Regnskab 2010 Bilag til årsrapport

Regnskab 2010 Bilag til årsrapport

Værebro Å

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Regnskabspraksis...3 Målopfølgning...9 Miljøcenteret... 11 Bygge- og plancenteret... 13 Center for Borgerservice... 15 Ældrecenteret... 17 Sundhedscenteret... 21 Jobcenteret... 29 Skolecenteret... 31 Institutionscenteret... 33 Familiecenteret... 35 Kultur- og fritidscenteret... 37 Ledelses- og udviklingscenteret... 39 Økonomicenteret... 41 Personalecenteret... 43 IT-centeret... 45 Redningsberedskabet... 47 Investeringsoversigt...49 Bemærkninger til investeringsoversigt...57 Økonomiudvalget... 59 Teknik- og Miljøudvalget... 62 Planudvalget... 64 Socialudvalget... 65 Skoleudvalget... 66 Familieudvalget... 67 Kultur- og fritidsudvalget... 68 Nettooverførsler...69 Drift... 71 Anlæg... 73 Specialregnskaber...75 Affaldshåndtering... 78 Ekstern byggemodning omkring Gl. Ølstykke... 82 Kirkeregnskab...83 Leasingforpligtelser...87 Renteswap...93 Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser...97 Omkostningskalkulationer...103 Afskrivninger...107 Værdiansættelser...111 Hovedoversigt til regnskab...115 Regnskabssammendrag...117 Regnskabsoversigt...121 Bevillingsoversigt drift...195 Bevillingsoversigt - anlæg...197 Finansiel status...203 Tværgående artsoversigt...207 1

2

Regnskabspraksis Regnskabspraksis 3

Regnskabspraksis 4

Regnskabspraksis Regnskabspraksis for Egedal Kommune Indledning Årsregnskabet for Egedal Kommune aflægges i overensstemmelse med budget- og regnskabssystem for kommuner. I henhold til disse regler skal der udarbejdes et udgiftsregnskab, et omkostningsregnskab og øvrige oversigter og redegørelser. Hver af disse skal indeholde en række nærmere definerede opgørelser og oversigter. Problemstillingerne i forbindelse med den anvendte regnskabspraksis retter sig primært mod omkostningsregnskabet og indeholder bl.a. en beskrivelse af de af Egedal kommune trufne valg af regnskabspraksis, der ligger inden for budget- og regnskabssystemets muligheder. Generelt om indregning og måling Generelt har Egedal Kommune valgt at anvende transaktionstidspunktet som grundlag for registrering af indtægter og udgifter. I forhold hertil er der en række præciseringer som er beskrevet nedenfor. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i indtjeningsåret, forudsætningen er dog, at indtægten kan opgøres. I modsat fald indgår indtægten det følgende år. Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret. I forhold til køb og salg af fast ejendom sker registrering af købet og salget på overtagelsesdagen med mindre, der ved overtagelsesdagen fortsat er betingelser, som med relativ stor sandsynlighed kan bevirke at handelen ikke gennemføres. Værdipapirer og kapitalandele Børsnoterede obligationer og aktier måles til dagsværdi (kursværdi) på balancedagen. Ikkebørsnoterede værdipapirer måles til andel af indre værdi i henhold til senest godkendte årsrapport for pågældende selskab o.l. Værdiregulering af værdipapirer sker via egenkapitalen. Realiserede tab og fortjenester opgøres som forskellen mellem salgssum og bogført værdi pr. seneste 1. januar og registres via resultatopgørelsen. Finansielle gældsforpligtelser Finansielle gældsposter indregnes til restgæld. Eventualforpligtelser herunder afgivne garantier Afgivne garantier indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser. Forpligtelser anføres i årsregnskabet under fortegnelse over eventualforpligtelser. 5

