Bilag 2: Empiriske undersøgelser i Hotel Scary Foretaget fra d. 13.-28. Oktober 2014 Overvejelser omkring observationerne er oplistet i nedenstående skema. Skemaet er ikke fulgt slavisk, men virkede vejledende for mit fokus i observationerne. Observationsskema: Scene nr. Antal Hvad Hvordan Hvad Hvad (placering i forløbet) publikummer (Gruppestørrelse) sker der? reagerer publikum? virkede? virkede ikke? Tid/antal grupper observeret på placeringen Spørgsmål til deltagerne i køen: Først: dannede jeg mig et overblik over, hvem de var: køn, alder, hvor de kom fra. - Hvorfor vil i prøve HS? To drenge på 12 år fra Holbæk: Der var nogle fra skolen, der havde prøvet det sidste år, og det havde været vildt fedt og skræmmende!. For at få en oplevelse og blive skræmt! Så har vi noget at fortælle de andre om i skolen efter ferien 24-årig mand, politiaspirant, fra Lyngby: Jeg søger et adrenalin-rush.
- Hvad er det, som I søger i en oplevelse som Hotel Scary? / Hvad gør det til noget, som man gerne vil opleve? Hvad giver den her oplevelse kvalitet/værdi? 24-årig mand, politiaspirant, fra Lyngby: Chokeffekten. Og spændingen op til 24-årig kvinde fra Lyngby: Gyset. 26-årig mand (sammen med rødhåret kæreste), Kbh.: Variationen - At det ikke er en oplevelse, som vi kan få resten af året. Og så passer det jo bare så godt ind i resten af Tivolioplevelsen. - Hvad forventer I, at der sker derinde? To drenge på 12 år fra Holbæk: At der kommer sådan nogle mænd, der bevæger sig langsomt hen mod os, eller tager fat i os. - Hvad ville være det mest uhyggelige? To drenge på 12 år fra Holbæk: Hvis de pludselig kommer frem og overrasker os. Hvis der er noget levende derinde Alt levende, som man ikke kan se, er ulækkert!. Pige, 20 år: Hvis noget faldt ned lige foran os, eller over os: f.eks. et sort tæppe det ville være klamt! Eller hvis man fik en masse spindelvæv i ansigtet! - Hvordan er det at stå her i køen? / Har I set nogle af de uhyggelige karakterer i området? Hvordan virkede det? To drenge på 12 år fra Holbæk: (de var lige blevet overrasket af Oldfruen): Shiiit, jeg blev forskrækket!. De to drenge står og tripper rundt på stedet og er spændte. Den ene får kolde og siger, at han ikke ved om han tør, hvis det er den slags (uhyggelige skuespillere som Oldfruen), der er inde i HS. Begge drenge synes, at det er med til at give spænding i maven, at de uhyggelige karakterer går rundt i området omkring køen. Den ene dreng endte med at have
opbygget så meget spænding i køen og i indslusningen (hvor oldfruen kom ud og hentede holdet før os), at han endte med ikke at gå med igennem. 24-årig mand, politiaspirant, fra Lyngby: Karaktererne er med til at opbygge spænding i forhold til det der skal ske inde i Hotel Scary. Det er ligesom en smagsprøve. Man kommer i den rigtige stemning. Observationer fra gangbroerne I Hotel scary: (Noter taget på Iphone) Generelt: en præmis for folks reaktioner er, at de frivilligt er gået derind. Dvs. At de har en eller anden form for interesse. Og derfor leger de fleste med. Men hvorfor er der nogen, der ikke gør? Scene 1/2: indgang/reception Trykpust: Skriger lllllllll Griner llllll Lyder overrasket lllll Upåvirket ll Lyd: et gammelt klokkespil. En rungende/hul/susende lyd Telefonen ringer rustent. Folk går sammenkrøllede med krummet ryg. De er på vagt. De tager fat i hinanden, griber fat i hinandens jakkeærmer og kraver. Klamrer sig til hinanden. Nogle hold bevæger sig i en masse for at holde sig sammen, så der ikke er nogle skuespillere, der kan komme imellem dem. Hold 4. Havde så travlt med at kigge på scenografien, at de kiggede væk i det øjeblik
