Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V

HOFOR BRD-TUNNELPROJEKT MIDLERTIDIG TILSLUTNINGSTILLADELSE FOR AFLEDNING AF VAND TIL KLOAK VED UDFØRELSE AF 14 FORUNDERSØGELSESBORINGER JULI 2016 SAGSNR. 2016-0277792 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V msba@tmf.kk.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING... 3 STAMOPLYSNINGER... 3 INDLEDNING... 4 AFGØRELSE OG SPILDEVANDSVILKÅR... 4 KLAGEVEJLEDNING M.M.... 7 SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE... 9 PROJEKTBESKRIVELSE... 9 FORURENINGSHISTORIK OG -STATUS FOR OMRÅDET... 9 VANDMÆNGDER... 11 RENSNINGSFORANSTALTNINGER OG PRØVETAGNING... 11 VURDERING OG VILKÅR...12 VANDMÆNGDER... 12 FORURENINGSPARAMETRE... 12 PRØVETAGNING/ANALYSER... 13 KONKLUSION...13 REFERENCELISTE...14 BILAG...15 BILAG 1: KORT OVER BORINGER OG TUNNELTRACÉ MED ANGIVELSE AF KORTLAGT FORURENING... 16 BILAG 2: LOKALISERING AF BRD12P3 MED ANGIVELSE AF RELEVANT KORTLAGT FORURENING... 17 BILAG 3: LOKALISERING AF BRD16P3 OG BRD17P3 MED ANGIVELSE AF RELEVANT KORTLAGT FORURENING... 18 BILAG 4: ØVRIGE KORTLAGTE AREALER... 19 2

LÆSEVEJLEDNING Tilslutningstilladelsen er opbygget i to dele. 1. del indeholder spildevandsvilkår samt oplysninger om klagevejledning m.m. 2. del er den spildevandstekniske beskrivelse og vurdering, der svarer til det grundlag, hvorpå tilladelsen gives. Den spildevandstekniske beskrivelse redegør for projektet og baggrunden for at der skal afledes spildevand til kloak. Her redegøres også for forureningsstatus for jord og grundvand. Yderligere fremgår det af beskrivelsen, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger ansøger har foreslået. Den spildevandstekniske vurdering indeholder Center for Miljøbeskyttelses vurdering af det ansøgte, herunder forureningsstatus, samt begrundelser for de fastsatte vilkår. STAMOPLYSNINGER Ansøger: Aktivitetens lokalitet: Bygherre: Rådgiver: Boreentreprenør: Kontaktperson for vandafledningsbidrag: Kontaktperson for vandmængder: Spildevandstilladelsen omfatter: HOFOR A/S, v/jeanet Stagsted Ørestads Boulevard 35, 2300 København S CVR-nr.: 10 07 30 22 Kommende skybrudstunneltracé i Bispebjerg, Ryparken, Dyssegård (BRD) HOFOR A/S, Spildevand v/anne Møberg GeoAssist v/ Søren Bo Hansen sbh@geoassist.dk Tlf: 2681 6934 GEO, Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby v/jeppe Rølmer Hansen Jeanet Stagsted jsni@hofor.dk Tlf: 2795 4688 Jeanet Stagsted jsni@hofor.dk Tlf: 2795 4688 Afledning af vand fra borearbejde, renpumpning, flowlogging Tilladelsens startdato: 1. august 2016 Tilladelsens udløbsdato: 31. oktober 2016 Københavns Kommunes kontaktperson: André Koefoed andkoe@tmf.kk.dk Tlf.: 2961 3565 Københavns Kommunes sagsnr.: 2016-0277792 Københavns Kommunes dokumentnr.: 2016-0277792-5 Kopi af denne afgørelse er sendt til: Geoassist, sbh@geoassist.dk HOFOR, hofor@hofor.dk, jnie@hofor.dk GEO, jpr@geo.dk BIOFOS A/S, post@biofos.dk, cb@biofos.dk Embedslægeinstitutionen Øst, seost@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Københavnernes Miljøforening, ivan@helsinghof.dk 3