Regnskabspraksis Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver kan være såvel erhvervede som internt oparbejdede. Typisk vil der være tale om udviklingsomkostninger fx investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter samt patenter, rettigheder eller licenser. Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris. Kostprisen for erhvervede aktiver opgøres som anskaffelsesprisen. Det enkelte immaterielle aktiv skal optages i anlægskartoteket når det har en samlet værdi på mindst 100.000 kr. Internt oparbejdede aktiver opgøres til kostpris for køb med tillæg af direkte løn og indirekte udviklingsomkostninger. Aktiverede immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Ikke operative aktiver som fx arealer til rekreative, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål samt infrastrukturelle aktiver som fx veje værdiansættes ikke. Der foretages ikke afskrivning på følgende aktiver: Grunde Grunde og bygninger bestemt til videresalg Aktiver under udførelse Afskrivningsgrundlag Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Med hensyn til afskrivningsgrundlaget er der nedenstående tilføjelser: Ved bygninger der anvendes til flere formål, er afskrivningen registreret på det område, der er hovedformålet med bygningsanvendelsen Maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar optages i anlægskartotek og afskrives når det enkelte aktiv har en kostpris på over kr. 100.000 Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Forbedringsudgifter sidestilles med anskaffelser, mens vedligeholdelsesudgifter anses som driftsudgifter. Forbedringsudgifter i form af renoveringer, tilbygninger og udvidelser registreres sammen med det oprindelige aktiv, eller opføres særskilt i anlægskartoteket. Hvorvidt renoveringen, tilbygningen eller udvidelsen registreres særskilt eller sammen med det oprindelige aktiv, afhænger af om tilgangens afskrivningsprofil afviger fra det oprindelige aktivs afskrivningsprofil. Afskrivningernes størrelse Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Bygninger anvendt til administrative formål (Rådhuse mv.) 45-50 år Bygninger anvendt til serviceydelser (Skoler, SFO, daginstitutioner, idrætsanlæg mv.) 25-30 år Diverse øvrige bygninger (kiosker, pavilloner, parkeringskældre mv.) 15 år. 6

Regnskabspraksis Indretning af lejede lokalers indretning afskrives over 10 år eller over lejekontraktens varighed. Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Tekniske anlæg, ledninger og stikledninger 75 år (anskaffet før 1980) eller 100 år (anskaffet efter 1980) Forsinkelsesbassiner mv. 50 år Pumpestationer mv. 20 år Øvrige tekniske anlæg mv. 20-30 år Maskiner 10-15 år Specialudstyr 5-10 år Transportmidler 5-8 år. Inventar IT og andet kommunikationsudstyr samt større servere 3 år Kontorinventar samt inventar på institutioner 3-5 år Driftsmateriel (El- og vvs-udstyr, legepladsudstyr, værktøj, måleapparater og instrumenter) 10 år Finansielt leasede materielle anlægsaktiver Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver behandles herefter som øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Op- og nedskrivninger Der sker indregning af op- og nedskrivninger når der sker en objektiv konstaterbar hændelse, der resulterer i en ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet. Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal være væsentlig. Varebeholdninger Varebeholdninger indregnes som omsætningsaktiv hvis der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen, og lagerets værdi overstiger kr. 100.000. Varebeholdninger, der overstiger en værdi på kr. 1 mio. på samme funktion, vil dog altid blive indregnet. Varelageret værdiansættes til kostprisen inklusiv indirekte produktionsomkostninger til fremstilling af varerne. Tilgodehavender Tilgodehavender opgøres til kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af forventet tab til nettorealisationsværdien. 7

Regnskabspraksis Egenkapital Egenkapitalen opdeles i følgende: Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto De fire førstnævnte konti anvendes som modkonti i relation til omkostningsregistreringerne mens balancekontoen modsvarer årets samlede drift, anlæg og finansiering samt eventuelle direkte posteringer på balancekontoen. Feriepengeforpligtigelser Der foretages beregning og hensættelser af skyldige feriedage og feriefridage over for bl.a. funktionærer. Feriepengeforpligtelsen beregnes som 12,5 % af den feriepengeberettigede løn optjent i det forløbne kalenderår. Feriefridagene beregnes som 2,5 % af den feriepengeberettigede løn optjent i det forløbne kalenderår. Tjenestemandsforpligtigelser Pensionsforpligtelser over for medarbejdere er som udgangspunkt afdækket via pensionsforsikringer. Dette gælder dog ikke altid eller i fuldt omfang for tjenestemænd. For tjenestemænd foretages der en aktuarmæssig opgørelse af denne forpligtelse mindst hvert 5. år. Aktuaropgørelsen af forpligtelsen er baseret på en pensionsalder på 62 år og en opgørelsesrente på 2 % jf. Budget- og regnskabssystemet for kommuner. Indregning i resultatopgørelsen Følgende poster føres over resultatopgørelsen på minimum funktionsniveau. De steder hvor registrering på omkostningssted er autoriseret (daginstitutioner, skolefritidsordninger og folkeskole) vil registreringerne ske på omkostningssted: Afskrivninger Forskydninger i varebeholdninger Forskydning i feriepengeforpligtelser Forskydning i tjenestemandsforpligtelser Nedskrivning til imødegåelse af tab på tilgodehavender 8

