindmølleparken i England bevirker, at vindmøllerne bliver opstillet, så de forstyrrer sælerne mindst muligt i deres yngleperiode. 7) Efterfølgende iværksættes der miljøovervågningsprogrammer, som skal belyse, hvad vindmølleparken rent faktisk har medført af ændringer med hensyn til dyr og planter. Her vil der blandt andet være fokus på, om sælerne søger føde mellem vindmøllerne, ændrer vegetationen og dyrelivet på bunden sig med videre. Sådan en undersøgelse gennemføres blandt andet i forbindelse med North Hoyle offshore parken i England. Undersøgelserne løber i to år efter installeringen af parken. Således vil miljøundersøgelserne omkring North Hoyle projektet strække sig fra 2001-2005. 8) Ja Nej Ved ikke 88% Kilde: Energy: Issues, Options and Technologies, publiceret af Directorate- General for Research, European Commission, december 2002. Tidligere er lignende undersøgelser gennemført blandt andet på offshore vindmølleparken Tunø Knob, der blev opført i 1995. Konklusionen var, at opstilling af vindmøllerne ikke har nogen negativ indvirkning på levevilkårene for de muslinger og fugle, som findes i området. 9) På Horns Rev offshore mølleparken er lignende opfølgende undersøgelser under gennemførelse. Bekymring over global opvarmning Vind den uudtømmelige ressource Opbakningen skyldes blandt andet befolkningens bekymring over den globale opvarmning, hvilket fremgår af ovenstående figur 3, hvor 88% af de adspurgte mennesker i EU mener, at der straks skal tages initiativer til at imødegå klimaændringer. Samme undersøgelse viser, at der er en stor tiltro til, at vindenergien er konkurrencedygtig, da vedvarende energi fremhæves som den mest konkurrencedygtige energikilde i 2050 foran fossile brændstoffer og atomkraft. 5) Minimering af miljøeffekterne I forbindelse med opstilling af vindmøller er der stor fokus på møllernes visuelle indvirkning på omgivelserne samt påvirkningerne på dyrelivet. Der foretages derfor meget omfattende undersøgelser af vindmøllernes indvirkning på miljøet for at sikre, at placeringen vil påvirke naturen og dyrelivet mindst muligt. Ved offshoreprojekter bliver der i forbindelse med projekteringen gennemført en miljøundersøgelse, der foretages over en længere periode for at få det bedste vurderingsgrundlag. Denne miljøundersøgelse belyser alle relevante problematikker i forbindelse med opførelsen af en vindmøllepark, herunder fysiske og biologiske forhold. 6) Som eksempel kan nævnes, at miljøundersøgelsen i forbindelse Vindkraft er et reelt supplement til konventionel energi. Dette skyldes ikke bare den konkurrencedygtige pris, men også det faktum, at det faktiske potentiale for vind er enormt. Med den nuværende teknologi kunne verdens samlede elektricitetsforbrug dækkes mange gange. Det er således ikke vindressourcen, der er til hinder for at gøre vindenergi til en af verdens betydende energikilder. Herved fremstår vindenergien som et meget væsentligt potentielt alternativ til el produceret ved hjælp af fossil brændsel. Endvidere kan vindkraft medvirke til at strække de kendte fossile ressourcer over en længere årrække og samtidig hjælpe til med at stabilisere prisen på konventionel energi. Ledelsesberetning 2003 5) Energy: Issues, Options and Technologies, publiceret af Directorate-General for Research, European Commission, december 2002. 6) For et eksempel på en miljøundersøgelse henvises til www.hornsrev.dk/miljoeforhold 7) www.offshorewindfarms.co.uk/sites/scroby-sands.html 8) North Hoyle Offshore wind farm Environmental statement, publiceret af National Wind Power, februar 2002. 9) Assessing the impact of the Tunø Knob wind park on sea ducks: the influence of food resources, publiceret af Miljø- & Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, februar 1999.
Vestas anser det for realistisk, at vindkraftens andel af verdens elproduktion vil stige til ca. 5% i løbet af ca. 10 år. Figur 4: % 5 4 3 2 1 0 Vindkraftens andel af verdens elektricitetsproduktion 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Vestas beregninger er baseret på følgende forudsætninger: En gennemsnitlig årlig vækstrate i vindkraft på 25%, en gennemsnitlig årlig vækstrate i verdens elektricitetsproduktion på 2,67% i 2000-2010 og 2,47% i 2011-2020 (kilde: World Energy Outlook 2002, udgivet af The international Energy Agency, 2002), og en forøgelse i den gennemsnitlige kapacitetsfaktor for den akkumulerede installation af vindkraft fra 23% i 2003 til 35% i 2013. År Vækstscenarier for vindkraft Vindkraft er den energikilde, som har oplevet den største vækst gennem de seneste 10 år med årlige vækstrater på gennemsnitlig mere end 35%. 10) Vestas mener, at der også i perioden frem til 2020 vil være en meget høj vækst, da der er en fortsat stigende efterspørgsel efter elektricitet samtidig med, at der er en stadig stigende fokus på konkurrencedygtig, ren og vedvarende energi. Eftersom vandkraft har nået sit maksimale potentiale i mange OECDlande forventes stigningen i vedvarende energi at komme hovedsageligt fra vindkraft, da denne energikilde er den af de vedvarende energikilder, som i dag er den mest konkurrencedygtige i forhold til energi fremstillet ved hjælp af fossil brændsel. 11) Figur 4 illustrerer Vestas store forventninger til, hvordan udbygningen af vindkraft vil fortsætte. Ved udgangen af 2002 dækkede vindkraft ca. 0,5% af verdens samlede produktion af elektricitet. 12) Vestas anser det for realistisk, at vindkraftens andel af verdens elproduktion vil stige til ca. 5% i løbet af ca. 10 år. Dette vil i henhold til prognoser for verdens samlede elforbrug betyde, at en gennemsnitlig årlig vækstrate på over 25% i installeret MW-vindkraft er realistisk. 10) World Market Update 1997, publiceret af BTM Consult ApS, marts 1998. World Market Update 2002, publiceret af BTM Consult ApS, marts 2003. 11) World energy outlook 2002, publiceret af International Energy Agency, 2002. 12) World Market Update 2002, publiceret af BTM Consult ApS, marts 2003.