Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Transkript

1 Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015

2 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire forbehold i EU. Et af disse er det retlige forbehold, som betyder, at vi ikke deltager i det såkaldt overstatslige samarbejde vedrørende retlige og indre anliggender i EU-samarbejdet. Det betyder helt konkret, at Danmark i dag ikke er bundet af EU-lovgivning inden for indvandrings- og asylområdet, det civil-, familieretlige og handelsretlige område samt det politimæssige og strafferetlige område. Med Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 2009, blev det strafferetlige samarbejde og politisamarbejdet imidlertid flyttet fra det mellemstatslige til det overstatslige niveau, hvilket betyder, at Danmark står til at ryge ud af det vigtige politisamarbejde Europol 1. Danmark står til at ryge ud af det vigtige politisamarbejde Europol Det danske EU-forbehold indebærer således, at Danmark må forlade samarbejdet om politi og strafferet, der blandt andet inkluderer straffeproces og terrorbekæmpelse. Lissabontraktaten sikrer dog også, at Danmark har mulighed for at omdanne sit retsforbehold til en tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan afgøre, om Danmark skal deltage i EUsamarbejdet på retlige områder. 1 Europol er EU s samarbejde mellem landenes politimyndigheder, der hjælper med at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det kan være netværk af pædofile eller terrorister, narkobander, menneskesmuglere eller våbenhandlere, der opererer på tværs af grænserne i Europa. I Europol samarbejder de nationale politimyndigheder ved at udveksle oplysninger om kriminelle, arbejde i fælles efterforskningshold i specifikke sager, udføre fælles aktioner mod organiseret, internationale kriminelle netværk og endelig ved at udarbejde analyser, undersøge mønstre og sammenhænge i kriminaliteten.

3 Afstemningen indebærer en delvis indtræden i EU s retlige samarbejde Den daværende SR-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti blev derfor i december 2014 enige om, at retsforbeholdet skal til folkeafstemning senest i marts 2016 for at omdanne det danske forbehold til en tilvalgsordning, hvor vi tilslutter os 22 specifikke retsakter, som dækker over så vidt forskellige politiske områder som blandt andet konkursforordninger, skilsmisselovgivning og menneske-smugling, som vi ønsker at samarbejde om på europæisk plan. De 22 retsakter vedrører tre overordnede områder: 1. Kriminalitetsbekæmpelse Europol-samarbejdet, fælles EU-regler til bekæmpelse af menneskehandel, fælles EU-regler til bekæmpelse af børneporno, fælles EU-regler til bekæmpelse af cyberkriminalitet, fælles EU-regler til bekæmpelse af narkokriminalitet, fælles EU-regler om falskmøntneri og fælles regler om stalking og tilhold. 2. Borgerens retssikkerhed Fælles EU-regler vedrørende skilsmisse og forældremyndighed. Folketinget kan fra sag til sag afgøre, om Danmark skal deltage i EU-samarbejdet på retlige områder 3. Virksomhedernes sikkerhed Fælles EU-regler ved konkurser og fælles EU-regler om betalingspåkrav.

4 Kriminalitetsbekæmpelse Europol-samarbejdet giver det danske politi mulighed for at deltage i europæisk bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Politiet benytter i dag samarbejdet til blandt andet at bekæmpe organiserede bander, menneskehandel, børnepornografi og terror. De forskellige dele af EU s retspolitik er tæt forbundne, og en række af politiets konkrete arbejdsredskaber i bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet er defineret i andre EU-retsakter end selve Europol-forordningen. For eksempel omfatter EU s anti-terrorindsats og bekæmpelse af meget alvorlig grænseoverskridende kriminalitet også andre områder end Europol. Det gælder blandt andet politiuddannelse, registre for flypassageroplysninger og samarbejde mellem medlemslandenes anklagemyndigheder Eurojust. Borgernes retssikkerhed Retsakterne vedrører ud over politiet også danskernes hverdag som eksempelvis reglerne for forældremyndighed og skilsmisse. Mere end danskere gifter sig hvert år med en borger fra et andet EUland, og EU-samarbejde på dette område vil sikre, at danske afgørelser om forældremyndighed og samvær også gælder i andre EU-lande. Retsakterne dækker også over et fælles EU-samarbejde mod børnebortførelser samt muligheden for, at et polititilhold giver beskyttelse i andre EU-lande og ikke blot begrænses til Danmark. Virksomhedernes sikkerhed Globaliseringen har ikke kun indflydelse på de kriminelle netværk, kriminalitetsbekæmpelse og familieforhold. Flere og flere virksomheder har i dag afdelinger i forskellige europæiske lande, og virksomhederne handler i stigende grad med hinanden på tværs af landegrænser. Derfor skal retsakterne på dette område sikre, at danske virksomheder har de samme vilkår som andre europæiske virksomheder, når det gælder konkurser og betalingspåkrav. Dette vil sikre, at de danske virksomheder har lige konkurrence-vilkår med de øvrige EU-landes virksomheder.

5 Afstemningen vedrører ikke EU s fælles asyl- og udlændingepolitik På området for asyl og indvandring deltager Danmark i dag i enkelte retsakter på baggrund af parallelaftaler med EU. Det gælder Dublin III-forordningen, der indeholder bestemmelser om, at asylansøgninger skal behandles i første indrejseland, og Eurodac-forordningen, der danner grundlag for EU s database med asylansøgeres fingeraftryk. Afstemningen handler ikke om, hvorvidt dansk udlændingepolitik skal bestemmes i Danmark eller i EU-regi. Kursen for dansk udlændingepolitik fastlægges fortsat i Danmark. I udgangspunktet vil et ja til afstemningen medføre, at retsakter i fremtiden ikke skal til folkeafstemning men derimod kan behandles direkte i Folketinget. Fremtidlige tilvalg af retsakter vedrørende asyl- og udlændingepolitik forudsætter dog enighed blandt alle aftalepartierne, hvor Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti har garanteret at lægge det ud til en folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget skulle ønske, at Danmark indtræder i EU s fælles asylog udlændingepolitik. Afstemningen den 3. december handler således om, hvorvidt Danmark skal deltage i EU s overstatslige lovgivning, der vedrører kriminalitetsbekæmpelse, den civile retssikkerhed samt virksomhedernes muligheder bedre at sikre sig mod konkurser og misligholdte betalinger. Mere information Folketingets EU-oplysning Baggrund om retsforbeholdet og aftale om folkeafstemning, Link Kampagneside, Giv mig svar Justitsministeriet Gennemgang af retsakter og høringssvar, Link Kampagneside med bl.a. spørgsmål og svar samt partiernes holdninger, Link Det Konservative Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf [email protected]