Receptionisten kom frem, dvs. Da den forreste pige vendte sig om, stod han lige foran hende. Hold 10: en pige så ikke engang Receptionisten, men begyndte at skrige, fordi veninderne gjorde det. Hold 11: går som futtog og gemmer sig bag hinanden. Den første vil ikke ind i receptionen. 12: de skriger slet ikke, men har et spændt smil over ansigtet (en blandet familiegruppe). 13: en teengruppe, der skriger bare døren til receptionen går op. Selv drengene holder om hinanden. 14: det skarpe hjørne giver en fed effekt. Det tøver med at gå om hjørnet. Andre skynder sig omkring hjørnet: den bagerste frygter, at der kommer nogen bagfra. 17: råber shiiit da Receptionisten kommer frem. 18: unge fyre er knap så påvirkelige: de griner i højere grad. 25: pas på, siger en ved det skarpe hjørne. 27: de første der ringer på klokken i receptionen og er afventende. 28: voksne mænd der skriger 29: et overrasket "uh" fra en mor-type. 31 og 32: faderen går bagerst. De unge piger forrest. I gangen kan skuespillerne lege med det skarpe hjørne, forhænget fra receptionen, og at sidde i hjørnet og se sovende ud. Virker det, når folk har registret en menneskelig skikkelse? Så ved folk, at der sidder en, og de forventer, at der kommer til at ske noget. Altså går lidt af chokeffekten af, vil jeg mene. Elevatoren: Gardinet før elevatoren er effektfuldt, når Receptionisten kommer ud pludseligt! Han genner dem ind i elevatoren. Snakker hårdt til dem. Slår sine nøgle mod spejlet = pludselig høj lyd. Får de fleste til at fare sammen. Han går sammenkrøllet som en krøbling. Strittende hår. Snuser til folk, kommer helt op i deres ansigt. Det er rigtig godt for fortællingen, at han skal trykke på elevatorknappen. Da den går ud, starter illusionen om, at en elevator kører, Receptionisten bevæger sig som om den er ved at crashe. Bevægelse i gulvet og lyden understreger illusionen. Under elevatorkørslen går lyset ud, og en mølle med snore sænker sig over gæsternes hoveder. Denne følelse af, at noget kribler i håret, kunne godt forstærkes. 1-2: effekten af at Receptionisten gemmer sig i mørket, så de tror han er gået ud, virker: chok.
9 ud af 10 gange. Man kan tydeligt se allerede i elevatoren, om folk leger med. Forskellen er, og folk flytter sig hurtigt, nærmest vælter ind i eletoren og klumper sig sammen i hjørnet, eller om de nærmest dalrer ind i elevatoren. Så fortæller deres kropssprog, at de ikke er med på at lege/ leve sig ind i konceptet. Pokerrummet: 1: en pige gik ind i scenekanten og skreg helt, fordi hun gik og ventede på noget? Og lige bagefter var Dukkemanden der og skræmte hende. Dobbelt chok. "Jeg tør ikke" (gå forbi Dukkemanden). Han rører dem lige efter, at de er overbevist, at alle er dukker. Hovedet i væggen sidder ikke er godt sted. De løber forbi inden de når at se det. Det virker virkelig godt, når Dukkemanden splitter gruppen på midten. Så halvdelen af gruppen ser den anden halvdel blive bange. Nogle tør ikke bevæge sig forbi bordet, mens andre bevæger sig hurtigt forbi, overbevist om, at alle er dukker. Det har stor effekt om lyset er slukket, lige når de går ind i et nyt rum, eller om det er tændt (de skiftende lampetter). Når elevatordøren går op til et helt sort pokerrum, eller hvis der er lyst, og det bliver mørkt, lige når de er trådt ind i rummet, så stopper de op og tøver. Man kan se, at flere stivner og reagerer med frygt for, hvad der skal ske. Omvendt så vader folk ind, hvis lampetten er helt lyst op. Elevatordøren burde udløse, at lyset går ud, og så blænder langsomt op. En pige kigger sig bange over skulderen på vej ud af elevatoren. De når at gå forbi Dukkemanden, i troen om at de 4 er dukker. Her er effekten, at Dukkemanden trækker den lang tid nok til at de er overbeviste om ham som dukke, og så tager han røven på dem. Jeg er i tvivl om, hvor stor effekt "strangers in the Night"-sangen har. Er den overhovedet uhyggelig? Og bemærker folk boaen? Forstår de, at det skal ligne et spøgelse? Dukkemanden pointerer, at den er hængt op, så det ligner en måge: m-form, og ikke som om, at boaen smyger sig om et par kvindeskuldre.
