Hvor dyrker danskerne idræt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor dyrker danskerne idræt?"

Transkript

1 Hvor dyrker danskerne idræt? Notat om brug af faciliteter på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Af Trygve Buch Laub og Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut Oktober 2012

2 Titel: Hvor dyrker danskerne idræt? Hovedforfatter: Trygve Buch Laub Øvrige bidragydere til rapporten: Maja Pilgaard Udgiver Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 12 A 1437 København K T: F: E: idan@idan.dk W: Gengivelse af dette notat er tilladt med tydelig kildehenvisning. 2

3 Hvor dyrker danskerne idræt? Notat om brug af faciliteter på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner gennemføres af Idrættens Analyseinstitut med økonomisk støtte fra DIF, DGI, Firmaidrætten, Lokale og Anlægsfonden, Team Danmark og Kulturministeriet. 3

4 Indholdsfortegnelse Hvor dyrker danskerne idræt?... 5 Her dyrker børn idræt... 5 Her dyrker voksne idræt... 7 Voksne finder egne veje... 8 Sammenligning mellem 2007 og Tilfredshed med idrætsfaciliteterne Voksne Børn Bilag 1: Om undersøgelsen

5 Hvor dyrker danskerne idræt? Dette notat giver et overblik over børn og voksnes brug af forskellige faciliteter og deres tilfredshed med idrætsfaciliteterne i nærområdet. Desuden vil resultaterne blive sammenlignet med tal fra Notatet er baseret på data fra undersøgelserne af danskernes motions- og sportsvaner 2007 og Med godt respondenter (ca voksne over 16 år og børn i alderen 7 til 15 år) indeholder disse undersøgelser data på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der er blevet spurgt til deres idrætsvaner og en række emner omkring idrætsaktivitet og inaktivitet 1. Hvor man dyrker idræt, hænger til en vis grad naturligt sammen med, hvilke former for idrætsaktiviteter, man kaster sig ud i. Idet børn i højere grad end voksne dyrker idræt organiseret i idrætsforeninger, er det naturligt, at børnenes aktivitet også hyppigere finder sted i egentlige idrætsfaciliteter, såsom gymnastiksale, idrætshaller og på særlige baner og anlæg. Badminton eller svømning (og snart sagt enhver anden form for idræt) behøver dog ikke nødvendigvis finde sted i dertil indrettede haller eller anlæg. Ved hjælp af data fra undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 er der mulighed for at se nærmere på, hvor danskerne dyrker idræt, både når børnene er aktive i og uden for foreningernes traditionelle hjemmebaner, og ikke mindst når de mange voksne, der ofte selv planlægger og organiserer deres idræt, finder egne veje og steder til fysisk aktivitet 2. Her dyrker børn idræt Figur 1: Haller og haven er populære steder for børnenes idrætsaktiviteter Andelen af alle børn, der benytter de nævnte faciliteter til idræt (n = 2035). 1 Læs mere om undersøgelse Danskernes motions- og sportsvaner under Idan undersøger på: 2 Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af, hvordan tallene for brug af faciliteter er fundet. 5

6 Ser man bort fra hjemmet/haven som rum for idrætsaktivitet, er det tydeligt, at de mest anvendte idrætsfaciliteter blandt børn er haller og anlæg, som er skabt med idræt for øje. Halvdelen af alle børn er idrætsaktive i almindelige idrætshaller rundt om i landet. Særlige udendørs baner/anlæg (til f.eks. fodbold, tennis og golf) og særlige haller/lokaler til bestemte idrætsgrene (f.eks. ridning eller svømning) benyttes af knap halvdelen af alle børn, og ca. en tredjedel er aktive i gymnastiksale. Den samme andel af børnene svarer, at de er idrætsaktive hjemme/i haven. Endelig er veje, natur og skov steder, som ca. hvert fjerde barn bruger til at dyrke idræt i en eller anden form. Figur 2: Drengene dominerer de udendørs faciliteter Piger Drenge Andelen af henholdsvis piger og drenge, der benytter de nævnte faciliteter til idræt (n piger = 1013 og n drenge = 1022). De signifikant forskellige andele er angivet med fed skrift (p < 0,05). Drenge benytter sig i lidt højere grad af almindelige idrætshaller og i væsentlig højere grad af særlige udendørs baner og hjemmet/haven end piger. Her skinner det sandsynligvis igennem, at flere drenge end piger spiller fodbold og derfor oftere er aktive på fodboldbaner (der falder ind under særlig udendørs bane/anlæg ) og muligvis også derhjemme. Til gengæld dyrker en større andel piger end drenge idræt i særlige haller og lokaler (til f.eks. pigedominerede idrætter som ridning og dans) og i gymnastiksale. 6

