Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K lth@sm.dk + familieret@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 12. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3973 ID NR.: 329488 Høring - over vedtagne familieretlige EU-retsakter, der er omfattet af det danske retsforbehold Ved e-mail af 18. december 2014 har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold anmodet om eventuelle bemærkninger til de vedtagne EUretsakter inden for det familieretlige samarbejde, der er omfattet af det danske retsforbehold. Høringen skal give et grundlag for den såkaldte analysegruppes og den politiske følgegruppes arbejde med senest den 1. februar 2015 at præsentere en samlet status for samarbejdet til den politiske forligskreds, så forligspartierne i enighed kan træffe beslutning om, hvilke af de eksisterende retsforbeholdsramte retsakter, de ønsker at tilvælge. Henset til, at høringsmaterialet blev fremsendt kort før juleferien med en frist til den 12. januar 2015, er materialet reelt fremsendt med en frist på under 10 arbejdsdage til afgivelse af svar. Advokatrådet skal bemærke, at en så kort frist vanskeliggør en nærmere stillingtagen til det betydelige og væsentlige materiale, der er omfattet af høringen. Såfremt det danske retsforbehold i henhold til aftalepartiernes ønske omdannes til en tilvalgsordning, opfordrer Advokatrådet kraftigt til, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold i forhold til påtænkte tilvalg af konkrete retsakter på ny indhenter bemærkninger fra sagens høringsparter med høringsfrister, der sikrer ordentlig tid til at gennemgå retsakterne. Advokatrådet skal imidlertid på det foreliggende grundlag udtale følgende bemærkninger: Samarbejdet generelt 1
Med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Danmarks forbehold over for det civil- og familieretlige samarbejde aktiveret med den konsekvens, at retsakter vedtaget efter denne dato ikke er bindende for Danmark og ikke omfatter Danmark. Frem til denne dato havde Danmark fuldt ud deltaget i samarbejdet, der byggede på konventioner, og var bl.a. klar til at gennemføre de indtil da udarbejdede konventioner om skilsmisse, forkyndelse og insolvens i dansk ret. Fra den 1. maj 1999 og til i dag er der udarbejdet adskillige retsakter på det civilretlige, herunder familieretlige område i form af især forordninger og til dels direktiver. Danmark er gennem nødløsningen fra 2005 med parallelaftaler alene koblet på Domsforordningen, forkyndelsesforordningen og det meste af forordningen om underholdsbidrag. Det er næppe muligt at indgå flere parallelaftaler. Det er i hvert fald ikke sket. I forbindelse med udarbejdelse af de nye retsakter har Danmark deltaget i forhandlingerne, dog uden stemmeret. EU s civil- og familieretlige samarbejde er globalt set unikt af flere årsager. For det første er det ganske omfattende og regulerer de vigtigste retsområder spændende fra kontrakt- og erstatningsret over international retshjælp, insolvens og civilproces til familie- og arveret. For det andet omfatter det 26 medlemslande og dermed et område med over 600 mio. mennesker og et stort antal virksomheder. For det tredje er den harmonisering, der opnås, særdeles effektiv, fordi de fleste retsakter er lavet som forordninger. For det fjerde har EU-Domstolen kompetence til at fortolke retsakterne, hvorfor der foreligger en omfattende retspraksis om de enkelte retsakter, især Domsforordningen og skilsmisseforordningen. Med Lissabon-traktaten fik Danmark mulighed for samme tilvalgsløsning, som Storbritannien og Irland har haft siden 1999. Disse to lande har tilvalgt stort set samtlige vedtagne retsakter. I praksis har dette betydet, at Danmark er det eneste EUland, som ikke deltager i EU s omfattende civil- og familieretlige samarbejde, og Danmark har således været isoleret de sidste 15 år. Advokatrådet finder, at det grundlæggende hensyn for international civil- og familieret er harmonisering af reglerne gennem samarbejde for at undgå forum shopping og spekulation i lovvalg og anerkendelse af retsafgørelser mv. Hertil kommer, at harmonisering er vejen frem ved internationalt retshjælpssamarbejde i forhold til navnlig bevisoptagelse, forkyndelse retshjælp mv. Det er derfor afgørende for danske personer og domstole mv., at Danmark deltager fuldt ud i EU s civil- og familieretlige retlige samarbejde, der jo som nævnt er unikt. Det er derfor Advokatrådets vurdering, at Danmark bør tilvælge alle retsakter. 2
