Lagtingslov nr. 17 af 31. marts 1976 om Færøernes postvæsen, som senest ændret ved lagtigslov nr. 86 af 13. juni 1995

Relaterede dokumenter
Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed

Anvendelsesområde. I medfør af X, X, og X i inatsisartutlov nr. xx. af xx. xx 20xx om post, fastsættes:

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 24. juni 2011 om POST Greenlands befordringsforpligtelse og eneret m.v.

Forslag til landstingsforordning nr. nr. 8 af 14. november 2004 om post

Breve Udland. POST Greenland Forretningsbetingelser pr. 1. maj 2019

Pakker Indland. POST Greenland Forretningsbetingelser pr. 1. maj 2019

1.3 Vægt En Postpakke til udlandet må maksimalt veje 20 kg. Pakker til Danmark må dog veje 35 kg.

Bekendtgørelse om en udligningsordning til finansiering af befordringspligten

ANMELDELSE OM INDSAMLING i. h. t. lov om offentlige indsamlinger

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

Bekendtgørelse om ferie

I medfør af 3, stk. 5, og 42, stk. 7, i lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling fastsættes:

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Interne auktioner i postvæsenet

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Bemærkninger til forslag til Inatsisartutlov. Almindelige bemærkninger

Breve Indland POST Greenland Forretningsbetingelser pr. 1. maj 2019

Almindelige vilkår og betingelser vedrørende flytning og transport

ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER FOR. MM Multiservice v / Mikael Andersen

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13.

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling

Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is

27. september 2010 EM 2010/29. Forslag til: Inatsisartut lov nr. xx af xx. xxxx 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling

Adresseløse forsendelser (reklamer) POST Greenland Forretningsbetingelser pr. 1. maj 2019

Bekendtgørelse af lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)

VEDTÆGTER FOR GRÆSTED VANDVÆRK

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

2008/1 LSV 6 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december Forslag.

Bekendtgørelse for Grønland vedrørende oplysning om fortrydelsesret i henhold til lov om visse forbrugeraftaler

FairKurer Forretningsbetingelser 2010/3 Side 1

Bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer

SØNDERJYSK WEEKENDKURER

BEK nr 1385 af 11/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017

VEDTÆGTER. for. Kornproducenternes Kvalitets-Kornformidling A/S. CVR-nr

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Landstingslov nr. 8 af 31. oktober 1987 om stempelafgift

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Bekendtgørelse af lov om planteskadegørere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Bekendtgørelse af lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

Bekendtgørelse af lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven)

SKADESANMELDELSE DET DANSKE ADVOKATSAMFUNDS ERSTATNINGSFOND A-AFDELING. om tab, lidt ved en advokats eller dennes personales uretmæssige forbrug

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1.

Bekendtgørelse af lov om mortifikation af værdipapirer

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet

Bekendtgørelse om vagtvirksomhed 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Vedtægter. for MCH A/S. CVR nr Anmelder: Advokat Jørgen Quade Andersen Møllegade 1 c 7400 Herning Tlf J. nr.

Bekendtgørelse om betingelserne for officiel notering af værdipapirer 1)

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

UDKAST VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr Jesper Bierregaard

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Almindelige Bestemmelser

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION

Bekendtgørelse af lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.

Forslag. Til lovforslag nr. L 226 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj til

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bestyrelsens forslag til tilrettede vedtægter. Fremlagt til vedtagelse på ordinær generalforsamling onsdag den 25. april 2018

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

Lov om Hav- og Fiskerifonden1)

Bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler 1)

Frankeringsservice aftale

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1)

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

EM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GJERRILD NORDSTRANDS VANDVÆRK. Navn og beliggenhed

for Antenneforeningen Tolveren 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Foreningens navn er Antenneforeningen Tolveren.

1. Indledning og lovgrundlag

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR TEAM TRUCK APS GÆLDENDE FOR ERHVERVSKØB

Lovgrundlaget for udbetaling af tilskud til disse kandidatlister er nedenstående to love:

"Kapitel 1. Anvendelsesområde, inddrivelse med videre".

