MEDIERNES DÆKNING AF ENERGI & KLIMA En undersøgelse af de mest synlige aktører i de danske mediers dækning af Energi og Klima i 2014. Undersøgelsen er foretaget af Infomedia Insight & Analytic 1
Velkommen til klimaet i medierne Infomedia har på afdrag fra Dansk Kommunikationsforening lavet en undersøgelse af synligheden om organisationer og personer i den offentlige debat angående energi og klima i de danske medier i 2014. Hensigten med undersøgelsen har været at lave et baggrundsmateriale til konferencen om energiog klimakommunikation, som Dansk Kommunikationsforening afholder den 19. maj 2015. Datagrundlaget er Infomedias søgedatabase. Infomedia har til lejligheden udviklet en avanceret søgestreng om energi- og klima-debatter/artikler/indslag, der har dannet baggrund for søgningen i databasen. Søgestrengen og Infomedias tagginsystem (der endnu ikke er tilgængeligt via www.infomedia.dk) har gjort det muligt at arbejde med enorme datamængder elektronisk, som ellers skulle være manuelt behandlet. Validiteten af datamaterialet er afhængigt af søgestrengens præcision, der bygger på booleansk logik, som er en række kommandoer og operatorer. Disse kan bruges til at kombinere nøgleord, så de forvandles til meningsfulde fraser i Infomedias database. Denne metodik indeholder en vis fejlmargin, da datamaterialet ikke er manuelt evalueret, og der må derfor påregnes en vis usikkerhed ikke desto mindre vil tallene være en solid strømpil i fht. repræsentation i medierne. Infomedia tilstræber en datasikker på et signifikansniveau på α 0,05. Infomedia ønsker god fornøjelse med læsningen af denne analyse. Infomedia Maj 2015. 2
Klimatopmøder har toppet i medierne Nedtur: Det er kun interessant, når det foregår i Danmark Mediernes interesse for klimatopmøderne er faldet betydeligt efter klimatopmødet i København i 2009. Derfor kan man spørge, om håbet om en fælles indsats for klimaet døde i 2009, eller om topmøderne kun er interessante (for de danske medier), når de foregår i Danmark. Men tendensen har været international. Det er således ikke kun i Danmark, at COP15 i 2009 toppede med mediedækningen. Ligesom vi i Danmark kan se en lille stigning i 2014, så steg den international dækning med næsten 70 pct. i forhold til året før og nåede næsten niveauet fra 2009. Driveren til den stigende internationale mediedækning var energi og politik: Fracking, kulregulationer og klimaforhandlinger i FN. I Danmark er der dog ikke noget, der tyder på en stigning i klimadækningen. 35.000 250 200 150 100 50 0 AMERIKANSK TV-DÆKNING AF KLIMAFORANDRINGER ABC, NBC, CBS & FOX 205 48 47 67 154 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: DailyClimate.org 30.000 Internationale mediers dækning af klima (engelsksprogede historier). Kilde: DailyClimate.org 25.000 20.000 19.564 15.000 10.000 5.000 0 3.365 2.405 311 1.096 1.035 1.100 COP14 2008 COP15 2009 COP16 2010 COP17 2011 COP18 2012 COP19 2013 COP20 2014 og webmedier. Søgningen er foretaget indenfor det relevante år. Dvs. COP15 = 1.jan.2009 til og med 31. dec. 2009. 3
Det er i Jylland det foregår Regioner: Det er medierne i region Midt- og Sydjylland, der skriver mest om energi & klima. Sydenergi og Energimidt er to regionale lokomotiver, der trækker megen medieomtale med sig. Århus Stiftstidende, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis og Dagbladet Ringkøbing- Skjern er normalt ikke medier, man forbinder med dækning af energi- og klimaområdet. Men de regionale og lokale medier i især Region Midt og Syd er særdeles flittige, når det handler om at bringe artikler/indslag om netop disse emner. I hvert fald hvis vi sammenligner med medierne i de andre regioner. Det skal her bemærkes, at disse medier til gengæld