At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø."

Transkript

1 Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum, 2008 G e n e r e l t o m m e t o d e n I introduktionsforløbet skal vi tage imod de nye elever, så de fra starten synes, at vi tager hånd om dem, og at de føler sig trygge. Trygheden ligger bl.a. i, at man skaber en god tone eleverne imellem. For at skolen kan være et sted med plads til alle og med en demokratisk kultur, er det nødvendigt at tage afsæt i fælles idéer og beslutninger om omgangsform, tone og adfærd i respekt for andre. Det første modul sætter fokus på, at en tryg og respektfuld atmosfære fremmer undervisningsmiljøet. Da skolen er elevernes arbejdsplads, må eleverne derfor også selv aktivt tage del i at skabe et godt undervisningsmiljø. Formålet med modul 1 er derfor: At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. At gøre eleverne bevidste om deres rettigheder og pligter på skolen. At grundlægge nogle fælles regler for samvær og gøre disse til en del af klassens fælles bevidsthed. At give eleverne en god start på deres uddannelse. Fremgangsmåde: Læreren forklarer hvad der ligger i begrebet klasserumskultur og hvad formålet med og indholdet i kurset er. (Fx ud fra moduloversigten se elevmaterialet.) At formålet er at skabe en klasse, hvor der er rart at være og læringsmiljøet er godt og positivt. En god klasserumskultur har både et socialt og et fagligt ben. Læreren orienterer eleverne om formålet med og indholdet af kurset fx ud fra moduloversigten se elevmaterialet. Det handler ikke om at man skal elske hinanden, men at man skal kunne fungere sammen i et frugtbart arbejdsfællesskab. Etablering af makkerskabsgrupper og netværksgrupper. Eleverne præsenteres herefter for makkerpar-modellen og netværksgrupperne. I præsentationen af modellen betones det, at der ikke kun er tale om forpligtelser, men at modellen også rummer mange muligheder for samvær og gensidig støtte. Læreren har på forhånd sammensat makkerskabsgrupperne, så der er en dreng og en pige i hver. Makkerskabsgrupperne sættes sammen to og to, så der også etableres netværksgrupper. I modul 6 tages makkerpar-modellen op til diskussion i klassen. For at klassens øvrige lærere hurtigt kan orientere sig om periodens makkerpar, sættes en oversigt over makkerskabsgrupper fast på katederet eller på klassens opslagstavle.

2 Makkerskabsgrupperne skal sidde ved siden af hinanden i alle timer også i de naturvidenskabelige fag. Makkerskabsgrupperne skal have samme faste pladser i klassen i stamklasselokalet under hele forløbets 3 uger. Netværksgrupperne gør makkerskabsmodellen mindre sårbar særligt i starten af skoleåret, hvor der er en del gennemtræk i klassen, således at ingen er alene. Derudover er netværkgrupperne gode som et udgangspunkt for gruppearbejde. Rettigheder og pligter: Papirerne om rettigheder og pligter læses op i fællesskab og kommenteres kort som rammerne for klasserumskulturen. Lærerne efterspørger kommentarer fra eleverne med det udgangspunkt at rammerne ikke er til forhandling. Disse rammer tjener det overordnet formål, at man skal have en eksamen og det gælder deres uddannelse. Diskussion: Resten af modulet har til formål at starte en diskussion i klassen om, hvordan man skaber et godt klasserumsmiljø. Først en diskussion af nogle udleverede samtalekort om motivation og engagement og derefter en opsamling på klassen. Herefter beder man eleverne i 5 mandsgrupper om at formulere en klassekontrakt, der indeholder 5-10 punkter. Læreren renskriver dette papir til næste modul, hvor eleverne så individuelt prioriterer ved at sætte kryds ved de 10 vigtigste (evt. spørgeskema i lectio) og så skal læreren skrive dem sammen til klassens regler. Klassekontrakten nedfældes på papir og hænges op på et iøjnefaldende sted i klassen. Klassekontraktens punkter tages op under evalueringen i modul 6: Lever klassen op til de regler for adfærd og samvær, som klassen har aftalt? Det er vigtigt, at eleverne allerede i 1.modul orienteres om, at forløbet om helhed sevalueres efter 6.modul. Nedenfor følger et materiale, som er tænkt som inspiration. Det vigtigste er, at man starter en frugtbar diskussion i klassen om at have respekt for arbejdet og hinanden, og får eleverne til at diskutere de spilleregler, som gælder for samværet og arbejdet på skolen, herunder rettigheder, pligter, ansvar og respekt.

