SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovbakkealle 017 Postnr./by: 9640 Farsø BBR-nr.: 820-002706 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 165503 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 8663 m³ fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/07-31/12/07 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt.flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag med god rentabilitet energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 6 Udskift til elsparepumpe 525 kwh el 1050 kr. 3500 kr. 3.3 år Øvrige besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Ny gulvkonstruktion 1138 m³ Fjernvarme 14220 kr. 856205 kr. 60.2 år 2 Indblæse granulat på nuværende loftisolering 965 m³ Fjernvarme 12070 kr. 397075 kr. 32.9 år
SIDE 2 AF 8 4 Isolering af uisolerede rør 122 m³ Fjernvarme 1520 kr. 28440 kr. 18.7 år Forklaring: Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. iform af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger.tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Besparelse ved gennemførelse af forslag med god rentabilitet Samlet varmebesparelse: 0 kr./år Samlet elbesparelse: 1050 kr./år Investeringsbehov: 3500 kr. inkl moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 1100 kr./år Konklusion: Besparelsesforslag med god rentabilitet er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelser med god rentabilitet gennemføres, vil mærket være: D Øvrige besparelser viser hvordan bygningen kan bringes ned på et energiforbrug der ca. svarer til energiforbruget i nybyggeri. Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af ejendommen. Besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 3 Udskift til lavenergiruder 440 m³ Fjernvarme 5500 kr. 451431 kr. 82.1 år 5 Isolering af uisolerede rør 0 kr. 13200 kr. 52.8 år Det er lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse
SIDE 3 AF 8 med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Denne energimærkningsrapport omhandler kun bygningen - benævnt Blok I og Blok II på ejendommen. Energimærkningsrapporten er en del af en samlet energimærkning af hele ejendommen bestående af i alt 2 stk. rapporter, alle udarbejdet af den samme energikonsulent. Bygningerne er etagebolig bebyggelse til udlejning med hver 16 lejligheder i 2 plan med delvis opvarmet kælder opført år 1974 på 2830 m². Bygningsejer var til stede ved besigtigelsen. I henhold til BBR-Oversigt er der foretaget en væsentlig om- eller tilbygning i året 1990. Ved besigtigelsen blev følgende lejligheder gennemgået: Nr. 27 st.th, nr. 19 1.th og nr. 19 1.tv. Ved besigtigelsen forelå plantegninger af 25.11.71 /mærket: 16, 17, 18,11, 12 og snittegninger af 25.11.71 /mærkete: 14,19,23. Disse oplysning er anvendt til vurdering af isoleringsforhold i de skjulte konstruktioner angående ydervægge, loft, terrændæk og kælderetageadskillelse. MYNDIGHEDSKRAV VED BYGNINGSÆNDRING. Alle forbedringsforslagene til bygningsdelene lofter, ydervægge, gulve og vinduer (også benævnt klimaskærmen) er alle målrettet de nye, skærpede isoleringskrav i det nugældende bygningsreglement. Er der planlagte projekter for en ombygning, renovering eller udskiftning af tagbelægning eller facadebeklædning på bygningen, skal kravene i bygningsreglementet overholdes, såfremt isoleringsforbedringerne er rentable. Kravene er dog begrænset til bl.a. projektets omfang og økonomi i relation til ejendomsværdien. Ligeledes er bygninger, der er klassificeret som fredede eller bevaringsværdige, undtaget bestemmelserne. Den økonomiske beregning angående rentabiliteten vil blive krævet dokumenteret af den kommunale bygningsmyndighed som et krav i byggetilladelsen til projektet. På forsiden af denne rapport under "Rentable besparelsesforslag" er angivet de bygningsdele der skal energiforbedres, såfremt de indgår eller berøres i et planlagt projekt. Der kan i disse kommentarer være beskrevet bygningsdele, der vil være rentable at gennemføre som for eksempel hulmursisolering, men den opnåede isoleringsværdi vil ikke kunne overholde bygningsreglementets krav. Er der ingen rentable forslag anført til klimaskærmen, kan projektet gennemføres uden isoleringsmæssige forbedringer af den nuværende bygning. Under "Besparelsesforslag til renovering" fremgår de bygningsdele på klimaskærmen, der ikke vil være rentable at udføre og som den kommunale bygningsmyndighed derfor ikke kan forlange gennemført. Rapporten kan fremlægges bygningsmyndigheden og vil være tilstrækkelig dokumentation til påvisning af, rentabilitetsforhold. Derfor er energimærkningsrapporten også et vigtigt planlægningsværktøj, der kan tages i anvendelse, når planlagte projekter for ejendommen skal vurderes angående udførelse og økonomi. FORUDSÆTNINGER FOR ISOLERINGSFORBEDRINGER. Til forbedringsarbejderne anbefales det at anvende professionelle håndværkere eller isoleringfirmaer tilknyttet isoleringsproducenter. Der stilles store krav til teknisk viden og den håndværksmæssige udførelse, når der arbejdes med så markante isoleringstykkelser i konstruktionerne. Især skal nævnes forhold omkring dampspærre, lufttæthed, ventilation, kondensfugt, råd og svamp samt skimmelvækst m.v., der skal tages hensyn til. Der er kalkuleret med nye isoleringsmaterialer i prisfastsættelsen i flere af forbedringsforslagene. Det kan ikke i alle situationer forventes, at det eksisterende isoleringsmateriale vil være egnet til genbrug. Vurderer entreprenøren at isoleringsmaterialet kan genanvendes vil der være en forhold til beregningen.
