DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Emne: Spildevand betalingsfradrag for vand medgået til produktion DANVA tolkning Modtagere: Spildevandsforsyningsselskaber og øvrige interessenter Udarbejdet af: DANVA jp Dato: D. 22. maj 2012. DANVA s tolkning af betalingslovens 2 a, stk. 5 om fradrag i vandafledningsbidrag for den vandmængde, der medgår til produktion eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab Sammenfatning DANVA tolker indholdet af betalingslovens 2 a. stk. 5 på følgende måde: - der kan kun gives fradrag i vandafledningsbidraget for den vandmængde, en erhvervsejendom anvender til en primær aktivitet. Dette gælder uanset, om den primære aktivitet består i en produktion eller en anden form for aktivitet. 2 a. stk. 5 betyder således ikke, at en erhvervsejendom både kan få fradrag for vand, der medgår til en primær produktion (eller en anden form for primær aktivitet) og vand, der medgår til en produktion (eller en anden form for aktivitet), der ikke er den primære. - med betegnelsen erhvervsejendom i 2 a. stk. 5 menes ejendomme, der anvendes til mange forskellige anvendelser (produktion eller andre anvendelser), som det er beskrevet i lovbemærkninger til loven og vejledningens retningslinjer. 2 a. stk. 5 henviser således ikke med betegnelsen erhvervsejendom til en anden betydning af erhvervsejendom end den, der anvendes i betalingsloven i øvrigt. Baggrund Betalingslovens (lbk. nr. 633, 2010) 2 a. stk. 5: For erhvervsejendomme fastsættes vandafledningsbidraget efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab, jf. dog 7 b, stk. 1. Myndigheder og domstole har tilkendegivet, hvad der menes med bestemmelsen i betalingslovens 2 a. stk. 5 om vand, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab,. Se en 2010 udtalelse fra statsforvaltningen i Nordjylland (MAD 2010.1888) og en dom fra retten i Sønderborg fra 2012 (sagerne nr. BS C5-185/2011 og nr. BS 189/2011). Der er link til både udtalelse og dom fra DANVAs hjemmeside ellers kan de fås ved henvendelse til DANVA. Side 1 af 5 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk www.danva.dk
DANVA synes, der er nogle problematiske elementer i nævnte udtalelse og dom. Desuden har DANVA af og til fået spørgsmål fra medlemmerne om tolkningen af 2 a. stk. 5. Derfor giver DANVA i det følgende sit bud, på hvordan 2 a. stk. 5 skal tolkes for så vidt angår vand, der medgår til produktion eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab. Foreningen håber, tolkningsbidraget kan være til nytte for DANVAs medlemmer og andre interessenter, når der opstår uenighed om indholdet af bestemmelsen. DANVA skal understrege, at der alene er tale om foreningens tolkning. DANVA påstår altså på ingen måde, at DANVAs tolkning er udtryk for gældende ret. DANVA s tolkning af betalingslovens 2 a. stk. 5 Første underafsnit gennemgår a) Bestemmelsens historik. Med afsæt i første underafsnit er der en b) Tolkning i andet underafsnit. a) Bestemmelsens historik I den oprindelige betalingslov (lov nr. 863, 1987) stod bestemmelsen i 2 stk. 4 og havde et lidt andet indhold: For erhvervsejendomme fastsættes det årlige bidrag til anlæg og drift efter stk. 2 efter vandforbruget, dog med fradrag af vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Det årlige bidrag til anlæg efter stk. 2 fastsættes dog mindst til den afledningsret, der er tillagt efter stk. 1. Der er hverken i lovbemærkningerne til loven (1987/1 LSF) eller i den daværende vejledning (se pkt. 5.2.3. i Vejledning af 30. juni 1988 om udformning af betalingsregler for spildevandsanlæg ) forklaringer af, hvorledes formuleringen fradrag af vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet nærmere skulle tolkes. Der er de nævnte steder kun en gengivelse af ordlyden i loven. Betalingsloven blev ændret med lov nr. 388, 1992. 2 stk. 4 blev også ændret men ændring havde ingen relevans i forhold til den her behandlede problemstillingen. 2 stk. 4 havde nu følgende ordlyd: For erhvervsejendomme fastsættes det årlige bidrag til anlæg og drift efter stk. 2 efter vandforbruget, dog med fradrag af vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Det var delen med mindsteafledningsretten, der blev afskaffet. Den daværende nye vejledning (nr. 124, 1992) giver heller ikke hjælp til en nærmere tolkning. Der stod blot under pkt. 5.2. om erhvervsejendomme: For disse ejendomme betales efter vandforbrug målt eller skønnet dog med fradrag af vand, der medgår i produktion eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Der kom en ny vejledning fra Miljøstyrelsen til betalingsloven i januar 1999 (nr. 9033, 1999). Til forskel fra vejledningen fra 1992 var der i denne vejledning nogle detaljerede retningslinjer til tolkning af 2 stk. 4. Retningslinjerne der står under vejledningens pkt. 3.4.3 citeres i fuld længde herunder: Side 2 af 5
