Sæson det gode skib Freja.

Relaterede dokumenter
FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

Klik for at tilføje et foto. En uge I juni 2016

4. april 27. september 2015

Desværre viser det sig, at vores septiktank er stoppet, og vi vælger at sejle til Årøsund, hvor vi ved der er en suger der

Det blæser omkring 10 meter fra V, og forbi Hjeml går det fint. Men ved Sjællands Odde,

Sommertogt Sjælland rundt 30. juli 17. august 2011

Sæson Det gode skib FREJA.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

Sejlsæsonen april 29. september. det gode skib Freja.

Den første sluse var der kun os,meget rart når man er nybegynder,men det gik rigtigt godt næste

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Forårssæson april - Det gode skib FREJA.

Sensommertur med Folkebåden Private Lady på Limfjorden

Sommertogt april 12. juli Det gode skib Freja

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

Klubnyt efterår 2014.

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Sommertogt august 27.august. det gode skib Freja.

En tur til det græske øhav.

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Vi sejlede ned ad floden og skønt at der er masser af vand under kølen og ingen hastighedsbegrænsning, samt langt mellem sluserne.

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Turen gennem Bøgestrømmen var ganske livlig med god strøm og pæne bølger, men det er alligevel altid en hyggelig tur.

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Turen til Polen 28. maj 1. juni 2018

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Jernbanefritids Veteranklub på tur til Hotel Christiansminde i Svendborg 2019

Rejsenotater fra PROVENCE Af Jens Rostgaard Gjerløv.

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Mörrum 29/5-1/6 2014

Tekst & foto: Bifrost

Sommerferie 2014 Den August

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

På Læsø april 2007

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

Galsklint Camping 2010

Natsejllads Jyllinge sejlklub 2015

Arrild Privatskole og Børnehuset

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Fjordager Cyklings tur til Bornholm 2018

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007

Sommer i Tango 2011.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

Odense Marathon, Odense Lørdag d. 7. juni

Juni - juli - august 2018

Film med Sebbe september 2006

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016

Vi har haft en rigtig god tur og jeg har fået lidt farve men jeg vil ikke kalde mig brun hi hi, Maria er til gengæld negerbrun.

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE

Sommerferie Sarau

December Årgang Nr. 2

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

MEGINbowlen 2007 på Strynø

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

Dette bliver så skoleårets sidste nyhedsbrev. Forude venter sommerferien. Næste nyhedsbrev udsendes i uge 31.

De mange fine billeder er fra FACEBOOK Nok flest af Olle Thorup og Nicolas Kjerulf

Så skal der arbejdes...

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Udover det gik de også i genbrug for at finde mere skoletøj til Claudias børn, heldigvis var der meget som var i god stand.

Senior + til Immeln den august

Sommertogt juli 1. august. det gode skib Freja.

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Vi vinker nu farvel til Peter og Mette, da de stikker til Polen, mens vi vil til Burg. Det har været et par hyggelige dage sammen med dem.

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

JUNIOR & YNGLINGE I WURZEN

Hvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet

Hvor vi dyrker stavgang gymnastik - bowling og cykling

1. læsning: sl Evangelium

Karneval i Aalborg Øst

Turen til Schwerin november -1. december

Jeugdtour van Assen 1996

Sommer tur til Budapest

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D JUNI CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

FREDAG 3.JUNI LØRDAG 4.JUNI. skrevet af Allan

25. udgave Juni Rejsegilde drivhus se side 9.

PROVENCE, Fréjus

Bornholm A-holdet 2018

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

! REJSEBREV FRA SOFIA, Bulgarien! Grand Prix! DAG 5 + 6!

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole 2016

Juni - september. Nr. 2 Ribe-Nyt Årgang 2

Sønderjyllandsturen 19., 20. og 21 juni 2019

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Import af diverse jernfigurer

Samsø-turen Vel ombord begav vi os op på soldækket for at nyde det gode vejr. Så var det tid til lidt morgenmad.

Transkript:

Sæson 2014 det gode skib Freja.

