TILSLUTNING AF REGULERKRAFTANLÆG Rev. 5 Jan. 2007 Feb. 2007 April 2007 Maj 2007 DATE KAC HEP NU NU NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 15824-07 Energinet.dk DOC. NO. Juni KAC DATE NAME
Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Generelt... 3 3. Definition af anlægstyper... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Fødte regulerkraftanlæg... 4 3.3 Eksisterende kraftvarmeanlæg... 4 3.4 Ombyggede kraftvarmeanlæg... 4 3.5 Nødstrømsanlæg... 4 3.6 El-varmepatroner... 4 3.7 Afbrydeligt elforbrug... 4 3.8 Kombinationsanlæg... 4 4. Aftalegrundlag... 4 4.1 Lovgrundlag... 4 4.2 Forskrifter... 5 4.3 Aftaler... 5 5. Sagsbehandling ved etablering af regulerkraft-anlæg... 5 5.1 Anlægsejeren... 6 5.2 Balanceansvarlig aktør... 6 5.3 Netvirksomheden... 7 5.4 Energinet.dk... 7 5.5 Energitilsynet... 7 6. Tilslutningsbetingelser... 8 7. Netforstærkninger... 8 8. Krav til måling.... 8 9. Aktivering og drift... 10 Rev. 5 2/10
1. Formål Formålet med dette notat er at redegøre for de overordnede markedsmæssige og tekniske/økonomiske sammenhænge i forbindelse med tilslutning af såkaldte regulerkraftanlæg. Regulerkraftanlæg er i nærværende notat defineret som anlæg/installationer, der helt eller delvis drives med henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elsystem, og som derigennem kan opnå en fast betaling fra Energinet.dk for at stå til rådighed med regulerkraft (manuelle reguleringsreserver). Notatet er udarbejdet som en vejledning i, hvilke regelsæt, der er gældende for tilslutning af regulerkraftanlæg, og som kan danne grundlag for netselskabernes udarbejdelse af konkrete tilslutningsvilkår. Det skønnes ikke sandsynligt, at anlæg mindre end eller lig med 11 kw vil blive anvendt til regulerkraftformål. Vilkårene i dette notat omfatter derfor kun anlæg større end 11 kw. Om nødvendigt vil anlæg under 11 kw blive behandlet senere. 2. Generelt Regulerkraft anvendes af Energinet.dk til regulering af ubalancer og kan leveres både i form af mer-/mindre produktion af el og mer-/mindre forbrug af el. For anlæg/installationer, der anvendes som manuelle reserver, gælder de til enhver tid aktuelle Udbudsbetingelser for reguleringsreserver og systemtjenester, offentliggjort på Energinet.dk s hjemmeside. Regulerkraft skal tilbydes i blokke på min. 10 MW via en godkendt produktionseller forbrugsbalanceansvarlig aktør. Reserven skal stå ubegrænset til rådighed for Energinet.dk i det tilbudte tidsrum og den tilbudte effekt skal være fuldt leveret senest 15 minutter efter aktivering fra Energinet.dk s kontrolrum. 3. Definition af anlægstyper 3.1 Generelt Groft inddelt falder anlæggene i tre kategorier: - Anlæg, der etableres udelukkende med henblik på at levere regulerkraft/manuelle reserver - Eksisterende anlæg, der ombygges med henblik på at kunne levere reserver - Eksisterende kraftvarmeanlæg, der helt eller delvis drives med henblik på at kunne levere regulerkraft/reserver Anlægstyperne er yderligere specificeret i de efterfølgende afsnit. Rev. 5 3/10
3.2 Fødte regulerkraftanlæg Anlæg, der etableres udelukkende med det ene formål af levere manuelle reserver til Energinet.dk. Det er typisk anlæg, der i henhold til bekendtgørelse "BEK 896 af 24. august 2006" er etableret uden nogen form for tilskud. 3.3 Eksisterende kraftvarmeanlæg Kraftvarmeanlæg, der er etableret med det formål at producere både varme og el. Anlæggene er typisk etableret i henhold til "Bekendtgørelse af lov om elforsyning - LBK 286 af 20. april 2005" - det vil sige, at anlæggene er etableret med tilskud. 3.4 Ombyggede kraftvarmeanlæg Kraftvarmeanlæg, der oprindeligt blev etableret med det formål at producere både el og varme, men som siden hen er ombygget for at kunne optimere driften i relation til levering af manuelle reserver. Som eksempel kan nævnes udrangerede kraftvarmeanlæg, der ombygges således, at varmen kan bortkøles. 3.5 Nødstrømsanlæg Et installationstilsluttet anlæg, der kører paralleldrift med nettet, når det leverer regulerkraft. Anlægget kan i andre situationer køre Ø-drift. 3.6 El-varmepatroner Installationer i form af el-varmepatroner tilsluttes nettet på samme vilkår som almindeligt forbrug. 3.7 Afbrydeligt elforbrug Typisk udkobling af elforbrug, hvor udkobling af elforbruget er adskilt fra og ingen indvirkning har på det almindelige forbrug. 3.8 Kombinationsanlæg Kombinationer af anlæg, f.eks. kraftvarmeanlæg med el-varmepatroner, betragtes uafhængig af hinanden. 4. Aftalegrundlag 4.1 Lovgrundlag Aftalegrundlaget er baseret på den til enhver tid gældende lovgivning. Den på tidspunktet for notatets udarbejdelse gældende lovgivning er: 1. Bekendtgørelse af lov om elforsyning - LBK 115 af 8. november 2006 2. Bekendtgørelse om netttilslutning af elproduktionsanlæg med miljøvenlige brændsler - BEK 896 af 24. august 2006. 3. Lov om ændring af lov om elforsyning - lov nr. 520 af 7. juni 2006. Rev. 5 4/10
Med henvisning til Energistyrelsens fortolkning af lovgrundlaget, kan eksisterende kraftvarmeværker, der overgår til levering af regulerkraft, forblive tilsluttet uden betaling af tilslutningsbidrag samtidig med, at det nye kraftvarmeværk tilsluttes efter gældende lovgivning. Det nye kraftvarmeværk vil således have mulighed for at blive tilsluttet efter de gunstige vilkår, der er nævnt i bekendtgørelse af lov om elforsyning 67. 4.2 Forskrifter Aftalegrundlaget er baseret på de til enhver tid gældende forskrifter. De på tidspunktet for notatets udarbejdelse gældende forskrifter er: 1. Teknisk forskrift 3.2.3: Termiske kraftværksenheder på 1,5 MW eller mere. 2. Teknisk forskrift 3.2.4: Termiske kraftværksenheder på mindre end eller lig med 1,5 MW. 1 3. Teknisk forskrift 5.8.1: Måleforskrift til systemdriftsformål. 4. Markedsforskrift B: Vilkår for adgang til elmarkedet. 5. Markedsforskrift C1: Vilkår for balanceansvar 6. Markedsforskrift D1: Afregningsmåling og afregningsgrundlag. Her ud over har de enkelte netselskaber særlige retningslinier. Nødstrømsanlæg, der udelukkende kører Ø-drift, skal ikke opfylde ovennævnte forskrifter. 4.3 Aftaler Følgende aftaler skal være indgået før et anlæg kan godkendes, idriftsættes og anvendes til levering af regulerkraft/manuelle reguleringsreserver: - Standardaftale for decentrale producenter mellem netvirksomhed og anlægsejer vedrørende nettilslutning og netbenyttelse. - Aftale mellem anlægsejer og en af Energinet.dk godkendt produktionsbalanceansvarlig aktør vedrørende levering af manuelle reguleringsreserver. 5. Sagsbehandling ved etablering af regulerkraftanlæg Et centralt punkt i forbindelse med etablering af regulerkraftanlæg har været, hvornår et anlæg kan tilsluttes efter reglerne i 67. Nedenstående figur giver et overblik: 1 Forskriften forventes at træde i kraft den 1. april 2007. Indtil ikrafttrædelse anvendes "Blå Notat" i Vestdanmark og DEFU teknisk rapport nr. 297 2. udgave i Østdanmark. Rev. 5 5/10
