Verden bløder hjælp Røde Kors

2015 NR. 2 APRIL 76. ÅRGANG LØSSALG KR. 60,00 Verden bløder hjælp Røde Kors Side 18 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk

SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. www.skanfil.dk Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80 en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: arhus@skanfil.no Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: danmark@skanfil.no Frederiksborggade 41-1360 København K Tlf. 2091 1037 E-mail: kobenhavn@skanfil.no

M.M. sc. 2015 _DK Kisscut G_10_DK Strprf A 2.5 A A HAR DU OPFUNDET DEN DYBE TALLERKEN? A Hvem opfandt den dybe tallerken? Vi ved det ikke, men til gengæld ved vi, hvem der opfandt fire af de mest epokegørende danske opfindelser fra 1800- og 1900-tallet. I den ene stribe får du fire skrivekugler og seks tørbatterier, mens fire roterstel og seks longjohn budcykler har fundet vej til den anden stribe. mm, 60 st x 83,333 mm 2.5 31.5 5 DANSKE OPFINDELSER TØRBATTERIET WILHELM HELLESEN 1887 KØB STRIBERNE PÅ WWW.POSTDANMARK.DK/NETBUTIK DANSKE OPFINDELSER SKRIVEKUGLEN RASMUS MALLING-HANSEN 1867 DANSKE OPFINDELSER TØRBATTERIET WILHELM HELLESEN 1887 DANSKE OPFINDELSER SKRIVEKUGLEN RASMUS MALLING-HANSEN 1867 DANSKE OPFINDELSER TØRBATTERIET DANMARK DANSKE OPFINDELSER 10.00 M.M. sc. 2015 MORTEN RASMUSSEN MORTENSEN 1929 DANSKE OPFINDELSER TØRBATTERIET WILHELM HELLESEN 1887 LONGJOHN BUDCYKEL 10.00 DANMARK DANMARK DANSKE OPFINDELSER 10.00 M.M. sc. 2015 DANSKE OPFINDELSER SKRIVEKUGLEN RASMUS MALLING-HANSEN 1867 MORTEN RASMUSSEN MORTENSEN 1929 10.00 DANMARK KRISTIAN HINDHEDE 1929 LONGJOHN BUDCYKEL M.M. sc. 2015 M.M. sc. 2015 DANSKE OPFINDELSER TØRBATTERIET DANSKE OPFINDELSER ROTERSTELLET WILHELM HELLESEN 1887 10.00 DANMARK A M.M. sc. 2015 DANSKE OPFINDELSER SKRIVEKUGLEN RASMUS MALLING-HANSEN 1867 10.00 DANMARK A M.M. sc. 2015 DANSKE OPFINDELSER TØRBATTERIET WILHEL HELLES 1887 KRISTIAN HINDHEDE 1929 DANSKE OPFINDELSER ROTERSTELLET M.M. sc. 2015 10.00 DANMARK DANMARK DANSKE OPFINDELSER 10.00 10.00 DANMARK MORTEN RASMUSSEN MORTENSEN 1929 M.M. sc. 2015 LONGJOHN BUDCYKEL M.M. sc. 2015 10.00 DANMARK DANMARK DANSKE OPFINDELSER 10.00 10.00 DANMARK MORTEN RASMUSSEN MORTENSEN 1929 M.M. sc. 2015 M.M. sc. 2015 LONGJOHN BUDCYKEL 10.00 DANMARK M.M. sc. 2015 Pris: 100,00 kr. 10.00 DANMARK M.M. sc. 2015 D M.M. sc. 2015 Tryckriktning 10.00 DANMARK 10.00 KRISTIAN HINDHEDE 1929 Pagsiffra 3 M.M. sc. 2015 DANMARK DANSKE OPFINDELSER MORTEN RASMUSSEN MORTENSEN 1929 DANSKE OPFINDELSER ROTERSTELLET M.M. sc. 2015 LONGJOHN BUDCYKEL 10.00 DANMARK DANMARK DANSKE OPFINDELSER 10.00 KRISTIAN HINDHEDE 1929 MORTEN RASMUSSEN MORTENSEN 1929 DANSKE OPFINDELSER ROTERSTELLET M.M. sc. 2015 LONGJOHN BUDCYKEL

INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 2-2015 ARTIKLER Moderne sjældenheder 6 Moderne sjældne og dyre frimærker Klassisk Holland 12 12 års hårdt arbejde 6 Temasamling 18 Verden bløder hjælp Røde Kors Tyske stater, del 15 25 Thurn und Taxis Filateli 30 Ødelagte frimærker 12 Postkort Færøerne 46 Om starten på telefonvæsenet på Færøerne vist med objekter fra min samling Moderne varianter 63 Arkplacering af moderne varianter 25 30 FILATELISTISK BASISVIDEN Grundlæggende frimærkeviden 40 Provisorier og overtryk 42 Takning UDSTILLINGER 56 Silfi 2015 57 Nordia 2015 i Sverige 58 Øpost 2015 58 Sindelfingen Frimærkemesse 2015 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015

DIVERSE Læserbreve 36 Kommentarer til Leif W. Rasmussens læserbrev 37 Gamle frimærker på filatelipost Nyheder 60 Post og Tele Museum flytter 61 Sidste nyt - Hovedpostbygningen og Postterminalen er solgt 62 Nye frankeringsmærker 40 FORBUNDET & KLUBBERNE Fra klubberne 38 Samarbejde mellem Middelfart Museum og Middelfart Frimærkeklub 59 Jørgen Møller 59 En ildsjæld har forladt os - Jørgen Saustrup er død 59 Kort om navne Fra forbundet 64 Salg af kilovarer 64 Frimærkets Dag 2015 74 DFFs bibliotek DANMARK 46 62 Dansk-svensk gårdhund 7.00 FASTE RUBRIKKER 66 Rubrikannoncer 72 Byttedage 76 Kalender 63 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015 5

MODERNE SJÆLDENHEDER Moderne sjældne og dyre frimærker Af Ib Krarup Rasmussen Det er ikke kun ældre frimærker fra før år 1900, som kan trække de store overskrifter, og som omsættes til store summer på auktioner rundt omkring i verden. Vi ved, at visse nyere kinesiske frimærker bliver omsat til uhyre summer. Det er især frimærker fra den såkaldte kulturrevolutions tid (midten og slutningen af 1960erne). Kulturrevolutionen var et internt magtopgør i den kinesiske magtelite mellem Mao og hans tilhængere på den ene side og mere moderate kræfter, som f.eks. den senere kinesiske leder Deng Xiaoping på den anden side. Mao engagerede store dele af den kinesiske befolkning i denne magtkamp med uhyre menneskelige omkostninger til følge. Mao vandt første omgang, den lagte linie var en meget anti-vestlig linie og i slutningen af 1960erne fik det betydning for anvendelsen af frimærker i Kina. Mange frimærker blev slet ikke brugt postalt, men kun udgivet i små oplag til salg til udenlandske frimærkesamlere og med tydeligt propagandistisk indhold. Hele landet er rødt (1968) Der er dog et særligt frimærke fra 1968, som er helt i særklasse. Det drejer sig om mærket: Hele landet er rødt. Mærket har et traditionelt udseende fra den tid. Et landkort med Kina i baggrunden. I forgrunden tre typiske repræsentanter fra den kinesiske befolkning: en soldat fra Folkets Befrielseshær samt en mandlig og en kvindelig arbejder (den ene kunne også være en bonde). De sidste to har i deres højre hånd et eksemplar af Maos lille røde bog. Det specielle er Kina-kortet. Hele Fastlandskina eller Kommunist-Kina, som vi yndede at kalde det på den tid, er farvet rød, mens Formosa eller Taiwan IKKE er farvet rød. Eftersom temaet for frimærket er Hele landet er rødt er det en ganske alvorlig ideologisk fejl, at Taiwan er undsluppet. Det kommunistiske Kina gjorde jo et stort nummer ud af at gøre 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015