Indhold Årets første tur - afhentning i Augustenborg... 2 Weekendtur til Assens, 26. 27. april... 2 Store Bededags tur til Lyø, Sønderborg og Årø, 15. 18. maj... 3 Weekendtur til Årø 24. 25. maj... 4 Bavariatræf i Bogense 29. - 31. maj 2014... 4 Juelsminde, Tunø og Endelave, 5. 9. juni... 5 Årø 5. 7. juli... 6 Endagstur tl Fredericia og Fænøsund, 19. juli... 6 Sommertogtet 25. juli 15. august har sin egen fil... 6 Juelsminde, 30. 31. august... 6 Bågø i efterårsvejr, 6. 7. september... 7 Til Kolding for at bruge deres faciliteter, 19. september... 7 Fænø rundt 28. september... 7 I vinterhi 3. 5. oktober... 8

Årets første tur - afhentning i Augustenborg I 12. - 13. april fik vi klargjort båden - bundmalet og poleret så vi kunne være klar til afgang i påsken. Onsdag før påske fik vi sat sejlene på, tjekket hvad der skulle tjekkes, så vi kunne lette anker Langfredag. Lise kørte os til Augustenborg, og vejrudsigten var god. De lover sol og dejligt vejr. Vinden skal godt nok komme fra NØ, men vi må se, hvad der sker. Ved frokosttid kaster vi fortøjningerne, efter at have tjekket om motoren lækker olie, men det var vist bare spild fra vedligeholdelsen, så vi sætter kursen mod Dyvig. Vi får tjekket at vi stadig kan finde ud af at sejle med sejl, og har en dejlig tur. Der er selvfølgelig masser af plads ved Dyvig bro. Den har været hårdt medtaget i efterårets orkaner, men er sat fint i stand. Vi spiser traditionen tro på badehotellet, og selv om det er koldt om natten, kan vi godt holde varmen. Lørdag morgen sætter vi kursen mod Årø. En del af turen går for motor, vinden er stadig i NØ, men en fin tur. Vi kommer til Årø i fuld solskin, og vi er da ikke de eneste. Vejret er skønt, vi griller på kajen, og kan sidde ude og spise. Det kan næsten ikke være bedre. Søndag er målet Skærbæk, og vi kaster los ved 10-tiden. Ganske som de har lovet vil det blæse op, og vi sejler på et tidspunkt 7 knob. Vi kommer godt til Skærbæk, men må konstatere at der mangler en hækpæl ved vores plads. Heldigvis er naboen endnu ikke kommet i vandet, så vi kan brede os over to pladser. Vi er kommet godt i gang. Weekendtur til Assens, 26. 27. april I går kunne vi konstatere at der er noget galt med ovnen, men det må vi jo finde ud af ved lejlighed, men lidt træls, når nu aftensmaden krævede en tur i en varm ovn, men ingen er jo til dato døde af en rugbrødsmad (som vi heller ikke havde), så det blev morgenboller med pålæg. Kim måtte lige en tur til Esbjerg efter nogle glemte sager så han kunne lave noget arbejdsrelateret i løbet af weekenden, men ved 11-tiden var vi klar til at kaste los, og satte kursen mod Assens. Vinden var i øst, og vi kunne sejle for sejl, til vinden løjede helt af. Godt vi trods alt har en motor. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det kan vi slet ikke få nok af endnu. Om aftenen kunne vi sidde i læ i Assens sejlklubs lækre grillhave, med fantastisk udsigt over solnedgangen over Lillebælt. Søndag vågnede vi til en endnu smukkere dag, og selv en tragisk ulykke i haven om natten, (som vi slet ikke hørte noget til), kunne ødelægge en dejlig dag. Vi satte sejl i havnen og kursen var nordlig.