3 Elevernes rettigheder og pligter Forudsætningen for et velfungerende klasserum er, at alle anerkender deres pligter og rettigheder. Lad eleverne diskutere følgende: 1. Hvad forstår I ved de enkelte punkter Hvad kan det at få hjælp fx dække over? 2. Hvad mener I om punkterne? Føj eventuelt flere punkter til, hvis I savner noget 3. Hvordan stemmer rettigheder og pligter overens med klassens klassekontrakt? Eleverne har ret til: At få undervisning. At få hjælp. At få rettet opgaver. At være nysgerrige og blive hørt. At møde respekt, hensyn og tolerance. At få medbestemmelse (fx i elevråd, udvalg, mm.). At få information. At få vedligeholdt inventar. Eleverne har pligt til: At møde til undervisningen og komme til tiden At lave lektier til timerne. At aflevere sine opgaver. At afvente sin tur til at tale. At lytte. At vise respekt, hensyn og tolerance. At respektere demokratiet. At holde sig informeret. At udvise medansvar for skolens inventar. At sikre et godt undervisningsmiljø

4 Lærerens rettigheder og pligter Det er vigtigt, at eleverne kan se formålet med lærerens handlinger. Derfor kan det være frugtbart, at læreren debatterer følgende spørgsmål med eleverne: Hvad er det, vi gør? Hvorfor gør vi det? Hvor er vi på vej hen? Læreren har ret til: Læreren har pligt til: At eleverne møder til tiden. At få arbejdsro. At blive mødt med respekt. At eleverne har det nødvendige materiale med til timerne. At eleverne møder velforberedte til timerne. Ryddelighed. At alle opfører sig ansvarligt overfor skolens inventar. At overholde love og bekendtgørelser. At orientere eleverne om undervisningens mål og midler. At variere undervisningen At planlægge undervisningen med inddragelse af elevernes ønsker. At give eleverne faglig støtte. At rette skriftligt arbejde. At løbende evaluere undervisningen og elevernes standpunkt

5 Materiale til modulet til læreren Samtalekort som icebreaker I timen udleveres en række samtalekort om motivation og engagement til eleverne. Øvelsen skal ses som en icebreaker. Formålet er en positiv snak, hvor alle kommer til orde, deltager og har en sjov oplevelse. Fremgangsmåde. Hver elev får udleveret 1 samtalekort med spørgsmål, som de stiller til en anden klassekammerat, som efter at have svaret, selv stiller sit spørgsmål. Derefter bytter de to elever kort og går videre til en ny kammerat i klassen. Alle elever er i gang på gulvet samtidig og eleverne skal sørge for at komme alle klassekammerater igennem. Samtalekortene er udformet således, at hvis en elev melder pas på det første spørgsmål på kortet, så er der et reservespørgsmål nederst på kortet, så det skulle være muligt at få en samtale i gang. NB! Der er 32 kort i alt, som er vedhæftet som et selvstændigt dokument i lectio i materialet til klasserumskulturprojektet VOFF. Husk kortene skal kun udskrives én gang, da hver elev kun skal have et kort hver. Opsamling af samtalekortenes spørgsmål Efter elevernes spørge- og samtalerunde samler læreren op i klassen ved ud i klassen at spørge, om der var nogen, der havde fået et overraskende svar, et godt svar, et skævt svar etc. etc. Læreren samler de løse tråde og binder en sløjfe på øvelsen som det nu passer sig i klasserummet og efter, hvad der er kommet frem i forbindelse med spørgsmål og svar i klassen.