opmærksom på, at de ikke anerkendte styret i Taiwan, som på det tidspunkt var ledet af Chiang Kai-chek og understøttet politisk og militært af USA. Tværtimod opfattede man Taiwan som en del af Kina. At udgive et frimærke, hvor selve fastlandet er rødt, mens Formosa/Taiwan ikke er rødt, er derfor en stor, en meget stor fejl. Frimærket var kun til salg i nogle få timer og kun et meget lille antal slap ud. Christoph Gärtner - et auktionsfirma i Tyskland - havde et postfrisk eksemplar til salg i oktober 2014. Opråb 50.000 euro hammerslag 56.790 pund. I Interasia Auctions i Hong Kong blev et tilsvarende mærke solgt for næsten 400.000 pund. Historie melder ikke noget om, hvorvidt frimærketegneren beholdt hovedet, om han blev sendt i opdragelseslejr, eller hvordan han klarede sig ud af denne fadæse. Han har helt sikkert ikke haft det let. Abens år (1980) I 1980 udsendte Kina et særligt frimærke for at markere det kommende nytår det var så Abens år. Selv om frimærket egentlig er udsendt i et pænt oplag er det ganske pebret som enkeltmærke. (en fireblok kostede i begyndelsen af året ca. 4000 pund).for nylig var to hele ark af mærket til salg hos Zürich Asia. Det dyreste ark blev solgt til 106.848 pund. Kig efter i dine gemmer (1918) Et af de meget ikoniske frimærker fra det 20. århundrede er Inverted Jennies. Historien om hvordan man i USA i 1918 opdagede et ark på 100 stk. af det nye luftpostmærke, hvor midterstykket en såkaldt Jenny flyvemaskine var vendt på hovedet må fortælles en anden gang. Her drejer det sig om en fireblok, nr. 65-66, 75-76 med omvendte Jennies, som tilhørte en kendt amerikansk samler af luftpost Ethel B. McCoy. Hun udstillede fireblokken i september 1955 på American Philatelic Federations årsmøde i Norfolk, Virginia. Blokken blev stjålet under årsmødet og blev efterfølgende skilt ad. To af mærkerne er dukket op, nr. 75 i 1977 og nr. 65 i 1981. Ethel B. McCoy døde i 1980, og før sin død donerede hun det da fundne mærke og rettighederne til de manglende mærker til det amerikanske filatelistiske bibliotek American Philatelic Research Library. Det mærke, der blev fundet i 1981, blev solgt på auktion til fordel for biblioteket for 115.000 USD. Biblioteket udsendte en dusør på 10.000 USD for hvert af de to manglende mærker. Dette har Donald Sundman, formanden for Mystic Stamp Company i Chicago på vegne af biblioteket nu forøget til en dusør på 50.000 USD for hvert mærke, hvis de dukker op. Som det kan ses, kan mærkerne plades, og man har styr på, hvor hvert eneste af de kendte mærker findes. Hvis man derfor ejer et af de stjålne mærker, og på et tidspunkt vil prøve at sælge dem, kan man lige så godt give op på forhånd. Det vil blive opdaget med det samme. Derfor, hvis du har et af disse to mærker i din samling, er det nu, du skal reagere. Tilbuddet om 50.000 USD bliver ikke bedre, og du kan ikke komme af med dem på Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015 7

andre måder. Forudsætningen for tilbuddet er selvfølgelig, at mærkerne er i tilstrækkelig god kvalitet. Donald Sundman solgte i øvrigt i slutningen af 2014 den eneste marginalfireblok såkaldt plate block for et ukendt beløb, som vurderes til omkring 4.8 mio. USD. Denne marginalblok byttede Sundman sig til i 2005. Han havde et af to kendte eksemplarer af 1 cent 1868 såkaldt Z-grill mærke, som William Gross kunne bruge i sin overkomplette samling klassisk USA. I 2014 blev et enkelt postfrisk eksemplar af den omvendte Jenny omsat for ca. 300.000 USD. Kig efter i dine gemmer II (2013) Det amerikanske postvæsen besluttede i 2013 at udgive et miniark på 6 stk. 2 dollars frimærker med motiv identisk med Omvendt Jenny. Værdien var som nævnt 2 dollars i stedet for 24 cents, mærket er selvklæbende og takningen en anden. Der er ingen mulighed for forveksling. Oplaget på miniarket var 2.2 mio. miniark. Imidlertid besluttede man som en gimmick at udgive 100 miniark med retvendt flyver i stedet for den omvendte flyver. De 100 miniark blev fordelt helt tilfældigt i oplaget. Formålet var at højne interessen for filateli ved at genskabe den feber, opdagelsen af de oprindelige omvendte Jennyer skabte. Meningerne har for at sige det mildt været delte i filatelistiske kredse i USA. Beslutningen er blevet stærkt kritiseret. Men der har været stor omtale i medierne, så måske har vurderingen været rigtig fra postvæsenets side: det var noget som kunne fremkalde stor interesse for frimærker som sådan. Men indtil nu er kun en mindre del af de 100 miniark dukket op angiveligt langt under 25%. Miniarkene er blevet omsat på auktioner til priser omkring 50.000 USD. Også her er det muligt at gøre et kup, for der er jo rigtigt mange, der mangler endnu at blive fundet. En amerikansk samler, David Robinson, er gået videnskabeligt til værks. Han har købt miniark op, indtil han fandt et eksemplar med retvendt flyvemaskine. Miniarkene er pakket individuelt i foliepakning, og samleren måtte op på over 3080 miniark (altså bruge mere end 36.000 USD) før der var bingo. Eftersom han senere solgte miniarket på auktion til lige under 50.000 USD var fortjeneste ca. 10.000 USD (der var nogle salgsomkostninger også) samt en frygtelig masse frankatur. Han havde regnet ud at han chancer var 1 til 19.000. Miniark nr. 2758 gav gevinst. Indien 1948 15. august 1948 udsendte det indiske postvæsen et sæt frimærker til minde om et-året for uafhængigheden. Det var landets første særfrimærker. Oprindeligt var udgaven tænkt som en fødselsdagsudgave på Mahatma Gandhis 80 års fødselsdag (2. oktober 1948), men det ændrede begivenhederne. Mahatma Gandhi blev myrdet 30. januar 1948. I en artikelserie i Gibbons Stamp Monthly (november, december 2014 og januar 2015) præsenterede Pradip Jain overvejelserne om udgavens udseende, forskellige prøvetryk og korrespondancen mellem de indiske myndigheder og Courvoisier i Schweiz, som endte med at få opgaven med at fremstille frimærkerne. Serien består af 4 værdier: 1½ anna, 3½ annas, 12 annas og endelig højværdien 10 rupee. Udgaven blev meget populær i datiden (og er det stadig blandt 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015