SIDE 4 AF 8 KOMMENTARER TIL LOFT OG TAG. Loftrum er utilgængeligt og vil derfor ikke være muligt at merisolere på traditionel vis. I stedet kan der indblæses granulat eller andet, egnet isoleringsmateriale i loftrummet udefra. Inden arbejdet igangsættes skal dampspærreforhold i loftkonstruktionen kontrolleres. Ved tagfoden skal der dels sikres jævnt fordelt ventilation af hele tagrummet samt modvirkning af træk ind i isoleringslaget. KOMMENTARER TIL YDERVÆGGE. Generelt - hulmure. Enkelte hulmure overholder ikke de energimæssige krav der i dag stilles til ydervægge. Derfor er det beregnede energibesparelsesforslag under bygningsgennemgangen med udgangspunkt i en indvendig efterisolering. Udvendig isolering: Alternativt kan der også isoleres udvendigt, hvilket omkostningsmæssigt er noget dyrere, men indebærer flere fordele. Bl.a. undgås en reducering af gulvarealet på 5-8% og en generende, besværlig byggeperiode. Problemer med fugt og kuldebroer i ydervægge vil samtidig kunne blive reduceret betydeligt. Dårlig facade: Er facaden nedslidt og i en svag kvalitet med revner og afskalninger, kan den udvendige isolering også være en god løsning. Ud over at optimere ydermurens holdbarhed vil der være mulighed for at tilføre huset et nutidigt facadeudtryk. På markedet er et stort udvalg af materialer - lige fra facadepudsning til flere slags typer beklædninger. Kælderydervæg med indvendig isolering: Kælderydervægge i de opvarmede rum er ikke isoleret tilstrækkelig til at kunne overholde de isoleringsmæssige krav i det nugældende bygningsreglement. Fundamentets kvalitet tillader en indvendig isolering. Det anbefales at nedtage eventuelle forsatsvægge i lette materialer på ydermuren for at fjerne risikoen for råd, svamp og skimmelvækst. Forbedringsforslaget er baseret på etablering af en indvendig forsatsvæg udført i et uorganisk materiale som for eksempel letbeton, tegl eller leca. Hulrummet mod fundamentet isoleres med batts, der fastholdes til forsatsvæggen, således der sikres et mindre hulrum til ydermuren. Fugtbelastningen af væggene vil aftage betydeligt og der opnås et behageligt indeklima uden kuldebroer. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Loft er udelukkende isoleret med 100 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Beregnet ved sammenlægning af fladearealer og med udgangspunkt i et gennemsnitsskøn, da der er mindre forskelle i konstruktioner. Ved udskiftning af tagbelægning kan murisolering foregår oppefra. Forslag 2: Det anbefales at indblæse granulat på den nuværende loftisolering til en samlet lagtykkelse på ca. 300 mm. Dampspærreforhold kontrolleres. Ydervægge Ydervægge er: - i mellem vinduer og opgange 30 cm og isoleret med 75 mm murbatts. Bagmur i 11 cm tegl. - over vinduer er bagmur af 110 mm teglsten og 100 mm isolering let facadebeklædning.