6 Makkerskabsnetværk Kilde: efter bidrag fra faglærer Susanne Poulsen,Hotel- og Restaurantskolen i København i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum, 2008 (Udleveres til eleverne) Dit makkerskab består af to personer dig og din makker. I første omgang trækker vi lod om, hvem der er i makkerskabsgruppe med hvem. I skal være i jeres makkergruppe til Modul 6. Hver makkergruppe får et nummer. Herefter evaluerer vi makkerskabsordningen. I den forbindelse diskuterer vi fordele og ulemper ved ordningen, forslag til ændringer mv. Hvad skal du bruge din makkerskabsgruppe til? I sidder ved siden af hinanden i alle timer I er ansvarlige for at tage papirer til hinanden, hvis en af jer er fraværende. I skriver makkerens navn på materialet og lægger det i kassen med papirer til syge elever. I sørger for at give beskeder videre, hvis en af jer af fraværende. I giver noter taget i timerne videre, hvis en af jer er fraværende. I timerne i klassen kan læreren bede jer om at arbejde sammen i pararbejde og mindre gruppearbejder. I kan arbejde sammen om jeres lektier. I kontakter hinanden i tilfælde af fravær Andet. Skema til data om makkergruppe Nummer på makkergruppe Navn Telefonnummer Mail

7 Skema til data om netværksgruppen Nummer på makkergruppe Navn Telefonnummer Mail

8 Materiale til kopiering til eleverne til modul 1.

9 Samtalekort Du får udleveret et selvstændigt samtalekort af din lærer i timen, som læreren inden timen har kopieret til alle i klassen.

10 Elevernes rettigheder og pligter Forudsætningen for et velfungerende klasserum er, at alle anerkender deres pligter og rettigheder. Lad eleverne diskutere følgende: 4. Hvad forstår I ved de enkelte punkter Hvad kan det at få hjælp fx dække over? 5. Hvad mener I om punkterne? Føj eventuelt flere punkter til, hvis I savner noget 6. Hvordan stemmer rettigheder og pligter overens med klassens klassekontrakt? Eleverne har ret til: At få undervisning. At få hjælp. At få rettet opgaver. At være nysgerrige og blive hørt. At møde respekt, hensyn og tolerance. At få medbestemmelse (fx i elevråd, udvalg, mm.). At få information. At få vedligeholdt inventar. Eleverne har pligt til: At møde til undervisningen og komme til tiden At lave lektier til timerne. At aflevere sine opgaver. At afvente sin tur til at tale. At lytte. At vise respekt, hensyn og tolerance. At respektere demokratiet. At holde sig informeret. At udvise medansvar for skolens inventar. At sikre et godt undervisningsmiljø

11 Lærerens rettigheder og pligter Det er vigtigt, at eleverne kan se formålet med lærerens handlinger. Derfor kan det være frugtbart, at læreren debatterer følgende spørgsmål med eleverne: Hvad er det, vi gør? Hvorfor gør vi det? Hvor er vi på vej hen? Læreren har ret til: Læreren har pligt til: At eleverne møder til tiden. At få arbejdsro. At blive mødt med respekt. At eleverne har det nødvendige materiale med til timerne. At eleverne møder velforberedte til timerne. Ryddelighed. At alle opfører sig ansvarligt overfor skolens inventar. At overholde love og bekendtgørelser. At orientere eleverne om undervisningens mål og midler. At variere undervisningen At planlægge undervisningen med inddragelse af elevernes ønsker. At give eleverne faglig støtte. At rette skriftligt arbejde. At løbende evaluere undervisningen og elevernes standpunkt

12 Makkerskabsnetværk Dit makkerskab består af to personer dig og din makker. I første omgang trækker vi lod om, hvem der er i makkerskabsgruppe med hvem. I skal være i jeres makkergruppe til Modul 6. Hver makkergruppe får et nummer. Herefter evaluerer vi makkerskabsordningen. I den forbindelse diskuterer vi fordele og ulemper ved ordningen, forslag til ændringer mv. Hvad skal du bruge din makkerskabsgruppe til? I sidder ved siden af hinanden i alle timer I er ansvarlige for at tage papirer til hinanden, hvis en af jer er fraværende. I skriver makkerens navn på materialet og lægger det i kassen med papirer til syge elever. I sørger for at give beskeder videre, hvis en af jer af fraværende. I giver noter taget i timerne videre, hvis en af jer er fraværende. I timerne i klassen kan læreren bede jer om at arbejde sammen i pararbejde og mindre gruppearbejder. I kan arbejde sammen om jeres lektier. I kontakter hinanden i tilfælde af fravær Andet. Skema til data om makkergruppe Nummer på makkergruppe Navn Telefonnummer Mail