Midlertidig tilslutningstilladelse for afledning af vand til offentlig kloak fra udførelse af 14 forundersøgelsesboringer for skybrudstunnelprojekt BRD INDLEDNING HOFOR har den 20. juni 2016 indsendt en ansøgning om tilslutning af spildevand til kloak ved udførelse af 14 A-boringer i Københavns Kommune i forbindelse med forundersøgelser for en kommende skybrudstunnel i Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård (se tracé i bilag 1). Center for Miljøbeskyttelse har den 30. juni 2016 meddelt tilladelse til udførelse af de 14 A- boringer. De oplysninger, der har ligget til grund for denne tilladelse fremgår af referencelisten. AFGØRELSE OG SPILDEVANDSVILKÅR På baggrund af det foreliggende materiale, meddeler Center for Miljøbeskyttelse, i henhold til 28, stk.3, i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 af lov om miljøbeskyttelse, tilladelse til afledning af spildevand på følgende vilkår: 1. Der skal installeres en afregningsmåler fra HOFOR til registrering af den afledte vandmængde til kloak. Hvis der anvendes en anden vandmåler kan dette kun ske efter aftale med HOFOR. Kontakt HOFOR, Miljø & Samarbejder, Byggesupport, att.: Jan Bryde Nielsen (2795 4139, jnie@hofor.dk) for opstilling af måler. 2. Der må maksimalt afledes 840 m 3 spildevand til kloak i tilladelsesperioden, med et maksimalt flow på 10 m 3 /time. Indberetning af afledte vandmængder skal ske til Center for Miljøbeskyttelse ved afledningens ophør (se vilkår 10). 3. Tilslutningspunkter i offentlig kloak skal anvises/godkendes af HOFOR, Kloaktilsyn@HOFOR.dk, inden afledning påbegyndes. 4. Spildevandet skal ved afledning til kloak overholde følgende emissionsgrænser: Tabel 1 Parameter Emissionsgrænse Analysemetode Suspenderet stof 500 mg/l (1) DS/EN 872:2005 ph 6,5 9 (1) DS 287 Mineralsk olie/total kulbrinter (A) 20 mg/l (1) 209:2006 ISO 9377-2 eller DS/R GC/FID Tetrachlorethylen (PCE) (A) 100 μg/l (2) GC-MS/ECD Trichlorethylen (TCE) (A) 100 μg/l (2) GC-MS/ECD Trichlormethan (TCM, chloroform) (A) 25 μg/l (2) GC-MS/ECD Tetrachlormethan (TeCM) (A) 120 μg/l (2) GC-MS/ECD Dichlormethan (DCM) (A) 200 μg/l (2) GC-MS/ECD 1,1,1-Trichlorethan (TCA) (B) 42 μg/l (5) GC-MS/ECD 1,1-Dichlorethylen (DCE) (A) 6,8 μg/l (4) GC-MS 1,2-Dichlorethylen (DCE) (B) 13,6 µg/l (5) GC-MS Vinylchlorid (VC) (A) 0,5 μg/l (4) GC-MS 4

1,1,2-Trichlorethan (TCA) (B) 2.000 µg/l (1) GC-MS 1,2-Dichlorethan (DCA) (A) 100 μg/l (2) GC-MS 1,1-Dichlorethan (DCA) 100 μg/l (4) GC-MS Benzen (A) 80 μg/l (2) GC-MS Naphthalen (A) 12 μg/l (2) GC-MS Benz(a)pyren (A) 0,5 μg/l (2) GC-MS Bly 100 µg/l (1) Reflab M013 både opløst og totalt metal Cadmium 3 µg/l (1) Reflab M013 både opløst og totalt metal (1) (2) (3) (4) (5) Grænseværdi i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006. Svarende til 10 x EU-miljøkvalitetskrav for marint overfladevand, jf. bek. 439 af 19. maj 2016. Svarende til 20 x EU-miljøkvalitetskrav for marint overfladevand, jf. bek. 439 af 19. maj 2016. Svarende til 10 x nationalt miljøkvalitetskrav, jf. bek. 439 af 19. maj 2016. Svarende til 20 x nationalt miljøkvalitetskrav, jf. bek. 439 af 19. maj 2016. (A), (B) og (C) henviser til vurderingen af organiske stoffers miljøfarlighed i MST s Vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Detektionsgrænsen for de ikke-standardiserede analysemetoder skal som udgangspunkt være mindre end eller lig med 1/10 af grænseværdien for den pågældende parameter. Anvendelse af andre analysemetoder end de ovenfor nævnte skal aftales med Center for Miljøbeskyttelse. 5. Som dokumentation for overholdelse af vilkår 4 skal der udtages prøver til analyse for de i tabel 1 nævnte parametre, i forbindelse med udførelse af følgende boringer: BRD4P3 BRD5P3 BRD6P3 BRD7P3 BRD11P3 BRD12P3 BRD15P3 BRD16P3 BRD17P3 Der skal udtages én prøve for hver boring i forbindelse med renpumpning. Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret firma/laboratorium, med mindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. 6. Analyser for bly og cadmium skal udføres på såvel ufiltrerede prøver og filtrerede prøver. 7. Analyseresultaterne sendes til Center for Miljøbeskyttelse, msba@tmf.kk.dk, umiddelbart efter modtagelse fra laboratoriet. 8. Overskudsvandet fra boringerne BRD12P3, BRD16P3 og BRD17P3 skal renses via aktivt kulfilter eller lignende inden afledning til kloak. Center for Miljøbeskyttelse skal godkende renseløsning inden boringerne udføres. 5