samlere). Men populariteten fik den indiske generalguvernør til at ønske også at bruge udgaven på sit kontor i sin officielle korrespondance. Et mindre antal af mærkerne blev derfor overtrykt med ordet Service. Oplaget var begrænset: 1½ annas: 15.950 stk., 3½ annas 1350 stk., 12 annas 250 stk. og endelig 10 rupee: 100 stk. Mærkerne er trykt i ark a 50 stk. Af højværdien 10 rupee findes et helark på 50 stk. i det indiske filatelistiske museum. Det er således kun et helark på 50 stk., der kom i brug. Mærket kendes ikke anvendt på forsendelse, men enkeltmærker dukker Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015 9

engang imellem op på auktioner, altid ubrugte og prisen er skyhøj. Man mener, at kunne redegøre for 41 ud af de 50 mærker. På en auktion i England i januar 2015 blev et postfrisk eksemplar bortauktioneret til 90.000 pund. I 2011 havde prisen for et andet eksemplar i lidt bedre kvalitet været 140.000 pund. De lavere værdier på forsendelse er også store rariteter. Pradip Jain vurderer, at der findes 11 forsendelser, hvor 1½ anna er brugt, 5 forsendelser hvor 3½ annas er brugt og endelig findes der kun 3 forsendelser hvor 12 annas værdien er brugt. Disse er selvfølgelig særdeles kostbare. Audrey Hepburn I Tyskland ville man i 2001 udgive en serie velgørenhedsmærker med internationale filmskuespillere. Et af motiverne 110+50 pfennig var med den legendariske skuespillerinde Audrey Hepburn. Hun blev vist med stor hat og et langt cigaretrør. Hele oplaget var trykt, før man viste resultatet til skuespillerindens arvinger eller dem der forvalter hendes eftermæle og royalties. Her blev der nedlagt forbud mod at udgive frimærket. Det var angiveligt forbindelsen mellem rygning og den kræftsygdom, der kostede Audrey Hepburn livet, som man ikke ville eksponere ved at vise hende med et cigaretrør i munden. Hele oplaget måtte kasseres og et nyt mere intetsigende motiv blev fundet frem i al hast. Et meget lille antal af de oprindelige mærker var imidlertid blevet distribueret, og disse mærker blev nogle år senere solgt til skyhøje priser. Der er indtil nu fundet 5 brugte mærker (i kilovareafklip) gennemsnitprisen ved auktion har ligget omkring 70.000 euro. Det burde teoretisk være muligt at finde mindst 3 eksemplarer til. Audrey Hepburns arvinger bortauktionerede i 2009 et postfrisk helark (Med 8 stk.) til fordel for velgørenhed. Prisen blev 430.000 euro. Edward VII 2 d Tyrian plum I 1910 havde man I England planlagt at udgive et nyt mærke med Edward VII et 2 pence mærke I en særlig blommeviolet farve, kaldet Tyrian plum. Et helt oplag på 100.000 ark var trykt og parat til at blive sendt ud. Kongen Edward VII døde imidlertid 6. maj 1910, og planerne om udgivelse blev skrinlagt. Nogle enkelte eksemplarer var imidlertid sluppet ud og et enkelt eksemplar var endda blevet brugt på forsendelse. Brevet findes i Dronningens samling, mens der er enkelte postfriske eksemplarer i fri handel, som ved sjældne lejligheder bliver omsat på auktion. Spink Auctions solgte i slutningen af 2014 et sådant eksemplar for 56.000 pund. 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015

Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015 11

KLASSISK HOLLAND 12 års hårdt arbejde Af Allan Brink Indledning En af de sjoveste ting ved mit samleområde er, at der er en eller anden mærkværdig og usædvanlig ting ved enhver førsteudgave. Som mine 18-19 faste læsere konstaterede i tidligere artikler, introducerede Israel de såkaldte tabs, for at almindelige mennesker kunne forstå de klassiske mønter, som afbildedes på 1948-udgaven og siden blev alle israelske frimærker udsendt med sådanne tabs. Letlands første frimærker blev trykt på bagsiden af efterladte tyske militærkort, og Brasiliens første frimærker kaldes okseøjne, fordi de stirrer på os. Hollands første frimærkeudgivelse fra 1852 blev en maratonudgivelse, som holdt sig i form i 12 år. Hvor andre lande var nødt til at redigere deres førsteudgivelser kort tid efter udgivelsen, var den hollandske så godt planlagt, at da den endelig i 1864 blev afløst, havde den anden udgave faktisk nøjagtigt samme pålydende. Den fine gravering ses bedst på essay De første hollandske frimærker 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015

Baggrunden For mange europæiske lande blev grænserne defineret i kølvandet på Napoleons nederlag. På Wienerkongressen 1814-1815 blev Holland specielt godt behandlet, da det var formålet at reducere den franske indflydelse mest muligt. Netop Holland havde været under meget stærk fransk indflydelse i årene forinden. I perioden 1795-1806 var Holland en republik (Den Bataviske Republik) tydeligt inspireret af Frankrig. Men for yderligere at forstærke den franske indflydelse sendte Napoleon Bonaparte sin broder, Louis, som konge af Kongeriget Holland. Louis var liberal, og lod hollænderne udvikle deres økonomi og handel. Napoleon afsatte ham, og Holland blev nu en del af det Franske Imperium. Ud af Wienerkongressen kom så Det Forenede Kongerige Nederlandene, og denne stat bestod af det nuværende Holland, Luxembourg og Belgien. Belgien opnåede selvstændighed i 1830, men William III forblev statsoverhoved også i Luxembourg som Storhertug (se DFT no. 1, 2014). William III regerede til sin død i 1890. 1 2 3 4 5 26 27 28 29 30 6 7 8 9 10 31 32 33 34 35 11 12 13 14 15 36 37 38 39 40 16 17 18 19 20 41 42 43 44 45 21 22 23 24 25 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 76 77 78 79 80 56 57 58 59 60 81 82 83 84 85 61 62 63 64 65 86 87 88 89 90 66 67 68 69 70 91 92 93 94 95 71 72 73 74 75 96 97 98 99 100 Den usædvanlige pladeopbygning Postreformen En postreform blev igangsat den 1. september 1850. Interessant nok blev frimærkerne først udsendt den 1. januar 1852, altså over et år senere. Portoen blev nedsat, og selv om Holland ikke indførte enhedsporto baseret på kun vægt, var portotabellen meget logisk opbygget. Portoen for et 1. vægtklassebrev (op til 15 gram) var 5 cents for distancer op til 30 kilometer, 10 cents for 30-100 kilometer og 15 cents for strækninger over 100 kilometer. De tre frimærker dækkede således dette perfekt. For vægt mellem 15-30 gram var portoen den dobbelte. For 30-50 gram var prisen den tredobbelte, og for 50-100 gram måtte man betale det firedobbelte. Som Et brev fra s Hertogenbosch til Roermond - 1. vægtklasse i 2. distance gruppe Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015 13

