Fugleskydningen 2016 Af Uffe Uhler

Relaterede dokumenter
Fugleskydningen 2017 Af Uffe Uhler

Fugleskydningen 2013 Af Uffe Uhler

Fugleskydningen 2015 Af Uffe Uhler

Fugleskydningen 2012 Af Uffe Uhler

Vinterskydningerne i Aalborg afsluttet med maner Af Uffe Uhler

TRÆNREGIMENTET Hærens Center for Logistik og Militærpoliti Nr. 3 September årgang March gennem byen

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Jubilarstævne 2013 Af Uffe Uhler

De sidste vinterskydninger i Aalborg Af Uffe Uhler

Jubilarstævne 2014 Af Uffe Uhler

Stiftelsesfesten 2013 Af Uffe Uhler

Stiftelsesfesten 2015 Af Uffe Uhler

Stiftelsesfesten 2014 Af Uffe Uhler

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Generalforsamlingen 2016 Af Uffe Uhler

Emma Hejlesen Kristensen Vester Hassing 196/9 193/6 389/15 G

Generalforsamlingen 2015 Af Uffe Uhler

DGI Nordjylland Skydning. Landsdelsturneringsprogram 50 meter Riffel 2015

Jubilarstævne 2015 Af Uffe Uhler

Dette nummer af Københavner-Nyt indeholder blandt andet:

Det Jydske Mesterskab Århus skydebane I Skibby 2008

Nordisk Stævne 2015 Af Uffe Uhler (tekst), Sven-Erik Bolt Magnussen og Morten Andersen (fotos)

tætte kampe fortsatte, men ud på eftermiddagen trak englænderne fra og i sidste ende endte det med at England vandt

Den nationale flagdag i det nordjyske Af Uffe Uhler

Nyhedsarkiv Struer Svømmeklub har sluttet året af med 21 medaljer ved MidtVest Cup 2 og med 11 medaljer ved Ålborg Cup

DGI Nordjylland Skydning Øst. Landsdelsturneringsprogram 15 meter Riffel

55. Årgang August 2016 Nr. 3

Afdelingsledere i DUS-Vodskov. DUS-Leder. Dus C

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat af Rønne Skydeselskabs skydedag fredag den 3. juni 2011

Generalforsamling 2014

ÅBNINGSTURNERINGEN DEN 5.APRIL 2019

For engangs skyld skinnede solen mere, end det regnede på dagen.

RESULTATLISTE Nordjysk Mesterskab 15m riffel Senior, 2014

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

November 2016 månedsbrev skrevet af Hanne Ullitz. Pattegris spisning 12.10

Generalforsamlingen Anno 2013 Af AC

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen

49. Årgang August 2010 Nr. 3 KORTDISTANCEN ER NU ÅBEN IGEN

GÆLDENDE - RESULTATLISTE Skf. Kimbrernes Vinterstævne 2017

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Nr. 1 januar Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Arrangør: PI-København. Program for Danske Politimesterskaber i. Bowling Torsdag den 12. maj

Lantmännen / Danpo match

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

Resultatliste fra; Det Jydske Mesterskab på 300 meter - 201

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

Rejsebrev 5 EYC1 Marathon

Resultatliste - Aalborg Skyttekreds 15 meter riffel oktober 2015

28/ Skrevet af: Amira og Mille.

Ø-posten, 1. udgave juli Leder Regionsrådsvalg Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Resultatliste. Dansk Politimesterskab i skydning 2019.

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Tversted Borgerforening Nyhedsbrev Maj 2016

Juni - september. Nr. 2 Ribe-Nyt Årgang 2

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Aars Golfklubs Juniorgolf sommerskole

Parader ved Trænregimentet Af Uffe Uhler

SOMMERTURNERING FREDAG 2.AUGUST 2019

dem dybt taknemmelige for deres hjælp. Formanden foranledigede et tre folddigt lever for Dronningen og hendes terner.