9. Sedimentation skal ske i lukkede/overdækkede containere, med henblik på minimering af frigivelsen af flygtige stoffer. 10. Boreslam bortskaffes efter anvisning fra Center for Miljøbeskyttelse. 11. Denne tilladelse udløber ved afledningens ophør, dog senest den 31. oktober 2016. Senest en uge efter afledningens ophør meddeles dette skriftligt til: Københavns Kommune Byens Anvendelse, Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13 Postboks 380 1502 København V msba@tmf.kk.dk 6

KLAGEVEJLEDNING M.M. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 1. september 2016. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af www.nmkn.dk. Herfra logges der på henholdsvis via www.borger.dk for borgere og www.virk.dk for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på www.nmkn.dk. Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Naturog Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på www.nmkn.dk under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte André Koefoed på 2961 3565 eller Antonio Tredanari på 2339 5306, eller sende os en mail på: msba@tmf.kk.dk. Tilladelsen annonceres på Annonceringsportalen for Københavns Kommune. 7

Vandafledningsafgift Opmærksomheden henledes på, at den registrerede vandmængde halvårligt skal indberettes til HOFOR. Indberetningen skal ske senest den 1. august og den 1. februar, på adressen: HOFOR Byggesupport Ørestads Boulevard 35 2300 København S Att.: Jan Bryde Nielsen jnie@hofor.dk HOFOR opkræver vandafledningsbidrag for de afledte vandmængder. Vandafledningsbidragets størrelse kan ses på HOFOR s hjemmeside, www.hofor.dk Hvis de afledte vandmængder ikke indberettes til HOFOR, vil der blive opkrævet vandafledningsbidrag for en, af HOFOR, skønnet afledt vandmængde. Ansvar GEO skal kunne dokumentere, at eventuelle underentreprenører er underrettet om nærværende tilladelse og vilkår. GEO er medansvarlig for at underentreprenører overholder tilladelsens vilkår. Antonio Tredanari 8

SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE Projektbeskrivelse Som led i forundersøgelserne af mulige ledningstracéer for en kommende skybrudstunnel til håndtering af vand fra Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård skal HOFOR udføre en række miljøtekniske boringer, hvor der udtages boreprøver og etableres filtersatte boringer til senere brug. Boringernes dybde varierer fra 15-50 m.u.t. Forureningshistorik og -status for området HOFOR har i ansøgningsmaterialet angivet forureningsoplysninger i forbindelse med de 14 boringslokaliteter (se lokaliteter i bilag 1). Center for Miljøbeskyttelse har ligeledes registreret en række kortlagte forureninger (se også bilag 4) og vi har vurderet, at følgende kortlagte forureninger er de væsentligste i forhold til vilkår om rensning af det afledte vand fra borearbejdet inden tilslutning til offentlig kloak (se placering i bilag 2 og 3): 101-00506, Emdrupvej 22 (V2): Der har i perioden 1967 til 1992 ligget et renseri på arealet, som har givet anledning til konstateret forurening. Ved undersøgelser udført af Miljøkontrollen i 1999 og 2000 er der konstateret tri- og tetrachlorethylen i poreluft og i grundvand. I en proreluftmåling i det befæstede areal vest for renseriet er der målt indhold af PCE på 1.300 µg/l. Der er endvidere konstateret PCEkoncentrationer på mellem 0,01 µg/l og 2,53 µg/l i poreluften dels under gulv i renseriet og dels under gulvet i den nærliggende kontorbygning. I grundvandet er der fundet TCE-koncentrationer mellem 4,3 µg/l og 19 µg/l i boringer vest for renseribygningen. Forureningen i såvel poreluft som grundvand er ikke afgrænset og det kan dermed ikke udelukkes, at der er forurening med henholdsvis PCE i poreluften som TCE i grundvandet under de øvrige bygninger på arealet. 101-04752, Emdrupvej 28A-C (V2): I forbindelse med renovering af eksisterende erhvervsbygninger og indretning til kontorformål er der udført miljøtekniske undersøgelser. Der er fundet forhøjede koncentrationer af olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler i poreluft under bygninger A og C og forhøjet indhold af olieprodukter i poreluften under bygning B. I en enkelt poreluftprøve på udearealet på den nordlige del af ejendommen er påvist forhøjet indhold af olieprodukter. Der har været et vaskeri på ejendommen, men der er ingen information om eventuel brug af chlorerede opløsningsmidler. 101-04720 Tagensvej 186 (Bispebjerghjemmet) (V2): Arealet er beliggende på et opfyldt område. Ved en kombineret geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse udført i juli 2006, blev der konstateret kraftige blandingsforureninger med tungmetaller, tjærestoffer og oliekomponenter i fyldjorden. Ved undersøgelsen blev der udført 2 boringer til 10 meter under terræn. I en boring placeret på den nordvestlige del af ejendommen blev der i 2 meters dybde konstateret et indhold af total-kulbrinter på 5.100 mg/kg tørstof. Forureningens udbredelse er ikke afgrænset. I fyldjorden blev der endvidere konstateret kraftig forurening med tungmetallerne bly og zink samt med tjærestoffer herunder benz(a)pyren. 101-02768, Tagensvej 147, Lygten 8C og Fyrbødervej 10-12 (V2): I 1975 blev der konstateret 3 mørke områder i forbindelse med olietankningssteder ved remisen på den nordøstlige del af matriklen. I 1994 fik DSB udført 37 boringer fordelt jævnt ud over matriklen. I den nordlige del af arealet er fundet slaggeindhold i fyldprøver. Undersøgelsen har søgt at afgrænse 4 områder, hvor der tidligere er fundet olieforurening, og der er desuden registreret 3 nye forureningsområder. De i alt 7 forurenede arealer er jævnt fordelt på matriklen. Flere af de øvre, 9