Tre meget sjældne hollandske brostykker - 5 cent pos. 65-86, 10 cents pos. 49-79 og 15 cent 60-81. Alle er fra Dr. Albert Louis samling - Edition d Or I - Heinrich Köhler 2006 man kan se, hvis man sætter sig med en regnemaskine, var det altid ganske ligetil at producere den nødvendige porto. Den 5. juli 1855 blev portosatsen over 100 kilometer afskaffet. Frimærkeudgivelsen Hollands første frimærker er en nydeligt graveret udgivelse med et portræt af kong William i en ornamenteret cirkel. Bortset fra at kongens profil vender mod højre på Hollands frimærker, har portrættet stor lighed med Luxembourgs udgave. For specialister er Hollands første frimærker fulde af udfordringer. Som sagt overlevede udgaven i 12 år. Dette har betydet, at der for det blå 5 cents frimærke er tale om seks forskellige plader, som blev brugt i perioden januar 1852 til februar 1863. De forskellige plader har adskillige trykninger (lige som for eksempel 4RBS Thiele III), og disse har naturligvis forskellige farver, da trykkeriarbejderne aldrig var i stand til at producere nøjagtigt den samme farve. Det røde 10 cents frimærke blev trykt med ikke mindre end 10 forskellige plader. Nogle af katalogerne udskiller plade 7 som en variant. Plade 7 s moderkliche fik en skavank i form af en lille linje. Uheldigvis sidder denne linje lige nøjagtigt på kongen pande, således at den kendes som horn i panden! Ganske uheldigt. I plade 8 er den retoucheret væk. Selv om plade 7 er så usædvanlig, er det i sagens natur ikke en variant, da alle mærkerne har horn i panden. Det tredje frimærke er 15 cents gul. Her er der kun brugt en plade, men som ved de fleste gule frimærker er der stor variation i farverne lige fra orangegul til mørkorange. Da frimærkerne blev brugt i så mange år, er der selvsagt tale om store oplag. 5 centsmærket havde et oplag på 20,9 mio., 10 cents frimærket kom i 17,8 mio. eksemplarer, medens 15 cents værdien er den sjældneste med et oplag på 2,4 mio. Udgaven er godt gennemforsket, og der er litteratur, hvor alle frimærker er pladet. Desuden har man i Holland i endnu større udstrækning end i andre lande tendens til at skrive plade og position på bagsiden med blyant. Dette er vigtigt, da man i de fleste tilfælde ikke med sikkerhed kan bestemme fra hvilken plade et mærke stammer, medmindre man får det positionsplaceret (plade 7 og 8 er undtagelserne takket være hornet i panden og den efterfølgende retouchering). Frimærkerne blev trykt i stålstik hos Den Kongelig Mønt i Utrecht. Trykpladerne blev fremstillet ved trykrulleoverføring, idet der blev arbejdet ud fra een eneste moderkliche, hvorpå værdien blev graveret separat. J.W. Kaiser, som også var involveret i Belgiens førsteudgave, stod for graveringen, og firma J. Wiener i Bruxelles fremstillede selve trykpladerne. Frimærkerne blev trykt på håndlavet papir i ark på 100 uden vandmærke. Uden tvivl for at gøre det lettere for postfunktionærerne at håndtere frimærkerne, blev de trykt i fire blokke 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015

Indenrigsbrev frankeret med 10 cents frimærker med horn fra plade 7 - ved siden forstørrelse af frimærket fra brevet, hvor hornet tydeligt ses på 25, som var adskilt af en margin på 10mm. Så kunne de dele et ark op i fire mindre dele, som var nemmere at klippe i, når de skulle levere enkeltmærker til kunderne. Denne arkopsætning betyder yderligere, at man i princippet kan finde parstykker med en 10mm stor margin imellem mærkerne. Sådanne findes, men de er umådeligt sjældne. De første tryk med de første plader findes på mere eller mindre hvidt papir. Men efterhånden slappede man mere af under trykningen, og da man ikke gjorde pladerne ordentligt rene, er mange af de senere tryk med udflydende farver. Som nævnt i indledningen er denne udgave usædvanlig i og med, at den brugtes i 12 år, og da man i 1864 udskiftede frimærkerne var de nominelle værdier nøjagtigt de samme. Man må formode, at Kong William III var blevet ældre, men det ser i hvert fald ud til, at han har beholdt sit hår. Afstempling og postalt brug Der findes et væld af forskellige stempler. Det er i øvrigt interessant at notere, hvorledes det hollandske specialkatalog NVPH er delt op i fire eller fem emner, som behandles med stor vægt på detaljer. Næste gang specialkataloget udgives, behandler man andre specialemner. I 2006-2011 kataloget er der et specialafsnit om stempler, som optager ikke mindre end 84 sider. Det først brugte stempel er et stempel med bynavn og dato. Dette stempel er med Egypt-typer, og der er intet årstal. Stemplet har også en FRANCO indikation for at slå fast, at portoen var betalt. Kort tid efter kom det samme stempel, men nu med årstal. Så kom et stemplel med Grotesk-typer. Fra 12. april 1861 begyndte man at annullere frimærkerne med et rektangulært FRANCO stempel. Nu satte man så bystemplet ved siden af på brevet. Dette betyder, at et FRANCO stempel kan bruges til at hjælpe med at afgøre, hvilken plade et mærke er trykt med, idet FRAN- CO stempler ikke findes på plade 1 og 2 for 5 cents og plade 1-3 for 10 cents. Som altid kan man indenfor klassisk filateli aldrig sige aldrig! Der kan naturligvis findes nogle få frimærker fra de første trykplader, som har ligget et eller andet sted og som først er blevet brugt efter man begyndte med FRANCO afstemplingen. Hvis de findes vil de være uhyre sjældne. De ovenstående stempler er kun hovedstemplerne. Der findes også aflange stempler med bynavnet, ligesom nummer- Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015 15

