Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status

Relaterede dokumenter
Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Overvågning af konverteringsfaktor. Gastekniske Dage 2011 Leo van Gruijthuijsen, DGC Preben Hjuler, DONG Gas Distribution

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Usikkerhed på bestemmelse af maxtime-forbrug

Fremtidens naturgas i nettet

Korrekt gasmåling også med tysk gas. Kristof Ciok Energinet.dk

Energinet.dk update for the Swedish market Council

Kontrolmanual til Quality Tracker. 1. udgave Kontrolmanual Juni 2018

Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre??

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Beregning af metantal

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Nye gaskvaliteter i nettet

Gasmåling og -afregning nu og i fremtiden

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

KV anlæggene og de nye gasser

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Kontrolmanual til måling af biogas og bionaturgas

Fremtidens naturgas i nettet

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net

Sæsonvariation i Dansk turisme

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

ELFORSK PSO-F&U 2007

Egnethed af eksisterende model til danske distributionsnet

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

Før markedsåbningen og unbundlingen af naturgasselskaberne varetog gasleverandørerne hele aftaleforholdet

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken

P Å B Ø R S E N F O R N O R D P O O L G A S

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s.

Gassens sammensætning og egenskaber

N C G - I N D E K S E R E T

30. mar apr :00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

HMN GasNet P/S. HMN Udvikling af gasnettet til decentral indfødning / Carsten Rudmose/Karsten Houmøller. Slide 1

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage maj 2013 Carsten Rudmose

Uddannelseshjælp - antal borgere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

121 | Aarhus - Rønde - Ryomgård | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Elforbrug til kompression af bionaturgas i gassystemet

Vejledning i forbrugskorrektion

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Kommerciel afbrydelighed Hyper3

Gasselskabernes Rolle

Kommerciel afbrydelighed Hyper3

TYRA RENOVERING

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter

Anvendelse af Biogas DK status

OVERNATNINGSTAL 2018 Kommuner i Partnerskab for Vestkystturisme

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas

Overnatningstal (ekskl. Feriehuse) Middelfart

Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold

Konsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for fjernaflæsning og validering. 2. Udgave Marts 2012

342 | Struer - Humlum - Oddesund - Humlum - Struer | Gyldig 12~08~19 | MIDTTRAFIK

Overnatningstal 2016 Middelfart

SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED

Kontrolmanual for GC'er på naturgasnettet

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport November 2009

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Observationer ved import af gas fra Tyskland

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)

Gennemsnit af meningsmålinger 2016

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015

Resultatmål 1 i Beskæftigelsesplan 2018 Antal og andel af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse (Målt i fuldtidspersoner)

RAPPORT. Gasmotorer/gasturbiner Importeret naturgas, betydning for ydelser, forbrug og emission. Måleprojekt. Projektrapport Maj 2011

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Information om forsyningssituationen

Elbiler i distributionsnettene

Konjunkturer. Udsigt for 4. kvartal Analyse udarbejdet af Region Syddanmark

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

Drifts- og vedligeholdelsesplan

Ebeltoft 3 | Busterminal - Boeslum - Øer - Busterminal | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Bilag 1:

Transkript:

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord

Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter FAU GM Gasmålingen - energibestemmelse Ringforbindelser Tidsforskydning Konsekvenser for forbrugerne Resultat af gennemregning med reelle timedata Hvad gør man i udlandet Konklusion Flere entrypunkter i distribution

Baggrund Gaskvalitet i naturgasnettet De sidste 20 år: gas fra Nordsøen Skanled (planlægges) 2009 (?): tysk gas i Sønderjylland 2010 (?): tysk gas blandet med gas fra Nordsøen i hele DK 2012 (?): norsk gas i Midt- og Nordjylland; norsk gas blandet med gas fra Nordsøen i resten af DK Nybro Egtved Ellund