7 Her dyrker voksne idræt Figur 3: De voksne søger ud i naturen Andelen af alle voksne, der benytter de nævnte faciliteter til idræt (n = 3957). Naturen er den mest populære arena for idrætsaktivitet blandt voksne. Mere end hver tredje voksne dansker angiver at dyrke en eller flere former for idræt i naturen (skoven mv.). Ca. hver tredje er aktiv på veje, fortove og lignende, mens ca. hver fjerde er idrætsaktiv i fitnesscentre. Specifikke idrætsfaciliteter som særlige haller/lokaler til idræt, særlige baner eller anlæg til idræt, gymnastiksale eller almindelige idrætshaller benyttes alle af mellem 13 og 16 pct. af de voksne danskere. Figur 4: Flertal af kvinder i fitnesscentrene Kvinder Mænd Andelen af henholdsvis kvinder og mænd, der benytter de nævnte faciliteter til idræt (n kvinder = 2010 og n mænd = 1947). De signifikant forskellige andele er angivet med fed skrift (p < 0,05). 7

8 De mest anvendte faciliteter til voksenidræt, naturen og veje og fortove, er tilnærmelsesvis lige populære blandt kvinder og mænd, mens en større andel af kvinder end mænd er aktive i fitnesscentre, særlige haller/lokaler og gymnastiksale: Dette afspejler, at idrætter som aerobic/zumba, ridning, svømning og gymnastik er mere udbredt blandt kvinder end mænd. Mændene er til gengæld oftere at finde i almindelige idrætshaller og i særlig grad på udendørs baner og anlæg til bestemte idrætter. Voksne finder egne veje Et hurtigt blik på de ovenstående grafer viser tydeligt, at mens børnenes idræt typisk finder sted i decideret idrætsinfrastruktur, såsom haller, gymnastiksale og særlige baner og anlæg, rykker aktiviteterne ofte andre steder hen senere i livet. Hvis vi for overskuelighedens skyld slår nogle af de ovennævnte idrætsfaciliteter og/eller miljøer til idræt sammen, kan vi se nærmere på denne tendens. Idrætsbyggeri-/baner inkluderer faciliteterne: Almindelig idrætshal, Særlig hal/lokale, Gymnastiksal og Særlig udendørs bane/anlæg. Udendørs offentlige områder er: Naturen/skoven, Veje, fortove og lign., Stranden, Byens parker og Vandet (hav, sø, å). De to øvrige faciliteter i grafen herunder er ikke slået sammen med andre faciliteter 3. Figur 5: Brugen af forskellige faciliteter varierer stærkt med alderen 10 8 Idrætsbyggeri/-baner Fitnesscenter ell. lign. Udendørs/offentlige områder Hjemme/i haven år år år år år år år år år 70 år+ Andelen inden for aldersgrupper, der benytter de nævnte faciliteter til idræt. Idrætsbyggeri og -baner bliver heftigt benyttet af børn og unge, men allerede fra 16-års-alderen begynder en væsentlig del af idrætsaktiviteterne at foregå andre steder. Idræt hjemme eller i haven bliver også mindre populært i takt med stigende alder. Fitnesscentre er populære fra de sene teenageår til midt i 30-årsalderen. Og så er det især udendørs og offentlige områder, der huser de voksnes idræt. Blandt alle aldersgrupper fra 20 års alderen og frem lokker byrum og den frie natur, flest idrætsaktive til. Dog med den undtagelse, at folk på 70 og derover har lidt større tendens til at være aktive i idrætsbyggeri, særligt gymnastiksale. 3 Udeladt i grafen er: Andet lokale/anlæg og Arbejdspladsen. 8

9 Grafen opsummerer de store linjer i danskernes brug af faciliteter til idræt: Børn bruger byggerier, anlæg og baner, der er skabt til bestemte idrætter, og hvor størstedelen af aktiviteterne er organiseret af lokale foreninger. I 15- til 30-årsalderen søger en væsentlig andel mod fitnesscentre og lignende, hvor man på forskellige måder mod betaling kan være aktiv, når det passer én på uforpligtende hold efter eget valg. Men den mest populære arena for voksne danskeres idrætsaktiviteter er de frit tilgængelige områder i byen, på fortove og i parker og i naturen, om det så er på vandet, stranden eller i skoven. Fra 16-årsalderen frem til folk i midten af 60-årsalderen er som minimum halvdelen af den danske befolkning på en eller anden måde aktiv udendørs og i offentlige rum. Sammenligning mellem 2007 og 2011 De følgende sammenligninger mellem data fra 2007 og de seneste resultater fra undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 viser en gennemgående tendens til, at færre er aktive i næsten alle nævnte faciliteter. Det samme gør sig gældende, når man ser på, hvilke idrætter folk dyrker, hvor færre idrætter er nævnt, selvom aktivitetsniveauet i den danske befolkning generelt ikke lader til at være faldet. Det gør sig gældende for både børn og voksne. Det kunne tyde på, at befolkningen fra 2007 til 2011 er blevet mere tilbøjelige til at dyrke den samme aktivitet og således benytte færre faciliteter igennem hele året, mens man i 2007 dyrkede flere forskellige aktiviteter i løbet af et år. En del af forklaringen kan dog også have mere metodisk/teknisk karakter og ligge i kodningen af de indkomne spørgeskemaer, som blev gennemført af Capacent Epinion i 2007 og SFI Survey i Bilag 1 beskriver kodningen og udvælgelsen af de data, der ligger til grund for dette notats analyser. Selvom en række metodiske problemstillinger bliver imødekommet (som beskrevet i bilaget), er det værd at holde sig for øje, at tallene for 2007 vil være en smule højere end 2011-tallene i kraft af, at der var lidt færre manglende svar i 2007 og en lidt større tilbøjelighed til at vælge et højere antal faciliteter blandt de idrætsaktive. 9

