Rottehandleplan 2016-2018 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx
2 Rottehandleplan 2016-2018
Indhold 1. Indledning... 4 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Glostrup... 4 3. Tildelte ressourcer... 6 4. Status for rottebekæmpelsen... 7 5. Status rottehandleplanen 2013-2015... 7 Rottehandleplanen er udarbejdet af: Center for Miljø og Teknik rådhusparken 2 2600 Glostrup miljo.teknik@glostrup.dk 3
1. Indledning Det fremgår af rottebekendtgørelsen 1, at alle kommuner skal udarbejde en handleplan for rottebekæmpelse. Handleplanen skal være offentlig tilgængeligt og revideres hvert tredje år. Handleplanen skal indeholde: Overordnede mål for rottebekæmpelsen Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen En konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af de beskrevne mål Glostrup Kommune er tæt bebygget og stort set hele kommunen er udlagt til byzone på nær kolonihaveområdet i det nordvestlige hjørne af kommunen, som er udlagt til landzone. Kolonihaveområdet har dispensation for tilsyn i landzonen, det betyder, at kolonihaveområdet ikke bliver behandlet anderledes end øvrige ejendomme i Glostrup. Det vil sige, at rottebekæmpelse sker efter anmeldelse af rotter til kommunen. 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Glostrup Med handleplanen for 2016-2018 ønsker Glostrup kommune at have fokus på forebyggelse af rotter og sikrer, at rotterne bliver i kloakken. Da rotter kan overføre en lang række sygedomme har man i mange år forsøgt at udrydde rotter. Det lykkedes ikke og det har vist sig, at rotter er utroligt svære at komme til livs. Med tiden er indsatsen derfor skiftet fra udryddelse til forebyggelse og bekæmpelse. I bymæssige områder lever rotter primært i kloakkerne, hvor der er rigeligt med vand og føde og de kan leve relativt uforstyrret. Så længe rotterne bliver nede i kloakken udgør de ikke et problem. Men fejl og brud på kloaksystemet er ofte grund til, at rotter i deres søgen efter tørre redepladser gnaver sig ud af kloakken. For at understøtte det overordnede mål for den kommunale rottebekæmpelse har Glostrup Kommune opstillet nogle delmål, som er beskrevet nedenfor. 1 Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, Bek nr. 913 af 27. juni 2016 4
Fokus på at nedbringe giftmængden, der anvendelse til rottebekæmpelse Brug af rottegift er skadeligt for miljøet og kan føre til indirekte forgiftninger af rovfugle og andre dyr som spiser rotter og mus, der har indtaget gift. I den nuværende bekæmpelse kan gift ikke undgås, men der udvikles løbende nye fælder, som forhåbentlig på sigt kan erstatte de traditionelle giftkasser. Kommunen vil i samarbejde med Glostrup Forsyning lave forsøg med nye former for bekæmpelsesmetoder med sigte på at nedbringe forbruget af gift. at der i stigende grad anvendes giftfri fælder til udendørs bekæmpelse, hvor der traditionelt anvendes gift at giftforbruget løbende reduceres, og at der anvendes svagest mulige gift God service for borgere og erhverv Rottebekæmpelse i Glostrup er kendetegnet ved højt serviceniveau, hvor blandt hurtig reaktionstid ved anmeldelser af rotter er med til at sikre stor tilfredshed blandt borgere og erhverv. Glostrup Kommunes vagtordning (Glostrup Forsyning) modtager alle akutte henvendelser om indendørs rotter hele døgnet, alle ugens dage, uanset om anmeldelsen sker elektronisk eller telefonisk. Glostrup Kommune ønsker at bevare det høje serviceniveau. at alle akutte anmeldelser om indendørs rotter besvares inden for 12 timer at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse senest 1. juli 2018, der er sammenlignelig med den der er foretaget i 2012 Gøre det svære for rotterne at etablere sig i vores omgivelser Glostrup Kommune har hvert år en del anmeldelser om rotter i kolonihaveforeningerne, hvilket kan skyldes manglende oprydning og vedligeholdelse herunder rottesikring af husene samt ingen beboelse i vinterhalvåret. Glostrup kommune ønsker med information, vejledning om målrettet forebyggelse rotter i disse områder. nedgang i antallet af rotteanmeldelser fra kolonihaveforeningerne Få overblik og foretage en systematisk registrering af sikringsordninger Alle aftaler om private sikringsordninger skal oplyses til kommunen, og konstatering af rotter i sikringsordningerne skal anmeldes til kommunen. Det er kommunens erfaring, 5
at ikke alle sikringsordninger oplyses til kommunen. Kommunen skal føre tilsyn med de private sikringsordninger. For at kommunen kan føre tilsyn med, at sikringsordningerne overholder lovens krav er det nødvendigt, at kommunen har overblik over de sikringsordninger der er i kommunen. Det forventes, at sikringsordningerne nemmere kan registreres i den nye version af Rotteweb. at Glostrup Kommune har kendskab til de sikringsordning, der findes i kommunen Få et bedre overblik over, hvad der er årsagen til forekomsten af rotter Det forventes at Rotteweb bliver opdateret i slutningen 2016, så der bliver bedre mulighed for registrering af forskellige data vedrørende rottebekæmpelsen. For at kunne opnå et bedre datagrundlag og dermed øge muligheden for at udarbejde analyser og planlægge indsatser vil kommunen styrke registreringen af rottedata. Når rottebekæmperen er ude på en sag skal årsagen til forekomsten af rotter, som er vigtig i forhold til at kunne planlægge forebyggelse, findes og registreres