også bliver godt hjulpet af de store private energiselskaber i området. Her tænkes især på MidtEnergi og Energisyd. REGION NORDJYLLAND 21.030 Energistyrelsen uddelte i 2014 næsten 20 mio. kr. til kommunale projekter inden for energiplanlægning, der skulle hjælpe til at fremme partnerskaber om energiplanlægning mellem kommuner, energiselskaber og lokale virksomheder. Det handlede om alt fra energiscenarier for en hel region til borgernær indsats for at fremme energibesparelser lokalt. Projekterne vil også undersøge, hvordan den langsigtede omstilling kan gennemføres mest omkostningseffektivt med bedst mulig indpasning af biogas, geotermi, vind og sol.»jeg er glad for, at så mange kommuner, regioner og øvrige aktører har ønsket at deltage i planlægningsprojekterne og ser frem til, at den nationale energipolitik og planlægningen af den grønne omstilling kan stimuleres yderligere gennem puljen, og at både kommunerne og de øvrige aktører i energisektoren samarbejder om den grønne omstilling,«* udtalte klima-, energiog bygningsminister Martin Lidegaard i en pressemeddelelse. REGION MIDTJYLLAND 56.347 REGION HOVEDSTADEN 19.052 REGION SJÆLLAND 23.285 Netop dette samspil mellem de forskellige lokale aktører (erhvervsliv, kommuner og store regionale energiselskaber) fungerer tilsyneladende især godt i Region Midt og Region Syd, hvis mediernes dækning kan ses som et parameter for denne succes. REGION SYDDANMARK 41.961 Kilde: Infomedia. Kildeuniverset er alle landsdækkende dagblade, regionale og og webmedier. * Citeret fra Energiwatch 15.01.14 4
Ministrene sætter sig på dagsordenen Nationale politikere: Minister for Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rasmus Helveg Petersen (R) er ikke overraskende den mest synlige danske politiker i energi- og klimadebatten. Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen meldte i oktober ud, at han vil satse massivt på vindmøller på havet for at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen vil hver uge i 30 år have opsat en gigantisk vindmølle på havet for at nå målet om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Det skabte debat TOP 10 NATIONALE POLITIKERE 1. Rasmus Helveg Petersen 4.664 2. Helle Thorning-Schmidt 2.876 3. Lars Løkke Rasmussen 2.043 4. Martin Lidegaard 1.960 5. Morten Østergaard 1.061 6. Kirsten Brosbøl 1.043 7. Per Clausen 942 8. Bjarne Corydon 884 9. Mogens Jensen 835 10. Lars Christian Lilleholt 719 KILDE: INFOMEDIA RASMUS HELVEG PETERSEN 600 500 400 300 200 100 0 Ministerudnævnelse»Det betyder en firedobling af vindmøllekapaciteten, det betyder flere arbejdspladser, mindre luftforurening, og så betyder det energiuafhængighed, når Nordsøen løber tør for olie og gas,«sagde han til Politiken 30. oktober 2014 og tilføjede, at der er flere mulige veje til målet, men at de Radikale altså peger på vindmøller. Den omfattende satsning på flere vindmøller blev mødt med hård politisk modvind fra især Liberal Alliance.»Vi skal selvfølgelig sørge for miljøet, men det er vigtigt, at vi bevarer jordforbindelsen, og ikke - ligesom regeringen - bliver forblændet af grøn galskab,«sagde den ikke særligt mediesynlige Villum Christensen (LA) til Berlingske Tidende 31. oktober 2014.»Vi skal huske på, at en isoleret dansk omstilling til vindenergi ingen effekt har i det globale billede, hvor kvotesystemet gør, at et land som for eksempel Bulgarien kan udlede den mængde CO2, som vi undlader i Danmark. Forslaget vil udelukkende resultere i et definitivt dødsstød til flere danske virksomheder. Det minder mest af alt om en avanceret form for meningsløs selvpineri,«sagde Villum Christensen. FN klimamøde og debat om havvindmøller 1 5 9 13 17 21 25 29 33 41 45 49 Uger i 2014 5 og webmedier.