Nord for Bågø løjede vinden helt af, og efter at have drevet lidt med fuld sejlføring, gik vi for motor forbi Wedelsborg. Nu kom der igen vind, nu fra nord, og vi susede hjem for sejl alene. Mens vi var væk, havde havnen fået sat den pæl der manglede op, så det igen var muligt at fortøje forsvarligt. Efter at have slette de værste spor efter weekenden, kørte vi lige forbi Dorte og Steen og fik en kop kaffe i solen- hyggeligt. Både på ud og hjemtur prøvede Kim at få lidt valuta for udgifterne til fiskekort, men også denne gang var det uden held. Store Bededags tur til Lyø, Sønderborg og Årø, 15. 18. maj Vi mødtes med Søren og Merete onsdag aften i Skærbæk, og forude lå der fire dage på den blå hylde. Efter morgenmaden satte vi 9.20 kursen mod syd. Vores mål for torsdagen var Lyø, der ligger på kanten mellem Lillebælt og Det sydfynske Øhav. Vinden var svag og nordlig, og fuld sol på himlen, så vi gik for motor til vi havde passeret strædet vest for Bågø. Vi kunne tage et stykke for sejl, og ankom til havnen i Lyø 16.45 efter 36 sømil. Der var god plads i havnen, og øen viste sig fra sin bedste side, da vores gæster tog en rask tur rundt i Lyø by. På havnen er der rigtig fine forhold for sejlerne, bl.a. en sejlerstue med køkkenfaciliteter og et udendørs areal med bord og bænke. Vi kunne nyde hjemmerøget laks og blåmuslinger i solnedgangen. Fredag kunne ikke rigtig leve op til vejr profeternes forudsigelser, det blæste noget, og solen så vi ikke skyggen af, før sidst på eftermiddagen. Vi lagde fra land 9.50 og valgte turen øst om Als og planen var at se hvor langt vi kunne komme. Sønderborg eller Augustenborg. Det var som sagt koldt og råt, men vi kunne sejle for sejl, til vi nåede syd for Kegnæs, men tog Sønderborg Bugt for motor. Vi besluttede at lægge os ved træbroen i Sønderborg, det ville blive for langt at tage til Augustenborg. Der var fin plads og fortøjningerne var sat kl. 15.30. Dagen tur lagde 26 sm på loggen. Der er ikke rigtig mulighed for at grille på træbroen, så vi sendte vores spejdere ud for at finde et sted vi kunne spise. Det blev Bryggeriet, hvor vi fik gode burgere og dem der kunne li det, fik bryghusets eget øl. Lørdag morgen var det så tåget at man ikke kunne se den modsatte kaj i Sønderborg Statshavn, men meteorologerne sagde den ville lette kl. halv ni, og det holdt heldigvis stik. Broen ville først åbne kl. 10, så vi havde god tid. Det blev en strålende solskinsdag, og Alssund er altid smuk. Der var absolut ingen vind, så hele turen til Årø foregik for motor, men det blev opvejet af det dejlige solskinsvejr. Vi var ikke de eneste der havde fundet på at gøre Årø til dagens mål. Vi fik en fin plads på den nordlige mole, og i løbet af aftenen blev der stort set fyldt op. Kl. 14.30 var vi på plads, og kunne nyde eftermiddagssolen i havnen. Dagens tur var 25 sm. Søren og Merete gik en lang tur rundt på øen, og fik også en god snak med folkene på vingården. Hjemmefra havde vi bestilt bord på Brummers Gård, så vi kunne få Galloway-kød på dette charmerende sted. Dagens menu kom derfor til at bestå af stedets signaturret, som udelukkende var lavet af råvarer fundet på øen. Pølse af gallowaykød med pesto af strandkål, grillede hakkebøffer med tilbehør, og dem der lystede kunne få hjemmebagt kage til dessert.

Søndag må vi konstatere at denne tur lakker mod enden. Nu er der bare det sidste ben tilbage til Skærbæk. Vi er klar til afgang 9.50, og efter en god sejlads for fulde sejl i 5-6 meter vind fra NØ kunne vi anløbe S-B-K kl. 13.25. Vi har i alt sejlet 104 sømil på denne tur, og siger igen tak for godt selskab Weekendtur til Årø 24. 25. maj Fredag aften og nat var der varslet skybrud over Danmark, men der kom nu ikke så meget vand i Skærbæk, men det der kom, kom lige da vi skulle flytte ting og sager fra bilen til båden. Lørdag morgen var det overskyet, og næsten vindstille, så vi gik for motor ned til Brandsø- som vi denne dag tog vest om, det sker ikke så tit. Kim prøvede igen at fange fisk, og sørme om ikke det gav en stor fin hornfisk, som senere blev til forretten da vi skulle have aftensmad. I løbet af formiddagen blev det det skønneste solskinsvejr, og vi kunne vel ankommet til Årø l. 13.30, konstatere at der var Øfest og derfor masser af mennesker på øen. Vi fandt cyklerne frem, og kørte ud på vingården og fik et glas kølig hvidvin, cyklede forbi Galloway-gårdbutikken og købte spegepølser. Det lykkedes at få del i et bord på grillpladsen, og vi kunne nyde vores medbragte og selvfangede mad sammen med 4 sejlere fra Dyvig, som vi delte bord med. Der var virkelig gang i den, med musik på havnen, men det kunne nu ikke genere vores nattesøvn. Søndag morgen var det igen overskyet, men klarede op og blev til solskinsvejr i løbet af dagen. Nord for Brandsø kunne vi sætte sejl, og skød mellem 4 og 6 knob hele vejen hjem. Vi skulle jo hjem og stemme til EU-valget. I alt 34,33 sømil Bavariatræf i Bogense 29. - 31. maj 2014 Årets landstræf i Bavariaklubben gik i år til Bogense, og vi havde derfor tilmeldt os. Der var varslet dejligt solskinsvejr over Kongeriget, men desværre var vinden i øst om torsdagen, så vi tog turen fra SBK til Bogense for motor. Vi var taget tidligt af sted, og kom til havnen kl. 10.30 efter 16,78 sm. Vi fik en rigtig fin plads med stævnen ind til gæstebroen - der ligger man rigtig fint. Torsdag aften var der arrangeret grill med medbragt mad, og vi faldt i godt selskab. Dagen skal nu mest huskes for at det var i dag Lise fik fast job i Grindsted - det måtte vi bestemt fejre med champagne, som vi delte med vores nye venner fra hhv. Kolding og Egå. Fredag var der velkomstmøde i sejlklubben, og derefter et foredrag med Marinehjemmeværnet. Der var også arrangeret en tur til den nye indsø øst for Bogense, men der var 6-7 km derud, så det fravalgte vi - tog i stedet for en tur rundt på molerne, for at se, om der var nogen nyheder vi kunne suge til os. Fredag aften var vi til before dinner drinks i Pegasus fra Egå - rigtig hyggeligt. Aftenens banket var