De tre typer af cirkulære stempler Franco stemplet Linjestemplet fra Oesterwolde stempler blev brugt. Ligeles er der afstemplinger, som foretoges i posttoge. Breve til udlandet er noget sjældnere, og posttaksterne var meget komplicerede. Der var også interessante grænsetakster, som gjaldt for breve, som sendtes over korte strækninger men ind i Tyskland (Hannover og Preussen) og Belgien. Hollands postvæsen havde en solid dækning der var 14.500 km postruter. Der var i 1852 120 posthuse og 407 brevsamlingssteder. Men som det var tilfældet også i Danmark, tog det lang tid, før frimærkerne blev universalt brugt. I Holland kompliceredes det yderligere ved, at der ikke var nogen pengemæssig fordel ved at bruge frimærker. I 1852 frankeredes ca. 12,5% af brevene, og dette steg kun til omkring 25% i 1864. Postmængden var på omkring 10 million indenrigsbreve i 1852, og den steg pænt til 17,5 mio. i 1864. Priser Som for alle klassiske frimærker er sjældne frankeringer, lux stempler og enheder dyre, men generelt er det ganske overkommeligt at købe materiale fra Hollands førsteudgave, hvilket selvfølgelig er fordi oplagene er rimeligt store. De mest almindelige 5 cents og 10 cents frimærker kan normalt købes pænt brugt for omkring 100 kroner stykket. På hollandske e-bay auktioner er der konstant hundredvis af mærker udbudt. Det sjældnere 15 cents mærke koster som regel 250-300 kroner. Indenrigbreve 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015

Skift ikke ud på et vindende hold med de almindelige værdier er også meget overkommelige. Litteratur Selvfølgelig er hovedlitteraturen på hollandsk. Hvis man er af den gamle skole, som har måttet lære både engelsk og tysk, kan man stave sig igennem det. Som sagt er NVPH Specialiteiten Catalogus 2006-2011 særdeles stærkt på stempler med katalogisering og priser på alle tænkelig stempler. Jeg er også faldet over nogle interessante Mercury artikler, som behandler europæiske klassiske frimærker. Et såkaldt tricolore-brev - alle tre værdier repræsenteret på samme brev. Brevet er sendt 4. juli 1859 fra Amsterdam til Berlin i Preussen.Porto: enkelt brevporto 3. rayon i Preussen = 30 cent. Dette brev stammer også fra Dr. Albert Louis samling afbildet i Edition d OR nr. 1 Nu kan du købe forseglede danske kilovarer hos Danmarks Filatelist Forbund Send en mail til danfil@danfil.dk med bestilling. 1 stk. a 250 g. koster 500 kr. + forsendelse kr. 40 2 stk. a 250 g. koster 1000 kr. + forsendelse kr. 50 3 stk. a 250g. koster 1500 kr. + forsendelse kr. 64 Beløbet indbetales på reg.nr. 3001 kontonr. 9340106 - venligst forudbetaling Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015 17

TEMASAMLING Verden bløder hjælp Røde Kors Af Finn Malm Søborg Frimærkeklub I Juni måned i 1859 ramlede 160.000 soldater sammen i Norditalien ca. 10 km. syd for Gardasøen med den lille landsby Solferino som centrum. Det var Østrig/Ungarns hær mod soldater fra de norditalienske stater, som denne gang fik hjælp af den franske hær med Napoleon III i spidsen. Krigen var den anden italienske frihedskrig og denne gang tabte Østrig/Ungarn (fig.1). Efter slaget var området selvfølgeligt oversået med mere eller mindre sårede soldater på begge sider og til det morads kom en mand fra Schweiz forbi. Han hed Jean Henri Dunant (1828-1910) (fig.2). Han gik i gang med at organisere de italienske kvinder til at hjælpe alle disse sårede soldater og det gjorde han under mottoet TUTTI FRATELLI (vi er alle brødre) og dermed mente han at der skulle hjælp til både de slagne soldater og til de vindende soldater. Det lykkedes (fig.3 & 4). Fig.2 og 3. Fig.1. Italien og Frankrig kæmpede mod Østrig-Ungarn. 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015

Fig.4. Dunant i kirken i Solferino. Da arbejdet var overstået i Solferino tog han hjem til Schweiz og skrev bogen Erindringer fra Solferino. Bogen blev en bestseller og blev også oversat til flere europæiske sprog. Bogen sluttede med ordene: Nedsæt en gruppe af frivillige i alle lande til at tage vare på sårede i krigstid og få alle Fig.3. Femmands-komiteens medlemmer. Dunant var komiteens sekretær Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015 19

Fig.6. lande til at enes om at beskytte disse førstehjælpere. Dunant fik nu kontakt med fire andre schweizere, lægen Louis Appia, juristen Gustave Moynier, lægen Theodor Maunoir og generalen Wilhelm Dufour og sammen dannede de den STÅENDE INTERNATIONALE KOMITE (fig.5). De indkaldte nu alle lande til at deltage i den første internationale Geneve konference den 26.-29. oktober 1863. 36 stedfortrædere fra 16 lande herunder 18 delegerede fra 14 lande var til stede. Den danske krigsminister oberst Lundbye sendte afbud. Konferencen slutter med vedtagelse af 10 -er + 3 tillægspunkter og det hvide armbind med det røde Genferkors som internationalt kendetegn var også på plads. Genferkorset består af 5 ens kvardrater. Fig.7. RØDE KORS blev grundlagt i Geneve i okt. 1863 Det er sjældent at en enkelt begivenhed og en enkel mands vision kan ændre verdens gang. Jean Henri Dunant fik startet verdens største humanitære forening med i dag 186 landes Røde Kors Selskaber og med over 100.000.000 medlemmer. De delegerede havde naturligvis ingen kompetence til at træffe bindende afgørelser og derfor indkaldtes landene til officiel underskrivelse af den første Geneve konvention i aug. 1864. 12 af de 16 fremmødte lande underskrev konventionen. Neutraliteten, TUTTI FRA- TELLI, var et af de vigtigste punkter for Komiteen og da Danmark og Preussen i 1864 blev uvenner sendte Komiteen en observatør til begge sider af fronten, Dr Louis Appia til den tyske frontlinje og den hollandske kaptain van Der Velde til den danske. Det var første gang det hvide armbind med det røde kors var i brug (fig.6). Det er uomtvisteligt at Dunant var inspireret af den nu verdenskendte sygeplejerske Florence Nightingale (fig.7), der reformerede sygeplejen af sårede soldater i Krimkrigen på den fransk/engelske side i krigen mod Rusland, der havde den mindre kendte Storfyrstinde Helene Pavlowna i spidsen for de russiske sygeplejersker. De ypperste æresbevisning indenfor International Røde Kors er en Florence Nightingale medalje, som blev stiftet i 1912. Det var de fine damer / hattedamerne / society damerne, som, om jeg så må sige, tog tråden op. I 1866 fik fire svenske damer (fig.8) stillet værelser til rådighed i arvefyrstens palæ, hvor de begyndte at fremstille forbindsstoffer og lign., ligesom de startede med pengeindsamling i forbindelse med den fransk/tyske krig i 1870/71. Den næste damekomite blev startet af den preussiske dronning Augusta ved sejrsparaden i Berlin efter sejren over Østrig i 1866 ved Königssgrad. Dunant var inviteret til Berlin af Dr. Augusta og så de store røde kors faner hængte side om side med preussernes faner. Selv Johan- Fig.8. 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 2 2015