CPH WEST HG Ishøj ELEVHÅNDBOG 2014-2015 UDDANNELSESCENTER KØBENHAVN WEST
03 - Velkommen 04 - Kort om skolen 05 - Vores værdier 06 - Praktiske oplysninger fra A til Z 13 - Ordensregler 15 - Kalender
Velkommen til HG Ishøj 03 På CPH WEST tror vi på, at mennesker trives bedst med frihed under ansvar. Vi tror på, at alle, der arbejder eller studerer på skolen har grund-læggende positive hensigter. Vi tror på, at du kommer her, fordi du har lyst og fordi du gerne vil lære noget i et trygt samvær med andre mennesker. At du gerne vil være med til at præge den skole, du går på, gennem sam-arbejde og deltagelse i skolens liv og aktiviteter. At du derfor også tager medansvar for din egen uddannelse og det sociale miljø på skolen. En god skole er en skole, hvor man lærer noget, som man kan bruge. Men det er også en skole, hvor det er rart at komme. Vi lærer bedst og mest, når vi følger os trygge og sikre i vores hverdag. Når vi føler vi bliver taget alvorligt og der er gensidig respekt, ligeværdighed og tolerance. En god skole er også en skole, hvor rammerne er i orden og vi hjælper hinanden med at holde fællesarealer og klasselokaler pæne. Her er bl.a. sportsdage, temadage, fester, kantine, elevråd og adgang til computere uden for skoletid. Sådan en skole vil vi gerne have, at CPH WEST skal være Vi tror, at langt de fleste er enige med os. Derfor har vi heller ikke mange og strenge regler for, hvad man må og ikke må på skolen. Vi tror på, at de positive hensigter og almindelig sund fornuft skal være grundlaget for skolens ordensregler. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig! Ledelse, lærere og administrativt personale på CPH WEST - HG Ishøj
Kort om skolen 04 Når du starter på HG, er du gået i gang med en erhvervsuddannelse, der tager ca. 4 år. De første to år hedder grundforløbet og foregår på skolen. Efter ca. to år (afhængigt af dit uddannelsesønske og af, hvordan du klarer skolen, kan det være lidt kortere eller længere) er du klar til uddannelsens sidste del, der hedder hovedforløbet. Hovedforløbet foregår i en virksomhed, men med indlagte perioder på en skole. Hovedforløbet varer normalt 2 år. Når du begynder på HG i Ishøj får du dit grundforløb i ét af følgende profilteams: Office/ Ipad Business Innovation Fashion Next EUD Du skal have følgende fag: Grundfag: Salg og Service Erhvervsøkonomi IT Dansk Engelsk Samfundsfag 2. fremmedsprog/ tysk eller spansk Grundfagene skal afsluttes på forskellige niveauer alt efter hvilket hovedforløb, du ønsker. Du får karakter og kan komme til eksamen i alle grundfag. Hvis du ikke består eksamen i et grundfag, har du mulighed for at komme til re-eksamen. Profilfag Profilfagene handler om den profil (det team) du har valgt. Profilfag ligger hver fredag, og der er ca. 10 profilperioder i løbet af grundforløbet. Du får karakter for profilfag. Din lærer i det enkelte profilfag giver besked om, hvordan bedømmelseskriterierne er. Valgfag I efteråret og foråret kan du vælge mellem flere forskellige valgfag. Du får karakter og kan komme til eksamen i dit valgfag.