Langt størstedelen har fokus mod pokerbordet og går og vurderer. De går simpelthen og krymper sig sammen med ryggen mod scenekanten. Måske registrerer de hurtigt, at der ikke er nogle menneskelige karakterer i sceneområdet og udelukker, at der sker noget på scenen. Og derfor vender fokus mod pokerbordet, der ikke på samme måde er let aflæseligt. Her er der noget at lege med, men omvendt lyder det på gæsterne som om, at de forventer, at en af dukkerne må være levende. Og når den viser sig at være det, kan man sige, at konceptet indfrier forventningerne. Er det så for forudsigeligt? Gr. Lyset går ud inde i pokerværelset, da gruppen er på første kryds: "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre". Råber en pige. Hun har fuldstændig mistet orienteringen. En anden i gruppen forsøger at hjælpe og styre hende: Bare gå lige frem, forsigtigt! Gr. En pige råber til de andre: "hurtigt hurtigt hurtigt" da på skal passere pokerbordet. Hun er ubekvemt ved situationen og vil bare forbi man er jo drevet af noget (frygt), når man råber hurtigt hurtigt hurtigt og Pas på!. Hun er så revet med af situationen, at hun forsøger at styre gruppen igennem for at overleve. Biblioteket: Karin er virkelig god i rollen som lille pige, fordi hun ser så absurd ud pga. sin størrelse og sin grovhed. Måske kunne et mere autreret cast have en ny virkning. Det pludselige klonk, når Dukkemanden sætter sit glas, i kombination med, at han rejser sig, er en god chok-giver. Hovedet i væggen inde i pokerværelset: Det virker ikke som om, at det virker hver gang, men at Dukkemanden kommer til at aktivere det, når han går tilbage til sin placering ved bordet. Gr. Der ser at hovedet kommer ud af væggen: en peger derover for at vise en anden ung mand det, og da Dukkemanden rejser sig op med klonket, får det et chok. Gr. En prikker til en dukke, der ligger henover bordet på skulderen.
Samspillet mellem Lillepigen og Dukkemanden: "Åh, nu er der to" - løber igennem børneværelset og op ad trappen. "Jeg kan ikke mere" - en anden i gruppen siger "fuck det er sjovt". Det tyder på, at der sker rigtig meget i en gruppe, hvor venner morer sig over hinanden. En gruppe udenlandske gæster: unge. de var med på spøgen. Levede sig ind i 'fortællingen'. Dukkemanden leder dem lige i fælden hos Lillepigen: et gruppe teenagepiger bliver så forvirret, at de tre bare klumper sig sammen midt i biblioteket og går i cirkel. De kan ikke samle sig om at finde retningen videre fordi de er så kørt op. En ny reaktion: en kvinde i slut tyverne sætter sig på hug, fordi hun er så overrasket, og må lige samle sig 10-15 sek. inden hun kan gå videre. Hvem eller hvad åbner biblioteksdøren? På en måde ville det have en ret sjov virkning, hvis den først åbnede når folk stod i hjørnet. Det kunne give en illusion om, at Dukkemanden og Lillepigen trængte dem op i en krog, hvor de ingen udvej havde. En lettelse /creepy, når døren går op. Børneværelset: de kigger derind. De fleste ser ud til at væmmes ved alle de døde dukker. Og skynder sig videre op af trappen. En pigestemme lala'er. Gr. Nogle er så forskrækkede fra biblioteket, at de næsten ikke kan finde vej videre op af trappen. De stopper bare op og kigger på Julie i døren.. Så må hun lede dem videre op af trappen. Andre stormer op af trappen og bemærker nærmest ikke det klamme pigeværelse. En mand går helt uforstyrret forbi Lillepigen. Tilgengæld vender han sig og ser, om nogen kommer efter ham, da han hører trinene på trappen. Måske hører han netop disse, fordi han er alene. Andre ser ikke ud til at bemærke dem, fordi starten af korridoren oven for trappen er
der, hvor folk siger noget til hinanden. På trappen er der flere der driller hinanden/ giver hinanden chok. Ved at skubbe bagfra eller sige bøh. Der ved de godt, at de kun er sig selv. Der er ikke plads til skuespillere. Derfor slapper de af for en kort bemærkning i hinandens selskab. Måske ikke den forreste, der går mod det uvisse over trappen, men i hvert fald dem i midten. Og derfor virker deres forskrækkelser på hinanden. På gangen ved Henrik: Her udveksler folk et par sætninger: 1. En gruppe teenagepiger løber i skræk ned af gangen. Fyrmesteren må stoppe dem fordi de bare løber i blinde mod trappen. Det er jo helt irrationelt at løbe i blinde, hvor man ikke ved, hvad der kommer til at ske. Det må være, hvad adrenalinen gør. 2. "Der kommer nogle ud af de døre der. 3. En Gr. Med en bodybuilder fyr forrest tager dør for dør og sikre sig, at der ikke kommer nogen ud. 4. Flere har kigget op ved lyden af trinene. De kan ikke finde ud af, hvor de kommer fra. 5. Hvis de ikke kender hinanden, så sakker bagtroppen bagud, de holder sig ikke tæt, og så bliver bagtroppen ikke forskrækkede af Henrik, fordi de simpelthen er for langt nede af gangen. Mine observationer generelt: Konceptet virker ikke kun på målgruppen: teenagere men på et bredt udsnit aldersmæssigt og typemæssigt. Både drenge op piger - pigerne skriger dog mest. Der sker noget spændende alt efter gruppesammensætningen. Faktisk kunne kontrollørens opgave godt være at aflæse gruppen og f.eks. Ikke blande dårlige typesammensætninger. Bagefter reaktioner ved udgangen: - Den umiddelbare reaktion: Hvordan var det?
24-årig kvinde fra Lyngby: Det var virkelig godt lavet. Og det var vildt ulækkert, at skuespillerne gik så tæt på og pillede i håret. 24-årig mand, politiaspirant, fra Lyngby: Chokeffekten. Jeg fik et stort chok ved trykluften, og da manden i elevatoren forsvandt, men var der alligevel (Receptionisten, der gemmer sig i mørket, og forskrækker dem på vej ud. 26-årig mand (sammen med rødhåret kæreste), Kbh.: Det mest uhyggelige var, da lyset gik ud på gangen, da vi lige havde set Fyrmesteren. Så vi vidste, at han var der, men vi kunne ikke orientere os. Vi kunne bare mærke, at han var der. Det var vildt klamt. Det er utroligt, at skuespillerne kan holde masken, når de går så tæt på. Kvinde, 22 år: Der skete det, som jeg forventede, at der ville ske, og derfor blev jeg ikke bange. Mand, 38 år: Det var for forudsigeligt! Vi kunne jo godt regne ud, at der ville ske noget ved hjørnet, som vi ikke kunne se omkring, og sådan var det hele vejen igennem. I elevatoren kunne vi jo også regne ud, at ham receptionisten stadig var i elevatoren, selvom lyset gik ud (Receptionisten, der skulle give dem et chok). Kok fra Nimb i start 20 erne: Man føler sig da i live. Jeg kan mærke alle mine sanser pumpe Men jeg ville næsten ønske, at jeg var gået igennem alene Det havde været rigtig creepy!. En gruppe unge på 18-20 år og deres mor (ca. 45 år): Den kunne godt have været længere. Lydene gav virkelig stor effekt. Mændende var virkelig uhyggelige, når de gik helt tæt på (Receptionisten, Dukkemanden og Fyrmesteren). Det virkede virkelig klamt på mig. Fyr, slut 20 erne: Det var sjovt at opleve, hvordan man helt uhæmmet griner sin paniklatter. Man går bare og griner nervøst, for overhovedet at kunne holde det ud. Fyr, slut 20 erne, briller: Det levede op til forventningerne. 8-9 på en skala. - Hvad var det allerbedste?/ Mest uhyggelige/ Hvad gav oplevelsen kvalitet?
26-årig mand (sammen med rødhåret kæreste), Kbh.: Helt klart skuespillerne! De højner virkelig kvaliteten! De gjorde oplevelsen levende Man kunne fornemme, at de brænder for det [skuespillet]. 24-årig mand, politiaspirant, fra Lyngby: Jeg er vant til at gå som vagt i mørke industriområder om aftenen, så der skal en del til at skræmme mig, men jeg blev bange. 26-årig mand (sammen med rødhåret kæreste), Kbh.: (kvaliteten i forlystelsen) At forlystelsen ikke er en maskine. Det er en personlig oplevelse, man er en del af det. Udenlandsk par, omkring 35 år: De var virkelig imponerede over kulisserne og stemningen, der blev skabt, inde i HS. Far på 60 år: Selvom man vidste, at der ville ske noget, så blev man sgu forskrækket alligevel. Fyr, slut 20 erne, briller: Menneskene gjorde det så levende! De var skide gode til at holde masken! (om skuespillerne). - Hvad virkede? Far, 60 år: (Pokerværelset): Jeg var overbevist om, at det var fire dukker. Fyr, slut 20 erne: De høje, pludselige lyde! - Oplevede i jer selv som medskabere af oplevelsen eller tog i bare i mod? 26-årig mand (sammen med rødhåret kæreste), Kbh.: Det gjorde jeg. Jeg følte at skuespillerne lavede en personlig oplevelse ud fra, hvordan vi reagerede. Par over 30 år: Vi gik bare igennem og tog imod. Vi manglede en større grad af interaktion. Fyr, slut 20 erne: Jeg følte, at jeg var på en tur. Jeg gik igennem, og skuespillerne viste forløbet for mig.
- Hvad blev i ikke så skræmt over? / Var der nogle steder, hvor der ikke skete nok? / Hvor kunne det godt have været mere uhyggeligt? 26-årig mand (sammen med rødhåret kæreste), Kbh. De steder hvor der ikke skete så meget, de var med til at opbygge spænding. Der går man og venter, og forventer, at der sker noget lige om lidt. Par over 30 år: Manden på 38 år: Vi blev bare ikke overbevist men vi er også svære. Vi ved jo godt, at det bare er makeup og skuespil. Kvinden på 30 år: Når det bliver for staged, så bliver det for urealistisk. Fyr, slut 20 erne: Historiefortællingen om et hjemsøgt hotel gik tabt hen ad vejen. Jeg lagde kun mærke til det hotel-agtige i starten med Oldfruen, der tog imod, og Receptionisten ved elevatoren. Så tænkte jeg ikke mere over fortællingen resten af turen. Det kunne godt fremhæves. - Hvordan ville i have det med, hvis der var en fotosensor et sted i Hotel Scary? 26-årig mand (sammen med rødhåret kæreste), Kbh.: Det synes jeg ikke er nødvendigt. På en måde skal oplevelsen være hemmelig. A la: Hvad der sker i Hotel Scary, bliver i Hotel Scary. 24-årig mand, politiaspirant, fra Lyngby: Det kunne være ret sjovt, men jeg ville ikke købe det. En gruppe af 3 piger i starten af 20 erne: Vi ville helt sikkert gå over og se på billedet bagefter. De to af dem uddyber: Pige, 22 år: Det kunne være grinern! Altså at se sig selv blive påvirket, og hvordan man reagerer derinde!. Pige, 23 år: God idé og til en rimelig pris ville jeg nok overveje at købe billedet. - Ville i have lyst til at købe et billede af, hvor i var skræmt fra vid og sans?
26-årig mand (sammen med rødhåret kæreste), Kbh.: Jeg ville ikke købe sådan et slags billede. - Har I nogle forslag til forbedringer? 24-årig mand, politiaspirant, fra Lyngby: Man er meget fokuseret på det, der kommer imod en. Det kunne være fedt at lave flere chok bagfra. Udenlandsk par, omkring 35 år: Bruge effekten med at jorden bevæger sig, flere steder. Og bruge dørene i korridorerne mere. Der kunne sagtens komme nogen ud af dørene. Par over 30: Hvis man kunne lave det sådan, at man faldt ned i et sort hul, det ville være skræmmende!. Andre ting, der også er uhyggelige og effektfulde er f.eks. et spejl, hvor der kommer en person ud igennem, eller en væg der kører ned og afslører nye veje. Det kunne være rigtig fedt, hvis vejen ikke var valgt for en. Hvis man f.eks. skulle løse en gåde for at 1 ud af 3 døre gik op. Eller hvis man skulle stikke hånden ind i et hul, hvor man ikke ved, hvad der er derinde, for at åbne en dør og komme videre. Kvinde på 30 år (par over 30): Jeg kunne godt tænke mig endnu flere fysiske effekter og få sat sanserne mere i spil: f.eks. med spindelvæv der rammer en i ansigtet, vandsprøjt, røg, lugte. De to fyre i slut 20 erne og faderen, 60 år: Fyr, slut 20 erne, briller: Mere historiefortælling, så man forestiller sig, at man er gæst på hotellet. F.eks. med video eller stemme i indgangen, hvor man venter på oldfruen. Fyr, slut 20 erne, briller: Det ville være fedt, hvis der var nogle valg på ruten. I princippet kunne det bare være en vej, der deler sig, hvor det er lige meget, hvilken en man vælger, så længe man er i troen om, at man har taget et valg, der får konsekvenser for en. En gruppe teenage-piger:
Flere ting, der forskrækker med høje lyde!. De høje lyde virker, fordi man ikke har set dem komme.