VELKOMMEN TIL BOTILBUDDET MARIENLYST Marienlystvej 11 7800 Skive 1
Historie Gigtplejehjemmet blev opført i 1978 af Gigtforeningen, og var en selvejende institution indtil 2001, hvor den overgik til Skive Kommune. I halvfjerdserne og firserne optog man beboere fra hele landet til trænings og behandlingsophold og der var dengang 54 pladser på plejehjemmet Efterhånden fik Skive Kommune brug for flere plejehjemspladser og overenskomsten mellem plejehjemmet og kommunen gav Skive Kommune ret til at bruge alle pladserne. I 2001 blev Gigtplejehjemmet en kommunal institution. I 2009 var der et øget behov for boliger til yngre borgere med erhvervet hjerneskade. Set i sammenhæng med de midlertidige pladser til bl.a. genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade besluttede politikerne at opføre 24 boliger målrettet denne gruppe borgere. Disse 3 fløje med 8 boliger i hver blev taget i brug i januar 2011, hvor også daværende beboere fra botilbuddet i Thinggade flyttede til Botilbudet Marienlyst Boligerne udlejes af Socialt Boligbyggeri, ved Boligkontoret, Skive Salling Fjends. Nordbanevej 2E, 7800 Skive tlf. 97522999 Værdigrundlag: Botilbudet Marienlyst ligger tæt ved fjorden i et naturskønt område. Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe, som sætter fokus på individuelle hensyn i en kreativ, tryg og humoristisk hverdag. 2
Indflytning I den fløj, hvor du skal bo, vil du blive modtaget af personalet og vist til rette i dit nye hjem. Du vil fremover have en kontaktperson, som vil være dig til hjælp med alt det praktiske og som også vil være din kontakt til myndighederne og din familie, samt hjælpe dig med at planlægge din hverdag. Noget af det første der skal på plads, er en velkomstsamtale, hvor vi skal lære hinanden at kende og hvor vi vil lytte til dine ønsker og tanker om fremtiden her på stedet. Det er under den samtale, administrationsaftaler og døgnrytme/ugeskema bliver indgået og aftalt. Der vil være et møde mellem dig, din familie, kontaktperson og sagsbehandler hvor den aktuelle behov for hjælp aftales og der udarbejdes handleplan og serviceskema herefter. Denne revideres 2 X årligt eller efter behov. Der bevilges hjælp efter 83 praktisk hjælp og 85 social pædagogisk støtte der kan forbedre eller fastholde dit funktionsniveau. Desuden kan der bevilges dagtilbud efter 104 samt ledsagelse til forskellige fritidsaktiviteter såfremt man er berettiget til det. Boligen Lejligheden er dit private hjem og det er vigtigt for dig, at du indretter dig så du kan fastholde dit tidligere liv. Vi har imidlertid brug for at der er plads til at kunne yde dig den hjælp du har brug for, så vi beder dig om at tage hensyn til at personalet kan komme til og overholde anbefalinger fra arbejdstilsynet. Forsikringer og licenser betaler du selv og du beholder ligeledes sædvanlig læge og tandlæge. Boligydelser og varmehjælp søges på vanlig vis, ligesom forbrugsaflæsning af el vand og varme. Ved fraflytning er det familiens ansvar at opsige lejligheden ved Socialt Boligbyggeri og sørge for rengøring før syn af lejlighed. Viceværten foretager måleraflæsning på dagen for ny indflytning. 3
Telefon Hvis du har fastnettelefon skal du selv melde flytning til dit telefonselskab. Energi Midt har deres tilbud lagt ind i lejlighederne. Botilbuddets tlf. numre er: NORD gruppe 1 9915 6721 NORD gruppe 2 9915 6724 NORD gruppe 3 9915 6727 Distriktsleder Ingrid Stavnsgaard 9915 6700 Administration Tove Jørgensen 9915 6702 Vicevært: Telefontid mandag fredag Kl. 8.30 9.00 tlf. 97 51 21 99 Det er viceværten der servicerer lejligheder og fællesrum. Fjernsyn og radio Der er TV, DVD, CD-afspiller og radio i fællesrummene, dine egne apparater betaler du licens for som hidtil. Der er mulighed for en af to antenne pakker, fra Energi Midt og internet forbindelse. En lille pakke