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Afslutning 2013

Så gik det ellers derud af. Takket være de mange kor var der dejlig underholdning det var både Ikerasak, Aalborg, Kilitaq, Skive, Vejlemi Erinaq,

PRÆMIEOVERRÆKKELSE SOMMER - SÆSONEN 2014

SKYTTELAUGETS 71 ÅRS FØDSELSDAG

DM for Redningshund Aalborg 2011

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

RESULTATLISTE. Ulsted Skytteforening 15m riffel og pistolstævne 2016

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

Bent Hundstrup, tekst og foto. MIN VÆRSTE JUL

33 beboere fra afdelingen, 29 repræsenterende husstande. Charlotte Nedergaard.

Harmonikaspil. Torsdags dans

GENERALFORSAMLING

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

46. årgang - nr.2 April 2016

RESULTATLISTE NM 15m riffel Senior 2012

2013 Byvandring - Kunst i Skjern. Ny Skjern Borger kåret. Billeder fra oprydning i anlægget. Gelænderet til K.T. Nielsens Bro

Afslutning d. 31. marts 2014

ÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS

RESULTATLISTE Geværterræn Borris del 1. Station 1 Skive Farve Afstand Stilling. Mål 1 C30 Sort 288 Liggende. Mål 2 Lille B100 Sort 142 Liggende

Generalforsamling

Sommerlejr og klubmesterskab 2013

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2018

Dansk Drentsche Patrijshond Klub

Orø Pensionistforening

Arrangør: Svendborg PI Dansk Politiidrætsforbund. Lån og Spar Open TENNIS TURNERING. 6. juni 2019

DGI Sydøstjylland. Klubmesterskaber 2018

RE75 | Skagen - Frederikshavn - Hjørring - Aalborg - (Skørping) | Gælder Oktober 2019 | Nordjyske Jernbaner

RESULTATLISTE Geværterræn Borris 2014, 1. del. Station 1 Skive Farve Afstand Stilling. Mål 1 S10 Vertikal Sort 180 Liggende

Garderforeningen for Aarhus og Omegn. Referat af ordinær generalforsamling fredag den 21. november 2014 kl

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

RESULTATLISTE Hillerød Pistolstævne 2016

Dejlig med skoleagurker af egen avl. August nr. 8.

SAMVÆRS- OG AKTIVITETSCENTER HJORTDAL

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Transkript:

