LÆGEFORENINGEN Vision for sundhedsvæsenet Lægemøde 2015, København
Vision for sundhedsvæsenet Lægemøde 2015, København Lægers erfaringer og viden er vigtig, når der skal findes løsninger på de store udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. I denne vision for fremtidens sundhedsvæsen kommer Lægeforeningen med en række bud på, hvordan sundhedsvæsenet kan udvikle sig i en retning, hvor patienten altid er den vigtigste, og hvor hensynet til kvalitet får større vægt. Mit håb er, at visionen vil blive brugt som inspiration og afsæt for debat af både læger, politikere, administratorer og andre sundhedsprofessionelle, som er optaget af at skabe et velfungerende sundhedsvæsen. Vision for sundhedsvæsenet er baseret på indspark fra og diskussion i Lægeforeningens repræsentantskab og blev vedtaget på Lægemødet april 2015. Andreas Rudkjøbing Formand for arbejdsgruppen 2
I fremtidens sundhedsvæsen er patienten altid den vigtigste Så enkelt kan det siges. Den vigtigste opgave for sundhedsvæsenet er at sikre, at patienten får et stadig bedre tilbud baseret på den nyeste viden og teknologier. Initiativer, der kan forebygge sygdom bedre, gøre flere raske og sætte flere i stand til at leve godt med en sygdom - på patientens præmisser. Men det kræver forandringer, før vi kan realisere denne vision. Langt de fleste patienter kan bidrage og deltage, hvis vi lader dem. Det skal vi indrette os på, så vi samtidig kan sikre ekstra ressourcer til det mindretal af patienter, der har særlige behov. Vi skal derfor fremme et nyt syn på og samspil med patienten, der kan være ledetråd for en hel ny udvikling i sundhedsvæsenet på alle niveauer. Lægeforeningen giver med dette oplæg sit bud på de væsentligste udfordringer og kommer med lægernes forslag til nødvendige indsatser. Vi ser frem til dialog med beslutningstagere, sundhedsprofessionelle og vigtigst med nuværende og kommende patienter. For sundhedsvæsenet har brug for nye svar - med patienternes hjælp på de udfordringer, vi står overfor. 3
UDFORDRING 1 Patienterne har høje forventninger og forskellige ressourcer Vores forventninger til et godt sundt liv stiger og vil være endnu højere i 2025 end i dag. Ønsket om at undgå sygdom og død eller kunne leve godt med en sygdom vil være fremherskende hos de nuværende og kommende generationer, hvor især de veluddannede bliver stadig sundere og lever længere, og nu er på vej mod alderdommen. Det stiller krav til både behandling og forebyggelse. Mange kan og vil gerne selv tage ansvar for deres sundhed. Et mindretal på fem til ti procent vil skulle have mere hjælp end andre. Løsningsforslag Med patienternes hjælp målretter sundhedsvæsenet sine tilbud og effektiviserer - Standardisering af flest mulige patientforløb for at sikre kvalitet, effektivitet og kontrolleret ventetid f.eks. ved nationale kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer. - Standardiseringen skal også rumme en større individualisering af patientforløb, så de tager højde for patienternes egne kompetencer og ressourcer, så alle patienter får mest muligt ud af sundhedsvæsenet, og der bliver arbejdet målrettet for at reducere ulighed i sundhed. - Afprøvning af nye typer af forløb med vægt på patientens behov, f.eks. opsøgende indsats, åbne mødetider, patientstyrede kontroller og indlæggelser, videokonsultation, videotolkning etc. Styrk patientinddragelsen på alle niveauer - Patienternes oplevelser skal bruges til at forbedre sundhedsvæsenet f.eks. igennem brugerråd på afdelings- og sygehusniveau. - Patientinddragelse skal være en del af den sundhedsfaglige uddannelse. - Der skal prioriteres midler til en samlet national platform, som indsamler, udvikler og formidler viden, så de sundhedsprofessionelle har adgang til opdateret viden og rådgivning. Udviklingen skal være forskningsbaseret og således understøttes af forskningsmidler til patientinddragelse. - Inddragelsen af patienterne skal ske systematisk og med afsæt i viden om, hvad der virker. Derfor skal patientinddragelse indgå i de vejledninger, der understøtter de sundhedsprofessionelles arbejde. - Der skal sikres tid og de rette fysiske rammer til fortrolige samtaler samt skabes tid og plads til at rådgive den vidende patient til at omsætte egen sundhedsviden og viden fra internettet til relevant praksis. Forebyggelse skal prioriteres højere og være mere målrettet - Politiske og faglige tiltag hen mod et røgfrit samfund. - Den strukturelle forebyggelsesindsats skal styrkes lokalt. - Politiske og faglige tiltag mod alkoholrelaterede skader. - Opsøgende indsatser, støtte til rette og villet valg vha. f.eks. nudging samt sundhedsinformation skal sættes i gang. 4
Rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost var årsag til fire ud af ti dødsfald Andel af dødsfald Reduktion i befolkningens middellevetid Reduktion i middellevetid for den enkelte Pct. År År Rygning 23,8 3,1 9,5 Fysisk inaktivitet 7,4 0,8 5,3 Alkohol 5,2 0,9 4,5 Overvægt 2,3 0,5 2,7 Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport 2009 side 34 Forventet levetid for en 30-årig i 2005 baseret på uddannelse Mænd Kvinder Uddannelse Lang Mellem Kort Lang Mellem Kort Restlevetid (år) 49,3 47,1 44,4 52,7 51,5 49,5 Andel år med godt helbred 83% 80% 67% 82% 75% 61% Kilde: Brønnum-Hansen, SJPH 2008 Kilde: Ulighed i sundhed, Sundhedsstyrelsen 2011 5
Den forventede levealder afhænger af postnummer Middellevetid i år Middellevetid i år 76 78 76 78 78 79 78 79 79 Middellevetid 80 i år 76 79 78 80 80 81,2 78 79 80 81,2 Uoplyst 79 80 80 Uoplyst 81,2 Uoplyst Hjørring Frederikshavn Læsø Bornholm Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Rebild Vesthimmerland Mariagerfjord Randers Viborg Favrskov Norddjurs Syddjurs Lyngby-Tårnbæk Egedal Furesø Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby VallensbækHvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Skanderborg Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Hedensted Billund Vejle Varde Fredericia Nordfyens Esbjerg Kerteminde Vejen Kolding Middelfart Fanø Odense Assens Nyborg Haderslev Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: KL Danmark i Forandring februar 2014, sundhedsprofil 2010 Kun få af midlerne til sundhed bliver brugt på forebyggelse Regionale sundhedsudgifter 97.000.000 Kommunale sundhedsudgifter 26.000.000 Heraf til sundhedsfremme og forebyggelse 520.000 Forebyggelse som andel af de samlede sundhedsudgifter 0,4 procent Sundhedsudgifter i alt 2012 (1.000 kr.) Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken 6
UDFORDRING 2 Flest læger bor i byen, men der er patienter i hele landet Befolkningen flytter til byerne - og det gør lægerne også. Den største koncentration af læger findes omkring universitetsbyerne og byer med akutsygehuse. Vi får nye akutsygehuse, men stadig færre sygehuse i de større byer. Gennemsnitsalderen for de praktiserende læger er særlig høj i yderkommunerne, som allerede slås med lægemangel. De sundhedsmæssige problemer er samtidig overrepræsenteret i yderkommunerne med relativt flest udsatte familier og ældre samt overrepræsentation af rygere og overvægtige. Læger kan ikke tvinges til at bosætte sig bestemte steder, og der er behov for nye løsninger. Løsningsforslag Udbyg og styrk primærsektoren markant Det er billigt og godt givet ud. Markant flere især ældre patienter skal modtage hel eller delvis behandling i det nære miljø, hvis forebyggelige indlæggelser skal undgås. - Fastlæg et kompetenceniveau og hvilke tilbud der skal være i primærsektoren. - Brug national og international forskning om primærsektorens indretning og effekt på væsentligste indikatorer på befolkningssundhed og patientoplevet kvalitet. - Uddan langt flere læger i almen medicin, psykiatri og geriatri. - Styrk speciallægepraksis som det borgernære speciallægetilbud, så afstanden til sygehus ikke udgør en ulighedsfaktor i sundhed samt oprust hjemmesygeplejen og plejehjemmenes personale. - De lokale aftaler om sundhedshuse og styrkelse af det kommunale samarbejde med de praktiserende læger skal op i tempo. Tvang hjælper ikke på speciallægemangel - Dimensioneringen og placeringen af uddannelsespladser skal tage udgangspunkt i det nationale behov for at uddanne nok speciallæger, og ikke bruges som et redskab, der tvinger læger til at bosætte sig i yderområder. - Udarbejd en national strategi for at forebygge speciallægemangel, herunder inkorporere speciallægepraksis i videreuddannelsen. - Nye positive incitamenter i form af bl.a. attraktive jobs og familievenlige yderkommuner, lær f.eks. af de hollandske erfaringer. - Fælles ansvar for at tale udsatte specialer op, så de 7
bliver attraktive for unge læger at søge ind i. Især primærsektoren har brug for offentligt fokus på det vigtige bidrag, som specialet almen medicin leverer til det samlede sundhedsvæsen, borgere og patienter. Skab nye innovative og teknologiske løsninger for patienternes kontakt med sundhedsvæsenet Alle specialer bør gennemgås for eksisterende muligheder og potentiale for at gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt og gøre det nemmere at være patient. - Lær af og udbred erfaringer fra eksisterende projekter og international viden. - Etabler den nødvendige tekniske infrastruktur, f.eks. bredbånd i hele landet. - Teknologien skal være brugervenlig og integreret i sundhedsvæsenets systemer. - Udvikl nye praksisformer, f.eks. satellitpraksis og filialer. - Etabler nye samarbejdsformer som udgående teams, hjemmebesøg, midlertidige plejeformer, opsøgende indsatser i samspil med almen praksis og evaluer efterfølgende. Brug specialisterne på nye måder - Udbyg udgående funktioner fra sygehusene, hvor patienten har størst gavn af kontakt med specialiserede funktioner. - Praktiserende læger skal have systematisk adgang til specialiseret rådgivning om patienter, hvor hele eller dele af forløb er aftalt hos egen læge. - Forsøg med tværfaglige konsultationer når patienter følges ambulant i flere specialer. Nye ordninger skal tage højde for den geografiske skævhed - Der skal være gode transportordninger for udsatte patienter. 8
Lægerne bor i de større byer og tæt på sygehuse Antal læger i postnummeret 0-10 - - 31-40 41-50 51-60 - - 81-90 91-900 Billedet øverst viser, hvor mange læger der bor i hvert område. Jo mørkere farven er, jo flere læger bor der i området. Billedet nederst viser, hvor mange indbyggere der bor i hvert område, samt hvor akutsygehusene ligger. Kilde (øverst): ugeskriftet.dk/nyhed/her-bor-laegerne-0 Kilde (nederst): Akutudvalget, Oktober 2012, Kortlægning af behov for flere akutbiler og akutlægebiler 9
De praktiserende lægers gennemsnitsalder er højere i yderkommuner Gennemsnitsalder 48 51 51 54 Gennemsnitsalder 54 57 48 51 51 57 54 60 54 57 Over 60 57 60 Hjørring Frederikshavn Bornholm Over 60 Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Rebild Vesthimmerland Morsø Mariagerfjord Skive Struer Lemvig Randers Norddjurs Viborg Holstebro Syddjurs Favrskov Lyngby-Tårnbæk Egedal Furesø Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby VallensbækHvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Skanderborg Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Hedensted Billund Vejle Holbæk Varde Roskilde Kalundborg Lejre Fredericia Solrød Sorø Nordfyens Ringsted Esbjerg Kerteminde Køge Vejen Kolding Middelfart Fanø Odense Slagelse Stevns Faxe Assens Nyborg Næstved Haderslev Faaborg-Midtfyn Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: KL Danmark i Forandring februar 2014 Der er stor forskel på internetdækning i Danmark Kilde: Bredbåndskortlægning 2013, Erhvervsstyrelsen 10
UDFORDRING 3 Flere danskere lever længere med én eller flere sygdomme Flere og flere lever med en kronisk sygdom såsom kræft, demens, diabetes, gigt, hjertesygdomme, psykiatriske lidelser, KOL og astma. Nogle sygdomme er stærk relateret til alderdom som f.eks. demens, og de aldersrelaterede sygdomme vil derfor stige i de kommende år. Fælles for sygdommene er, at de beslaglægger en meget stor del af ressourcerne i sundhedsvæsenet og i socialvæsenet. Flere danskere har mere end en sygdom (multisygdom/comorbiditet) en majoritet heraf er kvinder og kortuddannede, og flere patienter får derfor mange lægemidler (Polyfarmaci). Løsningsforslag Handlingsplaner for alle de store sygdomsområder - De store sygdomsområder, der ikke allerede er tilgodeset med politiske handlingsplaner, bør analyseres med en hvidbog og forslag til handlingsplan over de kommende to til ti år. Der skal tages udgangspunkt i den nyeste internationale viden, og der skal være fokus på, hvordan vi bedst kan bruge ressourcerne i patienternes perspektiv. Det drejer sig f.eks. om demens, diabetes, gigt, KOL og astma. - Handlingsplaner for de enkelte sygdomsområder bør suppleres af handlingsplaner for håndtering af komorbiditet og multisygdom og samarbejdet på tværs af specialer. - Større segmentering og målretning af behandlingstilbud til forskellige patienttyper skal sikre en effektiv behandling og bedre brug af patienternes egne ressourcer. - Danmark skal indgå i internationalt samarbejde, herunder på EU-niveau, for at tiltrække midler og skabe gode rammer for forskning. - Den højt specialiserede funktion inden for en række sygdomme skal styrkes forskningsmæssigt og udviklingsmæssigt. - Sundhedstjenesteforskning bør styrkes, herunder forskning i hvordan sundhedsvæsenet kan forbedre patientinddragelsen, egenomsorg og hvordan sammenhængen i patientforløbet forbedres. Sundhedsvæsenet skal blive bedre og hurtigere til at forandre og tilpasse sig - Sundhedsvæsenet skal benytte sig af brugerdreven innovation og collaborative learning med patienterne som eksperter. Forskning med udgangspunkt i patienterne skal styrkes - Der skal forskes i, hvordan sundhedsvæsenet kan forbedre behandlingerne sammen med patienten, herunder comorbiditet. - Der skal forskes i, hvordan sundhedsvæsenet kan forebygge og forbedre mestring af sygdomme sammen med patienten. - Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at implementere og anvende forskningsresultater i praksis. - Metoder der understøtter, at ny viden bliver omsat til konkrete forbedringer hurtigere, skal implementeres. - Der skal findes hurtige og bedre måder til at vurdere resultaterne af nye tiltag i sundhedsvæsenet. 11
De hyppigste dødsårsager i Danmark Dødsfald samlet for de fem største dødsårsager, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere 350 300 250 200 150 100 50 0 1995 2000 2005 2011 2012 2013 Kræft (A-02) Hjertesygdomme (A-08) Sygdomme i åndedrætsorganer (A-10) Andre kredsløbssygdomme (A-09) Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (A-06) Kilde: Dødsårsagsregisteret 2013 Mange danskere lever med en kronisk sygdom DANSKERNES SYGDOMME 2013 Antal Andel af befolkningen (%) Slidgigt 897.000 19,7 Forhøjet blodtryk 838.000 18,4 Diskusprolaps & andre rygsygdomme 606.000 13,3 Psykisk lidelse (>6 mdrs varighed) 364.000 8,0 Leddegigt 273.000 6,0 Diabetes 237.000 5,2 Kronisk lungesygdom 200.000 4,4 Kræft 118.000 2,6 Kilde: Sundhedsstyrelsen, danskernes sundhedsprofil 2013 12
Mange danskere tager flere lægemidler I alt knap 700.000 danskere er polyfarmacipatienter og tager over fem lægemidler. Over 40 procent af de over 65-årige er polyfarmacipatienter og tager over fem lægemidler. Få under 50 år tager mere end fem lægemidler. Kilde: Apotekerforeningen 2012 Definition polyfarmaci: Tager fem lægemidler inden for seks måneder. Sundhedstjenesteforskning og forskning i omsorg og pleje prioriteres for lavt Sundhedsforskning Årsværk fordelt på specialer i antal og procent 1.006_14% Basal medicin 1.423_19% Farmaci, farmakologi, medicinal kemi 627_9% Klinisk medicin Odontologi Sundhedstjeneste 562_8% Pleje og omsorg mv. Samfundsmedicin og folkesundhed Medicinsk bioteknologi, årsværk 873_12% Øvrig sundhedsvidenskab 104_1% 162_2% 140_2% 2.459_33% Kilde: Sundhedsforskning i Danmark Februar 2014, Danske Regioner 13
UDFORDRING 4 Sikre sammenhæng Sundhedsvæsenet har en række aktører: hospitaler med forskellige specialer, almen praksis, speciallægepraksis, tandlæger, fysioterapeuter, kommuner, apoteker etc. Sundhedsvæsenet opleves af mange som fragmenteret, komplekst og ude af stand til at samarbejde. Patienten skal i dag selv tage ansvar for at navigere. Det skal ændres markant, så patienten altid er den vigtigste i sundhedsvæsenet og støttes efter behov. Løsningsforslag Patienten skal ikke mærke specialiseringen i sundhedsvæsenet - Behandlingen skal tage udgangspunkt i patienten og den lægelige ekspert skal komme til patienten på hospitalet. - Princippet om egen læge skal fastholdes og være muligt for alle. - Information skal være forståelig, segmenteret og ikke på latin. - Patientdata skal være let tilgængelige, så den sundhedsprofessionelle er velforberedt til mødet. - Data og prøvesvar skal (gen)bruges i sundhedsvæsenet i langt højere grad end tilfældet er i dag. - Der skal arbejdes målrettet med at bryde kompleksiteten i sundhedsvæsenet ned, så det bliver nemmere at være patient, pårørende og ikke mindst medarbejder. Ansvaret for patienterne er fælles - Personalet samarbejder på tværs af faggrænser og sektorgrænser for at give patienten den bedste behandling. - På hospitaler bliver der samarbejdet i teams, og læger har et særligt defineret og klart ansvar for behandlingen. Patienter må ikke opleve at blive tabt i systemet. 14
Specialiseringen stiger i sundhedsvæsenet Den vej som sundhedsvæsenet er kommet de sidste par generationer, er næsten ubegribelig for os i dag. Vi har nu behandlinger for de fleste af de flere tusinde af diagnoser og betingelser, der plager mennesker. Vi har mere end 6.000 lægemidler og 4.000 medicinske og kirurgiske procedurer, og de læger der bliver uddannet i dag, får mulighed for at bruge dem. Disse nye medicinske muligheder kan ikke garantere alle et langt og sundt liv, men de kan gøre det muligt for de fleste. Før Elias Zerhouni blev direktør for National Institutes of Health, var han leder på Johns Hopkins, og han beregnede, hvor mange fra det kliniske personale, der var involveret i behandlingen af deres typiske hospitalspatient (læger, sygeplejersker mv.). I 1970 fandt han, at det var 2,5 årsværk. Ved udgangen af 90 erne var der mere end 15 årsværk. Tallet må være endnu større i dag. Uddrag fra Atul Gawandes artikel i The New Yorker 26. maj 2011, Cowboys and Pit Crews Organisatoriske og styringsmæssige tiltag der skal sikre sammenhæng udvalgte eksempler Kommunal betaling for færdigbehandlede hospitalspatienter, kommunal medfinansiering, kronikersatspuljemidler, fælles regionale og kommunale puljer, kommunale lægelaug, sundhedskoordinationsudvalg mv. Samarbejdsunderstøttende tiltag fx elektronisk kommunikation (medcom, fælles medicinkort, sundhedsjournalen mv.), kliniske retningslinjer, pakkeforløb, vejledninger og akkreditering, forløbsprogrammer, kontaktpersonordning, forløbskoordinatorer, udskrivningskoordinatorer, epikriser, udskrivningsbreve, patientvejledere 15
UDFORDRING 5 De professionelles rammer, roller og ansvar skal være veldefinerede og understøtte, at patienten er den vigtigste Kravene til de sundhedsprofessionelle er ændret markant, da der stilles større krav til sammenhæng, tilgængelighed og inddragelse af patienterne og målretning af behandlingen. Sundhedsvæsenet er en vidensvirksomhed og er afhængig af kontinuerlig læring og udvikling. Faglige udfordringer er en af de største drivere for vidensmedarbejderes trivsel. Men optimal trivsel og dermed også udnyttelse af arbejdskapacitet forudsætter også høj grad af autonomi, oplevelse af at man kan mestre sine opgaver og meningsfuldhed i opgaven. Derfor skal der arbejdes systematisk med at sikre, at disse betingelser er til stede bl.a. gennem en kompetent ledelse og systematisk løbende udvikling af medarbejderes kompetencer. Kultur, styringsinstrumenter og dermed incitamenter i organisationerne skal hvile på et solidt fundament, hvor patienten altid er den vigtigste, og medarbejderne har mulighed for at varetage deres arbejde ud fra dette perspektiv. Ledelse skal styrkes på alle niveauer, hvis det skal lykkes. Der er alt for få ansøgere til lægelige lederstillinger. Løsningsforslag Patienten skal altid møde sundhedspersonale, som er fagligt ajour - Systematisk og løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer. - Ny viden eksempelvis i form af forskning eller kliniske data skal hurtigt omsættes til nye kompetencer, nye arbejdsgange eller andet som sikrer, at den nye viden kommer patienterne til gavn. - Målrettet kompetenceudvikling hvor behov for indsatser blandt andet bliver identificeret ved hjælp af data, herunder patientrapporterede data. - Medarbejderudviklingssamtalen skal være et reelt udviklingsværktøj, hvilket stiller krav om en kompetent ledelse og medarbejdere, som efterspørger at blive bedre. Opgrader brede kompetencer og ikke alene medicinsk faglige - Lægefaget er bl.a. defineret ud fra syv lægeroller, som alle dækker over aspekter i den moderne læges professionsudøvelse. Kompetencer inden for alle syv roller skal have opmærksomhed. Det gælder bl.a. kompetencer inden for kommunikation, samarbejde 16
og organisations- og ledelsesforståelse, og det gælder innovative og digitale færdigheder. - Læger mv. skal have de rette kompetencer til at kunne anvende og benytte ny teknologi, der kan forbedre patientbehandlingen. Ledelse i sundhedsvæsenet skal prioriteres langt højere - Det skal gøres attraktivt for læger at blive ledere i sundhedsvæsnet. - Ledelsesfagligheden skal styrkes gennem forskellige udviklingstiltag for både kommende og nuværende ledere, f.eks. afklaringsforløb for læger som overvejer at gå ledelsesvejen og ledelsesevalueringer som systematisk redskab til at identificere udviklingsbehov. - Der skal være tilbud af både tværfaglig og monofaglig karakter. Lægelig ledelse har meget til fælles med andre faggruppers ledelsesroller, men har også særegne vilkår og ufordringer, som skal adresseres i ledelsesuddannelse. Kultur med patienten i centrum skal styrkes - Styring og incitamenter skal understøtte en kultur i sundhedsvæsenet, hvor patienten er den vigtigste. - Ledelser må gå foran på vejen mod en kultur, hvor patienten er den vigtigste, og medarbejdere skal inddrages så ikke bare rutiner, men også tankegangen bliver ændret. - Styringen skal give plads til, at sundhedsvæsenet kan håndtere forskellige patienttyper og give optimale muligheder for at udvikle og forbedre behandlingen. - Styringen af sundhedsvæsenet skal basere sig på tillid til den engagerede læge og medarbejder i stedet for overdreven kontrol og mistillid. Det skaber det nødvendige rum til at udvikle behandlingen og give patienten den bedste behandling. De syv lægeroller Kilde: De syv lægeroller, Sundhedsstyrelsen 2013 17
Hospitalslæger mangler systematik i efteruddannelsen Er planlægning af og opfølgning på efteruddannelse en del af din medarbejderudviklingssamtale? (hospitalsansatte) Har ikke MUS-samtaler - 18% Ja - 55% Kilde: Lægeforeningen, medlemsundersøgelse juni 2014 Nej - 27 Mange læger oplever stress eller belastning på arbejdet Halvdelen af de yngre læger føler sig stresset altid, ofte eller nogen gange (49 procent) Hver fjerde praktiserende læge har en svær arbejdsbelastning (26 procent) Fire ud af ti overlæger er i konstant tidspres på grund af stor arbejdsmængde (36 procent) Kilde: Yngre Læger 2012, Anette Fischer Pedersen m.fl. 2012, Arbejdsvilkårundersøgelse 2014 18
ARTIKEL AF FREMTIDSFORSKER MARIANNE LEVINSEN Lægens rolle og kompetencer i 2025 Lægen og lægens roller er selvfølgelig på mange måder defineret af placering, stilling og ansvarsområder i sundhedsvæsenet. Beskrivelsen af de kompetencer, som er væsentlige for lægen i fremtidens sundhedsvæsen anno 2025 er skrevet ud fra de forventninger og krav, som fremtidens patienter har til lægen og sundhedsvæsenet. Desuden forudsætter beskrivelsen, at lægen på bedste vis ønsker at kunne behandle, visitere og forstå de danske patienter i 2025. Den specialiserede faglighed Lægen skal stadigvæk i 2025 være dedikeret til at tilegne sig, beholde og udvikle en høj specialiseret faglighed afhængig af placeringen i systemet. Netop denne faglighed er patientens sikkerhed for, at sundhedsydelsen er baseret på den nyeste faglige viden indenfor det område, det drejer sig om. Det forudsætter en løbende faglig opgradering og en accept af, at andre besidder en større faglighed end en selv på andre områder. Lægens faglighed og viden er det kompas, som mange patienter ønsker at navigere efter, når det drejer sig om sundhed og sygdom. I et system med mange overgange, patienter med mange sygdomme og samarbejder med mange forskellige faggrupper, er det altafgørende, at man som person er i stand til at formidle egen faglighed og byde konstruktivt ind i samarbejder med andre faggrupper for at opnå den bedste behandling af patienterne. Kommunikation Det er vigtigt at kunne kommunikere sin viden og indsigt på mange forskellige måder; mundtligt, skriftligt, fysisk og digitalt på den måde, som passer til den enkelte patient. Nogle patienter skal have få, andre mange informationer og nogle mere trøst end informationer. Nogle kan meget selv, medens andre skal tages i hånden. Derfor er det afgørende, at den enkelte læge er i besiddelse af metoder til formidling af viden om sygdom, diagnose, egenomsorg til forskellige generationer og mennesker. I dag er der ofte stor tilfredshed med den faglige behandling og mindre med kommunikationen og forståelsen blandt patienter. Behandling og omsorg Som patient, især hvis man er alvorligt syg, er behandlingen og omsorgen meget afgørende for oplevelsen og tilfredsheden, også selv om man selv eller et familiemedlem ikke har udsigt til at overleve. Menneske først, så System er en omskrivning af et citat af Grundtvig, og det betyder, at patienten bliver mødt og set som et menneske og ikke blot som et nummer i køen. Samtidigt er der selvfølgelig en lang række data og systemer, som skal benyttes, opdateres og meget andet. Det at være en aktiv brobygger og at sikre patienter den optimale behandling og omsorg, uanset hvor de befinder sig i systemet, er noget, som lægen skal forholde sig til. Læger bør deltage aktivt i udvikling og forbedring af det sundhedsvæsen, som består af forskellige aktører og overgange for patienter. Fokus på hele forløbet set fra patientens side Lægen skal være med til at sikre den gode og imødekommende oplevelse for patienterne. Oftest fokuserer lægen primært på selve sundhedsydelsen og mindre på ting, som foregår før og efter. Som patient er det både selve sundhedsydelsen og det, som sker f.eks. før en operation eller en konsultation, og den opfølgning, der sker efter f.eks. en operation, som har betydning for tilfredsheden og trygheden. Derfor skal lægen i samarbejde med andre sørge for, at hele patientforløbet tænkes igennem og tilrettelægges, så det passer til den enkelte patient, sygdom og forløb. Digitale færdigheder I 2025 sker arbejdsdeling, dokumentation, kvalitetssikring og evaluering i automatiserede og 19
digitale systemer. Derfor er det vigtigt, at lægen forstår, anvender og ser nye muligheder både i ny teknologi og i nye digitale systemer. Det er kommet for at blive, og især i et system som sundhedsvæsenet med mange aktører og rigtig mange digitale patientsystemer, er det lægens rolle også at påtage sig et ansvar for at anvende og se de nye muligheder til forbedring af patientbehandlingen samt nye metoder til at opnå højere kvalitet og effektivitet i systemet. Organisations- og systemforståelse I en verden med mange aktører og høj specialiseret faglighed kan der være en tendens til, at den enkelte læge specialiserer sig og glemmer, at man indgår i et system kaldet sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning for et velfungerende sundhedsvæsen for patienterne i 2025, at lægen kender og forstår placering i systemet, egne opgaver og hvor vigtig ens egen indsats er for, at systemet fungerer optimalt for den enkelte patient. Kort sagt, er det vigtigt at kunne analysere og arbejde målrettet i det system, som hedder sundhedsvæsenet ikke kun i egen klinik, hospital eller afdeling. Ellers kan man ikke yde patienterne den optimale behandling og service i 2025. 20
UDFORDRING 6 Et effektivt sundhedsvæsen Det offentligt styrede og finansierede sundhedsvæsen er højt prioriteret i den danske velfærdsmodel, og det betyder, at udgifter, styring og prioritering fortsat vil være i fokus. De kommende mange år må væksten i sundhedsvæsenets udgifter forventes at være beskeden. Inden for denne beskedne vækst skal der findes ressourcer til flere ældre patienter med mere komplekse sygdomme og et fortsat behov for investering i forskning & udvikling, ny teknologi, lægemidler, infrastruktur, uddannelse mv. Løsningsforslag Incitamenterne skal understøtte et effektivt sundhedsvæsen - Logistikken skal optimeres både i interne procedurer og for patienten. - Det skal kunne betale sig at gøre det rigtige, og derfor bør der eksperimenteres med nye afregningsformer og finansiering, der belønner sammenhæng og gode resultater i sundhedsvæsenet. - Aktivitetsstyringen i sundhedsvæsenet skal nedtones, da den har medført ikke optimale patientforløb. - Alternativ organisering og opgaveglidning skal sikre, at ressourcerne bliver brugt på den bedste måde, da der er pres på speciallægeressourcerne. Invester i teknologi - Der skal investeres langt mere i teknologi, der understøtter sammenhæng, giver beslutningsstøtte og sikrer hurtig og relevant information. Styrk den faglige kvalitet - Lav en samlet plan for kvalitetsudvikling og -sikring i sundhedsvæsenet. - En kommission for kvalitet i sundhedsvæsenet bør gennemgå de nuværende initiativer og præsentere input til en samlet plan for kvalitetsudvikling og -sikring i sundhedsvæsenet. - Ryd op i vejledninger og dokumentationskrav. - Kvalitetsarbejde skal være meriterende og indgå i lægernes videre- og efteruddannelse. - Tidstro data skal stilles til rådighed for klinikken og klinikerne. Bedre brug af ressourcerne - Der skal etableres en prioriteringsinstitution, der forbedrer det nuværende beslutningsgrundlag i forhold til nye lægemidler, behandlinger og investeringer i sundhedsvæsenet. - Spild i sundhedsvæsenet og patienternes forløb skal fjernes ved målrettede indsatser fra ledelsen både indenfor og på tværs af organisationer og enheder. - Sammen med patienterne skal der opstilles resultatmål for behandlingsforløb, der kan følges op på via data og forskning. - Der skal være let adgang til relevante sundhedsdata for klinikere, patienter, borgere og beslutningstagere, f.eks. så patienter og andre har mulighed for at vurdere behandlingskvaliteten på en konkret afdeling. 21
Regionernes behov for investeringer i it stiger IT-investeringer på sundhedsområdet fordelt på år, 2007-2017 (mio. kr.) 1.200 1.000 Behov estimereret af regionerne Regionernes regnskaber 800 600 400 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Sundhedsudgifterne er stadig stigende UDVIKLING I SUNDHEDSUDGIFTER 2006 TIL 2013 Offentlige sundhedsudgifter, % af BNP Offentlige sundhedsudgifter, Udgifter pr borger (kr., faste 2013-kr) 2006 7,3% 26,4 2007 7,7% 27,8 2008 7,9% 28,5 2009 8,9% 29,8 2010 8,6% 29,5 2011 8,5% 28,8 2012 8,8% 29,6 2013 8,7% 29,4 Kilde: Danmarks Statistik 22
Udgifterne til sygehusmedicin stiger kraftigt Kilde: Danske Regioner Højere levestandard giver større sundhedsforbrug Sundhedsudgifter i forhold til BNP Sundhedsudgifter i pct. af BNP 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Frankrig Tyskland Schweiz Portugal New Zealand Danmark Sverige Ungarn Storbritannien Norge Japan Tjekkiet Irland Luxembourg Polen Sydkorea Tyrkiet 0 10 20 30 40 50 60 BNP pr. indb. (1.000 USD) Anm.: 2006 data. BNP opgjort i købekraft spariteter i dollar. Anm.: 2006 data. BNP opgjort i købekraft spariteter i dollar. Landenavne er ikke angivet for alle lande. Kilde: OECD Health Data USA Årlig real vækst i sundhedsudgifter og BNP pr. indbygger fra 1970 til 2006 Vækst i sundhedsudgifter, pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Portugal Grækenland Storbritannien Tjekkiet Belgien Spanien Frankrig USA Norge Japan Danmark Schweiz Sverige Tyskland Polen Sydkorea Irland 0 1 2 3 4 5 6 Vækst i BNP, pct. Anm.: Gns. årlig real vækst pr. indbygger fra 1970 til 2006. Landenavne er ikke angivet for alle navne. Den optrukne linje er 45 graders linjen, som svarer til ens vækstrate i sundhedsudgifter og BNP. Kilde: OECD Health Data Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2009, Det økonomiske Råd 23