med 16 kanaler og en stor med 26 kanaler. Kost: Omfatter alle måltider (incl. mellemmåltider), du kan vælge hele eller dele af pakken. Det varme mad tilberedes af køkkenassistenter, resten af maden tilberedes i fælleskøkkenet i gruppen af henholdsvis køkkenassistent og øvrig personale. Fuld kost 3170 kr pr. måned. Dagspriser på øvrige: morgen: 14,25 kr, frokost: 26,25 kr, middag: 48,25 kr mellemmåltider: 15,75 kr Alle priser reguleres årligt og godkendes af Skive byråd. Der må ikke nydes alkohol i fællesrummene. Vask: Personalet hjælper med at vaske dit tøj såfremt det er en del af bevillingen, men pårørende er også velkomne til at hjælpe. Det anbefales at have egen vaskemaskine. Vask i bryggers sker mod betaling. 4
Kiosk Vi råder over en lille kiosk, der fører alm. kioskvarer og modtager bestillinger. Der er åbent hver formiddag fra 10.30-11.00, men køb kan også foregå ved henvendelse til adm. medarbejdere udenfor åbningstiden. Havestuen Beboerne kan leje havestuen til privat fest for 300 kr. Der er mulighed for leje af porcelæn og dug, hvis man selv leverer forplejning. På hverdage kan der bestilles forplejning i det store køkken på centeret. Bussen Afventer ensartede regler på området for brug og betaling af fælles bus. Bussen skal bookes i kalenderen i koordinatorkontor. Daglig rytme. Det er selvfølgelig dig selv, med de livsværdier du har, der sætter dagsordenen for din hverdag, men fællesskabet med andre er stimulerende og berigende. Derfor opfordres du til at tage aktiv del i de tilbud, som gives og som måtte fremkomme ved beboernes egne initiativer. Fællesrummene er gode mødesteder til alle slags sammenkomster. Weekends er stilledage. Kirkebilen kan bestilles, hvis du ønsker at komme til gudstjeneste i Resen Kirke på søn- og helligdage. Der er gudstjeneste i havestuen på Plejecentret hver anden torsdag ved pastor Morten Rydal fra Hem. Fodterapeut og frisør kommer på bestilling mod betaling. 5
Aktiviteter Hver måned udarbejdes en aktivitetskalender afstemt årstidernes begivenheder, disse aktiviteter foregår overvejende i plejecenteret, men beboerne i botilbudet er velkomne til at deltage i den udstrækning de har lyst og mulighed for det. I de enkelte grupper arrangeres forskellige oplevelser, både af medarbejdere og pårørende/frivillige. Frivillige Plejecenter Marienlyst har tilknyttet et antal frivillige hjælpere som træder til ved forskellige arrangementer og som ledsager os på udflugter. Tilsyn Botilbudet er underlagt det kommunale uvarslede tilsynsbesøg der udføres af det private firma: REVAS 1 X årligt. Tilsynet kan foregå på alle ugedage og hele døgnet, dog oftest i dag- og aftentimer hvor der er mulighed for kontakt med beboere, medarbejdere og evt pårørende. Pårørende Der er på alle måder et tæt samarbejde med pårørende i det omfang beboerne ønsker det. 6
Tjekliste ved indflytning Seng dyne pude sengelinned etc. Sengetæppe Natlampe Natbord Sofa sofabord Hvilestol Spisebord stole TV radio Kaffemaskine el-kedel Kaffe- og spisestel glas bestik Opvaskebalje og børste Viskestykker karklude Håndklæder vaskeklude Eventuelt en mikrobølgeovn Kande med låg til drikkevarer Lamper ved sofa- og spisebord Snavsetøjskurv Wc-børste Affaldsspand til badeværelse Affaldsposer Miljøvenlige rengøringsmidler Støvsuger Gulvspand, gulvskrubbe og klude Rigeligt med undertøj Sæbe, svampe, tandpasta m.m. Termometer Neglesaks Neglebørste Barbergrej Vat/vatpinde Hæfteplaster Forsikringer Hjælpemidler Husk også at melde flytning til folkeregistret. 7
UDSIGTEN FRA MARIENLYST Nord for Skive, i udkanten af Resen, på grænsen mellem land og by, og med det, der engang var herregården Marienlyst, som nærmeste nabo, ligger,. Marienlyst Centeret. Marienlystvej 11, 7800 Skive Distriktstleder: Ingrid Stavnsgaard tlf. 99156700 Pjecen kan ses på www.skive.dk under plejeboliger 8