Anlægsejerens oplysninger om om anlæggets tekniske indretning, brændselstype og og forventede driftsform. Anlægget etableres med henblik på på at at kunne imødegå ubalancer i i det det kollektive elforsyningsnet Ja Anlægget er er ikke omfattet af af 67 i i lov lov om om elforsyning Nej Nej Er Er anlægget indrettet til til at at udnytte varme der der produceres i i forbindelse med elproduktionen Ja Er Er den den andel af af varmen der der fremstilles i i forbindelse med elproduktionen og og som anvendes til til fjernvarme eller egetforbrug af af varme større end end 50% jf. jf. BEK 896 896 af af 24. 24. august 2006 Ja Anlægget er er omfattet af af 67 i i lov lov om om elforsyning Følgende parter er involveret i sagsbehandlingen for etablering af regulerkraftanlæg. - Anlægsejer - Balanceansvarlig aktør - Netvirksomhed - Energinet.dk - Energitilsynet De implicerede parter har bl.a. nedenfor beskrevne rollefordeling i sagsforløbet vedrørende anmodning om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet. 5.1 Anlægsejeren Anlægsejeren skal tilvejebringe alle nødvendige myndighedsgodkendelser. Anlægsejeren søger om godkendelse for nettilslutning hos den lokale netvirksomhed og dokumenterer, at gældende betingelser og forskrifter for nettilslutning er opfyldt, dels på projektstadiet og dels ved idriftsættelse. 5.2 Balanceansvarlig aktør Transport af elektricitet til og fra det kollektive elforsyningsnet kræver, at anlægsejeren har indgået en aftale om leverancen med en af Energinet.dk godkendt balanceansvarlig aktør. Rev. 5 6/10
5.3 Netvirksomheden Netvirksomheden er ansvarlig for nettilslutningen og meddeler anlægsejeren den mest hensigtsmæssige placering af anlægget i forhold til tilslutningsmuligheder i området. Netvirksomheden vejleder anlægsejeren og kan kommentere det planlagte projekt set i forhold til gældende lovgivning i forbindelse med forelæggelse af projektet hos Energinet.dk. Netvirksomheden meddeler anlægsejeren, efter aftale med Energinet.dk, om anlægget er omfattet af 67 i Bekendtgørelse af lov om elforsyning Netvirksomheden indgår aftale med anlægsejeren vedrørende betaling for tilslutningen til elnettet og tekniske betingelser for netbenyttelse. 5.4 Energinet.dk Energinet.dk godkender anlægget og behandler i samarbejde med netvirksomheden eventuelle anmodninger om dispensation vedrørende tekniske anlægskrav og tilslutningsbetingelser. Energinet.dk afgør på projekttidspunktet - på baggrund af oplysninger fra anlægsejeren og netvirksomheden - om projektet er omfattet af 67 i "Bekendtgørelse af lov om elforsyning. Afgørelsen træffes på baggrund af oplysninger om anlæggets tekniske indretning, brændselstype og forventede driftsform, herunder aftaler eller anden dokumentation vedrørende varmeudnyttelsen fra anlægget. I tvivlstilfælde forelægger Energinet.dk sagen for Energistyrelsen. I samarbejde med netvirksomheden kontrollerer Energinet.dk, at betingelser for tilskud efter 67 i bekendtgørelse af lov om elforsyning, er opfyldt på idriftsættelsestidspunktet. 5.5 Energitilsynet Energitilsynet fører tilsyn med priser og betingelser for de kollektive elforsyningsvirksomheder og de forsyningspligtige virksomheder og behandler klager over disse. Hvis anlægsejeren er utilfreds med netvirksomhedens økonomiske og tekniske betingelser, kan anlægsejeren klage til Energitilsynet. Rev. 5 7/10
6. Tilslutningsbetingelser Anlæg/installationer, der leverer regulerkraft, skal opfylde gældende tekniske bestemmelser for tilslutning nævnt under punkt 4.2. Specielt bemærkes følgende: - Anlægget skal stå 100 % til rådighed for Energinet.dk i det tidsrum leverancen tilbydes af den balanceansvarlige aktør. - Anlægget skal forblive på nettet også under de i de tekniske forskrifter definerede netfejl. - Anlægget skal være indrettet således, at aktivering og levering af regulerkraft kan ske inden for 15 minutter. Generelt skal alle anlæg, der ændrer status til regulerkraft, opfylde gældende tilslutningsbetingelser, inkl. den krævede indmelding af anlægsdata. For eksisterende anlæg, der allerede er tilsluttet nettet og som ikke ombygges i forbindelse med overgang til levering af regulerkraft, kan Energinet.dk i samarbejde med netvirksomheden, dispensere på konkrete punkter i forhold til de nye krav, der er defineret efter det tidspunkt, hvor anlægget blev tilsluttet nettet. 7. Netforstærkninger Nettet skal generelt ikke dimensioneres til at overholde N-1 kriteriet i forbindelse med tilslutning af regulerkraftanlæg. Det betyder, at anlægsejeren skal være forberedt på, at der kan opstå situationer, hvor nettet ikke er til rådighed og hvor anlægget derfor ikke kan levere den regulerkraftydelse, som måtte være aftalt med Energinet.dk. Anlægsejeren påføres herved en økonomisk risiko, idet manglende leverance af Energinet.dk karakteriseres som misligholdelse af aftale. 8. Krav til måling. Netvirksomheden varetager etablering af afregningsmåling og online driftsmåling. Anlæg, der anvendes som regulerkraftanlæg, skal være forsynet med afregningsmåling, i henhold til Energinet.dk's og de enkelte netvirksomheders forskrifter. Anlæg, der anvendes til levering af regulerkraft, skal være forsynet med online driftsmåling af anlæggets øjeblikkelige driftstilstand, med kontinuerlig opdatering af måleværdier. Formålet med online målingen er at sikre Energinet.dk's kontrolrum overblik over områdets elektriske balance og generelle driftstilstand. Rev. 5 8/10
Nedenfor er vist 2 hovedprincipper for tilslutning af produktionsanlæg som regulerkraft. Nødstrømsanlæg, der leverer regulerkraft i paralleldrift med nettet, regnes som et installationstilsluttet produktionsanlæg. Direkte tilslutning Installationstilslutning Forbrugssted Forbrugssted M3 M3 FORBRUG FORBRUG M2 M1 M0 ~ M1 ~ Monline EGET FORBRUG TIL ELPRODUKTION M online EGET FORBRUG TIL ELPRODUKTION M3 = målt leverance fra det kollektive elforsyningsnet M1 = nettoproduktion M0 = egetforbrug under stilstand M3 = målt leverance fra det kollektive elforsyningsnet M2= målt leverance til det kollektive elforsyningsnet M1 = nettoproduktionen Nedenfor viste principskitse for forbrug er gældende for installationer, hvor forbrug og afbrydeligt forbrug er holdt adskilt, og hvor ind- og udkobling af det afbrydelige forbrug ingen indvirkning har på det almindelige forbrug. Der kan være andre konfigurationer, hvor forbrug og afbrydeligt forbrug ikke kan holdes adskilt som vist, og hvor det afbrydelige forbrug har indvirkning på det almindelige forbrug. I disse tilfælde fastlægges behov for måling i hvert enkelt tilfælde i samarbejde med Energinet.dk Afbrydeligt elforbrug M3 Forbrugssted FORBRUG M3 AFBRYDELIGT EL FORBRUG M online M3 = målt leverance fra det kollektive elforsyningsnet I tilfælde af kombinationer af anlæg, f.eks. kraftvarmeanlæg med elvarmepatron, skal der etableres selvstændig måling for hver anlægsdel. Rev. 5 9/10
9. Aktivering og drift Regulerkraftanlæg, der producerer el til nettet, skal være omfattet af en driftslederaftale eller en samarbejdsaftale mellem anlægsejer og netvirksomhed. Anlægsejeren skal være gjort bekendt med Energinet.dk's rådighedskrav til regulerkraftanlæg samt gældende regler i forbindelse med netrevisioner mv. Aktivering af regulerkraftanlæg varetages af anlægsejeren i samarbejde med den balanceansvarlige aktør - ikke netvirksomheden. Netvirksomheden opfatter regulerkraftanlægget som permanent tilsluttet nettet. Kontrol af regulerkraftkørsel varetages af Energinet.dk's kontrolrum. Energinet.dk aktiverer regulerkraftanlæggene via den balanceansvarlige aktør, efter forudgående udveksling af effektplaner, og afregner de leverede ydelser over for den balanceansvarlige aktør. Overfor den balanceansvarlige aktør, kræver Energinet.dk, at den tilbudte effekt er 100% til rådighed. Rev. 5 10/10