Fugleskydningen 2016 Af Uffe Uhler Hen over juli måned og ind i august har vi haft mange regnfulde dage, men på dagen for årets fugleskydning den 6. august, var vi heldige med vejret hele dagen, om end det var af mindre betydning, da skydningerne ligesom sidste år skulle afvikles på banerne i kælderen under messen på Nørre Uttrup Kaserne. I messen kunne man hygge sig ovenpå i de bløde stole, sidde i skygge under halvtaget på terrassen eller om man ville det sætte sig i solskinnet på græsplænen. Lige meget hvor man fandt plads, var der ikke mange skridt at gå ind til anlægget i baren med de vederkvægende, svale læskedrikke. Og der gik da også tørstende sjæle til og fra ved dette bedested i en lind strøm igennem dagen, ligesom mange fandt hen til gryden med de lækre, varme pølser, som nogle bestyrelsens dejlige damer stod klar til at anrette på en stadionplatte. På skydebanen i kælderen koncentrerede skiftende skytter sig efter bedste evne om deres sigte og skudafgivelse, medens skiftende tilskuere fulgte ivrigt og kommenterende med i, hvad der skete, og klappede anerkendende, når det lykkedes en dygtig skytte at ramme plet. Så, som I kan erkyndige jer om i artiklen, udviklede årets fugleskydning efter de allerbedste traditioner med spændende skydninger og godt kammeratligt samvær til en stor succes. Atter i år er vi vore mange sponsorer stor tak skyldig for at have givet os et væld af flotte præmier til såvel de udtrukne præmietagere som til de dygtige skytter, hvis velsigtede skud fik de gevinstgivende plader til at falde fra den flotte fugl. Forinden fugleskydningen blev sat i gang, nød HM Fuglekonge Poul Nørgaard Christensen ledsaget af sin højstærede gemalinde Bodil sit kongelige morgenmåltid ved taflet i gemakkerne i Soldaterforeningernes Fællesstue på Hvorup Kaserne. Her havde Kgl. Hoftaffelborddækker af første grad, Inger Christensen arrangeret en aldeles nydelig opdækning, som gjorde de kulinariske nydelser, der med omhu var indforskrevet af Kgl. Overhoffourer Hugo Høgstrup, ekstra appetitvækkende. Til at give HM Fuglekongen passende behørigt og artigt divertissement under taflet var hidkaldt fornemme honoratiores. Disse var gesandt for Garnisonskommandanten, oberstløjtnant Allan Sundahl samt kasserer i Trænregimentets Soldaterforening Asger Kibsgaard, der i dagens anledning fungerede som formand. Endvidere var Kgl. Majestæts Overchauffør Gert Jensen indbudt til at sidde med ved Majestætens bord. Den særlige årsag hertil, var måske, at det ved sidste års fugleskydning trods en akut maskinskade på den kongelige jeep var lykkedes overchaufføren med den yderste snilde og med stor kraftanstrengelse at få jeepen gjort køreklar, så Majestæten standsmæssigt og i tide kunne lade sig transportere til den kongelige skydeplads. Et vedholdende, men aldeles ubekræftet rygte ville imidlertid 1

vide, at HM Fuglekongen skulle finde i overchaufførens ganske spektakulære skægprydelse velbehagelig og således ønskede at kunne beskue denne under morgentaflet. I mild stemning efter bordets glæder blev HM Fuglekongen ledsaget til den kongelige jeep, som Kgl. Majestæts Overchauffør Gert Jensen med usvigelig sikker præcision sørgede for ankom på slaget ti til rundkørslen ved Fællesmessen på Nørre Uttrup Kaserne. Fuglekongen ankommer standsmæssigt Her var allerede fremmødt en betragtelig folkemængde, der nu med foreningsfanerne fra Dronningens Livregiments og Trænregimentets soldaterforeninger på fløjen stod opstillede langs rotundens kant. Da den prægtige kongejeep rundede hjørnet kunne ses af folket, steg den allerede forventningsfulde stemning til uanede højder, og medens jeepen nu i langsom fart rullede frem, blev Hans Majestæt Fuglekongen helt i henhold til etiketten mødt af kraftigt buldrende trommehvirvler præsteret af Kgl. Majestæts Hoftambour Orla Klit. Da den kongelige jeep standsede, og Majestæten steg ud, blev han mødt med en klingende trompetfanfare, der med ferme, ekvilibristiske fingre på ventilerne blev fremført med stor bravour af Kgl. Majestæts Hoftrompeter Johnny Schjoldager. Så blev HM Fuglekongen hilst af fungerende foreningsformand Asger Kibsgaard, der eskorterede Majestæten hen for at hilse på fanerne, og derefter blev hver enkelt af de undersåtter, der var mødt frem for at hylde Majestæten til deres store henrykkelse og benovelse benådet med et fuglekongeligt håndtryk. Så intonerede den fuglekongelige hof- 2