lokale sekundære grundvandsmagasiner formodes at være forurenet. I 2001 er ligeledes fundet olieforurening på den nordlige del af matriklen. I 2002/2003 i forbindelse med etablering af punkthuse ved Bispebjerg station har Kampsax og Cowi udført undersøgelser og risikovurdering af forureningen på den nordlige del af matriklen. Der er konstateret forurening med oliekomponenter (indhold af kulbrinter op til 35.000 mg/kg) i 55 ud af 64 jordprøver. Der er desuden konstateret forurening med tjærestoffer (op til 290 mg/kg) samt tungmetaller som bly (op til 6650 mg/kg) og zink (op til 3110 mg/kg) i flere prøver. En kraftig olieforurening (2 hotspot-områder) er fundet under kommende blok 4 & 5 ned til ca. 4,0 meter under terræn. De to hotspots findes ved hhv. den tidligere remise og den tidligere smedje. Der er ligeledes konstateret en kraftig olieforurening (op til 2100 µg/l) og forurening med tungmetaller i det sekundære grundvandsmagasin. Ejendommen har været anvendt som losseplads i årene 1880-1920. De øvrige kilder til forurening på matriklen er bl.a. spild fra tidligere asfaltværk, remise, lokomotiver og værksteder. 101-00668, Tagensvej 163 / Lygten 20 (V1/V2): Der har været benzinsalg i perioden 1926 til 1967. NIRAS har på vegne af OM gennemført en forureningsundersøgelse på grunden i 2004. Det er i 2005 afsluttes sagen om det tidligere benzinslag. Ved undersøgelsen blev der konstateret forurening blandt andet omkring tanke og benzinudskillere med benzin og olieprodukter. En del af forureningen kunne henføres til salget af benzin og en del af forureningen blev vurderet til ikke at stamme fra salget af benzin. Forureningen er konstateret både i jordprøver og i vandprøver. Forureningen er ikke endeligt afgrænset. Der er konstateret forurening i 10 af 12 udførte boringer. I jorden er der målt total-kulbrinter mellem 710 mg/kg og 4900 mg/kg. I vandprøver er der målt mellem 39 µg/l og 7.300 µg/l total-kulbrinter. 101-03572, DSB banearealer Nørrebro, Mjølnerparken (V2): Grundlaget for kortlægningen er rapporten Orienterende forureningsundersøgelse for banearealet ved Mjølnerparken på Nørrebro Station, dateret 25. maj 2005, udført af Dansk Miljørådgivning A/S for Københavns Kommune. Undersøgelserne er udført på et i alt ca. 50.000 m2 tidligere godsbaneareal. På arealet har der været adskillige nedgravede tanke til benzin, diesel og fyringsolie, nedgravede olie- og benzinudskillere, diverse auto- og smedeværksteder, omlasteplads for kemikalieaffald, oplagspladser til olieprodukter mv. Der er udført 30 kombinerede geotekniske og miljøtekniske boringer, 34 miljøtekniske boringer samt udtaget 10 grundvandsprøver. Der er udført 146 kemiske analyser af jordprøver for olieprodukter og 125 prøver er analyseret for tungmetaller og PAH-forbindelser. Der er konstateret en generel fyldjordsforurening på hele arealet primært bly og PAH er. Der er i fire delområder konstateret forurening med olieprodukter. Forureningerne er ikke afgrænsede. Endvidere er der i et større område konstateret væsentligt forhøjede indhold af chlorerede opløsningsmidler i poreluften på over 100 µg/m3. Forureningen med chlorerede opløsningsmidler er delvist sammenfaldende med et af de olieforurenede områder. Der er konstateret grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler og olieprodukter på arealet. 101-00015, Lygten 4B, 4C & 8A (Superfoss Dammann Luxol) (V2): Grunden er i 1986 registreret som depot, fordi der på grunden har ligget en asfaltfabrik. Der er udført forureningsundersøgelser på grunden, bl.a. en supplerende undersøgelse, som blev afrapporteret i juli 1995. I hovedparten af de analyserede jordprøver er der konstateret forurening med olie- og tjærestoffer. Endvidere er der påvist tungmetaller i overfladejorden. I det sekundære 10