også hyggelig, men vi brød relativt tidligt op. Vi har besluttet at kaste los lige over middag, så vi kan have søndagen derhjemme, og efter frokost smuttede vi ud af havnen i stik vestenvind, så det blev igen en tur for motor. Vi slog lige et slag forbi Fredericia, for at se de store tall ship der lå til kaj. Da vi kom til SBK havde vi jo ikke fået vendt vores skilt til rød, så der lå en lille tysker, men de gad heldigvis godt flytte sig, så vi kunne komme på plads. Vi var i Esbjerg kl. 19.15, og sluttede aftenen af, med at spise sammen med de unge mennesker på Flammen. Juelsminde, Tunø og Endelave, 5. 9. juni Grundlovsdag var i år torsdag før Pinse, så med en ekstra feriedag, kunne det blive til 5 dage på den blå hylde. Vi lagde fra torsdag morgen kl. 9.15. Målet var Snaptun/Hjarnø. Det ver gråvejr, og vi den er omkring 4 m/s fra SØ. Vi sejler for sejl, men allerede ved broerne, begynder regnen, og det lyner og tordner, så vi vælger at søge ind i Juelsminde. Der er nu også rigtig rart der, med gode faciliteter. Først på aftenen kommer solen, og vi gør klar til at grille på kajen. Men det trækker op til regn, så vi pakker sammen, da maden er færdig, og kan heldigvis spise i ly for regnen under kalechen. 22,8 sm. Det koster nu 150 kr. at ligge i Juelsminde. Fredag er vejrudsigten endnu værre. Det bliver til en regnvejrsdag med vindstyrker omkring kuling, så vi bliver i Juelsminde. Lørdag er en strålende solskinsdag, og vi er allerede ude af havnen kl. 8.30. Det er den mest fantastiske dag, med høj blå himmel, men ingen vind. Vi går for motor til Tunø, hvor vi kl. 13.25 kommer til en næsten overfyldt havn - det skulle vise sig at der var plads til mange flere :-). Vi ligger i 2. Position, og inden aftenen er omme ligger der to mere uden på, og en ved hækken. En tur på 21 sm. Tunø er et populært sted, så det koster 190 kr. Vi kan ikke få cyklerne i land, men går en tur til Tunø by og får set kirken, der også er fyrtårn. Søndag hersker på det nærmeste kaos, fordi alle dem der ligger inderst i bassinet gerne vil ud, og vi lægger os i slipstrømmen og er ude af havnen kl. 9. I dag vil vi til Endelave. Det er lidt overskyet, men op af dagen kommer solen igen, og det er en dejlig dag. Vinden er i øst og omkring 6 m/s, så det kan ikke være meget bedre. Kl. 12. kommer vi til Endelave, og der er såmænd lige så fyldt som på Tunø. Men vi er heldige og får stævnen til en bro. Det viser sig at der kun er en købmand tilbage på øen, og den lukker allerede kl. 13, så der er ingen muligheder for at proviantere. På campingpladsen, kunne man end ikke købe ene avis, for hun sagde, at de kom så sent, at der ikke var nogen der gad købe dem. Her er prisen 145 kr., og alt er inkl. Fra strøm til bad.17 sm. Mandag vågner vi igen til en dejlig solskinsdag, og vi forsøger med sejl, men det vil tage 30 timer at komme hjem, hvis vi ikke starter motoren. Kvart over 8 er vi ude af havnen, og hjemme i Skærbæk kl. 14.45. 31 sm. Pinseturen lagde i alt 91,75 sm på loggen.