10 Figur 6: Børnenes favoritfaciliteter har ikke ændret sig Andelen af alle børn i henholdsvis 2007 og 2011, der benytter de nævnte faciliteter til idræt (n 2007 = 1987 og n 2011 = 2035). Der er kun tal på de signifikant forskellige andele (p < 0,05). Det er stort set de samme faciliteter, der topper i forbindelse med børnenes idrætsaktiviteter, i 2011 som i Almindelige idrætshaller og særlige haller og lokaler (til f.eks. svømning eller ridning) er de mest populære. Generelt er der en svag nedgang i brugen af de enkelte faciliteter i 2011 i forhold til 2007, hvilket til en vis grad kan tilskrives lidt lavere idrætsaktivitet i 2011, forstået på den måde, at antallet af idrætter, som hvert barn dyrkede, var noget lavere i 2011-undersøgelsen end i tallene fra Mest iøjnefaldende er faldet fra 47 til 28 pct. af børnene, der dyrker idræt på særlige udendørs baner eller anlæg. Figur 7: Naturen topper stadig hos de voksne Andelen af alle voksne i henholdsvis 2007 og 2011, der benytter de nævnte faciliteter til idræt (n 2007 = 4147 og n 2011 = 3957). De signifikant forskellige andele er angivet med fed skrift (p < 0,05). 10

11 Også hos de voksne går de to mest populære faciliteter til idræt igen fra 2007 til Her drejer det sig om naturen/skoven og veje, fortove og lignende. Naturen/skoven er dog faldet en smule, således at det i den seneste undersøgelse er 37 pct. af alle voksne danskere, der angiver at dyrke idræt der. Ny i top tre er fitnesscentre, der skiller sig ud ved som den eneste facilitet at blive benyttet af signifikant flere voksne danskere i 2011 i forhold til På de fleste andre faciliteter ligner den relative fordeling, dvs. den indbyrdes rangering, sig selv fra 2007, selvom tallene for 2011, sandsynligvis af ovenstående årsager, generelt er noget lavere. 11

12 Tilfredshed med idrætsfaciliteterne Voksne Figur 10: Stor tilfredshed med faciliteterne i nærområdet blandt voksne I høj grad I nogen grad Hverken eller I ringe grad Slet ikke Ved ikke De voksnes fordeling på spørgsmålet: Er du tilfreds med idrætsfaciliteterne i dit nærområde?. Generelt ytrer voksenbefolkningen større tilfredshed med faciliteterne i 2011 end i Det skyldes især flere ubeslutsomme personer i 2007 som svarede hverken/eller og ved ikke, mens disse svar i 2011 er flyttet i retning af tilfredshed med lokalområdets faciliteter. Men der er også en generel større tilfredshed, således, at det i 2011-undersøgelsen er mere end hver tredje voksen, der i høj grad er tilfreds med nærområdet faciliteter. Tendensen gælder både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper. Kun seks pct. af den voksne befolkning angiver at være utilfreds med idrætsfaciliteterne i nærområdet. 12

13 Figur 11: Voksnes holdninger til lokale faciliteter i øvrigt Der er gode stier/grønne områder/offentligt tilgængelige aktivitetspladser i mit lokalområde Jeg føler mig generelt tryg ved at benytte stier, grønne områder og/eller offentligt tilgængelige aktivitetspladser i mit lokalområde Der er gode idrætshaller/baner/anlæg i mit lokalområde Jeg oplever gode muligheder for at benytte de lokale idrætshaller/baner/anlæg, hvis jeg ønsker det Jeg føler mig godt tilpas/tryg ved at komme i idrætshaller/baner/anlæg i mit lokalområde Manglende/dårlige faciliteter afholder mig fra at dyrke sport/motion i det omfang, jeg ønsker Idrætsfaciliteternes kvalitet har stor betydning for, om jeg har lyst til at dyrke sport/motion De tilgængelige idrætsfaciliteter i mit lokalområde er egnede til den form for sport/motion, jeg ønsker at dyrke Helt enig/enig Hverken/eller Helt uenig/uenig De voksnes fordeling på forskellige holdningsspørgsmål vedrørende de lokale faciliteter til idræt. 88 pct. af de voksne er enige/helt enige i, at der er gode stier/grønne områder/offentligt tilgængelige aktivitetspladser i lokalområdet, og en tilsvarende høj andel er trygge ved at benytte sig af dem. Det falder i høj grad sammen, således at dem, der mener, at der er gode stier i lokalområdet, også er trygge ved at bruge dem. Det betyder dog ikke, at hele 88 pct. af den voksne befolkning benytter sig af stier eller offentlige områder til motion, men som nedenstående figur illustrerer, er anvendelsen meget høj. Kun fire pct. af inaktive voksne mener, at manglen på rette faciliteter i nærområdet er årsagen (eller én af årsagerne) til, at de ikke dyrker sport eller motion. Og, som det fremgår af figur 11 ovenfor, er det kun 10 pct. blandt alle, der mener, at manglende/dårlige faciliteter afholder dem fra at dyrke sport/motion i det omfang, de ønsker det. Tværtimod har idrætsfaciliteterne for over halvdelen af befolkningen stor betydning for, om man har lyst til at dyrke sport/motion. Og når den generelle 13