Målopfølgning Målopfølgning 9

Målopfølgning 10

Målopfølgning Målopfølgning for de enkelte centre: Miljøcenteret Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Miljø og natur, herunder renovation/affald At sikre grundvandsressourcen og forebygge forurening af jord og grundvand, så grundvand kan anvendes urenset til drikkevandsforsyning af god kvalitet. At forebygge forurening fra jordvarmeanlæg, olietanke og nedsivningsanlæg og føre tilsyn med grundvands- og drikkevandskvaliteten, samt udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Målet er opfyldt At bekæmpe uacceptabel miljøpåvirkning fra virksomheder og håndteringen af erhvervsaffald. At sikre vandmiljøet og naturressourcer, så der opnås en mangfoldig flora og fauna med stor rekreativ værdi og en god tilstand. At driften af dagrenovationen og genbrugspladserne foregår på en effektiv og miljøvenlig måde. At udføre virksomhedstilsyn og vejlede virksomhederne om mulighederne for miljøvenlig drift. At udføre naturpleje og vandløbsvedligeholdelse, sikre miljørigtige spildevandsudledninger, udføre landbrugstilsyn, tømning af bundfældningstanke og bekæmpelse af skadedyr og bjørneklo, herunder at komme med høringssvar på de statslige vand og naturplaner. At øge genanvendelses-graden og harmonisere indsamlingen af dagrenovation, så der også foretages sortering af bio affald i Ledøje Smørum området samt at balancere udgifterne og indtægterne. Målet er opfyldt Målet er opfyldt Høringssvar på vand- og naturpalner er dog af staten udskudt til 2011 Målet er ikke opfyldt, med hensyn til at balancere udgifterne og indtægterne, er dette ikke lykkes på grund af ny lovgivning med hensyn til erhvervsaffaldsgebyrer. Materielgården At driften og vedligeholdelsen af veje/stier, grønne områder, vintertjeneste og pleje af udenoms arealer ved de kommunale ejendomme sker på en effektiv og miljøvenlig måde. At foretage en effektiv og planlagt vedligeholdelse af stier og veje samt grønne områder, herunder at opfylde de indgåede pleje-aftaler med eksterne institutioner. Målet er opfyldt At ændre vinterregulativet, så der sker nedklassificering af det nødvendige antal veje, så det tilpasses den reducerede ramme. Målet er opfyldt Teknik- og Forsyningsområdet At den kollektive trafik virker inden for Kommunen. At myndighedsopgaven over for kloakforsyningen varetages på en tilfredsstillende måde. Målet er opfyldt Målet er opfyldt At sti og vejnettet giver trafikanterne en tilfredsstillende, smidig og sikker kørselskomfort At opnå en bedst mulig trafiksikkerhed indenfor Kommunens vejnet At den investerede kapital i vejanlæggene bibeholdes, således at De overordnede mål på det trafiksikkerhedsmæssige område, vil ikke kunne realiseres med de nuværende bevillinger. Dette skyldes, at de økonomiske afsatte midler, ikke dækker de nødvendige investeringer til de nødvendige fysiske ændringer af vejnettet. For at nå de overordnede mål, skal der udarbejdes en samlet analyse 11 Målet er ikke opfyldt: Der er iværksat udarbejdelse af en trafiksikkerhedsplan, som forventes færdig i 2011, og som skal anvendes som prioiteringsredskab. Ikke opfyldt