Vores værdier CPH WEST skal være en god arbejdsplads for elever og ansatte. Vi har derfor disse værdier: 05 På CPH WEST respekterer vi hinandens arbejde Derfor respekterer vi undervisningen Derfor møder vi til tiden Derfor møder vi velforberedte Derfor deltager vi aktivt i timer og gruppearbejde Derfor afleverer vi opgaver, blanketter mm. til tiden Derfor er skriftlige opgaver ikke skrevet helt eller delvist skrevet af Derfor rydder vi op efter os i klasserne og på fællesarealerne Derfor passer vi godt på skolens bygninger og inventar På CPH WEST respekterer vi hinandens forskelligheder Derfor er dagligdagen præget af respekt og tolerance Derfor mobber vi ikke hinanden pga. udseende, holdninger eller religion Derfor har alle samme ret til at have deres mening og give den til kende På CPH WEST opfører vi os ordentligt overfor hinanden Derfor taler vi pænt til og om hinanden Derfor hjælper vi hinanden Derfor retter vi os efter de ansattes anvisninger Derfor respekterer vi skolens ordensregler
Praktiske oplysninger -fra A til Å 06 Basaren Basaren er vores helt egen butik. Vi bruger den som øvelokale, når vi har undervisning i f.eks. kundebetjening. I basaren kan du købe forskellige produkter, som er lavet af eleverne, og tøj der er syet af beklædningshåndværkerne på teknisk afdeling længere nede ad gangen. Kom ind og gør et kup! Bibliotek: Biblioteket finder du på gymnasieafdelingen Vejlebrovej 65. Gå ind ved receptionen og gå en etage op. Drej til højre, så finder du biblioteket på højre hånd. Her kan du altid få hjælp til materiale og informationssøgning hos vores bibliotekarer Ellen og Maria. Ved skoleårets start og slutning er der bogudlevering og -aflevering i kælderen på nr. 65. Eleverne som fortsætter efter sommerferien med de samme bøger skal ikke aflevere. Butikken Lige overfor hovedindgangen bestyrer Asmat butikken, hvor du kan købe papir, mapper, skriveredskaber m.m. til indkøbspriser. Butikken har åbent hver dag fra 8.30 til 10 Bøger Bøger udleveres på biblioteket. De fleste bøger låner du, men øvehæfter skal du selv betale for. Du skal betale til øvehæfterne på skolens webshop. Du kan dog ikke komme til at betale mere end 215 kr. pr. skoleår for øvehæfter. Mistede bøger skal erstattes, så pas godt på dine bøger. Elevplan Ved skoleårets start får du en personlig kode til Elevplan. I Elevplan kan du bl.a. holde styr på hvor langt du er i din uddannelse, se dine karakterer, hvilke timer du har været fraværende osv. Sørg for at skrive din kode ind i din telefon. Hvis der er problemer med din adgangskode skal du henvende dig på kontoret. Elevråd Hvert år sammensættes elevrådet af repræsentanter fra alle klasser. Elevrådet arbejder med at forbedre elevernes forhold på skolen. Elevrådet kan f.eks. lave festudvalg og kantineudvalg. Der er mulighed for at komme på elevrådskursus arrangeret af HK (fagforeningen for ansatte og studerende inden for butik, handel og kontor).
Fastholdelseskonsulent/socialpædagogisk medarbejder 07 Aleksandar Canic er vores fastholdelseskonsulent. Hvis du har problemer i eller uden for skolen, som påvirker dit fremmøde, er det vigtigt, at du giver Aleksandar besked. Du finder Aleksandar i lokale 205 og kan ringe til ham på 3052 6174 FL-rum FL-rummet (lok. 1015) er vores store fleksible arbejdsrum. Her kan indrettes kontormiljøer til SIMU-undervisning, her kan sættes stande op til messer, her er pudekroge til stillelæsning og grupperum til diskussioner, og her er både pc er og mulighed for at koble din egen bærbare op. Her kan vi flytte undervisningen hen, hvis vi har brug for meget gulvplads. Individuel opgave I engelsk skal du lave en individuel skriftlig opgave for at blive indstillet til eksamen. Din lærer skal have godkendt opgaven inden undervisningen slutter og giver i god tid besked om sidste afleveringsfrist. Infoskærm Gør det til en vane at tjekke infoskærmen, der hænger lige ved indgangen, når du kommer ind på skolen. Her er vigtige oplysninger om skemaændringer, morgensamling afleveringsfrister osv. IT Når du starter på skolen, får du en personlig adgangskode til skolens computere. Du har dermed også en personlig mailadresse og adgang til personligt drev og skydrive. Det kan være en god idé at skrive koden ind i din telefon. Hvis der er problemer med din adgangskode, skal du henvende dig til Helpdesk, som du finder på Vejlebrovej nr. 65. Fortsæt lige ud, når du kommer ind ved receptionen, så finder du Helpdesk på venstre hånd. Vigtigt: Det er forbudt at downloade/indlægge programmer, spil, musikfiler m.v. på skolens computere.