Gaskvaliteter Dansk gas Tysk gas (Heidenau) Middel (2007) Middel (2007) Højt Wobbeindeks Lavt Wobbeindeks Metan mol-% 89,6 89,6 89,0 91,4 Etan 5,89 4,58 5,74 2,18 Propan 2,35 1,13 2,36 0,58 i-butan 0,38 0,14 0,36 0,08 n-butan 0,54 0,17 0,53 0,11 i-pentan 0,12 0,03 0,11 0,02 n-pentan 0,08 0,02 0,08 0,01 Hexan+ 0,05 0,02 0,05 0,01 Nitrogen 0,28 3,27 1,10 5,22 Kuldioxid 0,67 1,02 0,69 0,39 Øvre brændværdi kwh/m 3 12,2 11,3 12,0 10,8 Wobbeindeks kwh/m 3 15,3 14,3 15,1 13,9 Densitet kg/m 3 0,818 0,799 0,821 0,776 CO 2 emissionsfaktor kg/gj 56,8 56,4 56,8 55,6 Metantal -- 72 82 73 90 variationer på metantal; relevant for motoranlæg variationer på Wobbetal; relevant for kedeldrift ca. 10% variation på brændværdi; påvirker volumenmåling og energibestemmelse

Aktiviteter relateret til måling og afregning projekt 727.08 Import af gas fra Tyskland Konsekvenser for måling og afregning (2007/2008) vurdering af de måle- og afregningstekniske konsekvenser ved import af tysk gas udarbejdelse af kortsigtede løsninger på måle- og afregningstekniske problemer projekt 732.53 Krav til brændværdi (igangværende) Beregninger ud fra reelle timeværdier mv. vurdering af udenlandske metoder Projekt 733.84 Kontrolmanual for allokering af brændværdi projekt 732.95 Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet (igangværende) Forskelle og ligheder mellem import af tysk og norsk gas og tilsætning af biogas

Problemstillinger (1) Volumenmåling i normalkubikmeter = driftskubikmeter x konverteringsfaktor konverteringsfaktor afhængig af gaskvalitet kun relevant ved tryk > 5 bar Tryktransmitter Flowcomputer Fjernaflæsnings enhed Temperatur transmitter Vn = V*Kfak Kfak = P/Pn*Tn/T*Zn/Z Mekanisk gasmåler

Problemstillinger (2) Energibestemmelse = målt volumen x afregningsbrændværdi (Energinet.dk M/R) risiko for at kunder aftager gas med brændværdi, som afviger fra gennemsnittet for forsyningsområdet størst risiko for fejl hos kunder med atypisk forbrug særligt problem: ringforbindelser = net med flere entrypunkter med forskellig brændværdi

Ringforbindelser mellem Energinet.dk M/R st. Net med flere entrypunkter med forskellig brændværdi 400 m 3 /h gas med brændværdi 12,0 kwh/m 3 600 m 3 /h gas med brændværdi 11,0 kwh/m 3 zone: 1000 m 3 /h gas med afregningsbrændværdi 11,4 kwh/m 3 Ringforbindelser udgør ikke noget signifikant problem i Danmark Risiko for systematisk fejl hos kunder, der bor tæt på entrypunkt

Tidsforskydning Afregningsbrændværdi = brændværdi på månedsbasis, beregnet for alle M/R stationer i transmissionsnet Gas kan være undervejs fra M/R station til kunde i flere dage Brændværdien for modtagen gas brændværdi på M/R station (på månedsbasis) kan afvige fra afregningsbrændværdien afregningsperiode afregningsperiode brændværdi hos kunde

Fejl incl. tidsforskydning Årsafregnede forbrugere (GAF) 0,55% Månedsafregnede forbrugere (GAF) 0,2%+0,3%/dags tidsforskydning på månedsbasis på årsbasis <0,1% Årsafregnede forbrugere med jævnt forbrug (GUF) <0,2% Månedsafregnede forbrugere med jævnt forbrug (GUF) 0,4%+0,3% ved 5 dages uge og 0,1%+0,3% ved 7 dages uge. Svarende til 0,15% henholdsvis 0,1% på årsbasis. Atypiske forbrugere (op til 12%)

Atypisk forbrug Fx korntørring eller spidslastcentraler Større risiko for afregningsfejl 50000 45000 40000 35000 gasforbrug (m3/dag) 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr

Risiko for afregningsfejl (1) Beregninger for 1010 forbrugssteder (ca.2000 målere) 6 basisscenarier: (1) dansk gas, (2) tysk gas, (3) 9 måneder dansk gas + 3 måneder tysk gas, (4-6) skiftevis dansk og tysk gas 3 måneder om sommeren, 3 måneder om vinteren eller hele året Alle basisscenarier forskudt 0, 7 og 14 dage Tidsforskydning fra M/R til kunde 0, 1, 2 og 3 dage Maksimal beregnet fejl betragtes som udtryk for usikkerhed på energibestemmelse

Maks/min fejl enkelt kunde 5,00 4,00 3,00 maks / min fejl på månedsbasis (%) 2,00 1,00 0,00-1,00-2,00-3,00-4,00-5,00

Risiko for afregningsfejl (2) 10 8 minimum fejl (72 scenarier) maksimum fejl 6 fejl på månedsbasis (%) 4 2 0-2 -4-6 -8-10 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 load factor = årsforbrug / maks timeforbrug

Risiko for afregningsfejl (3) 10 8 minimum fejl (72 scenarier) maksimum fejl 6 4 fejl på årsbasis (%) 2 0-2 -4-6 -8-10 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 load factor = årsforbrug / maks timeforbrug Atypisk forbrug = load factor < 200 = risiko for afregningsfejl > 2% på årsbasis

Hvad gør man i udlandet? (1) Man tager ikke højde for problemstillinger relateret til tidsforskydning og atypisk forbrug I mange lande gælder regler for allokering af brændværdi i net med flere entrypunkter, fx Tyskland: maksimalt 2% forskel på månedsbasis mellem gennemsnitlig brændværdi i zone og minimum brændværdi pr. entrypunkt. Afregningsbrændværdi reduceres hvis forskel > 2%

Hvad gør man i udlandet? (2) UK: maksimalt 1 MJ/m3 forskel på døgnbasis mellem gennemsnitlig brændværdi i zone og minimum brændværdi pr. entrypunkt. Holland: maksimalt 0,4% på månedsbasis + 1,5% på døgnbasis forskel mellem brændværdi i entrypunkt og grænseområde mellem 2 gaskvaliteter Højt krav muligt pga. gaskvalitetsjustering

Mulige tiltag til reduktion af usikkerheden på energibestemmelsen Beregning af gaskvalitet i hele nettet kombineret med timeaflæsning hos flere (alle) forbrugere (Lille) forbedring for alle forbrugere; større forbedring for forbrugere med atypisk forbrug Korrektion = begrænsning af afregningsbrændværdi Rabat til alle forbrugere; stort gastab for distributionsselskaberne

Gasselskaberne anbefaler/ konkluderer Accepterer en usikkerhed på brændværdibestemmelse på op til 2% på årsbasis ved almindelige forbrugere. Atypiske forbrugere må acceptere større fejl eller anmode om opsætning af timeaflæsning og evt. gaskvalitetsmåleudstyr mod betaling. Usikkerhed på volumenmålingen er ± 3% Samlet usikkerhed på de to uafhængige størrelser bliver mindre end den numeriske sum (< 5%). En nærmere analyse kan f.eks. vise at usikkerhederne kan adderes geometrisk (3 2 +2 2 ) = 3,6%

Oplæg til det videre forløb Gennemregning af samtlige timeaflæste kunder,og efterfølgende fastlæggelse af grænser Udarbejdelse af kravspecifikation (kontrolmanual) for allokering af brændværdi Information til gasleverandører og forbrugere

Flere entrypunkter Biogas i Distribution Tysk model 2% 400 m 3 /h gas med brændværdi 12,0 kwh/m 3 600 m 3 /h gas med brændværdi 11,0 kwh/m 3 zone: 1000 m 3 /h gas med afregningsbrændværdi 11,4 kwh/m 3 220m 3 /h 1000m 3 /h 780m 3 /h 12,0kWh/m 3 11,22kWh/m 3 11,0kWh/m 3 Den naturgasmængde over 22% der leveres til nettet Skal reduceres med 6,5%

Spørgsmål?