Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far."

Vilhelm Christoffersen
8 år siden
Visninger:

1 Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned mod byen. Og fugle fløj pippende og syngende op, højt op mod den blå himmel. Så syntes han vel, at det hele bare var dejligt, ham drengen? At livet var herligt med bjergene og det grønne og de store buske, som var som skabt til at gemme sig bag, at krybe sammen under. Ja, som passede perfekt til en dreng, som ville lege skjul. Men nej. Han syntes overhovedet ikke, at det var rart. I stedet for var han bange. I stedet for kiggede han sig omkring. I stedet for lyttede han efter larm, efter hårde stemmer, efter folk som måske kom trampende med tunge støvler nede fra husene i byen op mod gemmestedet, hvor han lå.

At livet var herligt med bjergene og det grønne og de store buske, som var som skabt til at gemme sig bag, at krybe sammen under. Ja, som passede perfekt til en dreng, som ville lege skjul. Men nej.

2 Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Og med sin storesøster som faktisk ikke var så dum, når man tænkte efter. Men nu var det, som det var. Dagen før var soldaterne trængt ind i deres hus, havde væltet møblerne, smadret porcelænet og rettet deres geværer mod drengens far og mor på samme måde, som de havde gjort det i mange andre huse, hos mange andre familier, mange mange gange før. Efter hvad drengen havde hørt, men aldrig havde forstået. Før nu. Selv havde han jo faktisk været heldig. Han havde lige været på vej ud for at hente noget brænde til sin mor. Men da han så, hvad der var ved at ske derinde, så stod han først fuldstændig stille og fór derefter hurtig som en pil ud ad bagdøren. Og da han var kommet udenfor: så hurtigt, hurtigt væk fra huset, op imod bjergene. Op til det sted bag de store stenblokke hvor han lå nu. Og græd. 8

Dagen før var soldaterne trængt ind i deres hus, havde væltet møblerne, smadret porcelænet og rettet deres geværer mod drengens far og mor på samme måde, som de havde gjort det i mange andre huse,

3 Kapitel 2 Det var mærkeligt med soldaterne. Han havde aldrig forstået, hvorfor de slog og råbte og spredte dødsensfarlig gas. Men når han spurgte de voksne, så var der ingen, der svarede, ingen der ville forklare ham det. For han var alt for lille, troede de. For han forstod slet ingenting, mente de. Det er det bedste for små ører ikke at høre noget, ikke at forstå noget... Men da soldaterne var gået, og hans mor havde fundet ham, der hvor han gemte sig, blev det lige omvendt. Nu skulle de pakke. Nu skulle han være tapper. Nu skulle han hverken skrige eller græde eller løbe sin vej. Nu blev de alle sammen nødt til at gøre alt, hvad de kunne, for at nå bussen og rejse væk. Langt væk. Men hvor var far henne? Der kom ikke noget svar. Far! Far! Far! 9

Det er det bedste for små ører ikke at høre noget, ikke at forstå noget... Men da soldaterne var gået, og hans mor havde fundet ham, der hvor han gemte sig, blev det lige omvendt.

4 Stille dreng. Sagde vi ikke, at du skal være tapper.

5 Kapitel 3 Der var mange mennesker. Hele bussen var fuld af mennesker og pakker, små kufferter og papkasser. En pige kastede op. Det husker han stadigvæk. Og at de kørte og kørte, både dage og nætter. Og at alle var bange. Men bussen måtte holde en gang imellem, på nogle øde steder, så alle kunne komme ud og tisse. Og at han sov og vågnede og sov igen. Ikke engang da bussen var ombord på færgen, var han vågen. Tænk engang, en bus på en båd, det ville have været sejt at se! Men det var fars skyld. Havde hans far været med, ville han uden tvivl have vækket sin dreng, grinet sammen med ham og peget på havet og bølgerne og det nye land, der begyndte at glimte i mørket. Danmark. 11

Og at han sov og vågnede og sov igen. Ikke engang da bussen var ombord på færgen, var han vågen. Tænk engang, en bus på en båd, det ville have været sejt at se!

6 Kapitel 4 Danmark var et mærkeligt land, syntes han. Folk talte mærkeligt og gjorde mærkelige ting og sager. Senere flyttede de ind i en barak. En kæmpestor barak hvor drengen og moren og søsteren skulle bo sammen med mange andre mennesker. I nogle barakker boede piger og kvinder. Mænd og drenge i andre. Selv skulle han bo sammen med kvinderne. Det var også fars skyld. Hvis far havde været med, ville han og far have boet sammen med de andre mænd. Kvinderne græd jo så meget, især om natten. Men der var tre drenge, der var ret seje. Det var heldigt, at de ville lege med ham. Og de talte det samme sprog. Og de var vældig gode til at finde på ting og sager. Indtil de flyttede. Senere flyttede han og moren og søsteren også. Det var til en lejlighed i et hus blandt mange andre huse. Med folk og børn og danskere, der 12

Selv skulle han bo sammen med kvinderne. Det var også fars skyld. Hvis far havde været med, ville han og far have boet sammen med de andre mænd. Kvinderne græd jo så meget, især om natten.

7 bestemte. Det hed et flygtningecenter. Selv hed de flygtninge. Her var der nogle nye drenge. Helt okay. Men nogle af dem snakkede ligesom pludderpladder. Man var nødt til at prøve på at snakke dansk for at kunne forstå noget. Mor brød sig ikke om, at han havde lært at sige Fandens. Og han havde selv lært sig at sige asylansøger og udlændingestyrelse og opholdstilladelse og alt muligt andet mærkeligt. Det ville være rart at vide, om man kunne blive i Danmark, til man blev gammel og skulle dø uden at blive skudt. 13

Mor brød sig ikke om, at han havde lært at sige Fandens.

8 Kapitel 5 Men ikke alle, der boede på flygtningecentret, fik lov til at blive i Danmark. Indimellem kom der soldater til nogle af husene. Selvom de her ikke blev kaldt soldater, men politi. Politiet hentede mennesker, der skreg og slog om sig og ikke ville følge med. Men politiet var altid stærkest. En gang havde de også hunde med. Og menneskene blev tvunget til at følge med til sidst. Væk fra huset. Ind i politibilerne. Væk fra flygtningecentret. Væk fra Danmark. En af drengene, som han havde leget med, blev hentet på den måde. Men da var det ikke drengen, der skreg, men drengens mor. De havde været nødt til at bære hende ud og næsten smide hende ind i politibilen. Bagefter hentede de også drengen og hans lillesøster og kørte af sted. Det var underligt. Det var afskyeligt. Tænk hvis det samme skulle ske for ham selv og sø- 14

Væk fra huset. Ind i politibilerne. Væk fra flygtningecentret. Væk fra Danmark. En af drengene, som han havde leget med, blev hentet på den måde.

9 steren og moren! Hvor skulle de så tage hen? Hjemme var der jo krig! Og faren, som var forsvundet! Og soldaterne. Og gassen. Og, og, og... Men hans mor ville ikke snakke om det. Hun syntes nok, at det var bedre at græde. 15

Relaterede dokumenter

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der