Arbejde i julen og nytåret

Relaterede dokumenter
Førstehjælp og brandslukning

Julegaver fra arbejdsgiveren

Syge børn i pasningstilbud

Løn og anerkendelse. 18. oktober 2016

Normeringer og kommunalvalg

Forhold til kolleger. 24. maj 2018

Uniformer i ældreplejen

Samarbejde med pårørende

Vold og trusler i psykiatrien

Retfærdig løn i faggruppen

Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse

Kollegerne giver hjælp og støtte. 78 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad får hjælp og støtte fra deres nærmeste kolleger.

Vold og trusler i psykiatrien

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Faglig udvikling og uddannelse

Skænderier og konflikter

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt

Årsager til jobskifte

Fratagelse af opgaver

Helbred og sygefravær

Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Vold og trusler på arbejdspladsen

Mobning. 30. november 2017

Muligheder for pleje og omsorg

Kørelister og visitationer i hjemmeplejen

Årsager til jobskifte

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Forhold til kolleger og ledelse

Vold og trusler på arbejdspladsen

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladserne

Underretninger om børn, der mistrives

Arbejdstid. 2. januar 2018

Overvågning. 18. juni 2018

Bekymring for at miste arbejdet

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

Procedurer for arbejde i glatføre

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Sygefravær og sygenærvær

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Ytringsfrihed på arbejdspladsen

Middagslur i dagtilbud

Arbejde i weekender og på helligdage

Arbejdsmiljøet generelt

Frivilligt arbejde. 27. april 2016

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Temaer op til OK december 2014

Brandsikkerheden er nogenlunde i orden

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Det siger FOAs medlemmer om hverdagsrehabilitering

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Arbejdstempo, bemanding og stress

Tekniske hjælpemidler

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

Arbejdsliv og privatliv

Psykiske lidelser på arbejdspladsen

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Stress og tabu. 5. november 2018

Faglig kritik og sparring

Erfaring med selvmordstruede borgere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Ligestilling. 29. april 2015

FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende

Vejtid i hjemmeplejen

FOA-medlemmer har mindre tid til at hjælpe borgere med personlig pleje

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

FOA-medlemmers ønsker til arbejdstid

Køretid og parkeringsmuligheder for ansatte i hjemmeplejen

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Omtrent halvdelen af de medlemmer, der er blevet tilbudt gaver fra borgere fra deres arbejdsplads, tager også imod gaverne.

Velfærdsteknologi. 20. december 2017

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Krænkende adfærd overfor borgere

7 procent af FOAs medlemmer har inden for de seneste fem år oplevet, at en nær pårørendes spillelyst har været et problem.

Det siger FOAs tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter om ansatte i løntilskud

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

Mindre tidsregistrering i hjemmeplejen

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene

Nye sundhedsopgaver i kommunerne

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.

Frivilligt arbejde på plejehjem

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Vold og arbejdet med demente

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Ytringsfrihed på arbejdspladsen

Helbred og sygefravær

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Mange oplever færre magtanvendelser

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Transkript:

21. december 2016 Arbejde i julen og nytåret I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af, hvor meget medlemmerne arbejder i julen og nytåret. Spørgsmålene blev stillet til alle erhvervsaktive medlemmer af panelet, der er i arbejde på nær ansatte i dagplejen, daginstitutioner og SFO. 3.980 medlemmer har svaret på ét eller flere af spørgsmålene om arbejde i julen og nytåret. Hovedkonklusioner: 74 procent skal på arbejde en eller flere dage henover jul og nytår. 19 procent har fri alle dage. 7 procent svarer, at det slet ikke er en mulighed i deres job at arbejde i julen og nytåret. 19 procent af de medlemmer, der skal arbejde i julen og nytåret, skal arbejde juleaften (24.december). 42 procent skal arbejde 1. juledag, 46 Procent 2. juledag. Der er 23 procent der skal arbejde på nytårsaften og 45 procent den 1. januar 2017. 23 procent af de medlemmer, der skal på arbejde juleaften, har hjemmeboende børn. Dette gør sig gældende for 31 procent juleaftensdag, 36 procent nytårsaftensdag og 25 procent nytårsaften. 30 procent har frivilligt valgt, hvornår og hvor meget, de skal arbejde i julen og nytåret. 38 procent har haft mulighed for at påvirke vagtplanen, mens det er blevet pålagt, hvilke dage de skal arbejde for 23 procents vedkommende. 82 procent er helt eller delvist tilfredse med arbejdsplanen for julen og nytåret. 72 procent er helt eller delvist enige i, at vagterne i julen er blevet retfærdigt fordelt. 68 procent er helt eller delvist enige i, at arbejdspladsen er god til at imødekomme ønsker til vagtplanen i julen og nytåret. KONTAKT Notat udarbejdet af: FOA Kampagne og Analyse Presse/Fagbladet: Politisk ansvarlig: Lars Ole Preisler Hansen Tlf. 46 97 25 12 Jeppe Harpsøe Krusager Tlf. 46 97 26 79