Fradragsmulighed for erhvervsejendomme Erhvervsejendomme kan efter lovens 2, stk. 4, opnå fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboelse alene, det vil sige industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget med andet end husspildevand. For at få fradrag skal det vandforbrug, der ønskes fradrag for, kunne henregnes til erhvervsdelen, det vil sige den primære produktion. Et eksempel på primær produktion kunne være et bryggeri, hvis primære produktion er, at producere øl og sodavand. I dette tilfælde kunne der ske fradrag for det vand, der medgår direkte til produktionen af disse produkter, hvorimod der ikke kan ske fradrag for vand, der medgår til eksempelvis vanding af firmaets græsplæne. En forudsætning for dette fradrag er, at erhvervsvirksomheden kan godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget, på en måde som kommunalbestyrelsen kan acceptere. Kommunens godkendelse af fradrag kan for eksempel gøres afhængig af opsættelse af en bimåler eller af nærmere dokumenterede skønsmæssige beregninger. Der er ikke hjemmel for kommunalbestyrelsen til at fastsætte en bagatelgrænse for at opnå fradrag. En erhvervsvirksomhed, der kan opfylde kommunens dokumentationskrav, har således krav på at få fradrag. Der skete en lille ændring af 2 stk. 4 med lov nr. 342, 2000, der herefter blev til 2 a. skt. 4. Der var tale om en sproglig ændring, der ikke vedrørte den her behandlede problemstilling: Stk. 4. For erhvervsejendomme fastsættes vandafledningsbidraget efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktion eller af anden grund ikke tilledes det offentlige spildevandsanlæg, jf. dog 7 b, stk. 1. I lovbemærkningerne (1999/1 LSF 182) står der: Forslaget til 2 a, stk. 4, er en næsten ordret videreførelse af den gældende lovs 2, stk. 4. Der er ikke tiltænkt materielle ændringer, men alene sproglig fornyelse. I 2001 kom der en ny vejledning til betalingsloven. De nye retningslinjer for fradrag af vand der medgår til produktion eller af anden grund ikke tilledes kloakken er næsten identiske med retningslinjerne fra 1999 vejledningen. Eneste forskel er at de første to linjer i 1999 vejledningen: Erhvervsejendomme kan efter lovens 2, stk. 4, opnå fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. blev omformuleret til: Efter lovens 2 a, stk. 4, beregnes vandafledningsbidraget for erhvervsejendomme efter erhvervsejendommens vandforbrug, fratrukket den vandmængde, der medgår til produktion eller som af anden grund ikke afledes til det offentlige spildevandsanlæg. (tidligere kloaksystemet DANVA bemærkning) Med lov nr. 460 fra 2009 (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) blev betegnelsen det offentlige spildevandsanlæg i 2 a. stk. 4 ændret til et spildevandsselskab. Samtidig blev 2 a. stk. 4 til 2 a. stk. 5. Side 3 af 5
Følgende lovændringer af betalingsloven havde ikke betydning for ordlyd eller indhold af den nuværende 2 a. stk. 5: 1997 (nr. 325), 2001 (nr. 466), 2005 (nr. 431, nr. 564), 2006 (1571), 2008 (nr. 1336), 2010 (nr. 718). b) Tolkning 1. Som der er redegjort for, står der ikke noget i tidligere eller gældende lovbemærkninger til 2 a. stk. 5, der kan hjælpe til en tolkning. Det ses også, at bestemmelsen indholdsmæssigt ikke har ændret sig siden den første betalingslov fra 1987 for så vidt angår muligheder for at få fradrag i vandafledningsbidraget for vand, der medgår til produktion eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab. 2. På den baggrund tolker DANVA lovbestemmelsen dels ud fra dens ordlyd kombineret med retningslinjerne i miljøstyrelsens gældende og tidligere vejledninger og dels ud fra betalingslovens forståelse af, hvad en erhvervsejendom er. Det er i den forbindelse interessant, at i bemærkningerne til ændringsloven fra 2000 fremgår det, at ændringen af 2 a, stk. 4 udelukkende var af en sproglig og ikke af en indholdsmæssig karakter. DANVA ser dette som en indikation på, at retningslinjerne i 1999 vejledningen kan læses som retvisende fortolkningsbidrag til bestemmelsen. Hvis retningslinjerne i 1999 vejledningen ikke havde været retvisende, forekommer det sandsynligt, at der var blevet rettet op på dette med lovændringen i 2000 eventuelt ved at skrive nogle mere udførlige lovbemærkninger med efterfølgende tilretning af vejledningen. 3. Det fremgår af vejledningens retningslinjer, at en erhvervsejendom kan få fradrag for vand, der er brugt i den primære produktion. Så længe der er tale om vand brugt i den primære produktion, er der ingen bagatelgrænse for, hvilken mængde der kan opnås fradrag for. Der kan efter retningslinjerne ikke gives fradrag for vand, der ikke er brugt i den primære produktion for eksempel til vanding af græsplæne. 