HM Fuglekonge Poul Nørgaard Christensen hilser på de fremmødte trompeter Nationalsangen, hvortil folket sang med, alt med blandet røst og alt med forskellig stemmestyrke og evne til at ramme tonen. Men uanset den enkeltes sanglige frembringelser, blev vores nationalsang sunget med stor glød og entusiasme og det er dog det, der tæller. Forinden fanerne blev befalet ført indendørs og sat i fod ved nedgangen til den fuglekongelige skydebane, havde flere kastet bekymrede blikke på hr. Kibsgaard og gjort sigende tegn. Ingen ville risikere, at han glemte at henlede den fuglekongelige Majestæts opmærksomhed på det traditionelle, men nok så vigtige ritual før indledning af skydningen. Der var nu ikke anledning til bekymring, for med sin aldrig svigtende fuglekongelige omsorg tilsikrede HM Fuglekongen naturligvis også i år, at der blev udskænket et velkomment lille glas til sit fremmødte folk, alt til såvel beroligelse af skytternes nerver, som til befordring af den gode stemning. Efter denne vederkvægende hjertestyrkning gjorde HM Fuglekongen sit indtog på skydebanen. Majestæten blev ledsaget af de fungerende foreningsformænd Asger Kibsgaard, Trænregimentets Soldaterforening og Morten Andersen fra vores egen forening samt Garnisonskommandantens gesandt, oberstløjtnant Allan Sundahl. På banen trængtes allerede ivrige hof- og pressefotografer, der havde skaffet sig plads, så de kunne forevige det højtidelige øjeblik omkring fuglen, hvor HM Fuglekongen omgærdet af de to fungerende foreningsformænd og oberstløjtnant Sundahl hilser den prægtige fugl. Fg. formand Morten Andersen, HM Fuglekonge Poul Nørgaard Christensen, oberstløjtnant Sundahl og fg. formand Asger Kibsgaard 3

Kgl. Fuglebygger, æresmedlem Kaj Villadsen havde atter i år med sin glimrende erfaring og håndværksmæssige snilde kreeret en særdeles smuk fugl. Mesterligt fremstillet sad fuglen nu der på sin pind, hvor den med sine flotte farver kaldte beundring frem i beskuernes øjne. Den kongelige mesterfuglebygger havde tillige naturligvis - i sin geniale tænkning fremstillet en fugl med en konstruktion, der var ganske nøje afpasset til, som det skulle vise sig senere, at skydningen kunne afvikles i såvel et for arrangementet heldigt og passende tempo som til, at skydningen kunne afsluttes på et passende godt tidspunkt ud på eftermiddagen. Desværre var Kgl. Fuglebygger Kaj Villadsen forhindret i at være til stede på denne store dag, men han skal vide, at den unikke fugl høstede såvel HM Fuglekongens anerkendelse som de begejstrede skytters udelte beundring. Nu blev pressefotografer og tilskuere sendt vel bag skydelinjen, hvorefter skydningen blev indledt med, at HM Fuglekongen og de ledsagende honoratiores som de første skød æresskud for HM Dronningen, for fuglen, for det gode samarbejde i garnisonen og for foreningerne. Og så tog de brave fugleskytter over, hvorefter det gik det nu slag i slag med skydningen. Der var stor trængsel i kælderen på den begrænsede plads, der var til rådighed for tilskuerne, men det hindrede ikke, at skytternes ihærdige anstrengelser blev fulgt af sagkyndige tilskueres ivrigt medlevende kommentarer. Nogle af de mest ivrige skytter erobrede plads på en stolerække, der var stillet op lige uden for døren ind til banen. Herfra kunne de sikre sig både løbende viden om skydningernes forløb og holde sig helt klar, når de blev kaldt ind til skydning. I opholdslokalerne over skydebanen havde mange fundet plads i de bløde stole og sofaer; her kunne de med sindsro slænge sig, passiare og hygge sig vel vidende, at der igennem det for tilfældet opsatte og velfungerende højttaleranlæg blev annonceret hvilke skytter, der stod for tur, hvilket tillige befordrede en smidig afvikling af skydningen. Ligeledes sørgedes der for igennem højttaleren, at alle løbende kunne følge med i resultaterne. Ved tolvtiden oplevede man hvor genialt og mesterligt, fuglen var konstrueret, for da var netop blevet bortskudt så mange dele, som man optimalt kunne ønske, før man kunne holde en velkommen og tiltrængt frokostpause. Bænket i messens have i det dejlige solskin eller under halvtaget, der gav både skygge og læ for den lune vind, tog nogle nu de velassorterede madkurve frem og fik skænket velsmagende drikke i store og små glas, medens andre forsynede sig med fourage fra damerne ved pølsegryden og svale drikke fra baren, og snart summede snakken hyggeligt hen over bordene. Efter en times tid kunne skydningen genoptages. Den vederkvægende frokosts gode mad og drikke havde måske nok dæmpet skytternes nervøsitet en smule, men bestemt ikke deres iver og entusiasme ved skydningen. Efterhånden som velrettede skud fik delene til at falde af fuglen, blev de dygtige skytter hilst med 4