Målopfølgning Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning vejstandarden opretholdes på rimeligt niveau på vejtilstanden, således at man kan foretage en optimal økonomisk/teknisk asfaltvedligeholdelse. 12

Målopfølgning Bygge- og plancenteret Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Den fremtidige boligudbygning skal være varieret og ske på et bæredygtigt grundlag både med hensyn til økonomi og miljø Kommuneplaner og lokalplaner skal sikre de fysiske rammer for Kommunalbestyrelsens politik ud fra en helhedsvurdering, som også beskytter de landskabelige og naturmæssige værdier og sikrer, at udviklingen er bæredygtig. Boligudbygningen i Egedal sker på baggrund af en rækkefølgeplan og de enkelte byområder indeholder et varieret udbud både med hensyn til ejerformer, boligtyper og bebyggelsesformer. Planlægningen skal sikre de nødvendige betingelser for den fortsatte udvikling i Egedals bolig- og erhvervsområder. Generelt for Bygge- og Planområdet: I fortsættelse af Kommuneplan 2009-21 for Egedal Kommune revideres rammerne for lokalplaner mht. bebyggelsesprocenter mv. Udarbejde og vedtage de (5-10) lokalplaner, der bliver prioriteret i 2010. Udbygningen af de planlagte boligområder sker på baggrund af en helhedsvurdering og den rækkefølgeplan, der skal vedtages og indarbejdes i Kommuneplan 2009. Sikre Kommunens ønsker til byudvikling i forhandling med Miljøcentret i Roskilde i relation til landsplandirektivet for hovedstadsområdet Fingerplan 2007, og Kommuneplanen Planlægningen skal ske i dialog med borgerne, grundejerforeningerne, landsbylaug og erhvervsrådet, så tidligt som muligt i processen. En Naturklagenævns afgørelse gør, at det må revurderes. Der er lavet 9 lokalplaner. Er opfyldt. Er opfyldt. Er opfyldt. Administrationen skal i vid udstrækning anvende digitale løsninger som fremmer borgernes muligheder for at indhente oplysninger og kunne lave selvbetjening på alle tider af døgnet Sagsbehandlingen skal være smidig og imødekommende indenfor de rammer som lovgivningen og planlægningen giver. Administrationen af landzonebestemmelserne i planloven og byggelinier mv. i naturbeskyttelsesloven skal sikre, at de landskabelige, kulturhistoriske, biologiske og andre beskyttelsesinteresser i kommuneplanen varetages. Anvendelsen af KMD s elektroniske sagsstyring og anmeldelsesystem via Internettet og PC ere i Rådhusbutikken skal effektivisere byggesagsbehandlingen, så der bliver færre personlige henvendelser til sagsbehandlerne. Nye arbejdsgange skal udvikles når scanningen af byggesagsarkivet er afsluttet, herunder en effektivisering af borgerhenvendelser om sagsindsigt, som skal klares i rådhusbutikken. LEAN-processen skal fortsat medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere i 2010, hvor målet er at komme ned på max. seks uger, når fyldestgørende ansøgningsmateriale er modtaget. Få klager omgøres af klageinstansen Naturklagenævnet. Er opfyldt Er iværksat Er opfyldt i ½-delen af året, men langtidssygdom har forsinket processen i 2. halvår. Er opfyldt Egedal Kommune fører en aktiv jordpolitik Det sikres, at udbygningen af 13