i højere grad end på nuværende tidspunkt. Registreringen af hvilken type dyr, der er årsag til anmeldelsen er ligeledes vigtig for at få et statistisk grundlag kun for rottesager. at der i 2017 bliver sat årsag på mindst 90 % af sagerne i Rotteweb at der i 2017 i mindst 90 % af sagerne i Rotteweb registres, hvilken type dyr der skønnes at være årsag til anmeldelsen 3. Tildelte ressourcer Den kommunale rottebekæmpelse betaler grundejerne i Glostrup Kommune via ejendomsskattebilletten, hvor der opkræves et gebyr svarende til en andel af ejendomsværdien I 2016 er der afsat ca. 1 mill. kr. (svarende til 0,046 promille af ejendomsværdien) til forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Glostrup Kommune. Beløbet dækker udgifter til bekæmpelsesfirma (Glostrup Forsyning), elektronisk anmeldesystem samt opgaver forbundet med myndighedsarbejde og administration af rotteområdet. Det forventes, at udgifterne til rottebekæmpelse vil være af samme størrelsesorden i de kommende år. Som borger og virksomhed skal man således ikke betale ekstra, hvis man en dag får brug hjælp til bekæmpelse af rotter. 6
Området skal hvile i sig selv, og et eventuelt over- eller underskud indregnes derfor i gebyret det efterfølgende år. 4. Status for rottebekæmpelsen Antallet af rotteanmeldelser i Glostrup har i de seneste 4 år ligget mellem 285 434 anmeldelser om året. Der har i perioden været en stigning af rotteanmeldelser. Selvom antallet af rotteanmeldelse ikke er et direkte udtryk for antallet af rotter, giver anmeldelserne dog et fingerpeg om bestanden. Antallet af rotteanmeldelser er således det bedste bud vi har. 500 400 300 200 100 0 2012 2013 2014 2015 Figur 1 Antal anmeldelser 2012-2015 Mange kommuner har i samme periode oplevet en stigning i antallet af rotteanmeldelser. En mulig årsag til stigningen er klimaet, hvor de milde vintre giver rotterne bedre mulighed for at overleve og formere sig. Det er dog svært at vurdere, om der er flere rotter eller om det stigende antal rotteanmeldelse også er et udtryk for en større opmærksomhed omkring forekomsten af rotter. Den øgede opmærksomhed vurderes kun at være positiv, da det i høj grad er ved hjælp af henvendelse fra borger og virksomheder, at årsagen til et rotteproblem kan findes og løses. 5. Status for rottehandleplanen 2013-2015 Hovedparten af målene fra Rottehandleplanen 2013-2015 er blevet er blevet opfyldt. Der er dog et par af målene, der altid vil være relevante og et mål er blevet overført til handleplanen for 2016-2018. Tilfredsstillende service til borgere og virksomheder Det er kommunens vurdering, at borgerne er meget tilfredse med det høje serviceniveau, der er på rotteområdet. Kommunen har ikke modtaget en eneste klage over rottebekæmpelse gennem de sidste 3 år, tværtimod har kommune og bekæmper 7
fået flere positive tilbagemeldinger, hvor det især er rottebekæmperens hurtige reaktionstid på anmeldelse af rotter indendørs og anvendelse af rottehund til bekæmpelse af rotter, der har givet anledning til positive tilbagemeldinger. Figur 2 Rottehunden Bertha Rottebekæmperen har en hurtig reaktionstid, der er langt hurtigere end det som stilles som krav i rottebekendtgørelse (seneste 8 dage fra anmeldelsen er modtaget). Der bliver som regel foretaget besøg af bekæmper samme dag, som anmeldelse er foretaget eller senest næste hverdag, hvis der er tale om rotter udendørs. Hvis der er konstateret rotter indendørs bliver der bekæmpet 24 timer i døgnet også på søn- og helligedage. Forebygge fremfor at bekæmpe Effektiv bekæmpelse handler meget om forebyggelse og dermed forhindrer, at rotterne kommer igen. I Glostrup Kommune bliver der gjort meget ud af at finde årsagen blandet andet ved røgprøve, vandprøve og rottehund, som kan være med til identificerer om der er brud på kloaksystemet. Kommunens rottebekæmper er meget grundig omkring fejlsøgning og lukker ikke en sag før fejlen er konstateret og udbedret. Bliver fejlen ikke udbedret relativt hurtigt varsler kommunen et påbud og i sjældne tilfælde giver kommunen et påbud Mindske anvendelse af gift i kloakkerne Glostrup Kommune har ikke anvendt gift i kloakkerne i siden 2013, da forskning har vist at bekæmpelse af rotter i kloakken ved hjælp af gift kun giver en midlertidig nedgang i antallet af rotter, da de rotter, som overlever får bedre levevilkår. Den langsigtede løsning består i hurtig udbedring af kloakken. 8
Informationsmateriale til borgere og virksomheder Kommunen har haft fokus på information til borgerne særligt med henblik på sikring og forebyggelse af rotter. Informationerne på hjemmesiden er blevet opdateret. Der er desuden udarbejdet tre foldere, som uddeles til borgeren, virksomheden eller viceværten af rottebekæmperen alt efter, hvilket problem der er tale om. Bekæmpelse og forebyggelse af rotter er en generel vejledning i, hvordan rotterne bekæmpes og indeholde gode råd til, hvordan rotter kan undgås i fremtiden. Dyr i haven er en vejledning i, hvordan man undgår rotter, når man har dyrehold eller fodrer fugle. Boligforeninger er en vejledning til undgå rotter i boligforeninger i fx skraldegårde. Overblik over de sikringsordninger, der forefindes i kommune At få et overblik om sikringsordning overføres til den kommende rottehandleplan, hvor det forventes, at der bliver bedre registreringsmuligheder i den nye version af rotteweb. 9