mer, der kan håndtere et skydevåben. I år gjorde Joan Terslov kunsten efter og henviste herrerne til at tage vintervejen, da hun med et umanerligt velrettet præcisionsskud skød brystpladen ned og som den anden kvinde i fugleskydningernes historie erobrede den ærefulde titel som årets skyttedronning. Sideløbende med skydningen på fuglen blev der afviklet senior-, dame og børneskydninger. Også her blev der gået til sagen, og med den udviste ildhu og velrettede skud fra skytternes side blev der præsteret mange flotte resultater. Med skydningerne vel afsluttede var tiden kommet til uddeling at priser. Asger Kibsgaard bistået af Morten Andersen sørgede for, at de mange og overdådigt flotte præmier blev overrakt til de glade modtagere under anerkendende lykønskninger, tilråb og klappen. En jublende glad Skyttedronning demonstrerer hvor det fænomenale pragtskud ramte fuglen anerkendende klapsalver. Det sidste mål brystpladen - faldt et kvarters tid efter klokken to ved et mesterligt skud. Sidste år erobrede Birgith Andersen titlen som skyttedronning, og hun indskrev sig dermed som den første kvinde i rækken af vores fugleskydninger, der tager denne titel. Ikke underligt, da Birgith ofte har bevist, at hun kan håndtere et skydevåben og ramme plet bedre end de fleste mænd. Men Dronningens Livregiments Soldaterforening har flere kvindelige medlem- Årets skyttedronning, Joan Terslov sammen med fg. formand for Trænregiments soldaterforening Asger Kibsgaard 5

Som det hvert år er den regerende fuglekonges uafvendelige skæbne kom til sidst det øjeblik, hvor han må abdicere og overlade tronen til en anden. Værdigt lod HM Fuglekonge Poul Nørgaard Christensen sig afklæde de fuglekongelige tegn og regalier, og ganske fortjent blev han hyldet af sine undersåtter til ære og anerkendelse af sit fornemme fuglekongelige virke igennem det forløbne år. Som traditionen byder, tilfaldt det årets skyttedronning, Joan Terslov at finde navnet på den nye fuglekonge, og under omhyggelig og nøje overvågning af kompetente folk, som tilså, at alt gik korrekt til, udtrak Skyttedronning Joan navnet på den, der skulle tildeles titlen som fuglekonge i 2016. Det blev en brav og trofast deltager til mange års fugleskydninger, Knud Mildahl Pedersen, som fik den ære til del. Han blev nu under buldrende trommehvirvler, som den fuglekongelige hoftambour, Orla Klits hvirvlende stikker trak ud af trommen, udråbt til Fuglekonge og iklædt de fuglekongelige værdighedstegn. Det var tydeligt på de varme applauser, der strømmede ham imod, at kåringen af HM Fuglekonge Knud Mildahl Pedersen var noget, der faldt undersåtternes smag, og Majestæten kvitterede da også straks for folkets varme hyldest ved at samle det omkring sig i messelokaliteterne, og han påbød med en flot fuglekongelig gestus og til festligholdelse af kåringen, at der blev udskænket en lille og velkommen styrkelse til halsen. Herefter tog Asger Kibsgaard ordet og afsluttede Dronningens Livregiments og Trænregimentets soldaterforeningers fælles fugleskydning med tak til dem, som havde ydet et stort og fortjenstfuldt arbejde i tilrettelæggelsen og gjort årets arrangement til en succes. Ligeledes takkede han alle, som var til stede og havde deltaget i skydningerne eller havde erhvervet skydekort og dermed bidrog til, at det blev så god en dag for alle de fremmødte gamle soldaterkammerater og deres familier. Fugleskydningen 2016 var velbesøgt, og for dem, der var med, bød dagen på flotte skydninger, hygge og godt kammeratskab. Med denne herlige dag i erindringen kunne alle ret så velfornøjede drage hver til sit. Årets Fuglekonge Knud Mildahl Pedersen 6