Arbejde i julen og nytåret 2 Næsten 3 ud af 4 skal arbejde i julen og nytåret Figur 1. Skal du arbejde i julen og nytåret? Kost- og Servicesektoren (184) 38% 46% 17% Pædagogisk Sektor (230) 41% 42% 17% Social- og Sundhedssektoren (3.225) 83% 11% 5% Teknik- og Servicesektoren (266) 28% 60% 12% I alt (3.910) 74% 19% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, jeg skal på arbejde en eller flere dage Nej, jeg har fri alle dage Nej, det er ikke en del af mit job at arbejde i julen/nytåret Antal svar fremgår af parenteserne. Ved ikke-svar er ikke medregnet. Spørgsmålet er ikke stillet til medlemmer, der arbejder i dagplejen, daginstitutioner og SFO er. I figur 1 kan ses, at 74 procent af medlemmerne skal på arbejde en eller flere dage i løbet af julen og nytåret. 19 procent har fri alle helligdagene i julen og nytåret, mens det for 7 procents vedkommende ikke er en del af deres job at arbejde i julen og nytåret. Ser man på tværs af sektorerne, kan man se, at der er flere i Social- og Sundhedssektoren, der skal på arbejde i julen og nytåret. Hér skal hele 83 procent på arbejde henover jul og nytår. 11 procent har fri og arbejde i disse helligdage er ikke en del af jobbet for fem procent.

Arbejde i julen og nytåret 3 Figur 2. På hvilke af følgende dage/tidspunkter i julen og nytåret skal du på arbejde? 24. december om dagen (juleaftensdag) 28% 24. december om aftenen (juleaften) 19% 25. december (1. juledag) 26. december (2. juledag) 42% 46% 31. december om dagen (nytårsaftensdag) 28% 31. december om aftenen (nytårsaften) 23% 1. januar 2017 (nytårsdag) 45% Jeg har fri alle de nævnte dage Ved ikke/husker ikke 1% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Medlemmerne har haft mulighed for at sætte flere krydser. Spørgsmålet er kun stillet til medlemmer, der har angivet, at de skal arbejde en eller flere dage henover jul og nytår. Antal svar: 2.930. Figur 2 giver et overblik over, hvilke tidspunkter henover jul og nytår medlemmerne skal arbejde. På selve juleaften og juleaftensdag (24. december) er der 28 procent, der skal arbejde om dagen, mens der er 19 procent om aftenen. Nytårsaften skal 23 procent på arbejde om aftenen, mens 28 procent skal på arbejde om dagen. De tidspunkter, hvor flest skal på arbejde er 26. december (46 %), 1. januar (45 %) og 25. december (42 %). Ser man på fordelingen for Social- og Sundhedssektoren alene viser det sig, at 29 procent af dem, der skal arbejde i julen og nytåret, skal på arbejde juleaftensdag, mens 20 procent skal på arbejde den 24. december om aftenen (tallene for Social- og Sundhedssektoren isoleret set er ikke vist i figuren).

Arbejde i julen og nytåret 4 Hver fjerde, der arbejder juleaften, har hjemmeboende børn I figur 3 er de medlemmer, der skal arbejde den 24. og 31. december, fordelt på, om de har hjemmeboende børn. 31 procent af dem, der skal arbejde juleaftensdag, har hjemmeboende børn. Dette gør sig gældende for 23 procent på juleaften. Det er samme mønster den 31. december. Her er det 36 procent, der har hjemmeboende børn, der skal arbejde om dagen og 25 procent om aftenen. Figur 3. Arbejde på juleaften, juleaftensdag, nytårsaften og nytårsaftensdag, krydset med om de har hjemmeboende børn 24. december om dagen (juleaftensdag) 31% 69% 24. december om aftenen (juleaften) 23% 77% 31. december om dagen (nytårsaftensdag) 36% 64% 31. december om aftenen (nytårsaften) 25% 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn Figuren viser kun fordeling for dagene 24. og 31. december. Figuren indeholder Antal svar: 2.879.