Forslag. Lov om forretningshemmeligheder 1)

Danske Fragtmænd. Forretningsbetingelser. for lagerhotel

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

og MyPack Home Priszone Udland inkl. Færøerne og Grønland Norge Norge Øvrige Europa Maks. vægt 2 kg 35 kg 20 kg 20 kg L = 175 cm og L+O = 300 cm

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag

for C V R N R

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Frankeringsservice aftale

Hammerum Vand A.m.b.a

Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer 1)

Håndtering af varer til reparation. Indhold: Reparationsgenstande

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf Fax

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER. For ydelser leveret af Adplus ApS Skt. Anna Gade Aarhus C

VEDTÆGTER FOR GYRSTINGE VANDVÆRK

Transkript:

Lagtingslov nr. 17 af 31. marts 1976 om Færøernes postvæsen, som senest ændret ved lagtigslov nr. 86 af 13. juni 1995 Kapitel 1. Formål og organisation. Kapitel 2. Finansielle forhold. Kapitel 3. Eneretten. Kapitel 4. Rådighedsret. Kapitel 5. Ekspedition. Kapitel 6. Posttaksterne. Kapitel 7. Befordring. Kapitel 8. Udlevering. Kapitel 9. Erstatning. Kapitel 10. Strafferegler. Kapitel 11. Bemyndigelsesregler. Kapitel 12. Ikrafttrædelse. Kapitel 1. Formål og organisation. 1. Færøernes Postvæsen er en institution under Færøernes Landsstyre. Stk. 2. Postvæsenets opgave er: 1. at dække landets behov for post- og pengebesørgelse indenlands og mellem Færøerne og udlandet, 2. at være en tjenesteydende virksomhed, og i videst muligt omfang drevet ud fra forretningsmæssige principper, 3. at indrette sig efter samfundets udvikling og påtage sig udvidet virksomhed, når forholdene taler for det, 4. på bredt grundlag at samarbejde med strandfærdslen, telefonvæsenet, oppebørselskontoret og andre offentlige institutioner. 2. Landsstyret ansætter postvæsenets direktør, som varetager ledelsen af postvæsenet. Stk. 2. Landsstyret ansætter og afskediger efter indstilling fra postvæsenets direktør afdelingsledere efter behov. Stk. 3. Postvæsenets direktør ansætter og afskediger de øvrige ansatte efter forhandling med den pågældende afdelingsleder. Stk. 4. Antallet af funktionærer fastsættes af landsstyret. Funktionærerne aflønnes og virker efter regler fastsat af landsstyret, hvor der ikke findes lovregler. 3. Alle planer om udbygning, omordning og nyordning af postvæsenet udarbejdes af postvæsenet i samråd med landsstyret og skal godkendes af landsstyret, inden de gennemføres. Kapitel 2. Finansielle forhold. 4. 1) (ophævet) 5. Postvæsenet fører sit regnskab, som skal revideres af autoriseret revisor og derefter godkendes efter reglerne for offentlige regnskaber. Stk. 2. 1) Finans-, drifts- og anlægsbudget for postvæsenet udfærdiges hvert år og indsendes til landsstyret.

