SIDE 1 AF 18 Adresse: Bygaden 020 Postnr./by: 4320 Lejre BBR-nr.: 350-008948-001 Energikonsulent: Harry Olander Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 0 kr./år Energimærke A B C Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. 2 Efterisolering af skråvægge med 250 mm. 2 kwh el 804,0 Liter fuelolie 5 kwh el 1.865,0 Liter fuelolie 8.100 kr. 21.000 kr. 2,6 år 18.700 kr. 58.500 kr. 3,1 år 3 Efterisolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 350 mm. 4 Efterisolering af lodrette skunkvægge med 350 mm. 5 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 284,0 Liter fuelolie 2.900 kr. 10.500 kr. 3,7 år 254,0 Liter fuelolie 2.600 kr. 9.400 kr. 3,7 år 39,0 Liter fuelolie 400 kr. 1.100 kr. 2,7 år 6 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 7 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 1 kwh el 567,0 Liter fuelolie 6 kwh el 2.219,0 Liter fuelolie 5.700 kr. 71.400 kr. 12,6 år 22.300 kr. 407.500 kr. 18,4 år
SIDE 2 AF 18 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 8 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 9 Efterisolering af skråvægge med 150 mm. 10 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 11 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. 12 Efterisolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 250 mm. 13 Efterisolering af lodrette skunkvægge med 250 mm. 14 Eftersolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 310,0 Liter fuelolie 3.100 kr. 73.000 kr. 23,5 år 76,0 Liter fuelolie 800 kr. 9.900 kr. 13,0 år 135,0 Liter fuelolie 1.400 kr. 35.400 kr. 26,2 år 106,0 Liter fuelolie 1.100 kr. 15.400 kr. 14,5 år 20,0 Liter fuelolie 200 kr. 3.500 kr. 17,3 år 53,0 Liter fuelolie 600 kr. 9.300 kr. 17,4 år 59,0 Liter fuelolie 600 kr. 22.000 kr. 37,3 år 21 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 22 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 23 Efterisolering af skråvægge med 150 mm. 24 Efterisolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 150 mm. 12 kwh el 1.212,0 Liter fuelolie 2 kwh el 152,0 Liter fuelolie 1 kwh el 64,0 Liter fuelolie 1 kwh el 56,0 Liter fuelolie 12.200 kr. 206.800 kr. 17,0 år 1.600 kr. 15.800 kr. 10,3 år 700 kr. 7.800 kr. 12,2 år 600 kr. 7.800 kr. 13,9 år 25 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 7,0 Liter fuelolie 70 kr. 1.000 kr. 14,3 år 26 Efterisolering af lodrette skunkvægge med 250 mm. 1 kwh el 73,0 Liter fuelolie 800 kr. 11.700 kr. 16,0 år
SIDE 3 AF 18 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 83.480 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 276 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 83.756 kr./år Investeringsbehov 998.241 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og
SIDE 4 AF 18 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 15 Udførelse af nyt terrændæk 4 kwh el 1.475,0 Liter fuelolie 14.800 kr. 16 Udskiftning af vinduer med 1 lag glas 101,0 Liter fuelolie 1.100 kr. 17 Efterisolering af varmefordelingsrør 45,0 Liter fuelolie 500 kr. 18 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 92,0 Liter fuelolie 1.000 kr. 19 Udskiftning af yderdøre med 1 lag glas 57,0 Liter fuelolie 600 kr. 20 Efterisolering af skråvægge med 100 mm. 132,0 Liter fuelolie 1.400 kr. 27 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 1 kwh el 96,0 Liter fuelolie 1.000 kr. 28 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre 21,0 Liter fuelolie 300 kr. 29 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 1 kwh el 121,0 Liter fuelolie 1.300 kr. 30 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 100 mm 9,0 Liter fuelolie 90 kr. 31 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 1 kwh el 47,0 Liter fuelolie 500 kr. 32 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 12,0 Liter fuelolie 200 kr. 33 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 1 kwh el 34,0 Liter fuelolie 400 kr. 34 Udskiftning af yderdøre med 2 lags termorude 19,0 Liter fuelolie 200 kr. 35 Udførelse af nyt terrændæk 2 kwh el 157,0 Liter fuelolie 1.600 kr.
SIDE 5 AF 18 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Beregningerne er foretaget på EDB-programmet Energi 08. Energimærket omfatter hovedhuset samt baghus. Ved gennemgang af bygningen forelå diverse tegninger for plan, snit og facade. Bygningerne opvarmes med oliekedel placeret i hovedbygningen. Bygningen er opført i 1920. Ved gennemgang af bygningen forelå ingen tegninger, der er derfor foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Under besigtigelsen var der adgang til alle rum. Der er foretaget en enkelt boreprøve ved fordør. Bygningen opvarmes med oliekedel. Det opvarmede beboelsesareal er 212 m2. Der er ikke oplyst noget forbrug.