Arbejde i julen og nytåret 5 Indflydelse på og tilfredshed med vagtplanen for julen og nytåret Figur 4 viser, hvorvidt medlemmerne selv har haft indflydelse på, hvilke dage de skal arbejde hen over jul og nytår. 68 procent af medlemmerne har enten helt frivilligt valgt, hvornår og hvor meget de skulle arbejde i julen og nytåret eller har haft mulighed for at påvirke dette. For 23 procents vedkommende er det blevet pålagt dem, hvilke dage de skal arbejde henover jul og nytår. Figur 4. Hvilken indflydelse har du haft på dine vagter i julen og nytåret? 9% Jeg har selv valgt helt frivilligt, hvornår og hvor meget, jeg skal arbejde i julen og nytåret 23% 30% Jeg har haft mulighed for at påvirke min vagtplan, men ikke alle mine ønsker er blevet opfyldt Jeg er blevet pålagt at arbejde den/de pågældende dage i julen 38% Ved ikke Spørgsmålet er ikke stillet til medlemmer, der har svaret, at arbejde i julen og nytåret ikke er en del af deres job (se figur 1). Antal svar: 3.619.

Arbejde i julen og nytåret 6 Figur 5. Hvor enig eller enig er du i følgende udsagn Jeg er tilfreds med min arbejdsplan for julen og nytåret 52% 30% 10% 6% 3% På min arbejdsplads bliver vagterne i julen og nytåret fordelt på en retfærdig måde 41% 31% 11% 9% 8% Min arbejdsplads er god til at imødekomme medarbejdernes ønsker til vagter i julen og nytåret 34% 34% 14% 10% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Antal svar: 3.604 Spørgsmålet er kun stillet til medlemmer, hvor arbejde i julen og nytåret er en del af deres job. Figur 5 giver et overblik over medlemmernes holdninger til en række udsagn. Hele 82 procent er delvist enige eller helt enige i udsagnet Jeg er tilfreds med min arbejdsplan for julen og nytåret. 10 procent er delvist uenige i udsagnet og 6 procent helt uenige. 72 procent er helt enige eller delvist enige i, at vagterne i julen og nytåret bliver retfærdigt fordelt. Ligeledes er 68 procent helt eller delvist enige i, at deres arbejdsplads er god til at mødekomme deres eventuelle ønsker til vagter i julen og nytåret.

Arbejde i julen og nytåret 7 Arbejde i julen og nytåret påvirker familien Medlemmerne fik mulighed for at skrive en åben besvarelse til spørgsmålet om, hvilken betydning det har for familien og for borgerne, at de skal på arbejde i julen og/eller nytåret. Denne mulighed benyttede 1.258 medlemmer sig af. I disse besvarelser bliver familien ofte nævnt: Min familie er indforstået med min vagtplan, samt at jeg selv også er indforstået med det, idet jeg ønsker at give mine borgere en god jul Omsorgsmedhjælper eller pædagogiskassistent på specialområdet Flere siger dog også, at familien har forståelse for, at jobbet til tider kan kræve, at man arbejder i helligdagene. Min familie er ked af, at jeg ikke kan holde juleaften med dem, men de ved samtidig godt, at man selvfølgelig ikke kan lukke ned jul og nytår Social- og sundhedshjælper på et plejehjem/plejecenter eller aktivitetscenter

Arbejde i julen og nytåret 8 Metode Indsamlingsperiode Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. november til 6. december 2016. Indsamlingsmetode Data er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse via FOAs elektroniske medlemspanel. Der blev udsendt én påmindelse til deltagerne. Målgruppen Målgruppen for denne undersøgelse er erhvervsaktive medlemmer i arbejde. Spørgsmålene er ikke stillet til medlemmer, der arbejder i dagplejen, daginstitutioner og SFO er Antal besvarelser og svarprocent 11.913 medlemmer blev inviteret til undersøgelsen. Det viste sig, at 78 e-mailadresser var uvirksomme. Det reelle antal inviterede var således 11.835. 5.104 medlemmer gennemførte undersøgelsen fuldt ud, og 159 afgav nogen svar. Den samlede svarprocent var 44. 3.980 medlemmer besvarede ét eller flere af spørgsmålene om arbejde i julen og nytåret. Repræsentativitet Stikprøven er undersøgt for repræsentativitet på ift. sektor, tillidshverv og medlemmernes alder. Repræsentativitetsanalysen viste, at Kost- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor er lidt underrepræsenterede, mens Social- og Sundhedssektoren og Teknik- og Servicesektoren er lidt overrepræsenterede. Vægtning af data På baggrund af repræsentativitetsanalysen er data vægtet for sektor. Vægtningen gør, at svarene fra underrepræsenterede grupper får en større vægt i stikprøven, mens svarene fra overrepræsenterede grupper får en mindre vægt. På denne måde sikres, at stikprøven svarer til FOAs erhvervsaktive medlemmer fordelt på sektorerne.