14 tilfredshed med faciliteterne er høj, må idrætsfaciliteternes effekt på befolkningens idrætsdeltagelse siges at være positiv og invitere til aktivitet langt oftere end det modsatte er tilfældet. En type af idrætsfaciliteter, som også gerne skulle invitere til aktivitet, og som kommuner og andre aktører har anlagt mange steder i landet i de senere år, er såkaldte motionsruter. Veje omkring i landskabet, hvor man kan løbe, gå, cykle eller noget helt fjerde, som er etableret (opmålt eller afmærkede) i området med aktivering af lokalbefolkningen for øje. Figur 12: Opmålte/afmærkede motionsruter er populære Flere gange om ugen Ca. en gang om ugen Et par gange om måneden Sjældnere Aldrig De voksnes fordeling på spørgsmålet: Hvor ofte benytter du dig af opmålte/afmærkede motionsstier eller ruter i by- eller landområder? (Til f.eks. at cykle, løbe eller gå en tur). Samlet set benytter næsten to tredjedele (64 pct.) af de voksne sig af motionsruter. En del siger dog, at de benytter sådanne ruter sjældnere end et par gange om måneden. Samlet set er lige over 40 pct. af hele den voksne befolkning aktiv på motionsruter som minimum et par gange om måneden. Kvinder i lidt højere grad end mænd og især folk over 60 år benytter sig ofte af motionsruter. Børn I 2007 blev børn ikke spurgt direkte om tilfredshed med faciliteter på samme vis som de voksne respondenter. I stedet blev børnene spurgt, om de ville dyrke mere sport eller motion, hvis der var bedre faciliteter i nærheden. Dette spørgsmål svarede især teenagere positivt på, men spørgsmålet vidner måske mere om en tendens til positiv respons til et positivt, hypotetisk spørgsmål end det giver et reelt udtryk for, at især unge mangler faciliteter til de aktiviteter, de dyrker, eller ønsker at dyrke. 14

15 Figur 13: Mange teenagere kunne ønske sig bedre faciliteter i år år år år år år år år år 70 år+ Ja Nej Ved ikke Aldersgruppernes fordeling på spørgsmålet: Ville du dyrke mere sport/motion, hvis der var bedre faciliteter i nærheden af, hvor du bor?. Tal fra 2007-undersøgelsen. I 2011 udgør en række andre spørgsmål et redskab til en måling af børnenes opfattelse af lokalområdets faciliteter. Figur 14: Børnenes holdning til lokale faciliteter Manglende/dårlige faciliteter afholder mig fra at dyrke sport/motion i det omfang, jeg ønsker Idrætsfaciliteternes kvalitet har stor betydning for, om jeg har lyst til at dyrke sport/motion Området, hvor jeg bor, tilbyder mig gode muligheder for at dyrke sport/motion De tilgængelige idrætsfaciliteter i mit lokalområde er egnede til den form for sport/motion, jeg ønsker at dyrke Helt enig/enig Hverken/eller Helt uenig/uenig Børnenes fordeling på forskellige holdningsspørgsmål vedrørende de lokale faciliteter til idræt. 15

16 Heraf fremgår det, at også de 7- til 15-årige generelt er godt tilfredse med udbuddet af faciliteter i lokalområdet. De færreste (11 pct.) mener, at manglende eller dårlige faciliteter begrænser deres aktivitet. Det er altså markant færre, end der i 2007 angav, at de ville dyrke mere sport/motion, hvis faciliteterne var bedre. I 2011-undersøgelsen er flertallet (55 pct.) også enige i, at faciliteterne har stor betydning for deres lyst til at dyrke sport eller motion, og hele 83 pct. mener, at der er gode muligheder for at dyrke sport/motion i lokalområdet. Lidt færre (77 pct.) er enige i, at de lokale faciliteter egner sig til netop deres ønsker til aktivitet. 16

