Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE
AARHUS HAR EN IDRÆTSAKTIV BEFOLKNING Facilitetsdækning pr. borger er én ting. Idrætsdeltagelse noget andet: 66 % af de voksne og ca. 85 % af børn og unge (7-15 år) i Aarhus dyrker regelmæssigt sport og motion. Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idan
FACILITETER. BEHOV FOR AT TÆNKE LANGSIGTET Borgerne i Aarhus er lidt mindre tilfredse med adgang til faciliteter end landsgennemsnittet. Vær OBS på lokalområder, nye kvarterer og befolkningsprognoser. (Og hvad med foreningerne?) Flere faciliteter i Aarhus er ikke i sig selv en garanti for en højere idrætsdeltagelse. Men en god kommune har også behov for tilfredse og stærke foreninger og attraktive boligområder Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idan
AARHUS HAR NOGLE SÆRLIGE KVALITETER - PAS GODT PÅ DEM! Man kan godt få idræt uden foreninger. Men foreninger kan måske noget andet Ønsker man at bevare stærke foreninger som et styrkepunkt, må man investere i dem. Ellers skal Aarhus ligne København? Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idan
IDRÆTSFACILITETER ER KUN EN DEL AF PALETTEN Flest aktive voksne bruger natur og uderum - eller fitnesslokaler. Traditionelle idrætsfaciliteter spiller en mindre rolle. Aarhus har som storby en fordel i adgang til natur (skov, stier og vand) Man kan fortsat udvikle på naturen som facilitet i Aarhus Kommune! Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idan
IDRÆTSFACILITETER RETTER SIG PRIMÆRT MOD BØRN 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 53 52 50 35 52 21 38 33 33 30 31 26 29 20 15 20 11 11 9 10 7 76 33 12 12 Hvem ønsker man at investere i som kommune? Børn, voksne, inaktive, foreninger, fremtidens borgere? Drenge Piger 0 % Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idan Landstal 2016
BØRN: DE TRADITIONELLE HAL- IDRÆTSGRENE FALDER MANGE STEDER 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 4546 2007 2011 2016 40 37 38 35 34 31 27 24 22 23 21 20 20 20 19 17 18 17 16 13 13 13 14 12 12 12 12 10 11 9 9 10 10 8 667 6 Børn dyrker færre aktiviteter i gennemsnit: 2007 2011 2016 3,9 3,2 3,0 10 7 8 9 6 4 5 55 5 23 3 3 33 3 34 2 2 2 2 2 322 32 32 Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idan
BØRN: NOGLE IDRÆTSGRENE ER HVERDAGSKOST FOR DE AKTIVE UDØVERE 7 6 5 'Hverdagstræning' 1-2 gange ugentligt Én gang om ugen Månedligt 4 3 2 1 Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idan
MOTION FYLDER MEST HOS DE VOKSNE Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idan Men skyldes voksnes begrænsede brug af faciliteter, at foreninger og faciliteter ikke har plads til dem?