Kantine: Kantinen har åbent hver dag fra 7.30 til 14. Du kan bl.a. købe morgenmad, sandwich, og dagens varme ret. Husk at rydde op efter dig! 08 Kontaktlærer Alle klasser har en kontaktlærer, som er en slags klasselærer. Det er kontaktlæreren, der giver dig praktiske oplysninger, og kontaktlæreren der er sammen med klassen i klassens time. Hvis der opstår problemer i klassen, kan du altid henvende dig til din kontaktlærer. Kontoret På kontoret finder du uddannelsessekretær Gülsum Ceran. Hun kan hjælpe dig med spørgsmål af praktisk karakter. Kontoret ligger i lok. 129 og har åbent for elever fra kl. 8.30-14.30. Leder Martin Lasse Hansen er afdelingsleder på HG i Ishøj. Du finder ham på hans kontor i lok. 128 Hvis han ikke er der, tager vores sekretær Gülsum Ceran i mod besked. Du kan skrive til Martin på mlh@cphwest.dk. Uddannelsesleder Suzanne Vestergaard Andersen er uddannelsesleder på HG i Ishøj og deler kontor med Martin Lasse Hansen i lokale 128. Gülsum Ceran tager imod besked, hvis Suzanne ikke er der. Skriv til hende på suva@cphwest.dk
Lærerne Hvis du får brug for at kontakte din lærer, kan du altid sende en mail. Adressen er lærerens initialer efterfulgt af @cphwest.dk Din lærers initialer står på dit skema. Skal du f.eks. skrive til Martin Lasse Hansen skriver du til mlh@cphwest.dk. Du kan også finde en oversigt over alle lærere på skolens hjemmeside: http://www.cphwest.dk. 09 Mentor Hvis du oplever, det er svært at passe skolen, har du mulighed for at få en mentor. En mentor er en voksen person, der arbejder på skolen, og som kan hjælpe dig i forhold til eventuelle faglige og sociale udfordringer. Du skal snakke med din kontaktlærer, hvis du har brug for en mentor. Morgensamling En gang i mellem holder vi morgensamling for alle elever i aulaen. Der kan være musikalske indslag, elever der skal hyldes for gode resultater, vigtige beskeder der skal gives osv. Morgensamling annonceres i god tid på infoskærmen ved indgangen. Mødepligt og fravær Der er mødepligt til undervisningen. Du må ikke have fravær, medmindre det er aftalt med din lærer. Hvis du skal til læge eller andet, skal du først spørge din lærer, om det er i orden. Hvis du ikke er mødt til undervisningen til tiden får du fravær for lektionen. Hvis du bliver bortvist fra en lektion pga. du er inaktiv eller udviser forstyrrende adfærd, får du fravær for den lektion. Sygemelding Du skal melde dig syg på elevplan. Din kontaktlærer viser dig hvordan. Du skal sygemelde dig inden kl. 8.30. Portfolie I dansk skal du have en portfolie, hvor du samler dit skriftlige arbejde. For at blive indstillet til eksamen skal du lave en præsentationsportfolie, som skal være klar inden undervisningen slutter. Din lærer giver dig besked i god tid om sidste afleveringsfrist. Praktik Èn uge hvert år (uge 41 for HG 2 og uge 43 for HG 1) skal du i erhvervspraktik. Du skal selv finde en praktikplads i en virksomhed inden for den profil, du har valgt. I undervisningstiden får du vejledning i, hvordan du søger en praktikplads. Din kontaktlærer giver dig oplysninger om praktik.