Målopfølgning Kommunen sker på en rationel og økonomisk forsvarlig måde, herunder at institutions- og skolekapaciteten iagttages. Der skal gennem de værktøjer, som er udviklet til, at Egedal selv laver befolkningsprognosen sikres, at der sker en tidlig opfølgning på evt. afvigelser fra den forudsatte udvikling. Er opfyldt De kommunale ejendomme skal opføres og vedligeholdes på bæredygtigt grundlag både med hensyn til økonomi og miljø Det sikres, at de kommunale ejendomme vedligeholdes, så den investerede kapital ikke forringes og så den funktion bygningen er bestemt for, kan opretholdes og leve op til dagens (lov)krav. Det kommunale energiforbrug til varme, ventilation og belysning skal optimeres ved energibesparende foranstaltninger gennem kontrol med bygningernes energiforbrug og styring/optimering af anlæggene. De kommunale ejendomme skal opføres og drives på et bæredygtigt grundlag og med et optimalt indeklima. Arbejdet med en tilstandsvurdering og et vedligeholdelsesprogram for de kommunale ejendomme på baggrund af bygningssyn fortsætter og udbygges. Det oprettende vedligehold skal minimeres og i stedet skal de forebygges gennem regelmæssig tilsyn og opfølgning på ejendommene (Strategisk forebyggende vedligehold), hvis budgettet giver mulighed herfor. På baggrund af energimærkning(emo) af de kommunale ejendomme mellem 60-1500 m² skal der ske en fortsat investering i energibesparende foranstaltninger. Der skal udarbejdes et Grønt regnskab for Egedal Kommunes ejendomme. Der skal udvikles standarder for godt indeklima i ejendomme lys, ventilation og lyd. Er opfyldt På 1/3 af ejendommene er strategi iværksat. Resten er ikke oprettet endnu Er opfyldt Er ikke opfyldt. De mange anlægsarbejder i 2010 er prioriteret højere. Er ikke opfyldt. De mange anlægsarbejder i 2010 er prioriteret højere. 14

Målopfølgning Center for Borgerservice Servicecenteret er Kommunens ansigt udadtil og repræsenterer dermed Kommunens samlede værdigrundlag. Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Borgerne skal mødes af venlige og kompetente medarbejdere på alle sagsområder, som sikrer sammenhængen til resten af Egedal Kommune. Der gennemføres årligt borgertilfredshedsundersøgelser. Undersøgelserne skal give et billede af borgerens tilfredshed med både kvaliteten af sagsbehandlingen og selve ekspeditionen. Mindst 85 % af borgerne skal være tilfredse eller meget tilfredse med begge dele. Der er på nuværende tidspunkt ikke gennemført en sådan borgerundersøgelse, og vil først kunne forventes gennemført primo 2011. Borgerne skal opleve en professionel, effektiv og serviceorienteret betjening. Der er opstillet konkrete mål for sagsbehandlingstiden på de ydelser, der tilbydes i Servicecenteret. Borgerne vil blive orienteret om disse i de konkrete tilfælde, således at forventningsafstemningen optimeres. Servicecenteret vil løbende effektivisere og optimere driften. De enkelte områder har udarbejdet nærmeste udvikling, og på den baggrund er opstartet et forløb, hvor man i en række borgerhenvendelser kan have et fælles fundament og en helhedsorienteret tilgang. Et eksempel, at alle kan ekspedere i forhold til udstedelse af et sundhedskort. Samt en række øvrige opgaver er fælles. Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Arbejdsgangene indrettes rationelt og effektivt og tilpasses løbende den givne situation. Medarbejderne i Servicecenteret er i stand til at besvare flere henvendelser, uden at skulle henvise til kolleger både i og udenfor Servicecenteret. Den helhedsorienterede sagsbehandling vil blive operationaliseret. Der vil løbende blive foretaget justeringer af bestående arbejdsgange mhp. optimal udnyttelse af ressourcer. Her vil LEAN blie anvendt som metode. Arbejdsgangene vil blive offentliggjort og synliggjort i det daglige for alle medarbejdere. Der vil stadig i 2010 ske kompetenceudvikling af medarbejderne, således at flest mulige medarbejdere kan yde råd og vejledning til borgerne. Hvad den enkelte medarbejder skal kunne, vil afhænge af hvilket team, man arbejder i. Dette vil blive ITunderstøttet af implementeringen af frontbetjeningsprogrammer. Center for Borgerservice er i gang med implementering af en ny organisation, som tager udgangspunkt i opgaven, således at udvikling og opgave hele tiden vil følge hinanden, og på den måde være fleksibel og rationel. Center for borger service har indrettet organisationen på den måde at den hele tiden kan tilpasse sig udbuddet, til dette bruges principperne for lean som værktøj. Center for borgerservice har tre medarbejdere som er i gang med kommunomuddannelsen, samt en på Socialformidleruddannelsen. Endvidere sendes medarbejdere på kurser og konferencer i forhold til opgaveløsningen og ny lovgivning m.m. I forhold til IThar Center for Borgerservice sammen med IT centeret et opsøgende arbejde i løsninger der kan understøtte Borgerens muligheder, samt forenkle arbejdsopgaver i centeret. Der vil løbende blive målt på borgernes henvendelsesmønstre. Arbejdsgange og bemanding vil blive tilpasset efter borgernes behov. Der vil blive gjort en aktiv indsats for at kanalisere borgerne hen til den kanal, der i 15 Center for Borgerservice har i 2010 haft stor fokus på at understøtte borgerens behov i at kunne betjene sig selv digitalt. Der er uddannet 22 digitale ambassadører. Endvidere har centeret investeret i en række