Resultatliste for Fugleskydning 2016 Skytte Præmie Citronen Hans Jørgen Madsen Kaj Villadsen Kronen Ronni Christiansen Annie Bartholomæussen Halsen Anika Jensen Inge Jensen V. vinge Morten Andersen Morten Andersen H. Vinge Per Christensen Poul Erik Lundtoft V. klo Frode Jensen Bjarne Sørensen H. klo Dennis Horn Orla Klit Halen Morten Andersen Anita Andersen Brystet og skyttedronning Fuglekonge 2016 Joan Terslov Knud Mildahl Pedersen Børneskydning 0-10 år 1. præmie Marcus Terslov 33 p. 2. præmie Victoria Terslov 9 p. Børneskydning 11-14 år 1. præmie David Mørch 10 p. Ungskydning 15-17 år 1. præmie Caroline Mørch 46 p. Dameskydning 1. præmie Birgith Andersen 50 p. 2. præmie Annie Bartholomæussen 49 p. 3. præmie Anika Jensen Joan Terslov og Trine Hedegaard 45 p. Seniorskydning 1. præmie Morten Andersen 46 p. 2. præmie Per Christensen 43 p. 3. præmie Poul Christensen 39 p. Blindskydning Britta Cordes 7

TAK Sponsorer TAK Dronningens Livregiments Soldaterforenings fugleskydning lørdag den 6. august forløb på allerbedste vis, og vi havde en herlig dag, hvilket ikke mindst skyldes vores mange velvillige sponsorer, som har gjort det muligt for os at uddele et væld af overordentlig flotte præmier til fuglekongen og de mange præmietagere. Hermed vores varmeste tak til sponsorerne P.E. Kristensens Eftf., Nørresundby SSG Aalborg Thisted Bryghus S.D. Kjærsgaard Aalborg Historiske Museum Nordjyske Bank, Nørre Uttrup Fællesmessen, Nørre Uttrup Kaserne Fællesmessen, Hvorup Kaserne Zacho s Storkøkken Service, Vadum Bjerregaard & Vigel Pedersen, Nørresundby Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland Ejner Hessel, Nørresundby S.P. Jensen, Svenstrup J. Det Danske Spirituskompagni Rebildhus, Skørping Hjallerup Maskinforretning Kr. Østergaard Sørensens Biler, Hjallerup Stena Line, Frederikshavn Fårup Sommerland Aalborg Zoologiske Have Fjord Line, Hirtshals Tømrer-/snedkermester Jørgen Munkholt, Hjallerup Anton Lassens Eftf., Aalborg Krangården, Holstebro Højland Biler, Thisted LD Auto Skoda, Thisted EDC Thisted Vendelbo VVS, Hjørring Hjørring El Teknik Hjørring Ny Murerforretning Vendsyssels landbrugsservice, Hjørring Ølleriet Håndgjow, Hurup Thy JPS værktøj, Hjørring Føtex, Hjørring Christian, Hjørring Mekaniker Jens Andersen, Brovst 8 Kokkedal Slot