17 Bilag 1: Om undersøgelsen Undersøgelserne Danskernes motions- og sportsvaner er blevet foretaget som en del af Kulturvaneundersøgelserne helt tilbage fra Den seneste undersøgelse, hvor dataindsamlingen foregik i efteråret 2011, er nummer otte i rækken, og den analyseres og offentliggøres af Idrættens Analyseinstitut, ligesom undersøgelsen i 2007 blev det. Offentliggørelsen af en afsluttende rapport forventes i slutningen af I spørgeskemaet til Danskernes motions- og sportsvaner 2011 og i undersøgelsen fra 2007 er børn og voksne blevet spurgt, hvilke idrætter de har dyrket regelmæssigt inden for de seneste år. For hver af disse idrætter er de desuden blevet bedt om at notere, hvilke faciliteter (gerne mere end én), som de benytter sig af i forbindelse med de forskellige idrætter. Den enkelte respondent, barn som voksen, er noteret som bruger af f.eks. Byens parker, hvis man som minimum inden for én idræt har noteret, at man benytter Byens parker. Det betyder i praksis, at én person med sine samlede idrætsvaner godt kan benytte et stort tal forskellige faciliteter og bruge den samme facilitet i forbindelse med flere forskellige idrætter. Metodiske overvejelser Der ligger nogle metodiske problemstillinger til grund for at sammenligne absolutte procenttal mellem 2007 og For det første angiver færre respondenter i 2011 generelt at dyrke mindst én aktivitet, og voksne dyrker i gennemsnit 2,7 aktiviteter i 2011 i forhold til 3,1 aktiviteter i De færre forskellige aktiviteter fører også til et generel lavere brug af de enkelte idrætsfaciliteter. Det kunne tyde på, at befolkningen fra 2007 til 2011 er blevet mere tilbøjelige til at dyrke den samme aktivitet igennem hele året, mens man i 2007 var mere til flere forskellige aktiviteter i løbet af et år. Kigger man længere tilbage til kulturvaneundersøgelserne fra 1975 og 1998 var det gennemsnitlige antal aktiviteter blandt idrætsaktive på hhv. 1,4 og 2,0, hvilket i 2007 steg til 3,1 aktiviteter i gennemsnit på et år. I 2011 er gennemsnittet faldet til 2,7 aktiviteter pr. år. Det vil altså sige, at der skulle forekomme et vendepunkt mellem 2007 og 2011 i tilbøjeligheden til at dyrke forskellige aktiviteter. Samfundet udvikler sig generelt i bølger og ikke kun i lineær progression, hvorfor det kunne være en mulig forklaring. Men da den samlede andel, der angiver, at de regelmæssigt dyrker sport eller motion er steget jævnt i samme periode (og fra 56 til 64 pct. mellem 2007 og 2011), gør det forklaringen mindre plausibel. Det kunne dog være udtryk for, at der fra 1975 til 2007 blev tilføjet flere aktiviteter til spørgeskemaet, og dermed øgede muligheden for at sætte kryds ud for enkelte aktiviteter. Fra 2007 til 2011 er kun sket minimale ændringer i spørgeskemaet, men muligvis er de idrætsaktive blevet mere dedikerede til én bestemt aktivitet, og måske er mulighederne blevet bedre for at dyrke 17

18 aktiviteten hele året. Eksempelvis med anlægning af kunstgræsbaner og den store tilknytning til løb, cykling og fitness, som også kan dyrkes året rundt. En anden forklaring er af metodisk/teknisk karakter, som handler om kodningen af de indkomne spørgeskemaer, som blev gennemført af Capacent Epinion i 2007 og SFI Survey i I 2007 var respondenternes svar kun registreret som 1., 2. og 3. prioritet af faciliteter, mens voksne i 2011 har sat både tal og krydser. I 2011 viser der sig således en tendens til, at mange respondenter måske har haft vanskeligt ved at forstå, hvordan de skulle udfylde spørgsmålet, og derfor har sat et kryds ud fra faciliteter, de benytter, i stedet for at lave en prioritering med tal fra et til tre. Det er ikke længere muligt at undersøge, om dette også var tilfældet i 2007, hvor der i data leveret af Capacent Epinion kun er angivet med tal fra et til tre. Capacent Epinion kan blot oplyse, at de ikke har oplevet nogen problemer i deres behandling af data i Men det virker usandsynligt, at respondenterne har svaret uproblematisk på spørgsmålet i 2007, mens der pludselig fire år senere forekommer en del ukorrekte angivelser med krydser i stedet for talprioriteringer. Spørgsmålet er formuleret identisk i de to spørgeskemaer fra 2007 og Uden at kunne komme nærmere en forklaring på dette metodiske mysterium, viser det sig, at en sammenligning af facilitetsbrug mellem 2007 og 2011 er mulig, når man kigger på den samlede andel, der benytter en facilitet. Dvs. man kan lave en opgørelse over, hvor stor en andel af respondenterne der benytter en facilitet til en bestemt aktivitet uden blik for, om det er første, anden, tredje prioritet eller markeret med et simpelt x. En sådan opgørelse viser kun mindre forskelle i brugen af faciliteter mellem 2007 og 2011, som det fremgår af figur B1. Figur B1: Antal faciliteter pr. idrætsaktiv voksen (med alle prioriteter og x i stedet for tal) 25 % % 1 5 % >10 Andelen af idrætsaktive i henholdsvis 2007 og 2011, som benytter de forskellige antal faciliteter (n 2007 = 3549 og n 2011 = 3248). 18

19 Størstedelen af de idrætsaktive i både 2007 og 2011 har noteret at anvende mellem én og tre faciliteter. Vi ser dog også, at tilbøjeligheden til at vælge mange faciliteter (6-10 eller over 10) er større blandt de aktive idrætsudøvere i 2007 i forhold til Generelt vil tallene for 2007 være en smule højere end i 2011 i kraft af, at der er lidt færre manglende svar (5 pct. i 2007 forhold til 7 pct. i 2011) og en lidt større tilbøjelighed til at vælge et højere antal faciliteter blandt de idrætsaktive. De beskrevne forbehold for sammenligninger af facilitetsbrug mellem 2007 og 2011 er i det foregående baseret på voksne respondenter, og de samme tendenser går igen blandt børn, hvilket dog ikke vil blive illustreret yderligere her. For yderligere at styrke sammenligningsgrundlaget mellem 2007 og 2011, er facilitetsbruget ikke medregnet inden for de idrætter, som der kun blev spurgt ind til i For børnene drejer det sig om: Trampolin, Konditionstræning, Spejder, Skak og Sang/Musik. Den eneste reelle forandring, som dette afstedkommer, er næsten udelukkende et lidt lavere brug af Hjemmet/ haven, på grund af en meget stor tilslutning til brug af havetrampoliner blandt børn. For de voksne er Pausegymnastik og Konditionstræning udeladt af undersøgelsen i Når de også trækkes ud af beregningerne fra 2007 giver det dog ingen nævneværdige forskelle, da ganske få havde angivet pausegymnastik som en egentlig aktivitetsform, og konditionstræning er en samlebetegnelse for mange andre aktiviteter. 19

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 2. udgave udvidet med aldersgruppen 20-24 år Steffen Rask Notat / Maj 2018 Idrættens Analyseinstitut 2

Læs mere

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT 07.03.2017 OPSUMMERING Undersøgelsens hovedresultater VOKSNES IDRÆT OG MOTION 59% af de voksne i Guldborgsund Kommune er idræts eller motionsaktive. Andelen er ikke signifikant

Læs mere

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE Køge Kommune - 2014 2 INDLEDNING Idræts- og motionsvaneundersøgelsen Epinion har for Køge Kommune i efteråret 2014 gennemført en idræts- og motionsvaneundersøgelse blandt

Læs mere

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Vejen, 30. maj Idrættens største udfordringer II Trygve Buch Laub Ernst Vikne Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

IDRÆTS OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE 2017

IDRÆTS OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE 2017 IDRÆTS OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 OPSUMMERING 4 BØRNS IDRÆT OG MOTION Aktivitetsniveau og arv Idræts og motionsformer Barrierer for idræt og motion

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Notat / Januar 2017 Trygve Laub Asserhøj Titel Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Forfatter Trygve Laub Asserhøj Layout

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater

Læs mere

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker

Læs mere

VOKSNE BORGERES IDRÆTSVANER OG FACILITETSBRUG

VOKSNE BORGERES IDRÆTSVANER OG FACILITETSBRUG Oplæg til WannaSport Workshop Njalsgade 28. november 2016 Peter Forsberg Analytiker og ph.d.-stud. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk Universitet T: 40885279 E: peter.forsberg@idan.dk Foto: Lokale og

Læs mere

Fremtidens senioridræt. Mellem ironman og stolemotion

Fremtidens senioridræt. Mellem ironman og stolemotion Fremtidens senioridræt Mellem ironman og stolemotion Ditte Toft Idrættens Analyseinstitut September 2013 Titel Fremtidens senioridræt Mellem ironman og stolemotion Forfatter Ditte Toft Øvrige bidragydere

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 BØRNEUNDERSØGELSEN

Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 BØRNEUNDERSØGELSEN Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 BØRNEUNDERSØGELSEN 1. INDLEDNING 2 2. OPSUMMERING 3 3. OVERORDNET DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER 7 4. HYPPIGHED 9 5. VALG AF FRITIDSAKTIVITETER 11

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

BENYTTELSE AF IDRÆTSFACILITETER I VIGERSTEDHALLEN. Tillægsnotat til undersøgelsen Fremtidens Idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune

BENYTTELSE AF IDRÆTSFACILITETER I VIGERSTEDHALLEN. Tillægsnotat til undersøgelsen Fremtidens Idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune BENYTTELSE AF IDRÆTSFACILITETER I VIGERSTEDHALLEN Tillægsnotat til undersøgelsen Fremtidens Idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune Rapport / Maj 2016 Analyse af kapaciteten i Delanalyse 4 i Fremtidens Idrætsfaciliteter

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR»

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR» UNDERSØGELSE AF BEFOLKNINGENS MOTIONS- OG SPORTSVANER SPØRGESKEMA TIL BØRN OG UNGE (7-15 ÅR) BESVARES MED HJÆLP FRA EN VOKSEN Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert inden onsdag

Læs mere

Sport og motion i. Esbjerg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester

Sport og motion i. Esbjerg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester Sport og motion i Esbjerg Kommune Bevæg dig for livet visionskommune 2018 Anne Dsane Andersen og Michael Fester INDHOLDSFORTEGNELSE Resume... 3 Indledning... 3 Metode... 4 Status på Esbjerg Kommune...