* Putin-doktrinen: Energi er magt Internationale politikere: EU-Kommissionen ville i 2014 øge kravene til energibesparelser. Målet var at gøre EU mindre afhængig af energiimport. EU vil løsne Putins greb om gashanen. Putin demonstrerede i 2014 sin magtfulde position. Han truede med at presse prisen op på gas til ukrainerne og med at lukke for gashanerne til EU. Resultatet var, at EU s energimarked viste sin sårbarhed. Afhængigheden af russisk gas kunne få kedelige efterspil for forbrugere og virksomheder og kunne på meget kort tid fordyre danske virksomheders produktion af varer og derigennem ramme forbrugerne. TOP 10 INTERNATIONALE POLITIKERE 1. Vladimir Putin 1.693 2. Barack Obama 1.663 3. Connie Hedegaard 1.374 4. Margrethe Vestager 1.244 5. Angela Merkel 738 6. Ban Ki-moon 635 7. Jean-Claude Juncker 604 8. Edward Snowden 486 9. Margrete Auken 464 10. Morten Messerschmidt 463 KILDE: INFOMEDIA n=98.880 og webmedier. Søgningen er foretaget i perioden 2014. *Overskriften er taget fra Ugebrevet Mandag Morgen 21. oktober 2006. ** danskenergi.dk 15. april 2014.»Uafhængigheden for EU af russisk energi kræver en langvarig og omfattende indsats. Formuleringen af ambitiøse europæiske mål for vedvarende energi og energieffektivitet frem mod 2030 er vigtige i den sammenhæng.«mens vi venter på, at det sker, kan Danmark spille en central rolle ved i praksis at demonstrere, at kombinationen af vind og bæredygtig biomasse kan levere sikker energi til en pris, som er til at betale. Det vil være første skridt til at mindske afhængigheden af russisk energi,«** skrev Lars Aagaard fra Dansk Energi. Men når den russiske præsident, Vladimir Putin, truede med, at lukningen af en gasledning til Ukraine kunne ramme flere europæiske lande, skulle dette tages med enkelte forbehold. Russerne er nemlig dybt afhængige af de enorme eksportindtægter fra gassen, lød det fra den danske energiforsker Jørgen Henningsen, der i 2006 blev pensioneret efter næsten 20 år i Europa-Kommissionen.»Rusland får fem gange så meget for gassen i Europa end på hjemmemarkedet, og de har ikke mulighed for at sælge til andre lande på tre-fireårig sigt. Hvis russerne boykottede EU, ville de amputere deres eget ben,«sagde han til DR. 11. april 2014. 6
Ambitiøse mål eller Grøn Realisme Energipolitiske ordførere: Det dårlige resultat i EU gør det endnu mere nødvendigt, at Danmark går i spidsen, og at vi snart aftaler mål for, hvad Danmark skal nå i 2030. Her bør målet mindst være en reduktion i CO2- udslippet på 60 procent, mente Per Clausen (EL). Enhedslisten var langt fra enige med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om, at den indgåede EU-klimaaftale var "ambitiøs" og "fantastisk vigtig". Klimaordfører Per Clausen mente, at EU's beslutninger var helt utilstrækkelige set i lyset af, hvad der skal til for at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne til to grader, som er FN's målsætning.»helt katastrofalt og uforståeligt er det, at man ikke kunne blive enige om bindende mål for energieffektiviseringer. Det er den mest effektive og billige måde at reducere CO2-udslippet på. Men her stillede hensynet til den sorte industri sig tilsyneladende i vejen for at nå et acceptabelt resultat,«sagde Per Clausen til DR 24. oktober 2014. ENERGIPOLITISKE ORDFØRERE 1. Per Clausen 942 2. Lars Christian Lilleholt 719 3. Steen Gade 505 4. Mike Legarth 441 5. Jens Joel 402 6. Andreas Steenberg 283 7. Mikkel Dencker 235 8. Villum Christensen 217 KILDE: INFOMEDIA n=98.880 Han ville sikre Grøn Realisme, hvor Danmark viser, at vi kan omstille vores energisystem og produktion