Hvis du ikke gennemfører praktikugen tilfredsstillende, skal du tage praktikken om i din fritid f.eks. i vinterferien. Praktikkonsulent 10 Charlotte Schalburg Andersen er vores praktikkonsulent. Når du er færdig med grundforløbet og skal have en praktikplads (elevplads) er det Charlotte, der sikrer, at det praktiske er i orden, at virksomheden er godkendt osv. Du kan altid kontakte Charlotte med spørgsmål, der drejer sig om praktikplads og praktikpladssøgning. Du finder Charlotte på kontoret lok. 129 Pædagogisk advarsel Hvis du overtræder vores ordensregler f.eks. ikke respekterer undervisningen eller afleverer en opgave, som du ikke selv har skrevet, kan du få en pædagogisk advarsel. Sker det gentagne gange, risikerer du at blive meldt ud af skolen. Ringetider: Lektion 1 08.30-09.15 Lektion 2 09.15-10.00 Lektion 3 10.15-11.00 Lektion 4 11.00-11.45 Lektion 5 12.15-13.00 Lektion 6 13.00-13.45 Lektion 7 14.00-14.45 Lektion 8 14.45-15.30 Rygning Det er ulovligt at ryge på skolens område, dette gælder også el-cigaretter. Det vil sige, at du skal forlade skolens grund, hvis du vil ryge i løbet af skoletiden. Skemaændring Planlagte skemaændringer slås op på infoskærmen ved hovedindgangen. Hvis din lærer er syg, og der ikke kan findes en vikar, bliver undervisningen aflyst. Du får besked på sms. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at skolen har dit telefonnummer, se også under UMS.
11 Snyd Vi accepterer ikke, at skriftligt arbejde er blevet til ved kopiering af andres arbejde eller fra internettet. Der er også tale om snyd, selv om den kopierede tekst er lettere omskrevet, og/eller der er tilføjet afsnit, man selv har skrevet. Det er selvfølgelig i orden at bruge citater i skriftlige opgaver, men der skal altid være kildeangivelse (= præcis beskrivelse af hvor man kan finde teksten), og citater må aldrig udgøre hovedparten af en opgave. Hvis der er snydt i en skriftlig opgave, kan den ikke bedømmes og dermed ikke godkendes som afleveret. Hvis din lærer kan dokumentere, at du har snydt med en opgave, får du en pædagogisk advarsel. Er der tale om en eksamensopgave gælder reglerne for snyd ved eksamen, hvilket betyder at man kommer til at forlænge sin uddannelse med mindst ½ år. Sprogrejse Skolen tilbyder hvert år mulighed for at ca. 8 elever kan komme på et 3-ugers sprogophold på et universitet i Irland i ugerne 13-15. Din engelsklærer fortæller mere om pris og tilmelding. Marc Letkowitz (marl) er kontaktperson. Studietur I skoleåret 2014/2015 går studieturen til Amsterdam. Turen ligger i uge 13. Din kontaktlærer giver nærmere oplysninger om studieturen, tilmelding, pris osv. Hvis du ikke rejser med på studieturen, deltager du i projektundervisning også med ture ud af huset hjemme på skolen. Studiekort Når du begynder på CPH WEST skal du have lavet et studiekort. Du skal altid have studiekortet på dig, når du er på skolen. Du kan kun låne og få udleveret bøger på biblioteket med gyldigt studiekort. Du kan få lavet studiekort i automaten i Aulaen overfor kantinen eller på gymnasieafdelingen Vejlebrovej 65. Hvis du mister studiekortet, koster det kr. 100 at få lavet et nyt. Studievejleder Studievejlerne finder du i lokale 215 på 1. sal. Se åbningstiderne på døren og opslag i klassen. Studievejlederne kan hjælpe, hvis du har spørgsmål til uddannelsen om eksempelvis fagene, praktikmuligheder, SU eller andet.