SIDE 6 AF 18 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Skrålofter i tagetagen er isoleret med 200 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet skunk er uisoleret. Lodrette skunkvægge er uisolerede Skråvægge i tagetagen er uisolerede. Loft mod uopvarmet tagrum er uisoleret. Loft mod uopvarmet skunk er skønnet isoleret med 100 mm mineraluld. Lodrette skunkvægge er skønnet isoleret med 100 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen er skønnet isoleret med 100 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 1 og 11: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 2: Forslag 3: Forslag 4: Forslag 9: Efterisolering af skråvægge med 250 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Efterisolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 350 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Efterisolering af lodrette skunkvægge med 350 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Efterisolering af skråvægge med 150 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet.
SIDE 7 AF 18 Forslag 12: Forslag 13: Forslag 20: Efterisolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 250 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Efterisolering af lodrette skunkvægge med 250 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Efterisolering af skråvægge med 100 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen er isoleret med 100 mm mineraluld. Lodrette skunkvægge er isoleret med 100 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet skunk er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 22: Forslag 23: Forslag 24: Forslag 26: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Efterisolering af skråvægge med 150 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Efterisolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 150 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Efterisolering af lodrette skunkvægge med 250 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet.
SIDE 8 AF 18 Ydervægge Forslag 6: Forslag 7, 8 og 10: Ydervægge i viktualierum består af 19 cm letbetonvæg. Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Ydervægge består af 48 cm massiv teglvæg. Ydervægge består af 20 cm massiv teglvæg (helstens væg). Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig
SIDE 9 AF 18 efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Forslag 21: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Vinduer, døre og ovenlys Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige dannebrogsvinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags Yderdør med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 1 lag glas. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 1 lag glas. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags
SIDE 10 AF 18 termorude. termorude. termorude. Yderdør med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 1 lag glas. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 16: Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer til energiruder i vinduer Forslag 18: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 19: Udskiftning af yderdør med 1 lag glas til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. termorude. Yderdør med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude.
SIDE 11 AF 18 termorude. termorude. termorude. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør og med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 25, 27, Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. 29, 31, 32 og 33: Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 28: Udskiftning af 2 lags termoruder i yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 34: Udskiftning af yderdør med 2 lags termorude til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant.
SIDE 12 AF 18 Gulve og terrændæk Forslag 14: Forslag 15: Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton. Gulvet er isoleret med 50 mm mineraluld. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet skønnet er uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Forslag 30: Forslag 35: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på
SIDE 13 AF 18 Ventilation Ventilation rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Bygningerne har naturlig ventilation gennem vinduer og døre. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil fra bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningerne opvarmes med fælles oliefyret kedel placeret i hovedbygningens kælder. Nominel kedeleffekt er skønnet til 100 kw svarende til 100 W/ m2. Kedlen er placeret i hovedbygningens kælder. Varmt vand Forslag 5: Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 15 mm kobberrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Varmt brugsvand produceres i 100 l varmtvandsbeholder, isoleret med 50 mm skumisolering. Der er ikke pumpe på cirkulationen. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 12 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. Varmt brugsvand produceres i 30 l præisoleret vandvarmer., Ingen pumpe.
SIDE 14 AF 18 Fordelingssystem Forslag 17: Varmefordelingsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Pumpe til arkivet. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. I storrummet er opsat varmeflade med læser. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Varmefordelingsrør i jord er udført som 25 mm præisolerede stålrør. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Automatik Anlægget er forsynet med automatik med klimakompensering og sænkning af rumtemperaturen udenfor normal brugstid. Radiatorerne har termostat ventiler. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Der er ikke opsat solceller. Varmepumper Der er ikke monteret varmepumpeanlæg. Solvarme Der er ikke opsat solvarme.
SIDE 15 AF 18 El Belysning Belysningsanlæggene består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i lokalet består af armaturer med energibesparende kompaktrør. Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med energisparepærer. Manuel styring. Belysningsanlæggene i små loftrum består af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring med bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i lokalerne består af energibesparende kompaktrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i storrummet består af 16 stk energibesparende kompaktrør. Belysningen i loftrummet består af 8 stk energibesparende kompaktrør.. Belysningsanlæggene i arkivet består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med energipærer. Manuel styring. Belysningsanlæggene i lokalerne på 1.sal består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring.
SIDE 16 AF 18 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1920 År for væsentlig renovering: 1964 Varme: Kedel, Fuelolie Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 987 m² Opvarmet areal: 987 m² Anvendelse ifølge BBR: Kulturbygning Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fuelolie: El: El: Fast afgift: 10,00 kr. pr. Liter 2,00 kr. pr. kwh 1,98 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år
SIDE 17 AF 18 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk
SIDE 18 AF 18 Energikonsulent Firma: Botjek Esbjerg Adresse: Kronprinsensgade 32 6700 Esbjerg Telefon: 75124311 E-mail: h.olander@privat.dk Dato for bygningsgennemgang: 28-04-2010 Energikonsulent nr.: 103113 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.