på en måde, som er til at betale, og som giver grundlag for fortsat vækst og udvikling. Han advarede om, at bevidstløs udbygning med vedvarende energi eller en konstant overimplementering af miljøreglerne uden tanke for arbejdspladser og konkurrenceevne ikke er en holdbar vej.»grøn Realisme betyder, at vi skal være ambitiøse i den grønne omstilling uden at være tossegode. Sådan ser regeringen desværre ikke på tingene. Regeringen arbejder ud fra grøn fornuft, Venstre arbejder ud fra sund fornuft. Regeringen kan ikke få det grønt nok, og regningen til forbrugerne og virksomhederne er desværre underordnet. Det er den ikke for Venstre,«* skrev han i 21. oktober 2014. * http://www.venstreinordfynskommune.dk Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, var den næstmest synlige energiordfører i mediebilledet i 2014. 7
Arven fra Svend Auken Politiske partier: Socialdemokraterne havde held til at være det danske parti, der fyldte mest i energi- og klimadebatten i mediemøllen i 2014.»De borgerlige siger, vi ikke har råd til at tænke grønt, når der er krise. Det er en kæmpe fejl. Sandheden er, at vi ikke har råd til at lade være. Den grønne omstilling er nødvendig både af hensyn til klimaet og for at skabe fremtidens arbejdspladser,«* sagde Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel. Men den radikale klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersens forslag om at firedoble vindkraften over de næste 30 år havde ikke opbakning i regeringen. Socialdemokraterne beskrev det som en radikal soloudmelding.»der er ikke nogen tvivl om, at når vi skal være fossilfri i 2050, så kommer vi også til at lave en massiv udbygning på vind, og det kan der være rigtig god fornuft i. Det giver bare ikke så meget mening på nuværende tidspunkt at lægge sig fast på, hvor mange møller man skal stille op om ugen i 2040,«sagde Jens Joel (S) til TV2 31. oktober 2014. POLITISKE PARTIER 1. Socialdemokraterne 10.183 2. Venstre 8.148 3. Socialistisk Folkeparti 5.570 4. Enhedslisten 5.111 5. Radikale Venstre 4.784 6. Dansk Folkeparti 4.075 7. Det Konservative Folkeparti 3.143 8. Liberal Alliance 1.616 KILDE: INFOMEDIA Høje energiafgifter koster konkurrenceevne og danske arbejdspladser, mener Venstre, der til årets finanslovforhandlinger foreslår NOxafgiften helt afskaffet. * Her citeret fra lolakavisen. dk 4. februar 2014. Der var tale om en vækstdræber, da regeringen og Enhedslisten femdoblede NOxafgiften, men det er ikke nok bare at rulle forhøjelsen tilbage. NOx-afgiften skal helt væk, hed det i Venstres forslag til finansloven for 2015, som partiet præsenterede i september 2014.»Det skubber arbejdspladser og eksportindtægter til udlandet, når danske energitunge virksomheder rammes af den høje danske NOx-afgift,«lød det fra Venstre i deres Finanslovs udspil 2015 i september 2014. 8
Amerikanerne kommer Virksomheder: Dong skulle i 2014 børsnoteres, og med investeringsbanken Goldman Sachs som køber havde Dong udsigt til 11 mia. kroner i kassen. Men til hvilken pris? Debatten om råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer gik højt i 2014. Kapitaltilførslen til DONG Energy handlede om DONGs ekspansion inden for havvindmøller. Dong var ikke længere interesseret i landmøller og lagde alle landmølleprojekter på hylderne. I stedet gik energikæmpen målrettet efter de milliardstore tilskud på havmøllemarkedet. Goldman Sachs havde et dårligt ry efter finanskrisen. Investeringsbanken havde angiveligt blandt andet tjent penge på at få selskabets kunder til at investere i papirer, der kostede kunderne milliarder af dollars og senere betød