Kapitel 3. Eneretten. 6. Postvæsenet har eneret at indsamle, befordre og omdele lukkede forsendelser og kort, der kan postbesørges, og som indeholder skriftlige meddelelser, herunder trykte meddelelser udfyldt med skrift, dog ikke åbne følgedokumenter vedrørende forsendelser, f.eks. fakturaer og konnossementer. Stk. 2. Det er ikke tilladt andre end postvæsenet i erhvervsmæssigt øjemed at indsamle, befordre og omdele brevforsendelser forsynet med navn. Stk. 3. Undtagelser fra disse regler kan meddeles af landsstyret. 7. Postvæsenet har eneret til at benytte bomærke. Stk. 2. Kasser, der kan forveksles med postvæsenets brevkasser, må ikke anbringes på gade, vej eller andre steder, hvortil offentligheden har almindelig adgang. 8. Det er ikke tilladt personer, der er ansat ved postvæsenet, at give uvedkommende underretning om andres benyttelse af postvæsenet eller at give uvedkommende lejlighed til selv at skaffe sig sådan oplysning. Stk. 2. Hemmeligholdelsespligten vedvarer, efter at den pågældende er ophørt med at være ansat ved postvæsenet. Kapitel 4. Rådighedsret. 9. Postvæsenet kan åbne en forsendelse for at få den ekspederet, hvor det ikke på anden måde er muligt at finde frem til afsender eller modtager. Stk. 2. Postvæsenet kan undersøge, om en forsendelse opfylder betingelserne for at blive ekspederet til nedsat pris. 10. Afsenderen kan forlange en forsendelse tilbageleveret eller ændre adresseringen, indtil den er afleveret eller anmeldt modtageren. Kapitel 5. Ekspedition. 11. Postvæsenet ekspederer adresserede brevforsendelser, adresserede pakker og postanvisninger. Stk. 2. Brevforsendelser og pakker kan sendes recommanderet eller med angiven værdi. Stk. 3. Når der indlægges rede penge i brevforsendelser skal forsendelserne sendes recommanderet eller med angiven værdi. 12. Postvæsenet ekspederer ligeledes blade og tidsskrifter. Stk. 2. Postvæsenet kan påtage sig andre ekspeditioner, f.eks. ekspedition af postopkrævninger, postindkasseringer, omdeling af adresseløse forsendelser og bøger. 13. Postvæsenet udfører giroforretninger. 14. Forsendelser mellem Færøerne og udlandet ekspederes efter reglerne i de internationale konventioner, som er gældende for Færøerne. Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke er fastsat bestemmelser i de internationale konventioner, gælder bestemmelserne i denne lov. 15. Følgende forsendelser kan ikke ekspederes af postvæsenet: a. forsendelser, der indeholder genstande, hvis udbredelse er forbudt, jfr. 16,

b. forsendelser, på hvis ydre er anført noget ulovligt, usømmeligt eller fornærmende, c. forsendelser, som det kan være forbundet med fare at befordre, som lugter ilde, eller hvis befordring på anden måde er forbundet med væsentlig ulempe, d. forsendelser til udlandet, når ekspeditionen er forbudt i henhold til internationale konventioner, som er gældende for Færøerne, e. forsendelser til udlandet, når det i bestemmelseslandet er forbudt at indføre eller udbrede indholdet. 16. Postvæsenet kan kræve, at afsenderen eller eventuelt adressaten åbner en forsendelse og undersøger den, medens en funktionær ved postvæsenet er til stede, når postvæsenet har mistanke om, at forsendelsen ikke kan postbesørges. Kapitel 6. Posttaksterne. 17. 1)2) Landsstyret fastsætter posttaksterne for: Brevforsendelser med tilskrift, pakker på Færøerne, aviser og tidsskrifter. Stk. 2. Postvæsenet fastsætter alle andre posttakster. Stk. 3. Det skal tilstræbes at taksterne fastsættes efter forretningsmæssige principper. 18. Frankering af postforsendelser kan ske ved 1. gyldige færøske frimærker, som er udgivet af Færøernes Postvæsen, og som er påtrykt eller påklæbet forsendelsen. 2. aftryk fra maskiner, der er officielt godkendt og under postvæsenets kontrol, når afsenderen har fået tilladelse hertil af postvæsenet. Stk. 2. Postvæsenet kan fastsætte nærmere regler om frankering af og takst for visse forsendelser. Stk. 3. Landsstyret kan i bekendtgørelse meddele tilladelse til portofri befordring af: a. Blindeforsendelser, b. forsendelser til, fra og mellem postmyndigheder, og c. post, som ekspederes portofrit i den internationale posttjeneste i henhold til international konvention. 19. Portoen for en forsendelse skal betales forud for eller ved forsendelsens indlevering, og afsenderen har pligt til at betale manglende porto, der ved en fejltagelse ikke er blevet krævet ved forsendelsens indlevering, ligesom han har pligt til at betale påløbende porto. 20. 1) Postvæsenet kvitterer for indlevering af rekommanderede forsendelser, pakker, forsendelser med angiven værdi og pengeforsendelser. Kapitel 7. Befordring. 21. Den, der udfører regelmæssig befordring på Færøerne eller fra Færøerne til udlandet, er pligtig til på postvæsenets regning at medtage post til og fra de posthuse og postudvekslingssteder, der ligger ved ruten. Kapitel 8. Udlevering. 22. Forsendelserne udleveres til adressaten eller til den, han har givet fuldmagt til at modtage