grundvand er der konstateret forurening med flygtige aromatiske kulbrinter og fenol. Ultimo 1995 er der udarbejdet skitseprojekt vedrørende afværgeforanstaltninger. I 1998 er der udført undersøgelse af forureningen på den sydlige del af matr.nr. 5455. I 2004 er der udført miljøteknisk undersøgelse på ejendommen i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til boligbyggeri. Ved undersøgelserne i 1998 og 2004 blev der konstateret forurening af jorden med bly, cadmium, tjærestoffer og olie samt forurening af sekundært grundvand med olie. Da der er konstateret forurening på hele matrikel 5455 udvides kortlægning til at dække hele arealet. 101-04444, Lygten 16 (V1): I perioden fra f. 1945-1989 har DSB haft remise på ejendommen. Der har været oplag af olie og kul, men oplagets størrelse kendes dog ikke. I 1989 konstateres der forurening på ejendommen. Der er foretaget afværge på ejendommen, men der blev efterladt en restforurening. 101-03513, Bispebjerg Bakke 18-26 (V2): Området har funderet som stadsgartneri med blomstergartneri, planteskole og drivhuse siden 1911. I den sydlige del af området har der været fyld-/losseplads fra 1880 erne til 1920 erne. Der er i 2003 udført en forureningsundersøgelse af Carl Bro og der i 1999 er udført en forureningsundersøgelse af Cowi. Ved nævnte undersøgelser er der konstateret kraftig forurening med olieprodukter og tungmetaller på det område, hvor man tidligere har imprægneret træ. Der er endvidere påvist forurening med pesticidet DDT samt nedbrydningsprodukterne DDD og DDE under jordkvalitetskriterierne. På den del af grunden, hvor der tidligere har været losseplads, blev der konstateret forhøjede værdier af olieprodukter, PAH er og tungmetaller. På baggrund af analyseresultaterne er det vurderet, at der sandsynligvis vil findes spredte forureninger i lossepladsområdet. En yderligere analyse af 8 jordprøver for indhold af pesticider påviste små indhold af DDT samt af nedbrydningsprodukterne DDD og DDE. Vandmængder Der skal afledes vand fra følgende aktiviteter i forbindelse med boringerne på tunneltracéet: o Borearbejde: I forbindelse med boreprocessen strømmer der vand op af boringen på grund af den trykluft, som benyttes til at hæve jorden op fra boringen. o Geofysisk logging, herunder flowlogging: i forbindelse med flowlogging benyttes en pumpe til at pumpe vand op af boringen. Der pumpes typisk i ca. 30 min. i hver boring. Pumpeydelsen i forbindelse med flowlogging forventes at være ca. 5 m 3 /time. o Renpumpning: efter filtersætningen udføres en renpumpning af 1 times varighed. Pumpeydelsen i forbindelse med renpumpningen forventes at være ca. 5 m 3 /time. HOFOR har angivet, at udførelse af boringerne forventes at medføre afledning af ca. 30-60 m 3 overskudsvand (grundvand + ledningsvand) til kloak pr. boring, svarende til ca. 840 m 3 i alt. HOFOR vil kontakte HOFOR Spildevand med henblik på anvisning af tilslutningspunkter til kloak. Når HOFOR har valgt en boreentreprenør vil denne blive bedt om at kontakte Jan Nielsen for opstilling af vandmålere. Rensningsforanstaltninger og prøvetagning GeoAssist har den 20. juli på mail tilkendegivet, at de overvejer to løsninger i forhold til rensning af vandet på BRD12P3, BRD17P3 og BRD16P3: 1) Et mobilt kulfilteranlæg, som flyttes fra boring til boring. 2) Et centralt anlæg, hvor vandet fra respektive boringer transporteres til med eksempelvis slamsuger. 11