konkurser. Goldman Sachs fik en bøde på tre milliarder kroner.»i dag er offshore vindenergi den hurtigst voksende teknologi inden for vedvarende energi i Europa, og det er inden for offshore vindenergi, at Dong Energy har sine kernekompetencer,«* sagde Samuel Leupold, vicedirektør og chef for vindforretningen i Dong Energy. Tidligere havde Dong været en stor aktør på markedet for landvind, men de senere års økonomiske problemer fik i 2013 Dongtopchef Henrik Poulsen til at fyre op under frasalg af landmøller. Siden har Dong solgt ud af polske, danske og franske landmøller og senest solgte Dong, et svensk landmølleprojekt på 30 megawatt (MW) og en ejerandel i det norske udviklingsprojekt Zephyr med en samlet kapacitet på 800 MW. Men Danmarks anden vindmølle-gigant, Vestas, formåede også at gøre sig synlig i den danske energi- og klimadebat. Vestas havde i 2014 formået at vende skuden og vist, at de kunne tjene penge og levede i høj grad op til analytikernes forventninger. VIRKSOMHEDER 1. DONG Energy 3.411 2. Vestas Wind Systems 1.987 3. Goldman Sachs 1.653 4. Volkswagen 1.599 5. BMW 1.140 6. Gazprom 1.137 7. Audi 1.056 8. Siemens 990 9. Total 920 10. Peugeot 886 KILDE: INFOMEDIA * Citeret fra Energiwatch 23. december 2014. 9
Statens energirådgiver Nationale myndigheder: Fra alt om energiforbrug og energiløsninger i hjemmet til fremtidssikrede klimaløsninger - nationalt og internationalt. Energistyrelsen dækker hele paletten i medierne. Kan du høre røgen? Træpiller giver mere energi. Uvidende husejere bruger formue på varme. Find den nyeste viden om energibesparelser. Er dine vinduer energirigtige? Energistyrelsen var den nationale myndighed, der satte flest spor i den offentlige debat i forbindelse med omtale og debatter om energi og klima. De lavpraktiske råd om energibesparelser etc. gjorde sig godt som læsestof og nåede bredt ud. Således var den slags især godt stof for de gratisomdelte ugeaviser. ENERGISTYRELSENS MEDIEOMTALE 3617 Webkilder 1194 Regionale og lokale dagblade 918 Lokale ugeaviser 548 Fagblade og magasiner 545 Landsdækkende dagblade 364 Radioindslag 34 TV-indslag 14 I 2014 offentliggjorde Energistyrelsen en analyse af energiområdet: Fjernvarme skal udvides betydeligt for at sikre den grønne omstilling. Til gengæld mangler der konkrete politiske tiltag. Energistyrelsens samlede konklusion for hele energiområdet er, at det er teknisk muligt at omstille det samlede energisystem til at være fossilfrit. Og det endda til en meget lav pris. Denne og andre analyser fra styrelsens side satte sine tydelige spor i medierne. Storebroderen Klima-, energi- og bygningsministeriet opnåede en andenplads, som primært foregik i de landsdækkende dagblade. NATIONALE MYNDIGHEDER 1. Energistyrelsen 3.617 2. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 1.782 3. Transportministeriet 1.343 4. Finansministeriet 1.160 5. Energinet 1.154 6. Udenrigsministeriet 1.084 7. Miljøministeriet 982 8. Naturstyrelsen 935 9. Københavns Kommune 839 10. Danmarks Meteorologiske Institut KILDE: INFOMEDIA 835 10
Industriens interesser Interesseorganisationer og NGOer: Kampen om dagsordenen i medierne udkæmpes dagligt mellem diverse interesseorganisationer. Både industrien og græsrødder sætter deres politiske aftryk. Industriens interesser fylder mest men er ikke altdominerende. Industriens interesseorganisationer sidder et mulehår tungere på den offentlige debat om energi og klima end NGOerne. Dansk Energi var den mest synlige Interesseorganisation i den danske debat om energi og klima. Og det kunne ses og høres. Det giver ingen mening at opsætte