forsendelser. Stk. 2. Postvæsenet kan fastsætte nærmere regler for forsendelsers udlevering. 23. 1) Postvæsenet skal kræve kvittering for udlevering af rekommanderede forsendelser og forsendelser med angiven værdi samt for udbetaling af beløb. 24. Genstande, der ikke har kunnet postbesørges og heller ikke har kunnet tilbageleveres til afsenderen, realiseres efter forudgående bekendtgørelse til fordel for postvæsenet. Stk. 2. Landsstyret fastsætter nærmere regler herom. 25. Postvæsenet kan tilbageholde en forsendelse eller dens indhold, indtil en bøde, en erstatning eller manglende porto vedrørende denne forsendelse er betalt. 26. Postvæsenet ejer de blanketter med påklæbede frimærker, som har været benyttet til postens ekspedition. Kapitel 9. Erstatning. 27. Postvæsenets erstatningspligt er begrænset til det, der er anført nedenfor. Stk. 2. Postvæsenet er ansvarlig for en forsendelse, fra den er modtaget af postvæsenet, til den er rigtigt afleveret efter adressen. Stk. 3. Postvæsenet er ansvarligt for ekspeditioner ifølge 12, stk. 2 og 13 på samme måde som anført nedenfor. 28. Hvis en forsendelse med angiven værdi er bortkommet eller beskadiget, eller dens indhold helt eller delvis er gået tabt, erstattes skaden, dog ikke ud over den angivne værdi. Stk. 2. Hvis en forsendelse indeholder værdipapirer, der kan mortificeres, kan postvæsenet gøre sin erstatningsudredelse afhængig af, at det får overdraget ejendomsretten over et tilsvarende beløb af de pågældende værdier. Stk. 3. Der ydes ingen erstatning, hvis det konstateres, at forsendelsens værdi i bedragerisk hensigt er angivet med et højere beløb end indholdets virkelige værdi. 29. 1) Hvis en rekommanderet brevforsendelse er bortkommet, ydes der en godtgørelse, som fastsættes af postvæsenet. Stk. 2. Hvis en rekommanderet brevforsendelse er blevet beskadiget, eller dens indhold helt eller delvis er gået tabt, erstattes skaden, dog ikke ud over et beløb, som ydes for en bortkommet rekommanderet brevforsendelse. Stk. 3. For rekommanderede pakker, som er bortkommet eller beskadiget, erstattes skaden, dog højst et beløb, som fastsættes af postvæsenet. 30. For en almindelig pakke, der er bortkommet eller beskadiget, eller hvis indhold helt eller delvis er gået tabt, erstattes skaden, dog højst et beløb, som fastsættes af postvæsenet. 1) Stk. 2. Postvæsenet kan bestemme, at der ikke ydes erstatning for rede penge, kostbarheder eller lignende, der er sendt i almindelige pakker. 31. 1) Postvæsenet er ansvarligt for indbetalte beløb efter postanvisning og postgiro, indtil beløbet er rigtigt fremkommet til modtageren. Stk. 2. Beløbet erstattes fuldt ud, hvis det er udbetalt til uret modtager under sådanne omstændigheder, at den urigtige udbetaling må tilregnes postvæsenet.