VURDERING OG VILKÅR Vandmængder Der er tale om vandmængder på langt under 100.000 m 3 /år og en varighed af bortledningen på under 2 år der skal derfor ikke søges om bortledningstilladelse. Tilladelsen skal ikke i høring hos BIOFOS A/S, idet der er tale om en afledning på mindre end 10.000 m 3 /år og der ikke er tale om lempede vilkår i forhold vejledende grænseværdier for tilslutning af spildevand til kloak. Ansøger skal kontakte HOFOR, Kloak-tilsyn@HOFOR.dk, inden borearbejdet, med henblik på anvisning af tilslutningspunkter og etablering af tilslutning til kloakken. Forureningsparametre Suspenderet stof og ph I forbindelse med boreprocessen strømmer der vand op af boringen på grund af den trykluft, som benyttes til at hæve jorden op fra boringen. Når der bores i kalken kommer der også en del kalkslam med op, indtil boringen er filtersat. Center for Miljøbeskyttelse stiller derfor krav om, at det afledte spildevand skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for suspenderet stof på 500 mg/l. Ligeledes stilles der vilkår til ph, idet vores erfaring viser, at der ofte måles høje ph-værdier i forbindelse med oppumpning af grundvand. Mineralsk olie/total-kulbrinter Center for Miljø stiller vilkår om, at indholdet af mineralsk olie ikke må overskride Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Begrundelsen for at stille vilkår for mineralsk olie/total-kulbrinter er, at der på flere af de kortlagte lokaliteter har fundet aktiviteter sted, der kan have forurenet grundvandet med kulbrinter eller, at de er blevet konstateret i grundvandsprøver. Chlorerede opløsningsmidler Begrundelsen for at stille vilkår for chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter er, at der på flere af de kortlagte lokaliteter har fundet aktiviteter sted, der kan have forurenet grundvandet med chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter eller, at de er blevet konstateret i grundvandsprøver. BTEX (Benzen) Begrundelsen for at stille vilkår for benzen er, at der på flere af de kortlagte lokaliteter har fundet aktiviteter sted, der kan have forurenet grundvandet med benzen eller, at de er blevet konstateret i grundvandsprøver. PAH (Naphthalen, Benz(a)pyren) Begrundelsen for at stille vilkår for PAH er er, at der på flere af de kortlagte lokaliteter har fundet aktiviteter sted, der kan have forurenet grundvandet med PAH er eller, at de er blevet konstateret i grundvandsprøver. Naphthalen og benz(a)pyren er valgt som indikatorparametre for henholdsvis de lette og de tunge PAH er. Tungmetaller Begrundelsen for at stille vilkår for udvalgte tungmetaller (bly og cadmium) er, at der har fundet aktiviteter sted, der kan have forurenet grundvandet med disse tungmetaller eller, at de er blevet konstateret i grundvandsprøver. 12

Prøvetagning/analyser Center for Miljøbeskyttelse stiller krav om udtagning af stikprøver i forbindelse med renpumpning af boringerne. Dette sker dels som kontrol for overholdelse af emissionsgrænser i vilkår 4, dels med henblik på vurdering af forureningsniveauet inden opstart af det kommende anlægsarbejde. Rensningsforanstaltninger Oppumpet vand i forbindelse med borearbejde kan indeholde betydelige mængder af suspenderet materiale og bør passere et sedimentationsanlæg inden tilslutning til kloak. Center for Miljøbeskyttelse har efter gennemgang af forureningsoplysninger på lokaliteterne for de 14 boringer vurderet, at der skal stilles vilkår om rensning af vandet inden afledning til kloak for følgende boringer: BRD12P3 BRD17P3 BRD16P3 Rensningen er primært for chlorerede opløsningsmidler i boring BRD12P3 og for chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter i BRD17P3 og i BRD16P3. Center for Miljøbeskyttelse stiller ikke krav om etablering af yderligere rensning af det oppumpede vand fra udførelsen af de resterende boringer. Dette begrundes med de små vandmængder, sammenholdt med forventningen om at emissionsgrænserne kan overholdes. Der bliver dog stillet vilkår om udtagning af vandprøver på en række boringer med henblik på verificering af forureningsniveauet. KONKLUSION På baggrund af ovenstående beskrivelse og vurdering, samt referencer og bilag, vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at det er miljømæssigt forsvarligt at give tilladelse til ansøgte afledning af spildevand til offentlig kloak, forudsat at vilkårene i tilladelsen overholdes. 13