flere vindmøller, medmindre vi begynder at bruge el på en ny måde, lød det i oktober fra Dansk Energi. Organisationen efterlyste et nyt afgiftssystem. Klima- og energiministerens forslag om, at der skulle opføres hundredvis af nye havvindmøller frem mod 2050, var forfriskende, men han manglede at give et klart svar på, hvad den ekstra strøm skulle bruges til, hed det.»som udgangspunkt er det fint med en minister, der er ambitiøs. Men vi er nødt til at se på, hvad der sker på den korte bane og lidt længere frem. Vi skal jo allerede have 50 procent vindmøllestrøm i 2020, og allerede i dag er det sådan, at vi i visse perioder må sende meget af vores vindmøllestrøm til udlandet. Vi savner et fokus på, hvor den nye vindmøllestrøm skal anvendes. Skal den bruges til at opvarme boliger eller i transportsektoren i elbiler,«* spurgte vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi. INTERESSEORGANISATIONER & NGOer 1. Dansk Energi 1.797 2. Dansk Industri 1.388 3. Greenpeace 1.160 4. WWF Verdensnaturfonden 1.012 5. Landbrug & Fødevarer 942 6. Dansk Byggeri 908 7. Danmarks Naturfredningsforening 885 8. Concito 571 9. Folkekirkens Nødhjælp 566 10. Vindmølleindustrien 542 KILDE: INFOMEDIA * Her citeret fra Viborg Folkeblad 31. oktober 2014. 11
Hvilken energi skal EU satse på? sol, vand og vind eller olie, kul og gas? Internationale myndigheder: EU topmøde om klima- og energidrøftelser. Europas rolle som verdens klimalokomotiv var på spil ved EU-topmøde i oktober 2014. EU er uden sammenligning den internationale organisation, der fylder mest i det danske mediebillede, når der diskuteres energi og klima. Hvert år bruger EU 500 milliarder kroner på at købe energi i udlandet. Det er et svimlende beløb, som der kan gøres noget ved, hvis man kan blive enige om det. Mere vedvarende energi og større energieffektivitet vil give forsyningssikkerhed, det vil gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige, og omstillingen vil skabe arbejdspladser. EU's energipolitik hviler på tre ben: forsyningssikkerhed, bæredygtighed og konkurrenceevne. Spørgsmålet for fremtidige investeringer i Europas energimarked - spørgsmålet, om man skal gå i en grøn eller en sort retning. Og her er EU slagmarken, hvor disse debatter foregår. INTERNATIONALE MYNDIGHEDER 1. EU 15.835 2. Forenede Nationer 5.214 3. Europa-Parlamentet 2.233 4. Intergovernmental Panel on Climate Change 1.559 5. GGGI 928 KILDE: INFOMEDIA EU-topmødet i oktober 2014 førte til ny klimakurs frem mod 2030. EU vil udlede mindst 40 procent mindre CO2 i 2030 i forhold til 1990. EU-topmødet satte også mål på 27 procent for både vedvarende energi og energieffektivitet. Dermed kom EU med et klart udspil til det internationale klimatopmøde i Paris i år. Teksten er dog også formuleret sådan, at EU kan skrue ned for sine egne ambitioner igen, hvis ikke verden er med på ambitionsniveauet. Mens der er enighed om, at man samlet set skal reducere udledningen med mindst 40 procent, er der endnu ikke en klar fordeling af, hvor meget de enkelte lande skal levere for at nå den del, der ikke allerede er omfattet af EUs system for handel med forureningskvoter. Der er også enighed om, at mindst 27 procent af energiforbruget i EU som helhed i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Det mål er bindende på EU-plan, men er heller ikke pindet ud på lande. Endeligt sættes et ikke-bindende mål om at udnytte energien bedre. Det sker med en blødere målsætning om, at man i 2030 for eksempel vil kunne støvsuge, opvarme boliger og køre bil med 27 procent mindre energi, end man bruger til samme formål i dag. 12