December 2016 JULE NYHEDSBREV 2016 Vi vil gerne takke for det gode samarbejde, vi har haft i det seneste år. Vi glæder os til at fortsætte dette og håber, at 2017 bliver et godt år for alle. ProInvent og Videometer ønsker dig og din familie en rigtig glædelig Jul samt et lykkebringende Nytår. Venlig hilsen fra os alle i ProInvent og Videometer Leif Dalum Herunder kan du læse lidt om, hvordan året er gået for os. ProInvent og Videometer i nyt internationalt samarbejde med IMV Technologies
ProInvent, Videometer og AquaSearch Ova ApS, drevet af Torben Nielsen, har gennem de seneste 5 år udviklet, produceret og solgt sorteringsmaskiner til lakse- og ørredæg under navnet ProSorter. I 2014 etablerede AquaSearch Ova ApS datterselskabet ProSorter ApS, hvorfra videreudvikling, tests, optimering og salg af sorteringsmaskinerne foregik. ProSorter maskinerne er nu kendt som markedets bedste maskiner til sortering af lakseog ørredæg, da de vha. en ny billedbehandlingsteknologi sorterer meget præcist, opererer med en hastighed af 125.000 æg pr. time og samtidig håndterer æggene yderst nænsomt. Baseret på et nyt sorterings-koncept skyder ProSorter maskinen alle ikke-levedygtige æg ud, så som glasæg, pinøjeæg, og æg som er for små. Udskydeprocessen foregår vha. trykluft fra en ultrahurtig ventil, og maskinen vasker derefter de gode æg ud med vandflow, således at de gode æg ikke beskadiges. ProSorter maskinerne erstatter fuldstændig manuel ægsortering, reducerer lønomkostningerne og giver en ensartet ægkvalitet, der danner grundlag for en bedre standardisering af ægpartierne til avl, som leveres fra de ægproducerende dambrugere. I oktober måned blev selskabet ProSorter ApS opkøbt af IMV Technologies fra Frankrig, og i dag foregår der et tæt samarbejde mellem IMV, ProInvent og Videometer. Det nye samarbejde indbefatter udvikling af en ny og endnu hurtigere generation ProSorter maskiner, mere salg gennem IMV s worldwide organisation, større serieproduktion af maskinerne samt optimering af service og support. IMV, ProInvent og Videometer ønsker at guide ægproducenterne til mere præcise produktionsmetoder. IMV Technologies, ProInvent og Videometer drøfter pt. muligheden for yderligere samarbejde inden for reproduktiv bioteknologi. Haldor Topsøe, Frederikssund og Tianjin ProInvent har i 2016, og nu gennem 10 år, arbejdet tæt sammen med Haldor Topsøe A/S om udvikling og levering af prototyper og effektivt fremstillingsudstyr til katalysatorer, som nedbringer emissioner fra energieffektive lastbiler. Det udviklede udstyr har høj kapacitet, hurtig omstilling, er omkostningseffektivt og giver minimalt spild/affald. Videometers udstyr til projekterne sikrer, at halvfabrikata til katalysatorerne kvalitetsinspiceres ved hjælp af avanceret visionteknologi. I 2006 startede ProInvents deltagelse i udvikling af udstyr til katalysatorfremstilling, og udviklingen tog for alvor fart i 2012, hvor ProInvent og Videometer fik ordre på savelinjer, visionkontrol og optimering af ABB robotsystemer med det formål at booste kapaciteten og højne kvaliteten på P3-fabrikken på Haldor Topsøes produktionssite i Frederikssund.