REFERENCELISTE 1. BRD-tunnelprojekt - Ansøgning om tilslutningstilladelse for afledning af overskudsvand fra udførelse af boringer. HOFOR, 20. juni 2016. 2. Mail til HOFOR og GeoAssist om krav til rensning på udvalgte boringer. Center for Miljøbeskyttelse, mail af 25. juli 2016. 3. Svar fra GeoAssist vedrørende overvejelser om rensetiltag. Mail af 25. juli 2016. 4. Tilladelse til udførelse af A-boringer i forbindelse med forundersøgelser til etablering af en skybrudstunnel ved Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård. Center for Miljøbeskyttelse, 30. juni 2016, sagsnr. 2016-0262537-6. 5. MST Vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. 6. Bekendtgørelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. 7. Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 8. Bekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 af lov om miljøbeskyttelse. 14

BILAG

Bilag 1: Kort over boringer og tunneltracé med angivelse af kortlagt forurening

Bilag 2: Lokalisering af BRD12P3 med angivelse af relevant kortlagt forurening 101-00506 101-04752 17

Bilag 3: Lokalisering af BRD16P3 og BRD17P3 med angivelse af relevant kortlagt forurening 101-03513 101-00668 101-04720 101-02768 101-04444 101-00015 101-03572 18

Bilag 4: Øvrige kortlagte arealer 101-00216 Rymarksvej 9 (Ryvangens Naturpark) (V2): Fra 1894 til midten af 1960'erne har der været militær aktivitet på stedet. Militæret brugte området som øvelsesterræn og til diverse værkstedsaktiviteter, som typisk er potentielle forureningskilder. I en orienterende undersøgelse og to supplerende undersøgelser fra 1997 er der udtaget hhv. 9 jordprøver og 4 vandprøver samt udført 10 lokaliseringsboringer. Der er konstateret forhøjede koncentrationer af oliekomponenter (på op til 3.000 mg/kg), tungmetaller (bly på op til 250 mg/kg) samt chlorerede opløsningsmidler (trichlorethylen på 7,5 µg/l) i jorden og i grundvandet. Forureningen er konstateret på området syd for ungdomsklubbens busgarage, det tidligere jernbanekompagnis værksteder på den nordlige del af grunden, og det tidligere telegrafikompanis elektroniske værksted på den sydlige del af grunden. Forureningen ved busgaragen er afgrænset, og forureningskortlægningen omfatter derfor kun dele af matriklen. Miljøkontrollen vurderede i 1997, at forureningen ikke udgjorde en risiko ved anvendelsen af området til park og institutionsformål. Det blev bestemt, at området ikke ville blive registreret som et affaldsdepot, hvis det forurenede jord blev fjernet, men der er ikke fundet dokumentation for at sådanne afværgeforanstaltninger er foretaget. 101-02476 Ryparken 77-81 (V2): I forbindelse med udvidelse af skolen i Ryparken, er der udført en forklassificering af den forventede overskudsjord fra fyldlagene i byggefeltet samt i de planlagte nye legearealer i skolegården. Ved forklassificeringen er der konstateret overskridelser af Miljøstyrelsens afskæringskriterium for kulbrinter i 18 prøver udtaget både i byggefeltet og ved legearealerne, hvilket er grundlaget for kortlægningen på V2. Derudover er der konstateret lettere forurening med især tjærestoffer og kulbrinter i yderligere 11 prøver. Den lettere forurenede jord skal ikke kortlægges, men er stadig underlagt bestemmelser i forhold til fx flytning af jord. Grundlaget for Miljøkontrollens beslutning om kortlægning er baseret på to forureningsundersøgelser begge udført af Birch & Krogboe i efteråret 2002 i forbindelse med undersøgelser af ejendomme med tidligere forureningspotentielle aktiviteter. Der er ved undersøgelserne konstateret jordforurening med olieprodukter. Der har tidligere ligget et renseri og en elektronikvirksomhed med et kemikalielager samt en 10.000 l nedgravet olietank. Der er udført i alt 7 boringer. 4 af boringerne er udført ved en 10.000 l nedgravet olietank, som er placeret to meter NV for bygningen Ryparken 81. Den femte er blevet udtaget tæt ved kloakken, som er antaget at have modtaget spildevand fra et tidligere renseri. Den sjette er udført ved hjørnet af bygningen mod Ryparken/Rymarksvej (hvor der tidligere har været et kemikalielager tilhørende en elektronikvirksomhed), og den syvende er udført nord for den bygning, som tidligere er blevet anvendt som renseri. Der er i 4 jordprøver udtaget fra boringerne udført ved olietanken fundet indhold af olieprodukter på op til 8.100 mg/kg. I prøverne taget hhv. ved kloakken og kemikalielageret er der endvidere fundet forhøjet indhold af tjærestoffer. Desuden er der udtaget en poreluftmåling under gulvet i kælderen til Ryparken 81, som viser forurening med olieprodukter på 0,243 mg/m³. Forureningen har således bredt sig under bygningen, og der er desuden konstateret olieforurening ved fødeledningen under kældergulvet i forbindelse med poreluftmålingen. Prøverne viser endvidere, at forureningen har spredt sig mod nord og har overskredet skellet til nabomatriklen. 101-01604, Tuborgvej 152 (V2): Grundlaget for Miljøkontrollens beslutning om kortlægning er baseret på en forureningsundersøgelse udført af JordMiljø A/S i 1994 i forbindelse med bygning af ny vaskehal. Der blev ved udgravning til fundament konstateret forurening. Ved den efterfølgende undersøgel-se blev der konstateret jordforurening med olieprodukter. Der blev udført tre boringer fra 2,5 til 4 meter under terræn på ejendommen omkring udgravningen til vaskehallen. Efter