Årø 5. 7. juli Med Kim vel hjemme fra Washington, var vi klar til den første tur i en hel måned. Vejret var lunt og dejligt, men lidt overskyet. Det gik for motor ned til Wedelsborg, men så var der vind nok til sejl. Da vi kom til Årø, var der masser af plads i havnen, men i løbet af eftermiddagen, blev der helt fyldt op. En rask cykeltur for Tine ud til gårdbutikken for at købe bøffer spegepølser og en Årøøl (som Kim ikke syntes var fantastisk). Søndag ventede vi på havnefogeden skulle komme, men halvti gav vi op og kastede los. Det kunne gå for sejl hele vejen hjem, men vinden var i SØ, så er det svært at komme på plads i SBK, men det lykkedes da til sidst. Endagstur tl Fredericia og Fænøsund, 19. juli Vi har fået leveret den nye ankerbøje, og vil også gerne have tanket inden vi skal på ferie, så vi smutter til Fredericia for at få fyldt diesel på, og derefter til Fænøsund for at prøve ankerbøjen. Den er stor, hvid og vældig smart - tror vi. Vi kaster ankeret og finder så ud af, at vi ligger lidt for tæt på en nabobåd, men bøjen virker fint. Da vi skal have ankeret op, viser det sig, at vi har fanget nabobådens ankerkæde, og i maset med at komme fri af den, kommer snoren fra bøjen i skruen, sammen med det påmonterede blylod. Der er ikke andet at sige til det end ØV. Kim prøver om han kan dykke ned og fjerne det, men der er alt for meget strøm i Fænøsund til det kan lade sig gøre. Gode råd er dyre, og vi ender med at ringe efter Steen, som kommer ud og trækker os hjem. Han skaffer også gennem Brolars en dykker som kommer en lørdag aften og befrier vores skrue. Uha det kunne ha' kostet os ferien, men nu er alt som det skal være. Bortset fra vi ikke har nogen ankerbøje Sommertogtet 25. juli 15. august har sin egen fil Juelsminde, 30. 31. august Uvist af hvilken grund har jeg intet skrevet om denne weekend, men jeg kan da se vi har været i Juelsminde

Bågø i efterårsvejr, 6. 7. september Bågø er altid et besøg værd Til Kolding for at bruge deres faciliteter, 19. september Septiktanken er igen stoppet. Heldigvis har de udstyr til den slags i Kolding Sydhavn, og vi tager en tur derind i den smukkeste aftensol - det var som at sejle direkte ind i solnedgangen. Turen derind var for motor, mens vi kunne returnere for sejl. Fænø rundt 28. september En søndagstur kunne det blive til i dag. Fænø rundt går man aldrig galt af. Ankeret ud, og frokost i Fænøsund er balsam for sjælen.

I vinterhi 3. 5. oktober Så lakker sæsonen til ende, og vi skal ha' båden til Augustenborg. De lover rigtig skidt vejr lørdag eftermiddag, så vi vælger at lægge fra land i Skærbæk allerede fredag aften, og tog en aftensejlads til Årøsund. Det er bælgmørkt da vi kommer frem, og bovpropellen driller, men vi lægger os foran mastekranen uden problemer, Flere kommer og fortæller at den skal bruges lørdag morgen, men det er ikke noget problem for vi vil tidligt af sted. Halv 7 er vi på vej ud af havnehullet og kursen er sat mod Dyvig. En dejlig tradition at slutte af med god mad i Skipperstuen. Vi er fremme allerede kl. 10, og bruger dagen på at gøre rent og pakke det sammen som vi ikke skal bruge søndag. Søndag tager vi den lille tur til Augustenborg, får taget sejlene af, og tømt båden for det der ikke skal være der i vinter. En dejlig sæson har fundet sin afslutning.