Opsavet monolit. De automatiske savelinjer til monolitter, leveret af ProInvent, arbejder hurtigt og med stor præcision hvad angår længde, vinkelrethed og overfladebeskaffenhed. Efterfølgende kontrolleres dimensionerne af 3D visionudstyr fra Videometer. I 2013 startede ProInvents deltagelse i et endnu større projekt med etablering af en ny fuldautomatisk katalysator fabrik i Tianjin, Kina. Her har ProInvent og Videometer i fase 1 leveret to komplette savelinjer med 3D visionkontrol til henholdsvis precut og neddeling/final-cut af monolitter samt udviklet, programmeret og leveret 7 stk. ABB robotsystemer, der håndterer monolitterne mellem de enkelte procestrin. I fase 2, der startede i 2015, har ProInvent udviklet og leveret en specialudviklet overheadrobot med styringsprogram, til Wash-Coating af monolitter, et ABB robotsystem til håndtering af monolitter i forbindelse med demolding af monolitter, yderligere to enkle savelinjer og en 20 x 8 x 4,5 meter stor kartesisk visionstyret robot til håndtering af monolitter ifm. ovnbrænding af monolitter. Udseendet minder om en kran, men det er en stor fuldautomatisk visionstyret robot til præcis håndtering af monolitter - udviklet, fremstillet, programmeret og indkørt af ProInvent og Videometer.
Denne kæmperobot har en 3D scanner monteret på robottens yderste akse. Ved at bevæge scanneren langs overfladen og logge data, optegnes et 3D kort over et overfladeareal, og data analyseres for at bestemme de koordinater, som robotten efterfølgende skal finde. I projekterne har ProInvent arbejdet sammen med Idealline A/S, Qubiqa A/S og Haldor Topsøes egne folk. Jan Kragh Poulsen fra Haldor Topsøe, der har været projektleder i både Frederikssund og Tianjin udtaler: Vi er tilfredse med samarbejdet, fordi ProInvent og Videometer leverer kvalitetsudstyr og sikre løsninger. Dennis Rasmussen fra Haldor Topsøe, der har været Project Director på Tianjin fabrikken udtaler: Vi er stolte af, hvad vi har fået op at stå i Tianjin, for både processerne og det omfangsrige produktionsudstyr virker efter hensigten. Semiautomatiske visionsystemer til RadiMax på Københavns Universitet ProInvent og Videometer har i 2016 udviklet og leveret et system bestående af fire kameraer på en semiautomatisk kameravogn til studier af rødderne i et stort forsøgsanlæg hos Københavns Universitet i Taastrup, der indgår i et innovationsprojekt, kaldet RadiMax. Det semiautomatiske visionsystem gør det muligt at screene et stort antal plantesorters rødder og studere sammenhængen mellem rodvækst, tørketolerance og næringsstofudnyttelse. Målet med RadiMax er at udvikle nye danske afgrøder med 30 % dybere rodvækst, der producerer 20 % mere udbytte under tørke og optager 10 % mere kvælstof. Det semiautomatiske visionsystem gør det muligt at screene et stort antal plantesorters rødder og medvirker til at realisere ambitionerne. Anlægget er udviklet og bygget i samarbejde med fire planteforædlere, DLF, Sejet Planteforædling, Nordic Seed og Vandel samt to universiteter, Aarhus Universitet og Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
Det semiautomatiske visionsystem gør det muligt at screene et stort antal plantesorters rødder. Med den specielle belysning er det muligt at se selv meget fine rødder. Ny generation af VideometerLab lanceret Videometer arbejder dels projektbaseret med visionteknologi og dels med instrumentsalg. I februar 2016 blev hovedinstrumentet VideometerLab lanceret i generation 4, med hidtil uset performance i mange henseender. VideometerLab4 er et multispektralt instrument til måling af overfladers farve, farvefordeling og kvalitet. VideometerLab er rettet mod laboratorier og kvalitets- og udviklingsafdelinger i produktionsvirksomheder i følgende brancher: fødevarer, mikrobiologi, biotek, medico, pharma, tekstil samt kosmetik og hudpleje. ProInvent ansættelser og forfremmelse i 2016 Nicolai Hanssing er ansat i ProInvent som leder for proces- og maskinstyringsgruppen. Han er uddannet Civilingeniør i styring og regulering på DTU. Nicolai har 14 års erfaring fra automatikbranchen, først hos Delta Elektronik A/S og derefter hos Topsil GlobalWafers A/S. Nicolai er 42 år og er meget erfaren i udvikling af automationskoncepter og styringer i brede områder som; PLC, HMI, C#, servo, BMS, HVAC mv. Nye spændende udfordringer for Nicolai er personaleledelse og ressourcekoordinering.