Målopfølgning Borgerne skal føle sig velkomne og imødekommet. det enkelte tilfælde er mest effektiv. I forbindelse med den personlige ekspedition er det Servicecenterets medarbejdere, der tager initiativet til at høre, hvad borgeren har brug for hjælp til. digitale løsninger, samt et nyt dynamisk blanket system. Endvidere implementeres et kontaktcenter som forventes at være i fuld drift i forhold til Center for Borgerservice medio maj 2011. Blanketsystem og kontaktcenter er finansieret af digitaliseringspuljen. Center for Borgerservice arbejder helt konkret med kommunikation, således at borgeren føler sig taget ordentlig i mod. Endvidere arbejdes med snitflader i forhold til øvrige centre. Der er på snitflader mellem Familiecenter og Center for Borgerservice udarbejdet klare procedure, som fungere godt i hverdagen. Pr. 1. februar 2011 er ansat en koordinerende rådgiver som skal understøtte borgeren en indgang til kommunen. Der fokuseres på elektronisk betjening af Kommunens borgere for at sikre en effektiv og omkostningsbevidst sagsgang. Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Der skal arbejdes kontinuerligt med at effektivisere arbejdsgangen, blandt andet gennem brug af selvbetjening. Alle selvbetjeningsmuligheder skal så vidt muligt etableres. Borgerne vejledes og motiveres til i videst muligt omfang at benytte selvbetjeningsløsninger. Center for Borgerservice har ultimo juli sammen med IT underskrevet en kontrakt til udvidelse af det nuværende blanketsystem, hvor blanketterne vil virke mere dynamiske. Servicecenteret yder en individuel, behovsbestemt borgerservice med en ordentlig, fair og ensartet behandling. Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Kvaliteten i sagsbehandlingen er høj. Borgerne må hos klageinstanserne maksimalt få medhold i 5 % af klagesagerne. Dialogen med borgerne er imødekommende, hensynsfuld og venlig. Overordnet mål Præmisserne for afgørelser fremgår tydeligt, således at afslag fremstår som legitime. Borgeren skal opleve Kommunen som enkel og sammenhængende. I 2009, fik borgerne medhold i 1,5% af klagesagerne, i sager for 2010 som er afgjort i nævnet er det 1,3%. Resultat- og effektmål Center for borgerservices medarbejdere skal løbende deltage i efteruddannelse for at udvikle de nødvendige kompetencer. 16