SU SU skal søges på www.su.dk Har du brug for hjælp til SU, kan du stille generelle spørgsmål på kontoret. Hvis du har brug for mere hjælp, skal du tale med en studievej-leder. 12 Temadag En gang i mellem aflyser vi det almindelige skema og holder temadag. En temadag kan handle om noget, du helt konkret får brug for i løbet af uddannelsen, f.eks. jobsøgning, eller den kan handle om noget af helt andet, som vi bare synes er spændende at blive klogere på, f.eks. trafik eller doping. Se i kalenderen (bilag), hvornår der er planlagt temadage UMS UMS er det system skolen bruger til at sende dig sms og evt. mail om aflysninger og andre vigtige oplysninger. Du kan opdatere dine kontaktoplysninger ved at gå ind på http://web.cphwest.dk/ og vælge CPH WEST brugerstyring (UMS) i menuen længst til højre. Du kan også ændre din ITkode inde fra UMS. Det er dit ansvar, at skolen har dit telefonnummer.
Ordensregler 1. Der skal være orden på skolens område, i undervisningslokalerne, i grupperum, på gangene og i kantinen. 13 2. Alle skal omgås hinanden med respekt og tolerance. Slagsmål, skrigen, råben, voldelig, fornærmende eller lignende adfærd, der forstyrrer den offentlige orden eller medfører ulempe for andre elever/ansatte må ikke finde sted på skolen. 3. Der er mødepligt til undervisningen, og der føres protokol ved begyndelsen af hver lektion jf. fraværsordningen. 4. Det forventes, at elever forbereder sig til undervisningen og afleverer stillede opgaver. 5. Det er ikke tilladt at spise i de skemalagte timer. 6. Alkohol og andre rusmidler er uforenelige med undervisning. Der må ikke indtages alkohol eller andre rusmidler på skolens område. Ved særlige lejligheder f.eks. fester kan der dispenseres fra alkoholforbuddet. 7. Mobiltelefoner, Ipod, mp3-afspillere og lignende må ikke forstyrre i undervisningen. 8. Undervisningen skal respekteres. Toiletbesøg og lignende skal derfor under normale omstændigheder finde sted i frikvartererne. 9. Alle skal kunne færdes i et røgfrit miljø, hvorfor rygning ikke må finde sted. 10. Skolen er kun for skolens egne elever og ansatte. Gæster skal henvende sig i receptionen eller administrationen, hvor de efter aftale kan få udleveret et gæstekort. Elever, der inviterer gæster til skolen uden forudgående aftale, vil få en skriftlig advarsel. 11. Du skal bære gyldigt studiekort, som udleveres ved skolestart. Hvis du glemmer dit studiekort, kan der ikke gives adgang til skolen, dvs. at du sendes hjem efter studiekortet og får fravær fra undervisningen imens. Hvis studiekortet bortkommer, koster det et gebyr at få lavet et nyt. 12. Det er ikke tilladt at have tildækket ansigtet på skolen.
14 Overtrædelse af ordensregler Hvis du overtræder ordensreglerne, kommer du til samtale med din kontaktlærer og/eller fastholdelseskonsulent/leder, som efter samtalen beslutter, hvilke konsekvenser der skal være. Det kan f.eks. være en pædagogisk advarsel, udelukkelse fra undervisningen i kortere eller længere tid og i yderste konsekvens udmeldelse af skolen. Hvis du vil klage over afgørelsen, skal du gøre det skriftligt til afdelingsleder Martin Lasse Hansen umiddelbart efter, at du har fået afgørelsen.
Kalender for skoleåret 2014 2015 15 Ferier Første skoledag for alle elever. Efterårsferie (begge dage inklusive) Juleferie (begge dage inklusive) Vinterferie (begge dage inklusive) Påskeferie (begge dage inklusive) 11. aug. 13. - 17. okt. 27. dec. - 1. jan. 9. - 13. feb. 30. mar. - 6. apr. Fridage St. Bededag 1. maj Kristi himmelfart 14. maj Fridag 15. maj 2. pinsedag 25. maj Specielle datoer Introuge Introfest Studietur for 2. år Sidste skoledag inden eksamen Sidste mulige eksamensdag Translokation 11. - 15. aug. 16. aug. 23. - 27. mar. 22. maj 23. jun. 26. jun.
CPH WEST Vejlebrovej 45 2635 Ishøj Danmark Tlf.: + 45 3388 0000 Fax.: + 45 3388 0001 Mail: cphwest@cphwest.dk Web: www.cphwest.dk