32. 1) Hvis en ekspresforsendelse forsinkes mere end 6 timer på grund af forsømmelse fra postvæsenets side, erstattes det tab, der derved er forvoldt med et beløb, som postvæsenet fastsætter. 33. Hvis en pakkes indhold beskadiges, og dette bevislig skyldes forsinket besørgelse ved forsendelse fra postvæsenets side, ydes erstatning efter reglerne i 28-30. 34. For forsendelser til og fra udlandet ydes erstatning efter de postaftaler, der er indgået med vedkommende poststyrelse. Stk. 2. Hvis en forsendelse fra Færøerne til udlandet på færøsk postområde eller postskib er bortkommet eller beskadiget, eller dens indhold helt eller delvis er gået tabt, ydes der erstatning som for indenlandske forsendelser, hvis afsenderen derved stilles gunstigere. Stk. 3. Hvis en forsendelse fra udlandet til Færøerne bliver beskadiget under postbesørgelse efter toldbehandling, kan erstatning ligeledes ydes efter de samme regler som for indenlandske forsendelser, hvis adressaten derved stilles gunstigere. 35. Erstatningskravet tilkommer afsenderen. Stk. 2. Hvis adressaten har modtaget forsendelsen, tilkommer erstatningskravet ham. 36. Erstatningen omfatter alene den bortkomnes ting værdi eller den værdiforringelse, den beskadigede ting har lidt. Stk. 2. Ved beregningen af en forsendelses værdi eller værdiforringelse lægges omsætningsværdien på tidspunktet for skadens opståen til grund, og der ydes ikke erstatning for tabt fordel, afsavn, kurstab eller andre indirekte følger af skaden. Stk. 3. Erstatning for forsinkelse af ekspresforsendelser i henhold til 32 er ikke omfattet af bestemmelsen i denne paragraf. 37. Postvæsenet kan bestemme, at der ydes et rentetillæg for erstatningsbeløb beregnet fra tidspunktet fra skadens opståen, og ydelsen af rentetillægget kan begrænses til beløb over en vis størrelse. 38. Hvis en forsendelse er bortkommet, erstattes tillige den porto, der er betalt for forsendelsens besørgelse. Stk. 2. Den betalte porto godtgøres ligeledes, når en forsendelse er beskadiget, eller dens indhold helt eller delvis er gået tabt, og dette har givet anledning til, at den må tilbagesendes som uanbringelig. 39. Postvæsenet har ikke erstatningspligt, når skaden skyldes indholdets beskaffenhed eller en uhensigtsmæssig indpakning, og ej heller, når der ikke er ydre beskadigelse af segl på forsendelsen eller indpakning, der står i forbindelse med indholdets beskadigelse eller bortkomst. 40. Postvæsenet har ikke erstatningspligt for bortkomne forsendelser og beløb, når der ikke kan forelægges postkvittering, medmindre indleveringen eller indbetalingen fremgår af postvæsenets bøger, eller der på anden måde kan føres fuldt bevis på den. 41. 1) Postvæsenets erstatningspligt ophører, når kravet ikke er anmeldt for postvæsenet inden et år efter forsendelsens indlevering, for postanvisninger og postgiroforsendelser dog inden 2 år efter, at beløbet er indbetalt. 42. Postvæsenet kan yde erstatning efter lovgivningens almindelige erstatningsregler i enkelte tilfælde, hvor skaden er opstået under ganske særlige omstændigheder, og anvendelse af bestemmelserne i 27-41 skønnes urimelig.

Kapitel 10. Strafferegler. 43. Overtrædelse af bestemmelserne i 6 sraffes med bøde og herudover skal porto betales for den forsendelse der er ulovligt besørget. Stk. 2. Bøden kan efter omstændighederne pålægges den, der har påtaget sig den ulovlige besørgelse, afsenderen eller dem begge. 44. Overtrædelse af 7 straffes med bøde. 45. Overtrædelse af bestemmelsen i 11, stk. 3 staffes med bøde, og bøden fastsættes til en femtedel af det pengebeløb, der ulovligt er lagt i brevforsendelsen, dog højst 100 kr. 46. Overtrædelse af bestemmelserne i 14 straffes med bøde, hvis lovovertrædelsen ikke efter sin beskaffenhed medfører højere straf. 47. I tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde på 2.000 kr., kan postvæsenet tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retsforfølgning, hvis han erkender sig skyldig i lovovertrædelsen og erklærer sig rede til at betale den bøde, der er anført i tilkendegivelsen, indenfor den angivne frist. Stk. 2. Fristen for betaling af bøden kan efter anmodning forlænges. Stk. 3. Bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager anvendes, når den tilkendegivelse, der er nævnt i stk. 1, afgives. Stk. 4. Hvis bøden bliver betalt i rette tid, eller hvis den bliver inddrevet eller afsonet, bortfalder yderligere forfølgning. Kapitel 11. Bemyndigelsesregler. 48. Landsstyret kan bemyndiges til ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om postvæsenets virksomhed m.v. i henhold til denne lov. Kapitel 12. Ikrafttrædelse. 49. Denne lov træder i kraft 1. april 1976. Stk. 2. _Postlov nr. 288 af 9. maj 1919 ophæves og lov nr. 110 af 30. maj 1927 _om styrelsen af post- og telegrafvæsenet ophæves for så vidt angår postvæsenet. 1) Ændret ved lagtingslov nr. 113 af 22. december 1989. 2) Ændret ved lagtingslov nr. 86 af 13. juni 1995. 2 i denne lov er sålydende: Denne lov træder i kraft olajdag 1995.