Målopfølgning Ældrecenteret Overordnet mål Resultat- og effektmål Målopfølgning Værdier: At Ældrecenteret arbejder værdibaseret og vedvarende har fokus på Kommunes overordnede værdier. At der via en åben dialog om værdierne skabes et fælles sprog og forståelse for hvad de overordnede værdier betyder på ældreområdet. Værdier: A. At der i 2010, påbegyndes et internt værdiprojekt for alle medarbejdere, der tager udgangspunkt i Egedal Kommunes værdigrundlag. Værdier: A. Målet er opfyldt. Værdiprojektet blev opstartes den 24. november 2010 Fravær: At Ældrecenteret har et konstant fokus på udviklingen af fraværet blandt medarbejderne indenfor de enkelte områder i Ældrecenteret. Fravær: A. At der primo 2010 gennemføres en analyse af fraværssammensætningen med henblik på at afdække hvilken del af fraværet, der kan nedbringes. B. At Ældrecenterets fraværsprocent, for det fravær der kan påvirkes, i 2010 nedbringes med minimum ¼ i forhold til 2009 Fravær: A. Målet er ikke opfyldt. Der er gennemført en central analyse tallene herfra bliver gjort tilgængeligt i februar 2011 B. Målet er ikke opgjort. En eventuel reduktion har ikke kunne afdækkes grundet afventning på den centrale analyse fra Personalecenteret. En målrettet indsats kan iværksættes når de centrale tal bliver gjort tilgængelige i februar 2011. Årets gennemsnitlige sygefraværsprocent for hele ÆC var på 6,9 % mod 7,5 % i 2009 Ny budget- og økonomistyremodel: IT: At der udvikles et økonomisk styrings og budgetteringsværktøj for ældreområdet i samarbejde med Økonomicenteret. At sikre at Ældrecenteret har en tidssvarende og optimal anvendelse af elektroniske løsninger både i forhold økonomistyring, og i forhold til samfundsmæssige krav herunder Sundhedsaftalerne. At sikre at Ældrecenteret har IT baserede løsninger, der muliggør, at der kan trækkes valide statistikker på en række rele- Ny budget- og økonomistyremodel: IT: A. At et økonomistyresystem for frit valgs området baseret på aktivitetsstyret budgettering indføres fra 01.01.2010. B. At en budgetteringsmodel for frit valgs området og sygeplejeområdet er udarbejdet inden budget 2011 skal behandles. C. At arbejdet med at udviklet et nyt visitations og budgetteringssystem for plejeboligerne påbegyndes med henblik på at være klar til budget 2012. A. At VITAE journal konverteres til CSC omsorg med planlagt drift ultimo november 2009. B. At den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) implementeres primo 2010. C. At den elektroniske korrespondancemeddelelse er i drift inden 30. juni 2010. D. At der i 2010 laves en plan 17 Ny budget- og økonomistyremodel: IT: A. Målet er opfyldt. Der arbejdes videre på at udvikle systemet B. Målet er ikke opfyldt. For fritvalgsområdet arbejdes der videre med at udvikle systemet. For sygeplejeområdets vedkommende forventes forberedelsen til en ny budgetteringsmodel udarbejdet ved udgangen af 2011 C. Målet forventes opfyldt A. Målet er opfyldt B. Målet er opfyldt C. Målet er opfyldt D. Målet er ikke opfyldt. ÆC afventer udviklingen på området E. Målet er opfyldt i forhold til pilotprojekterne. Implementeringen forventes