Morten Ellekær Troldtoft er ansat i ProInvent som salgs- og projektleder. Morten er uddannet Civilingeniør i konstruktion og mekanik på DTU. Efter et velafsluttet eksamensprojekt med fokus på robust design i konceptudvikling, blev det til en fastansættelse i august måned. Morten har arbejdet i ProInvent siden 2012, først som ingeniørpraktikant, så som studiemedhjælper og de sidste 2½ år som diplomingeniør på deltid. Morten er ekspert i maskinsikkerhed og CE-mærkning. Morten arbejder med udvikling af maskinanlæg for Kopenhagen Fur, Radiometer, Coloplast, Novo Nordisk, Novozymes, Haldor Topsøe og IMV Technologies. Michal Graczykowski (Mike) er blevet forfremmet til Teknisk chef og er indtrådt i partner gruppen i ProInvent. Mike er Bachelor i mekanisk design og Computer Science fra Det Tekniske Universitet i Lodz og civilingeniør i mekanisk konstruktion fra DTU. Mike startede som maskinkonstruktør og blev hurtigt projektleder og har nu været hos ProInvent i 8½ år. Mike arbejder med kunder som Novo Nordisk, Bavarian Nordic, Coloplast, Haldor Topsøe, Novozymes og FOM Technologies. Videometer ansættelser 2016 Hildur Einarsdottir er ansat som udviklingsingeniør i Videometer. Hildur er Ph.D. i billedbehandling fra DTU. Ph.D. projektet omhandlede Next Generation X-ray Imaging, hvis formål var at udvikle billedanalyse og statistiske algoritmer til at forbedre detekterbarheden af uønskede lette materialer i fødevarer. Hildur deltager i totale projektforløb, lige fra salgsprocessen starter med konceptdannelse, og til afslutning med indkøring og aflevering af prototype, apparater eller færdige visionbaserede anlæg. Hildur arbejder p.t. for kunder som FOSS, Florimond Desprez, Novozymes og Carometec. Kristian Ryder Thomsen er ansat som udviklingsingeniør i Videometer. Kristian er Civilingeniør fra Matematisk Modellering og Computing på DTU. Kristian har før sin fastansættelse i 2016 arbejdet i Videometer et år som studiemedhjælper, både med udvikling af VideometerLab og med kundeprojekter. Kristian er specialist i anvendt matematik, datalogi og billedanalyse. Kristian arbejder p.t. for kunder som Haldor Topsøe, Novozymes, Uni-Food og IMV Technologies.
Julian Kopka Larsen er ansat som softwareudvikler i Videometer. Julian er Civilingeniør fra Matematisk Modellering og Computing på DTU med afgangsprojektet Funktionel programmering for inferens i statistiske modeller om automatisk optimering af Machine Learning metoder. Julian arbejder p.t. med algoritmer til kalibrering, forbedring af Videometers software platform og projekter for kunder som Meggit, Kopenhagen Fur, AB Enzymes m.fl. Julian kommer fra et job som algoritme udvikler hos Visiopharm A/S. ProInvent A/S & Videometer A/S - Lyngsø Allé 3-2970 Hørsholm Tlf. 45761001 - Fax 45761002 - E-mail: mail@proinvent.dk www.proinvent.dk Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrev fra os igen, bedes du venligst besvare denne e-mail med følgende tekst i emnelinjen: Ønsker ikke nyhedsbrev.