SIDE 5 AF 8 Isoleringsforhold er med udgangspunkt i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. - i bånd under vinduer og gavle 36 cm med 125 mm murbatts. - i "udestuer" som stolpekonstruktion med ca. 125-175 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Beregnet ved sammenlægning af fladearealer og med udgangspunkt i et gennemsnitsskøn, dader er mindre forskelle i konstruktioner. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningen har primært vinduer/glasdøre med lavenergiruder, undtagen vinduer mod "udestue" der er med 2 lags termoruder og i selskabslokale i kælder der er med 1 lag glas. Forslag 3: Vinduer i selskabslokale i kælder er nedslidt og anbefales udskiftet med nye lavenergivinduer, der vil øge komforten og medføre en energibesparelse. Termoruder er generelt over 15 år med begyndende tendens til løbende punkteringer. Det anbefales at skifte til lavenergiruder med "varme kanter" og kryptongas i hulrummet snarest muligt. Foruden at øge komforten vil udskiftningen medføre en markant energibesparelse. Gulve og terrændæk Terrændæk i blok 1, hvor der ikke er kælder og opgange er med strøgulv - ca. 50 mm isolering. Gulv mod kælder er primært etageadskillelse i beton med cda. 50 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Beregnet ved sammenlægning af fladearealer og med udgangspunkt i et gennemsnitsskøn, da der er mindre forskelle i konstruktioner. Forslag 1: Gulv mod kælder anbefales isoleret på underside af betondæk med 175 mm isolering og afslutte med godkendt beklædning. I blok I, hvor der ikke er kælder og opgange anbefales det at fjerne eksisterende gulv. Ny gulvkonstruktion opbygges som støbt betondæk med gulvvarme på 300 mm isolering. Kælder Kældergulv i selskabslokale samt vaskerum er trægulv eller tæpper på betondæk og 20 cm løs leca. I kælder er ydervægge 40 cm betonvæg, samt kælderydervæg under jord er 40 cm betonvæg mod jord. Væg mod uopvarmet rum er 25 cm betonvæg. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Beregnet ved sammenlægning af fladearealer og med udgangspunkt i et gennemsnitsskøn, da der er mindre forskelle i konstruktioner. Ventilation Ventilation Bygningen er normal tæt. Den naturlige ventilation sker gennem spalteventiler i vinduer, emhætte i køkken og aftrækskanaler i vådrum. Det er vigtigt, at der løbende foregår en udskiftning af indeluften i bygningen. Det optimale luftskifte er ca. 1 gang hver anden time for et godt indeklima. Luftskiftet hindrer også dannelse af skimmelvækst og fugtskader i bygningen. Et ukontrollabelt større luftskifte på grund af utætheder i bygningen vil medføre varmetab og dermed større opvarmningsomkostninger.
SIDE 6 AF 8 Varme Varmeanlæg Bygningen forsynes med indirekte fjernvarme gennem veksler. Ejendommen har fjernvarmeanlæg opstillet i kælder og vurderes at være ældre. Varmt vand Det varme brugsvand produceres i 2 80 mm præisolerede tanke på hver 1500 liter. Den ene opvarmer vandet til ca. 45 C, og den anden opvarmer de 45 til ca. 54. Beholderne er fra bygningens opførelsesår og placeret i kælder i blok 2. Isolering er intakt. Tilslutningsrør fra kedlen har en samlet længde under 1 meter og er derfor ikke medtaget i beregningen. Cirkulationsanlægget til det varme brugsvand er placeret i kælder på blok 2. Lænde, dimension og isolering på rørene er skønnede da der ikke er adgang til alle rørene. Anlægget er monteret med en nyere cirkulationspumpe af fabrikat Grundfos, type Alpha pro 35-40 A180, 10W, og med automatisk styret pumpe. Forslag 5: Uisolerede rør anbefales isoleret for at reducere varmetabet. Fordelingssystem Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2-strengsanlæg. Varmerørene er ført i kælder og i etageadskillelserne. Der er ført isolerede stigrør op til lejlighederne i teknikskakt. Isoleringstilstanden er god. Længderne, dimensioner og isoleringstykkelser af rørene er skønnede, da de er helt eller delvist utilgængelige. Varmeanlægget er udstyret med et udetemperaturstyrende anlæg. Denne automatik regulerer fremløbstemperaturen i centralvarmevandet til radiatorerne i forhold til udetemperaturen. Det er vigtigt, at anlægget er korrekt indreguleret, således der ikke tilføres mere energi end der er brug for. Anlægget er monteret en Smedegård Perfecta, 105W. Forslag 4: Uisolerede rør anbefales isoleret for at reducere varmetabet. Automatik Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler. Termostatventiler kan med tiden miste evnen til at fungere korrekt. Det anbefales derfor 1 gang årligt at kontrollere termostatventiler for funktionssvigt. Pumper varme Forslag 6: Et anbefales og er rentabelt at udskifte cirkulationspumpe med en elsparepumpe. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1974 År for væsentlig renovering: 1990
SIDE 7 AF 8 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (m³) Ingen Boligareal i følge BBR: 2830 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 2830 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: De registreringer og opmålinger på ejendommen, der er foretaget i forbindelse med energimærkningen, er i god overensstemmelse med BBR-Oversigten, både hvad angår anvendelse og arealopgørelser for boligen. Forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: 12.5 kr./m³ Fast afgift på varme: 52565 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgifter 4 lejligheder á 99 m² 99 6053 kr. 12 lejligheder á 97 m² 97 5931 kr. 10 lejligheder á 88 m² 88 5380 kr. 2 lejligheder á 87 m² 87 5319 kr. 4 lejligheder á 54 m² 54 3301 kr.
SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden www.sparenergi.dk Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på www.sparenergi.dk Energikonsulent og gyldighed Adresse: Indkildevej 6 B 9210 Aalborg SØ Telefon: 70217256 E-mail: hgt@obh-gruppen.dk Dato for bygningsgennemgang: 17-03-2008 Energikonsulent nr.: 103315 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.