Målopfølgning Elever: vante nøgleindikatorer til brug for planlægning og generel ledelsesinformation. At Ældrecenteret inden 2012 opfylder sin dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne som fastlagt af Undervisningsministeriet. (udvidelserne fra antallet i 2008 og frem vil kræve et øget budget) At Ældrecenteret uddanner nok personale til at dække sit behov for kvalificerede medarbejdere nu og i fremtiden. At alle egnede elever over 25 år aflønnes med voksenelevløn i henhold til trepartsaftalen. Midlertidige boliger: At Ældrecenterets midlertidige boliger udnyttes optimalt med en jævn fordeling af boligerne til de formål, boligerne har i forhold til aflastning af ægtefælle, restitution efter sygehusophold, terminal pleje og borgere, der venter på en plejebolig. At det fremtidige behov for midlertidige boliger i Egedal Kommune undersøges. Nye boliger på Porsebakken: At de 18 nye boliger på Porsebakken er klar til ibrugtagning august 2010 for videreudviklingen af systemet med tilkøb af flere moduler som Dokumentmodulet, Boligmodulet, God sagsbehandlingsmodulet m.v. E. At pilotprojekter med anvendelse af systemet på bærbare PC ere i visitation og sygeplejegruppen afsluttes, og en generel implementering påbegyndes i 2010 og afsluttes senest i 2011. F. At udvikle IT system til styring af bestilling og levering, lager m.v. i køkken. Elever: A. At ÆC i 2010 fastholder sit årlige optag på 24 SSA elever B. At ÆC hæver sit optag af SSH elever til mindst 36 elever i 2010 C. At ÆC ansætter 1 køkkenelev årligt fra 2010. Midlertidige boliger: A. At belægningsgraden på aflastningspladserne fortsat maksimalt er på 85 % for at sikre fleksibilitet og parathed til akutte aflastninger. B. At Ældrecenteret i begyndelsen af 2010 fremlægger en analyse af det fremadrettede behov for aflastningsboliger, der bl.a. vil være en konsekvens af et stigende antal ambulante behandlinger og hurtigere udskrivning af især ældre medicinske patienter fra hospitalerne. C. At der føres statistik i forhold til antallet af ventedage Kommunen betaler for på hospitalerne Nye boliger på Porsebakken: A. At der primo 2010 udarbejdes en handleplan for ibrugtagningen af de 18 nye boliger på Porsebakken. Handleplanen skal forholde sig til: a. Ledelsesmæssig organisering b. Ansættelse af medarbejdere, c. Indkøb af inventar 18 Elever: afsluttet ved udgangen af 2011 F. Målet er opfyldt A. Målet er opfyldt B. Målet er opfyldt C. Målet er opfyldt Midlertidige boliger: A. Målet er ikke opfyldt. Årets gennemsnitlige belægningsgrad var på 91,5 % B. Målet er opfyldt C. Målet er opfyldt Nye boliger på Porsebakken: A. Målet er opfyldt

Målopfølgning d. Forberedelse af modtagelse af nye beboere e. Forberedelse af madleverance Myndighedsområdet: At Ældrecenterets har en ensartet visitationspraksis, der sikrer, at alle borgere stilles lige i forhold til hvilke ydelser de tildeles, samt at det politisk besluttede serviceniveau, og lovgivningen på området, overholdes. At Ældrecenterets visitation vedvarende har fokus på at optimere sine arbejdsgange og interne procedurer, således at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Myndighedsområdet: A. At kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for sygeplejeydelserne færdiggøres og præsenteres politisk i begyndelsen af 2010 B. At BUM-modellen tages i brug for sygeplejeydelser april 2010 C. At der udarbejdes et oplæg til politisk beslutning vedrørende en ny plejeboligvisitationsmetode i 2010 D. At kontrolfunktion i forhold til leverede ydelser og egenkontrol i visitationen udvikles med konkrete tiltag jf. kommentar i revisionsrapport. E. At der foretages egenkontrol på sagsbehandlingen på 20 tilfældigt udvalgte borgere én gang årligt Myndighedsområdet: A. Målet er opfyldt B. Målet er opfyldt C. Målet er ikke opfyldt. Målet forventes opfyldt i 2011 D. Målet er ikke opfyldt. Opgaven udlægges til den centrale visitationsenhed og forventes opfyldt i 2011 E. Målet er ikke opfyldt Kostfremstilling: At Egedal Kommunes kostfremstilling leverer sund, velsmagende og ernæringsrigtig kost med hensyntagen til den enkelte borgers behov. At kostfremstillingen er konkurrencedygtig og effektivt og i stand til at levere mad til kommunes institutioner Kostfremstilling: A. At køkkenet i Damgårdsparken er færdigt, godkendt og i drift inden udgangen af 2009. B. At leveringen af mad til kommunens institutioner kan påbegyndes første hverdag i januar 2010. C. At et endeligt udbud af al kørsel med mad gennemføres i 1. kvartal 2010. D. At der gennemføres et Lean projekt i 2. kvartal 2010 med henblik på at optimere produktionseffektiviteten i det nye køkken. E. At det i løbet af første halvår 2010 afklares, hvad det koster at indrette køle og frysekapacitet i alle plejeenheder, således at f.eks. maden til weekenden kan leveres samlet. Kostfremstilling: A. Målet er opfyldt B. Målet er opfyldt C. Målet er opfyldt D. Målet er opfyldt E. Målet er opfyldt 19