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2011

Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Grundrapport Idrættens analyseinstitut Idrættens analyseinstitut 1 Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Idrættens analyseinstitut

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

NOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune

NOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Analysefirmaet Epinion

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har engageret Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

N O T A T om Datagrundlag for Idræts- og Bevægelsesstrategi

N O T A T om Datagrundlag for Idræts- og Bevægelsesstrategi LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Politik, Kultur og Strategi Fritid, Idræt og Frivillighed Journalnr. : 18.20.00-A00-1-16 Dato : 24-07-2018 Skrevet af : CRIAN N O T A T om Datagrundlag for Idræts- og

Læs mere

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Henrik H. Brandt, Charlottenlund, den 11. april 2013 l Kanonbådsvej 4 A

Læs mere

Aktivt Lyngby-Taarbæk

Aktivt Lyngby-Taarbæk Aktivt Lyngby-Taarbæk - På vej mod en Idræts- og Bevægelsesstrategi 2019-2024 Lyngby-Taarbæk Kommune Nærværende papir er et ramme-papir, der fungerer som forberedelse til den egentlige formulering af en

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Afrapportering af brugertilfredshed i idrætsanlæg i Ringsted Kommune

Afrapportering af brugertilfredshed i idrætsanlæg i Ringsted Kommune Afrapportering af brugertilfredshed i idrætsanlæg i Ringsted Kommune Notat udarbejdet af: Jens Høyer-Kruse, Evald Bundgaard Iversen og Peter Forsberg Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2011

Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Grundrapport Idrættens analyseinstitut Idrættens analyseinstitut 1 Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Idrættens analyseinstitut

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune 1 Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt under Kultur og Fritid i Hedensted Kommune. Projektet løber fra foråret 2011 til foråret 2015 og arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆT I GRØNLAND

FREMTIDENS IDRÆT I GRØNLAND FREMTIDENS IDRÆT I GRØNLAND #vejen2016 Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Oversigt Baggrunden for analysen af idræt i Grønland Analysens resultater Ny viden om idræt i Grønland Økonomi og faciliteter

Læs mere

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om, hvordan

Læs mere

25. maj l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

25. maj l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l 1 1. Hvilke facilitetsbehov har forskellige segmenter af befolkningen? 2. Hvilke krav stiller udviklingen i befolkningens idrætsvaner til fremtidens idrætsfaciliteter 3. Hvad er konsekvenserne, hvis de

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016

DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016 Fritidssamrådet i Danmark, landssamråd Musikhuset Esbjerg 27. oktober 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk Foto: Otto Kristensen/Flickr DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN:

Læs mere

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne?

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? 5. november 2014 Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Fredericia

Læs mere

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Hovedpointer fra rapporten: ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Rapport / September Idrætsområdet, Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Idrætsdeltagelsen i Gladsaxe Kommune...

Læs mere

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune AKTIV HELE DAGEN Mariagerfjord Kommune Rapport om undersøgelse af børn og unges tilknytning til forenings- og fritidslivet i Mariagerfjord Kommune 217 INDHOLD Indhold... 2 Introduktion... 3 Konklusioner...

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011

Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011 + 0 IP. nr.: Int. nr.: Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011 Us. nr. 3019-2 Oktober 2011 + 0 + 0 Vejledning i udfyldelse af skema: Hvis du ombestemmer dig, efter at have sat et kryds,

Læs mere

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE... 7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.

Læs mere

Sport og motion i. Svendborg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester

Sport og motion i. Svendborg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester Sport og motion i Svendborg Kommune Bevæg dig for livet visionskommune 2018 Anne Dsane Andersen og Michael Fester INDHOLDSFORTEGNELSE Resume... 4 Indledning... 4 Metode... 5 Status på visionsaftalens målsætninger...

Læs mere

PIGERS IDRÆTSVANER. Trygve Laub Asserhøj. Notat / August 2017

PIGERS IDRÆTSVANER. Trygve Laub Asserhøj. Notat / August 2017 PIGERS IDRÆTSVANER Særskilt notat om idrætsdeltagelsen blandt 10- til 19-årige piger på baggrund af undersøgelsen af Danskernes motionsog sportsvaner 2016. Notat / August 2017 Trygve Laub Asserhøj Idrættens

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

Idrætsanalyse Ballerup Kommune. Foto: Ballerup Kommune

Idrætsanalyse Ballerup Kommune. Foto: Ballerup Kommune Idrætsanalyse Ballerup Kommune Foto: Ballerup Kommune EN SAMMENSAT KOMMUNE Mange kan selv, andre skal have en hjælpende hånd Kommunale nøgletal: 1. Frederiksberg (11.714) 1. Læsø (33.2) 1. Gentofte (51)

Læs mere

Idrættens udfordringer 2.0 Idrættens og faciliteternes udfordringer - og handlemuligheder

Idrættens udfordringer 2.0 Idrættens og faciliteternes udfordringer - og handlemuligheder Idrættens udfordringer 2.0 Idrættens og faciliteternes udfordringer - og handlemuligheder 4. december 2014 Sundere Mad i IdrætsLivet Albertslund Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTS- FACILITETER I HADERSLEV KOMMUNE

FREMTIDENS IDRÆTS- FACILITETER I HADERSLEV KOMMUNE FREMTIDENS IDRÆTS- FACILITETER I HADERSLEV KOMMUNE Facilitetsanalyse og udviklingsperspektiver. Afslutningsnotat Notat / Maj 2016 Peter Forsberg Titel Fremtidens idrætsfaciliteter i Haderslev Kommune.

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Sønderborg Kommune, ny idrætsstrategi 30. oktober 2014 Foreningsseminar: Broager Sparekasse Skansen Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

Læs mere

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende

Læs mere

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Idræt i udsatte boligområder

Idræt i udsatte boligområder Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 VOKSENUNDERSØGELSEN

Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 VOKSENUNDERSØGELSEN Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 VOKSENUNDERSØGELSEN 1. INDLEDNING 1 2. OPSUMMERING 1 3. OVERORDNET DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER 1 4. HYPPIGHED OG ERFARING 1 5. VALG AF FRITIDSAKTIVITETER

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

Idrætsvaner og brug af idrætsfaciliteter

Idrætsvaner og brug af idrætsfaciliteter Oplæg ved Opstartsmøde vedr. kapacitetsudnyttelse og foreningers brug af idrætsfaciliteter i Lyngby- Taarbæk Kommune 3. november 2016 Peter Forsberg Analytiker og ph.d. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Fremtidens senioridræt

Fremtidens senioridræt Fremtidens senioridræt Mellem ironman og stolemotion Vejen Idrætscenter 3. september 2013 Ditte Toft Idrættens Analyseinstitut +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk En befolkningsgruppe i vækst Over de kommende

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2016

Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Spørgeskema - børn Maja Pilgaard & Steffen Rask 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Hvor gammel er du? Skriv antal år: 3. Hvem bor du sammen med? Mor og far Mor

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hvordan knækker vi ungdomskoden?

Hvordan knækker vi ungdomskoden? Hvordan knækker vi ungdomskoden? 3 greb Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder 13-19 årige gennemgår ændret livsprioritering Præstationskulturens pro og kontra 3 greb I tager med jer i dag! Det

Læs mere

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Københavnernes oplevelse som fodgængere Københavnernes oplevelse som fodgængere Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Oktober 2017 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune November 2017 November

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE

SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE Jens Høyer-Kruse, Trygve Laub Asserhøj og Casper Due Nielsen

Læs mere

Solrød Kommune. Borgerundersøgelse Rapport. Rambøll

Solrød Kommune. Borgerundersøgelse Rapport. Rambøll Solrød Kommune Borgerundersøgelse 2018 Rapport Rambøll 09-05-2018 OM UNDERSØGELSEN Solrød Kommune har i foråret 2018 gennemført en borgertilfredshedsundersøgelse i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll.

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt, samt

Læs mere

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE AARHUS HAR EN IDRÆTSAKTIV BEFOLKNING Facilitetsdækning

Læs mere

IDRÆTSVANER I SLAGELSE KOMMUNE

IDRÆTSVANER I SLAGELSE KOMMUNE 04.09.2018 Slagelse Kommune Harbo Arena Slagelse Maja Pilgaard IDRÆTSVANER I SLAGELSE KOMMUNE IDRÆTSVANER I SLAGELSE KOMMUNE Skoleundersøgelse 4.-10. klasse Borgerundersøgelse (3.000 borgere 16 år+) Facilitetskortlægning

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Trygve Laub Asserhøj, Christian Gjersing Nielsen & Aline van Bedaf

Trygve Laub Asserhøj, Christian Gjersing Nielsen & Aline van Bedaf Fremtidens idrætsfaciliteter i svendborg kommune Trygve Laub Asserhøj, Christian Gjersing Nielsen & Aline van Bedaf Appendiks og bilagssamling / September 2016 FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER I SVENDBORG

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING - kreativ fleirbruk V./Laura Munch, konsulent i Lokale- og Anlægsfonden Det Maritime Ungdomshus Lokale- og Anlægsfondens vedtægter Fonden skal udvikle kultur- og fritidsområdet

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Co-funded by the Erasmus+ Programme of the European Union ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Estimat udarbejdet af: Karsten Elmose-Østerlund & Bjarne Ibsen,

Læs mere

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E

Læs mere