4. Retningslinjerne nævner kun vand, der bruges i forbindelse med produktion. Der er ingen nærmere definition af vand, der af anden grund end produktion ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab. Som det fremgår af pkt. 3, vil vand der bruges til vanding af græsplæne ikke falde ind under kategorien anden grund ikke tilledes, hvis vandingen af græsplænen sker på en produktionsvirksomhed, der får fradrag fra vand brugt i forbindelse med den primære produktion. Spørgsmålet er så, hvad der menes med vand der af anden grund ikke tilledes i 2 a stk. 5. 5. Efter DANVAs opfattelse henviser formuleringen vand der af anden grund ikke tilledes til, at begrebet erhvervsejendom i betalingslovens forstand er meget bredt og omfatter mange forskellige typer ejendomme. Der vil således være nogle erhvervsejendomme, der i forbindelse med deres primære aktiviteter forbruger store vandmængder, uden der er tale om, at de pågældende vandmængder bruges i forbindelse med en produktion. Et eksempel er svømmehaller, et andet er golfbaner. Måske kan vand brugt til vanding af kirkegårde være et tredje eksempel. Erhvervsejendomsbegrebet har altid været omfattende i betalingsloven. Der står således i lovbemærkningerne til 2 i den oprindelige betalingslov fra 1987: Bidrag for afledning af spildevand opdeles i to kategorier: - Boligbidrag (helårshuse, fritidshuse etc.) - Erhvervsbidrag (industri, skoler, hoteller, kontorer og byggeri i øvrigt, som ikke kan henføres til boligbidrag) Også den daværende vejledning har under pkt. 5.1 retningslinjer for definitionen af erhvervsejendom: Side 4 af 5
Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboelse alene, d.v.s industriog håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget med andet end husspildevand. Retningslinjerne for definitionen af erhvervsejendomme i den nuværende vejlednings pkt. 2.2.1 ligger formuleringsmæssigt tæt på retningslinjerne i den første vejledning: Definitionen af erhvervsejendomme omfatter alle ejendomme, der ikke kan henregnes til beboelse alene - dvs. industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg med andet end husspildevand fra boligen. Der er ikke i forbindelse med de senere års ændringer af betalingsloven som følge af bl.a. vandsektorloven sket ændringer af betalingslovens definition på en erhvervsejendom. 6. For de erhvervsejendomme, der forbruger vand til deres primære aktiviteter, uden der er tale om en produktion, må der gælde det samme, som med erhvervsejendomme, der har en produktion som primær aktivitet - nemlig at der kun kan ske fradrag i vandafledningsbidrag for det vand, der forbruges til den primære aktivitet. Hvis erhvervsejendomme uden en produktion som primær aktivitet kan få fradrag for flere slags vandanvendelser, end ejendomme der har en produktion som en primær aktivitet, vil dette efter DANVAs opfattelse udgøre en ubegrundet og usaglig forskelsbehandling. Dette kan næppe have været eller være intentionen med 2 a. stk. 5. 7. Vejledningens retningslinjer om, at der kun kan gives fradrag i vandafledningsbidrag for vand, der er brugt i den primære produktion/aktivitet giver også mening miljømæssigt og økonomisk. Jo mere erhvervsejendomme kan få fradrag i vandafledningsbidraget for, jo mindre incitament har de til at spare på vandforbruget. Dette er uhensigtsmæssigt i de områder af Danmark, hvor vandindvinding har stor betydning for påvirkning af miljøet herunder eventuel gradvis mindskelse af grundvandsressourcer. I økonomisk henseende både samfunds- og driftsøkonomisk er det hensigtsmæssigt, at erhverv er mest muligt ressourceeffektive, altså at de i deres produktion/virke bruger færrest mulige ressourcer. Dette kan også være en væsentlig konkurrenceparameter over for udlandet ikke mindst set i lyset af vands store betydning og den øgede globale vandmangel. 8. Sammenfattende tolker DANVA indholdet af betalingslovens 2 a. stk. 5 på følgende måde: - der kan kun gives fradrag i vandafledningsbidraget for den vandmængde, en erhvervsejendom anvender til en primær aktivitet. Dette gælder uanset, om den primære aktivitet består i en produktion eller en anden form for aktivitet. 2 a. stk. 5 betyder således ikke, at en erhvervsejendom både kan få fradrag for vand, der medgår til en primær produktion (eller en anden form for primær aktivitet) og vand, der medgår til en produktion (eller en anden form for aktivitet), der ikke er den primære. - med betegnelsen erhvervsejendom i 2 a. stk. 5 menes ejendomme, der anvendes til mange forskellige anvendelser (produktion eller andre anvendelser), som det er beskrevet i lovbemærkninger til loven og vejledningens retningslinjer. 2 a. stk. 5 henviser således ikke med betegnelsen erhvervsejendom til en anden betydning af erhvervsejendom end den, der anvendes i betalingsloven i øvrigt. Side 5 af 5