13 Skema til data om netværksgruppen Nummer på makkergruppe Navn Telefonnummer Mail

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo. Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Værdigrundlag Ishøj Skole

Værdigrundlag Ishøj Skole Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Klassemøde i 1g (forår)

Klassemøde i 1g (forår) Klassemøde i 1g (forår) Formålet Formålet med klassemøderne er, at samarbejde om, at skabe en god klasserums- og læringskultur i klassen og sikre god trivsel, så alle elever kan blive så dygtige som muligt.

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Indledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole

Indledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole Indledning. På en fri skole er der ingen lovkrav om deltagelse i nationale trivselsmålinger eller trivselsundersøgelser. Der er dog lovkrav om at lave undervisningsmiljøvurdering. På har vi besluttet at

Læs mere

Sociale læreplaner. Kirstinedalsskolen

Sociale læreplaner. Kirstinedalsskolen Sociale læreplaner Kirstinedalsskolen Mål for sociale kompetencer i indskolingen 0.-2. klasse på Kirstinedalsskolen De overordnede mål er pejlemærker, som omsættes til sociale færdigheder, og indøves i

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) 1.1 Køn. 1.2 Årgang. 1.3 Klasse. 1.4 Klasserumskultur

Rapportering (undersøgelsens resultater) 1.1 Køn. 1.2 Årgang. 1.3 Klasse. 1.4 Klasserumskultur Sankt Annæ Gymnasium 2010/11 Bruger: BL Forside Hovedmenu Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Spørgeskema stamoplysninger Vis spørgeskema

Læs mere

Projekt god start Allerød gymnasium

Projekt god start Allerød gymnasium Projekt god start Allerød gymnasium 2017-18 Struktur for forløbet 1. Introugen: Introprogram, makkerordning (se nedenfor) og Projekt god start introduceres i teamets første time med klassen. 2. I grundforløbet

Læs mere

Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet

Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

ret og pligt i skolen O M

ret og pligt i skolen O M ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf HUMLEBÆK SKOLE Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige

Læs mere

Viborg Handelsgymnasium

Viborg Handelsgymnasium Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø

Læs mere

Årsplan dansk for klasse August 2016 juni 2017

Årsplan dansk for klasse August 2016 juni 2017 Årsplan dansk for 2. 3. klasse August 2016 juni 2017 Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse, skrive og stavefærdigheder med særligt fokus på at stimulere elevernes læse- og skrivelyst samt

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G...

Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G... Page 1 of 8 Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering 2018-19 Udskrevet fra Lectio: 6/6-2019 13:38 Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix 1.1 Fagligt niveau Hvordan oplever du det faglige niveau

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som

Læs mere

Forebyggelsesforløbet

Forebyggelsesforløbet Tidspunkt Aktivitet Varighed Inden skolestart Oplæg for lærergruppen om Netwerk 10 min. Forebyggelsesforløbet Første skoledag Del 1: Præsentation af Netwerk og etablering af makkerskaber 45 min. 1.-3.

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Velkommen til Hurup Skoles overbygning Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige skolegang.

Læs mere

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling. KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og

Læs mere

Spørgeskema - Evaluering af grundforløbet Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix. 1.1 Grundforløbsklasse. 2 Evaluering af NV. 2.

Spørgeskema - Evaluering af grundforløbet Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix. 1.1 Grundforløbsklasse. 2 Evaluering af NV. 2. Spørgeskema - Evaluering af grundforløbet 2018 Udskrevet fra Lectio: 6/12-2018 10:41 Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix 1.1 Grundforløbsklasse Hvilken grundforløbsklasse gik du i? 1a 21 9,6% 1b 26 11,9%

Læs mere

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst Information om hf Indhold 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF 2. Introduktionskurset 3. Værkstedsundervisning 4. NF og KS 5. Musik og billedkunst 6. Niveaudeling i matematik og engelsk 7. Idræt