Vandreture Styrketræning Andre former for fitness Parkour Spinning Håndbold Løb Kampsport Cykling (landevej) Golf Gymnastik Ridning Crossfit Roning Yoga Stavgang Fodbold Aerobic Handicapidræt Dans Tennis Pilates Badminton Petanque Hockey Volleyball Mountainbike Svømning Sejlsport Billard Rollespil Triatlon Basketball Bordtennis Spejder Skateboard/waveboard Bowling Atletik Skydning Jagt Surfing/standup Open Water Kano/kajak Orienteringsløb Dykning/UV jagt Fiskeri Klatring/bjergbestigning Rulleskøjter Windsurf/kite Skiløb/snowboard 1=5 ell flere gange om ugen 7=sjældnere end en gang om måneden FRA HVERDAGSMOTION TIL SÆSONPRÆGET LIVSSTIL: 7 6 5 'Hverdagstræning' 1-2 gange ugentligt Én gang om ugen Månedligt Sæsonaktiviteter 4 3 2 1 Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idan
FACILITETER: HVEM/HVAD BYGGER VI FOR? - børn? voksne? motionsuvante? foreningsidræt? elite? 60 % Hal/sal 40 % Fodboldbane Svømmehal 20 % Fitnesscenter Naturen 0 % 10-12 13-15 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ år Kilde: Børne- og voksenundersøgelse, Frederikssund Kommune 2015, iian
NOGLE MULIGE POTENTIALER FOR AARHUS
SKAL VOKSNE BORGERE HAVE LOV AT BETALE? Andel voksne borgere, der gerne vil kunne bruge kommunens faciliteter uden nødvendigvis at være medlem af en forening Andel foreninger, der mener, at faciliteter i højere grad skal give plads til dem, der ikke dyrker deres idrætsaktivitet i en forening 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Gladsaxe Ballerup Lejre Frederikssund Halsnæs Haderslev Ringsted Allerød Kilde: Lokale undersøgelser blandt borgere og foreninger i danske kommuner, Idan 2015-2016
FORENINGER vs BORGERE. EN INTERESSEKONFLIKT? Tal fra Gentofte: Spørgsmål: Faciliteterne skal i højere grad give plads til dem, der ikke dyrker deres idrætsaktivitet i en forening Udbydere, kommuner og faciliteter skal markedsføre gode tilbud/ledig tid og følge mere op på kunderne Man kan tænke bredere end folkeoplysning. 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Foreninger 2 2 17 34 32 13 Øvrige brugere 7 7 27 40 7 13 Meget enig Enig Både og Uenig Meget uenig Ved ikke/ikke relevant Skal man være bange for konkurrence, knopskydninger og brugerbetaling? 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 21 29 25 34 30 Idrætsaktive 15 % 10 % 11 11 12 12 10 Ikke-idrætsaktive 5 % 4 3 0 % 0 kr. Maks. 25 kr./time Maks. 50 kr./time Maks. 75 kr./time Maks. 100 kr./time Mere end 100 kr./time Spørgsmål: hvor meget vil borgerne betale pr. time for at benytte kommunens faciliteter?
Benyttelse, store haller Kl. 16-22 60% Haderslev Kommune (Forsberg et. al, 2016) 57% Halsnæs Kommune (Forsberg & Pilgaard, 2015) 61% Allerød Kommune (Forsberg, Tofft-Jørgensen & Høyer-Kruse, 2014) 64% Frederikssund Kommune (Forsberg et. al, 2016) 70% Rudersdal Kommune (Forsberg & Ibsen, 2012) 55% Varde Kommune (Pilgaard & Forsberg, 2015) 74% Assens Kommune (Høyer-Kruse, Iversen 2013) 72% Ballerup Kommune (Forsberg & Pilgaard, 2015) 72% Hvidovre Kommune (Forsberg & Pilgaard, 2015) 79% Gladsaxe Kommune (Pilgaard & Forsberg, 2015)
Favrdal Hallen Haderslev Hallen Haderslev Idrætscenter (hal 1) Haderslev Idrætscenter (hal 2) Haderslev Idrætscenter (hal 3) Hjortebro Hallen Starup Hallen (hal) Gram Fritidscenter (hal 1) Gram Fritidscenter (hal 2) Vojens Hallerne (hal 1) Vojens Hallerne (hal 2) Hammelev Hallen Nustrup Hallen Over Jerstal Hallen Sommersted Hallen Bevtoft Hallen Marstrup Hallen Næsset Sport og Natur (hal) Øsby Hallen 100 % BENYTTELSE AF ALMINDELIGE HALLER Booking er langt over benyttelse. Kan man skabe plads til flere? Et eksempel fra Haderslev Kommune Benyttet (Kl. 16-22) Booking 50 % 0 % 46 63 68 63 74 34 75 78 88 43 50 75 59 82 47 48 40 34 73 Haderslev Gram Vojens Haderslev Opland Vest Haderslev Opland Øst Kilde: Eksempel på Kapacitetsundersøgelse, her Haderslev Kommune, 2016, Idan
HVEM HAR ANSVAR/INCITAMENT TIL AT AKTIVERE DE LEDIGE TIDER? 19 almindelige idrætshaller, 3 mindre idrætshaller/gymnastiksale, 2 svømmehaller, 2 skøjtehaller og Lethal. Undersøgelse af brug fra kl. 8/16-22 i uge 46 og 48. Uger med høj efterspørgsel. Almindelige idrætshaller, svømmebassiner, skøjtehaller og Lethal er booket i stort set alle tidsrum fra kl. 16-22 på hverdage i de to uger. Brugerne booker i udgangspunktet tider for en sæson. Der er små udsving i bookinger på tværs af året. Efter kl. 16 er foreninger den primære bruger. 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 41 6 21 32 12 3 32 53 9 6 6 9 9 5 29 29 29 29 29 29 56 56 56 56 56 56 6 9 Foreningers behov for tider i hal/sal i løbet af året (n = 34): Flere gange om ugen En gang om ugen Mindre end én gang om ugen Slet ikke 9 9 6 6 24 6 32 38 56 3 9 32 68 3 0 29 91 0 6 3 Kilde: Eksempel på Foreningsundersøgelse. Her Haderslev Kommune, 2016, Idan
ET TYPISK BILLEDE I DANSKE KOMMUNER Haderslev: 60 pct. af tiden fra kl. 16-22 er benyttet. 93 pct. af tiderne er booket. Fremmøde til bookede tider: 64 pct. 100 % 75 % Og hvad med den her? Har Noget tyder på, at de kommunale haller i Aarhus er bedre udnyttede. Flere steder er der høj efterspørgsel 50 % Aarhus skriger på et Rethink af klassiske foreningsmiljøer og idrætsmiljøer i flere forstæder. Foreninger, borgerinddragelse, driftsformer, samarbejder 25 % 0 % Kl. 16 17 18 19 20 21 22 Kilde: Eksempel på Kapacitetsundersøgelse, her Haderslev Kommune, 2016, Idan
BENYTTELSE AF BOLDBANER. HVORNÅR ER DER FULD KAPACITETSUDNYTTELSE? Et eksempel fra Gladsaxe Kommune, 29 boldbaner, målt kl. 16-22 i uge 21 og 23, 2015 Naturgræs, 11-mandsbaner Kunstgræsbaner Naturgræs, 5-8-mandsbaner 18 16 14 12 10 8 Skal krav om mere synlig og effektiv banemanagement og foreningsudvikling følge med tilskud til kunstgræs- og fodboldbaner? 14,6 16,5 13,6 6 4 2 1,4 1,8 1,6 1,8 1,1 1,5 0 Antal forløb per dag Antal timer per dag Antal aktive per forløb Kilde: Eksempel på Kapacitetsundersøgelse, her Gladsaxe Kommune, 2015, Idan
UDNYTTER AARHUS ILDSJÆLE OG IVÆRKSÆTTERE NOK? Hvad med den her? Atetion Har man råd til at ombygge den og ikke til lokale faciliteter? Kan den gives tilbage til idrætten og udvikles til idræt og events 24/7?
MINE KONKLUSIONER SAMMENFATTET Flere faciliteter giver ikke nødvendigvis højere idrætsdeltagelse, men de er ofte en forudsætning for tilfredse foreninger/aktive lokalsamfund Bedre kapacitetsudnyttelse bør altid være på tapetet Basis for bedre lokale foreningsmiljøer og lokale samarbejder i Aarhus - behov for ny dynamik til de slumrende kæmper Giv bedre plads til ildsjæle og iværksættere i idrætten. Måske kan der samarbejdes mere med private aktører Mere salg og synliggørelse af benyttelse, ledig tid osv. Bevidsthed om målgrupper, formål, livsfaser osv. ved investeringer i nye anlæg. Hvem/hvad bygger man for? Samtænkning af faciliteter, natur/udeområder osv. Krav til og redskaber for bedre management af pladsen (haltider og baneplads) hos brugerne af traditionelle faciliteter Tilvejebringelse/udnyttelse/formidling af viden om foreninger, borgere, faciliteter, tendenser og naturligvis et signal om en kommunal vilje til at investere og udvikle langsigtet på facilitetsområdet i en by, der vokser
Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk Tak for ordet! FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE