BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE

Transkript

1 BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE Vintereksamen / Winter exams Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: Immaterialret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler / Supplementary material allowed at the examination: Alle NB! I den samlede evaluering indgår besvarelsen af opgave 1 med 2/3 og besvarelsen af opgave 2 med 1/3. OPGAVE 1 Vibeke Sander var uddannet designer fra Designskolen i Herning. Vibeke havde særligt specialiseret sig i tøj og tilbehør accessories og var ansat ved firmaet ACC, der blandt andet havde Dansk Supermarked og H&M som kunder. ACC s kunder var alle kendetegnet ved lave priser og stor omsætning, så der var typisk tale om store ordrer. Vibeke designede selv størstedelen af varerne. Hun var meget inspireret af de store europæiske modehuse og mærkevare-producenter. Ofte indkøbte hun et enkelt eksemplar af en original mærkevare og brugte så denne som forlæg for sit eget design. ACC s varer blev produceret i Indien og Kina, hvor det i årenes løb var lykkedes Vibeke at opbygge et godt og solidt net af producenter og leverandører inden for stort set alle former for tøj og accessories. Både arbejdsløn og priser på materiale var så lav, at det var muligt at producere til en meget lav pris. Arbejdsgangen var den, at Vibeke via mail sendte tegninger, billeder og beskrivelser af det design, hun ville have produceret, ud til en eller flere af disse producenter. På baggrund af dette fremstillede producenten en prototype af varen. Denne prototype dannede grundlag for selve produktionen. Vibeke Sander rejste ofte til Indien og Kina for at tilse produktionen og ikke mindst kvaliteten af det arbejde, der blev lavet. I september 2009 var hun i Kina. Med sig bragte hun en kuffert med bl.a. forskellige sportsbh er, alle af mærket Nike (bilag 1), et cashmere tørklæde fra det meget eksklusive og prestigefyldte brand, Lala Berlin (bilag 2) og et udvalg af de såkaldte og ligeledes meget eksklusive Shamballa-armbånd (bilag 3). Hun rejste til byen Guangzhou, hvor hun besøgte Cantonmessen, Kinas største handels- og eksportmesse. Her fik hun ved tre forskellige producenter bestilt prototyper på både sportsbh erne, tørklædet og armbåndene. Hun sikrede sig, at de varemærker, der var påført de originale varer, ikke blev kopieret. Bortset herfra ønskede hun så vidt muligt, at producenterne lavede identiske kopier af varerne. Da hun to dage efter fik leveret 1

2 prototyperne på sit hotel, kunne hun konstatere, at det var lykkedes at lave nogle meget fine og på alle måder nærgående kopier af de pågældende originale varer. Både sportsbh erne, tørklædet og armbåndene blev masseproduceret og solgt på det danske marked i efteråret 2009 i H&M s butikker, alt sammen til priser, der lå langt under priserne for de originale varer. En halv times kørsel fra Cantonmessen lå verdens største kopimarked. På dette marked solgte de kinesiske producenter kopier af originale mærkevarer. Vibeke aflagde også dette marked et besøg og blev fristet af de mange meget fine kopivarer. Der var bl.a. en vældig god kopi af en pung af mærket Burberry, som hun efter nærmere at have konfereret med sin chef bestilte eksemplarer af til det forestående julesalg i Dansk Supermarkeds mange Føtex-butikker. Indkøbsprisen var så lav, at pungen kunne sælges for en stykpris á 20 kroner. Pungene var udsolgt allerede midt i december. Den originale Burberry pung og kopi-pungen er afbildet i bilag 4. Under den retssag, der senere opstod mellem Burberry og Dansk Supermarked, blev det oplyst, at de originale Burberry punge alene solgtes i eksklusive specialbutikker, at salgsprisen for den originale Burberry pung lå på mellem og kroner, at Burberry havde varemærkeregistreret den tern, der prydede pungene, at Dansk Supermarked havde tjent kroner på salget af pungene, og at Burberry mente at have et krav på erstatning på kroner, svarende til det halve af det tabte dækningsbidrag, der ubestridt udgjorde kroner pr. pung. Efter tre dage i Kina rejste Vibeke til Hong Kong, hvor hun i en pladebutik kunne konstatere, at originale musikcd er kostede en brøkdel af prisen i Danmark, der typisk lå i størrelsesordenen 160 kroner. Hun kontaktede en indkøber i Dansk Supermarked og forhørte sig, om man var interesseret i at aftage et kvantum originale cd er, bl.a. Madonnas seneste udgivelse. Aftalen blev, at hun skulle sørge for at få sendt eksemplarer af denne cd direkte hjem til Dansk Supermarkeds lager i Århus. Samtlige cd er blev solgt i Bilka i december måned for 100 kroner stykket. Redegør for de immaterialretlige og markedsføringsretlige problemstillinger ovenstående hændelsesforløb giver anledning til. Du skal angive en begrundet løsning på problemstillingerne. Du skal endvidere tage begrundet stilling til, hvorledes eventuelle retsstridige handlinger og krænkelser af rettigheder kan håndhæves og sanktioneres. 2

3 OPGAVE 2 Firmaet Kompan producerede og solgte legeredskaber og legepladsudstyr. Virksomheden lavede en lang række forskellige produkter, blandt andet vipper, rutsjebaner, gynger og sandkasser. En af virksomhedens helt store succeser var udviklingen af de såkaldte vippedyr i mange forskellige former, farver og materiale. I 2009 designede en af firmaets ansatte, ingeniør Henrik Laugesen, en bil til serien af vippedyr. Bilen var, ligesom de øvrige vippedyr, baseret på en teknologi udviklet af Henrik Laugesen i Teknikken bestod af en særlig og patenteret kombination af en specialfremstillet, meget stor og kraftig fjeder og et specialfremstillet beslag, der gjorde det muligt at vippe hønen, svanen, elefanten eller bilen ud i yderpositioner, uden at fjeder eller beslag med tiden blev slidt og dermed mistede styrke. Bilen var Henrik Laugesens første design han var virksomhedens tekniske chef og havde hidtil aldrig beskæftiget sig med andet end udvikling af produkternes mere tekniske funktioner. Han var for nylig blevet farfar til en lille dreng og havde siddet hjemme en aften og tegnet den bil, der nu skulle sættes i produktion som virksomhedens nyeste vippedyr en vippebil. Et udsnit af Kompans vippedyr, herunder også vippebilen, er afbildet i bilag 5. Henrik Laugesen var tæt på efterlønsalderen. Han syntes mindre og mindre om at være fuldtidsansat i Kompan, men var på den anden side heller ikke klar til helt at holde op med at arbejde. Han besluttede sig for at sige op. Han etablerede sit eget firma, Laugesens Legeredskaber, hvor han som det allerførste produkt markedsførte den vippebil, han havde tegnet. Laugesen kontaktede sine tidligere kollegaer i Kompans markedsføringsafdeling og drøftede med dem, hvad man skulle kalde vippebilen. Det forslag, de lagde på bordet, var navnet Folkevogn. Markedsføringsfolkene argumenterede med, at dette navn - i hvert fald på det nordiske marked - ville give kunderne associationer til høj kvalitet, noget velkendt og noget klassisk. En enkelt af juristerne i afdelingen udtrykte en vis bekymring for, hvordan den tyske automobilvirksomhed VW ville reagere, blandt andet under henvisning til, at VW siden 1930 erne havde benyttet betegnelsen Folkevogn for deres allerstørste succes: Volkswagen Type 1. Laugesen besluttede sig for at drøfte dette med sin gamle ven, advokat Ulrik Rønnov. Laugesen fik i øvrigt hårdt brug for advokatens råd, da han blev mødt med en stævning fra sin tidligere arbejdsgiver, virksomheden Kompan. Kompan påstod, at Laugesen ikke havde ret til at producere og markedsføre vippebilen. Man hævdede, at denne tilhørte firmaet, der havde aflønnet Laugesen, både da han skabte det unikke fjedersystem, og da han tegnede vippebilen. 3

4 Du skal nu som advokat for Laugesen lave et responsum, hvori du tager begrundet stilling til spørgsmålet om vippebilens navn og til konflikten mellem Kompan og Laugesen om rettighederne til vippebilen. 4

5 Bilag 1 5

6 Bilag 2 6

7 Bilag 3 7

8 Bilag 4 Den originale Burberry-pung: Kopi-pungen: 8

9 Bilag 5 Kompans vippedyr. Spilophøne: Spilopsvane: Jumbo: Folkevogn: 9