De enkelte retsakter Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (skilsmisseforordningen) Skilsmisseforordningen indeholder fælles regler om domstolenes internationale kompetence i skilsmissesager og forældreansvar samt regler om anerkendelse af sådanne afgørelser. I slutningen af 1990-erne forelå forordningen som en konvention, som Danmark havde underskrevet og var klar til at implementere i dansk ret. Kompetencen tilkommer som hovedregel domstolene i det EU-land, hvor sagsøgte har sædvanligt opholdssted. Forordningen indeholder en effektiv litis pendens-regel, der afskærer konkurrerende retssager og hensigtsmæssige regler om anerkendelse af fremmede skilsmisser og separationer samt afgørelser om forældremyndighed. Forordningens regler om forældreansvar og anbringelse af et barn uden for hjemmet svarer i vidt omfang til reglerne i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, der er i kraft bl.a. mellem Danmark og de andre EU-stater. Danmark har ikke et internationalt samarbejde om skilsmisse i samme omfang som indeholdt i skilsmisseforordningen. Danmark er dog med i Haagerskilsmissekonventionen fra 1970 sammen med 19 andre lande, herunder 12 EU-lande. De danske domstoles kompetence i skilsmissesager er fastlagt retsplejelovens 448 c og bygger som hovedregel på sagsøgtes domicil her i landet. Kravet om domicil er kritiseret i dansk ret som værende for restriktivt. De danske regler om anerkendelse af skilsmissedomme mv. følger af retspraksis uden for Haagerkonventionen og den nordiske ægteskabskonvention. Det er klart, at Danmark og danske ægtefæller/personer vil have store fordele af at Danmark tilvælger skilsmisseforordningen, der har gennemført et effektivt og velfungerende internationalt system for grænseoverskridende skilsmisser mv. i EU. Danmarks tilvalg af forordningen vil således betyde, at retsstillingen bliver langt mere klar og gennemskuelig. Et tilvalg vil således have store fordele, udover den opnåede harmonisering med de andre EU-lande, for Danmark. Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (skilsmisselovvalgsforordningen) I fortsættelse af skilsmisseforordningen regulerer skilsmisselovvalgsforordningen lovvalget i skilsmissesager. Den er vedtaget efter reglerne om et forstærket samarbejde. Udgangspunktet er, at ægtefællerne i begrænset omfang kan aftale den lov, som skilsmissen skal foregå efter. De kan i fællesskab aftale loven i den stat, hvor ægtefællerne eller en af dem har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller en af deres nationalitetslove eller loven i domstolslandet. Er 3
lovvalget ikke aftalt, anvendes som hovedregel loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for sagens anlæg, deres fælles nationalitetslov eller domstolslandets lov. I dansk ret er der ikke fastsat lovregler om lovvalget for skilsmisser, bortset fra i den nordiske ægteskabskonvention. Domstolene anvender alene dansk ret. Det er klart, at Danmark og danske ægtefæller/personer vil have store fordele af at Danmark tilvælger skilsmisselovvalgsforordningen, der indeholder moderne regler om lovvalget i skilsmissesager, hvor der tages hensyn til ægtefællernes eventuelle aftale om lovvalget. Danmarks tilvalg af forordningen vil således betyde, at retsstillingen bliver mere moderne, klar og gennemskuelig. Et tilvalg vil således have store fordele, udover den opnåede harmonisering med de mange EU-lande, der er bundet af forordningen, for Danmark. Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligtsforordningen) Med Danmarks ratifikation af Domskonventionen i 1986 og senere deltagelse i Domsforordningen fra 2000 gennem parallelaftalen fra 2005 har Danmark i adskillige år deltaget i EU s samarbejde om underholdsforpligtelser. Samarbejdet har omfattet domstolenes kompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser mv. om underholdsbidrag. Med underholdsforordningen fra 2008 blev EU s samarbejde på dette område reguleret i en særskilt forordning, der udover regler om domstolskompetence mv. og regler om anerkendelse og fuldbyrdelse, indeholder lovvalgsregler for underholdsforpligtelser og regler om samarbejde mellem centralmyndigheder om underholdsforpligtelser. Mens Danmark fortsat gennem parallelaftalen deltager i samarbejdet for så vidt angår kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse, er dette ikke tilfældet for så vidt angår lovvalget og samarbejdet mellem centralmyndighederne. Både lovvalgsreglerne og det ved underholdsforordningen etablerede samarbejde mellem centralmyndighederne har medført en betydelig effektivisering og forbedring af EU s samarbejde om underholdsforpligtelser. Advokatrådet finder derfor, at det klart er i Danmarks interesse at tilvælge underholdspligtsforordningen i sin helhed. Rådets forordning (EF) nr. 664/2009 af 7. juli 2009 om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og retsafgørelser i ægteskabssager, sager om forældreansvar og sager om underholdspligt samt lovvalgsregler vedrørende underholdspligt 4
Da Advokatrådet finder, at Danmark bør tilvælge underholdspligtsforordningen er det en logisk konsekvens heraf, at Danmark også gennem EU bør deltage i Haagerprotokollen ved at tilvælge forordning nr. 664/2009 af 7. juli 2009. Med venlig hilsen Torben Jensen 5