bortgravning af 24 ton olieforurenet jord er udtaget en jordprøve af udgravningens bund til kemisk analyse for indhold af oliekomponenter. I jordprøven, der er udtaget i dybden 2,7 meter under terræn er påvist forurening med diesel/fyringsgasolie på 720 mg/kg. Forureningen er ikke afgrænset og boredata viser at forureningen findes i dybden 0,5-3,0 meter under terræn. Arealet har siden 1956 været servicestation og anvendes i dag som benzin- og servicestation. Forureningen kan stamme fra utætheder ved nuværende eller tidligere nedgravede tanke eller rørføringer omkring disse, uheld/spild i forbindelse med ombygning og sløjfning/opgravning af tanke, uheld/spild ved salg og påfyldning i hele servicestationens driftsperiode. I forbindelse med nedrivning og opførelse af ny servicestation på ejendommen i 1985 blev der udført fire boringer. På grundlag af lugtvurderinger blev det vurderet at fyldlagene og de øvre dele af sandlagene i tre af boringerne var forurenet med petroleumsprodukter (benzin og/eller olie). På baggrund af eksisterende materiale vides det ikke præcist, hvor stort det forurenede areal på ejendommen er og derfor kortlægger Miljøkontrollen hele matriklen på vidensniveau 2. 101-00075, Emdrupvej 54 (Emdrup Pelsgarveri/Hannibal Sander) (V2): Arealet har været benyttet til renseri i en lang periode. Denne aktivitet har givet anledning til forurening i jord og grundvand på arealet. Ved undersøgelserne er der fundet højt indhold af chlorerede opløsningsmidler, herunder nedbrydningsprodukter og terpentin i sekundært grundvand. Det blev vurderet, at forureningen kunne give anledning til indeklimaproblemer i bygninger. Derfor er der i 1996/97 iværksat en oprensning af det forurenede grundvand på arealet. 101-01238, Tuborgvej 164 (Danmarks Lærerhøjskole) og Emdrupvej 101-105 (V2): Der er i forbindelse med en undersøgelse af grundvandsforurening i 1993/1994 på Emdrupvej 54, der ligger nord for Tuborgvej 164, blev placeret boringer og konstateret forurening med klorerede opløsningsmidler på Tuborgvej 164. Endvidere blev der i forbindelse med optagning af en 50.000 l olietank i 1994 truffet olieforurening. Det blev vurderet, at der blev renset op, dog blev der ikke taget dokumentationsanalyser. I 2005 er der etableret et amfiteater i det område, hvor olietanken tidligere lå, og der blev ligeledes truffet olieforurening. Jordforureningen er afgravet til ca. 4 m.u.t. Forureningen er ikke afgrænset, og der er ikke udtaget vandprøver til beskrivelse af evt. påvirkning af de terrænnære grundvandsmagasiner. Der vurderes derfor, at der kan være forurenet med oliestoffer i området med amfiteatret. Grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler fra nabogrund, Emdrupvej 54. 101-12024, Lyngbyvej 182 (V2): Tidligere servicestation (1926-1971). Bly, diesel olie, tjærestoffer i jord. 101-02232, Lundedalsvej 32-40 (V2): Grundlaget for kortlægningen er, at jorden er konstateret forurenet ved en miljøundersøgelse gennemført i 2002. Der er tale om en udbredt forurening med oliekomponenter og PAH-forbindelser, som dels kan stamme fra tidligere aktiviteter på grunden, dels fra tilkørt fyld. I fyldlaget, som har en udstrækning på ca. 1 meter, er det gennemsnitlige forureningsniveau for benz(a)pyren 4,2 mg/kg med højeste værdi på 38 mg/kg. Tilsvarende er det gennemsnitlige indhold af total olie 207 mg/kg med højeste værdi på 1.400 mg/kg. 20