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Du tænker på fællesskabet

Du tænker på fællesskabet Du tænker på fællesskabet Kildehenvisning: Uddannelsesguiden.dk Lederevner Du tager ofte styringen i en gruppe og får alle deltagere inddraget. Andre lytter til dig og er tit med på dine idéer. De 24 styrker

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Handleplan omkring Trivselsmåling Tylstrup skole 2017

Handleplan omkring Trivselsmåling Tylstrup skole 2017 Handleplan omkring Trivselsmåling Tylstrup skole 2017 Måling af undervisningsmiljøet: Sådan greb vi Trivselsmålingen an Den nationale trivselsmåling er gennemført i uge 7, i ugerne optil blev der på hele

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Rapport fra Klasserumskulturudvalget:

Rapport fra Klasserumskulturudvalget: Sankt Annæ Gymnasium September 2010 Rapport fra Klasserumskulturudvalget: Baggrunden: Klasserumskulturudvalget blev nedsat som et ad hoc udvalg i skoleåret 2009/10 i forlængelse af en pædagogisk dag i

Læs mere

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Søborg den 30. marts 2011 Kommunikationspolitik Kommunikation er omdrejningspunktet for at drive skole og undervise børn eller man kunne sige uden kommunikation ingen undervisning. Også samarbejdet mellem

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016

Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016 Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016 På Løgumkloster Efterskole har vi et værdigrundlag, der bl.a. handler om emnerne: 1. Rummelighed og ligeværd 2. Faglighed 3. Ansvar og udvikling

Læs mere

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Beders Skoles værdier og værdigrundlag Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,

Læs mere

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til

Læs mere

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office 365 Efter gennemgangen af dette modul skal du: 1. Være kommet på skolens trådløse netværk 2. Kunne se dit skema og dine lektier i

Læs mere

360-graders evaluering eller multiple peer review

360-graders evaluering eller multiple peer review 360-graders evaluering eller multiple peer review Den uddannelsessøgende vælger evt. i samarbejde med hovedvejleder - relevant personale til at indgå i 360-graders evalueringen. Det bør være personale,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Langsø Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Langsø Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Langsø Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791027 Skolens navn: Langsø Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karin Hyldebrandt 2. Angivelse

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Elev-evaluering af Hald Ege Efterskole - skoleåret

Elev-evaluering af Hald Ege Efterskole - skoleåret Elev-evaluering af Hald Ege Efterskole - skoleåret 2015-16 146 elever har besvaret undersøgelsen. Der er blev krydset med såvel køn og klasse kun et enkelt sted er der fundet udslag. Baggrundsinfo Køn

Læs mere

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Antimobbestrategi for Glyngøre skole Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 06/07 Vi har i dette skoleår valgt at foretage en evaluering på sætningen fra vores værdigrundlag:.. med en demokratisk grundholdning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt vi i vores hverdag

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ Mellemtrin indhold og fakta R Ø E N 2016/2017 N B Æ S L O Rønbækskolens kerneværdier I denne pjece vil vi fortælle dig om Rønbækskolens mellemtrin. Du vil kunne læse om vores pædagogiske værdigrundlag,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Sundt psykisk miljø og god trivsel opnås hos os, ved:

Sundt psykisk miljø og god trivsel opnås hos os, ved: Antimobbestrategi for Bjerringbro Gymnasium Alle har ret til et sundt og sikkert undervisningsmiljø, det omfatter også det psykiske miljø. For os betyder det, at vi hver dag sætter elevernes læring, dannelse

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Tilsynserklæring for Ros Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Ros Privatskole 2013/2014 Tilsynserklæring for Ros Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Peter Følle Jensen Roskilde, d. 6. marts 2014 Baggrund for tilsyn Dette tilsyn for Ros Privatskole (skolekode 280396), blev aftalt med skoleleder

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Michael Ross Sinclair (MS) Teamleder for klassen Har klassen i Dansk A & Idræt C 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle

Læs mere

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Værdisæt for Tingbjerg Skole Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid

Læs mere

1 af 5 10/06/10 13.18

1 af 5 10/06/10 13.18 Sankt Annæ Gymnasium 2009/10 Bruger: BL Forside Hovedmenu Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere