BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag Tryk: NORDVESTGRAFIK Udgivet: September 2013
ODSHERRED ISHØJ Indhold 1. Hvor mange borgere er på offentlig forsørgelse i kommunen? 4 2. Hvordan er det gået siden sidste kommunalvalg? 6 3. Hvad koster kommunens beskæftigelsespolitik den enkelte borger? 7 4. Hvor meget kan kommunen spare på beskæftigelsesområdet? 8 5. Hvor længe er kommunens borgere ledige? 9 6. Hvor mange unge er på offentlig forsørgelse i kommunen? 10 7. Hvor mange unge i kommunen tager en ungdomsuddannelse? 11 KOMMUNALVALG 2013 3
ISHØJ 1. Hvor mange borgere er på offentlig forsørgelse i kommunen? Der bruges årligt ca. 16 mia. kr. på indsatsen over for ledige i beskæftigelsessystemet. Herudover anvender det offentlige mere end 100 mia. kr. årligt på overførselsindkomster til offentligt forsørgede. Kommunerne varetager størstedelen af de offentlige forsørgelsesordninger og har dermed et stort ansvar for indsatsen på området. Der er store forskelle på antallet af offentligt forsørgede i de enkelte kommuner også mellem kommuner, som minder om hinanden. En del af disse forskelle skyldes indsats og prioriteringer i den lokale beskæftigelsespolitik. Derfor bør beskæftigelsespolitikken være et centralt tema i den kommunale valgkamp. Tabellen viser antal og andel i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i de 98 kommuner. 16-64-årige på offentlig forsørgelse, 2012 Antal Pct. Antal Pct. 1 Gentofte 4.937 11 50 Viborg 13.031 22 2 Rudersdal 3.771 12 51 Holbæk 9.790 22 3 Allerød 1.741 12 52 Ikast-Brande 5.712 23 4 Hørsholm 1.701 12 53 Faxe 4.994 23 5 Lyngby-Taarbæk 4.367 13 54 Sorø 4.165 23 6 Dragør 1.112 14 55 Albertslund 4.179 23 7 Egedal 3.613 14 56 Horsens 12.543 23 8 Frederiksberg 9.769 14 57 Middelfart 5.371 24 9 Vallensbæk 1.290 15 58 Esbjerg 17.567 24 10 Furesø 3.368 15 59 Halsnæs 4.519 24 11 Solrød 1.976 15 60 Næstved 12.298 24 12 Hillerød 4.916 17 61 Mariagerfjord 6.370 24 13 Roskilde 8.684 17 62 Vesthimmerland 5.587 24 14 København 71.230 18 63 Skive 7.164 24 15 Lejre 2.863 18 64 Ærø 918 25 16 Gladsaxe 7.416 18 65 Brønderslev 5.320 25 17 Fredensborg 4.349 18 66 Slagelse 11.942 25 18 Skanderborg 6.589 18 67 Odense 31.304 25 19 Tårnby 4.752 18 68 Jammerbugt 5.830 25 20 Greve 5.414 18 69 Syddjurs 6.254 25 21 Rebild 3.304 19 70 Sønderborg 11.423 25 22 Favrskov 5.600 19 71 Tønder 5.981 25 23 Frederikssund 5.207 20 72 Hjørring 10.239 25 24 Gribskov 4.743 20 73 Aabenraa 9.210 25 25 Hedensted 5.603 20 74 Haderslev 8.757 25 26 Glostrup 2.775 20 75 Fredericia 7.883 25 27 Silkeborg 11.483 21 76 Svendborg 9.217 25 28 Hvidovre 6.645 21 77 Norddjurs 5.981 25 29 Aarhus 45.461 21 78 Assens 6.415 25 30 Helsingør 7.749 21 79 Brøndby 5.461 25 31 Herlev 3.481 21 80 Thisted 7.058 26 32 Rødovre 4.862 21 81 Struer 3.418 26 33 Billund 3.393 21 82 Ishøj 3.518 26 34 Aalborg 28.108 21 83 Faaborg-Midtfyn 7.943 26 35 Fanø 403 21 84 Frederikshavn 9.591 26 36 Vejle 14.328 21 85 Nordfyns 4.647 26 37 Kolding 12.115 21 86 Randers 15.672 26 38 Varde 6.598 21 87 Kalundborg 8.098 27 39 Holstebro 7.698 22 88 Kerteminde 3.917 27 40 Høje-Tåstrup 6.579 22 89 Vordingborg 7.590 28 41 Køge 7.652 22 90 Guldborgsund 10.586 28 42 Vejen 5.615 22 91 Læsø 299 28 43 Ballerup 6.330 22 92 Morsø 3.664 28 44 Ringsted 4.616 22 93 Nyborg 5.432 28 45 Odder 2.899 22 94 Bornholm 7.184 29 46 Lemvig 2.836 22 95 Samsø 645 29 47 Herning 12.021 22 96 Odsherred 5.842 30 48 Stevns 2.931 22 97 Langeland 2.502 33 49 Ringkøbing-Skjern 7.829 22 98 Lolland 9.419 35 4 KOMMUNALVALG 2013
ISHØJ Hvis en kommune har en høj andel af personer på offentlig forsørgelse, kan det skyldes, at kommunens politiske fokus på beskæftigelsesområdet ikke er stærkt nok, eller at indsatsen over for offentligt forsørgede ikke er tilstrækkeligt målrettet. Andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse, 2012 Andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse, 2012 Kommuner der ligner Pct. København 18 Aarhus 21 Aalborg 21 Albertslund 23 Odense 25 Fredericia 25 Svendborg 25 Brøndby 25 Ishøj 26 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Figuren viser nabokommuner. ANM.: Offentlig forsørgelse omfatter dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. Der indgår ikke barselsdagpenge. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. KOMMUNALVALG 2013 5
ISHØJ 2. Hvordan er det gået siden sidste kommunalvalg? Personer på offentlig forsørgelse er en sammensat gruppe af personer tæt på arbejdsmarkedet, der måske er ledige i kort tid og personer med problemer udover ledighed, som kan være offentligt forsørgede i længere tid. Ændring i offentligt forsørgede, fuldtidspersoner, 2010-12, pct. hjælp dagpenge pension I alt Kommuner der ligner Dagpenge Kontant- Syge- Førtids- Svendborg 5 26-6 -7-3 Aalborg -1 11-10 2-2 Ishøj 5 15-12 -3-2 Brøndby 11 13-17 -5-2 Albertslund 7 10-9 -2-1 Fredericia 2 12-16 4-1 København 10 9-6 -9 0 Odense 12 16-13 -2 1 Aarhus 11 9-12 5 2 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Antallet af offentligt forsørgede skyldes konjunkturernes udvikling og resultaterne af den lokale beskæftigelsespolitik. Nogle kommuner formår at nedbringe antallet på forskellige ordninger, mens antallet i andre kommuner stiger. Det er vigtigt, at kommunen har fokus på alle grupper af ledige på offentlig forsørgelse. Som udgangspunkt må ingen opgives og parkeres på passiv forsørgelse. ændring I Offentligt forsørgede, fuldtidspersoner, 2010-12, pct. hjælp dagpenge pension I alt Nabokommuner Dagpenge Kontant- Syge- Førtids- Greve -4 19 1-6 -5 Vallensbæk 7 23-13 4-4 Høje-Taastrup 1 26-23 -5-3 Ishøj 5 15-12 -3-2 Albertslund 7 10-9 -2-1 Tabellen viser nabokommuner. ANM.: Fuldtidspersoner er en beregnet størrelse, der udregnes ved at summere samtlige personers tid på offentlig forsørgelse for en given periode. Hvis en person har modtaget en given ydelse i 26 uger inden for et år, vil personen tælle med som en halv fuldtidsperson i opgørelsen. I alt inkluderer dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. Den procentvise ændring for de enkelte ydelser for nogle af de små kommuner kan dække over få personer. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. 6 KOMMUNALVALG 2013
ODSHERRED ISHØJ 3. Hvad koster kommunens beskæftigelsespolitik den enkelte borger? Det er dyrt at have en dårlig beskæftigelsespolitik i kommunen. Er kommunen relativt set bedre til at fastholde folk på arbejdsmarkedet frem for på offentlig forsørgelse såsom førtidspension eller kontanthjælp, er der færre penge til andre opgaver. Figurerne viser, hvor meget kommunens samlede udgifter til forsørgelse betyder for hver beskæftiget borger i gennemsnit i den erhvervsaktive alder. Kommunens beskæftigelsespolitik har direkte økonomiske konsekvenser for alle borgere i kommunen. Kommunale nettoudgifter pr. 16-64-årige Indbygger, 2012 Kommunale nettoudgifter pr. 16-64-årige Indbygger, 2012 Kommuner der ligner Kr. København 15.200 Aalborg 16.000 Aarhus 16.900 Albertslund 18.600 Svendborg 19.200 Odense 19.300 Brøndby 20.300 Fredericia 20.500 Ishøj 20.800 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Figuren viser nabokommuner. ANM.: De kommunale udgifter dækker over følgende ydelser: Dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension. Efterløn indgår ikke, da staten giver 100 pct. refusion til dette. Fleksjob indgår ikke pga. manglende data. Der anvendes nettoudgifter i løbende priser, da der fratrækkes statslig refusion samt tages højde for satsreguleringer af ydelserne. Dette divideres med befolkningen i den erhvervsaktive alder, dvs. alle 16-64-årige beskæftigede og offentligt forsørgede. Tallet er afrundet til nærmeste hundrede. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. KOMMUNALVALG 2013 7
ISHØJ 4. Hvor meget kan kommunen spare på beskæftigelsesområdet? Der er en klar sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken og kommunekassen. Jo færre personer, der modtager offentlig forsørgelse, jo færre udgifter har kommunen til beskæftigelsesområdet. Besparelsespotentiale, ISHØJ, mio. kr., 2012 Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Øvrige I alt Bedre end gennemsnittet -2,7-4,8 Dyrere end gennemsnittet 20,6 20,0 3,4 19,0 63,0 Tabellen viser, hvad kommunen samlet kan spare ved at opnå samme resultater, som kommuner med tilsvarende rammevilkår. Forskelle i besparelsespotentialet og dermed i udgifter til beskæftigelsesområdet skyldes således primært effekten af den lokale beskæftigelsespolitik og ikke forskelle i befolkningssammensætning. Kommunens resultater skal dog vurderes under ét. Højere udgifter på en ordning kan hænge sammen med, at kommunen har færre personer på en anden ordning. Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. ANM.: De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af besparelsespotentialet, er fratrukket statslige refusioner. Udregning af besparelsespotentialet for en enkelt ydelsesgruppe sker ved at trække kommunens andel af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelsen af befolkningen mellem 16-66 år i kommunen fra det tilsvarende gennemsnit for de øvrige kommuner, der har samme rammevilkår. Differencen mellem andele af fuldtidspersoner i kommunen og lignende kommuner ganges med antallet af personer i befolkningen (16-66 år) i kommunen for at omregne andelen til fuldtidspersoner. Antallet af fuldtidspersoner ganges med den årlige udgift til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen. KILDE: For yderligere information om besparelsespotentialet henvises til www.jobindsats.dk. 8 KOMMUNALVALG 2013
ODSHERRED ISHØJ 5. Hvor længe er kommunens borgere ledige? Der er ca. 700.000 personer, som starter i et nyt job hvert år. Det svarer til ca. 2.000 jobskift om dagen. Det danske arbejdsmarked er dynamisk og præget af mange jobåbninger. Kommunens beskæftigelsespolitik kan være med til at forkorte varighed af ledigheden gennem bl.a. en aktiv og tidlig indsats over for ledige. Eftersom mange personer er berørt af ledighed, vil selv mindre reduktioner af det gennemsnitlige ledighedsforløb betyde meget for både beskæftigelsen og for kommunekassen. Gennemsnitlig varighed af bruttoledighedsforløb, 2012 Kommuner der ligner Dage Aalborg 135 Aarhus 135 Svendborg 142 Fredericia 144 Odense 147 Brøndby 150 København 152 Albertslund 161 Ishøj 168 Gennemsnitlig varighed af bruttoledighedsforløb, 2012 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Figuren viser nabokommuner. ANM.: Bruttoledighed omfatter ledige på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (match 1) inklusiv aktiverede. Den gennemsnitlige varighed findes ved at vægte varigheden for de to typer ledige med, hvor mange der er på de to ydelser i forhold til det samlede antal ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Der anvendes kalenderdage, dvs. antallet af uger i ledighedsforløbet er ganget med 7 og inkluderer dermed lør- og søndage. KILDE: Jobindsats.dk. KOMMUNALVALG 2013 9
ISHØJ ODSHERRED 6. Hvor mange unge er på offentlig forsørgelse i kommunen? Unge opbygger deres kvalifikationer gennem uddannelse og arbejdserfaring. I de kommende år er der udsigt til et demografisk pres, hvor flere ældre vil trække sig tilbage i forhold til, at færre unge kommer ind på arbejdsmarkedet. Samtidig kan der være en risiko for, at unge, som får en dårlig start på arbejdslivet med høj ledighed, vil få sværere ved at få en normal arbejdstilknytning senere i livet. Kommunen har den direkte kontakt med unge ledige bl.a. gennem jobcentret. Kommunen har derfor en vigtig rolle i at sikre, at unge kan holdes væk fra offentlig forsørgelse. Andel af 16-29 årige på offentlig forsørgelse, 2012 Andel af 16-29 årige på offentlig forsørgelse, 2012 Kommuner der ligner Pct. København 8 Aarhus 9 Aalborg 11 Odense 11 Albertslund 13 Svendborg 13 Brøndby 14 Fredericia 14 Ishøj 15 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Figuren viser nabokommuner. ANM.: Offentlig forsørgelse omfatter dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension. Der indgår ikke barselsdagpenge. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. 10 KOMMUNALVALG 2013
ISHØJ 7. Hvor mange unge i kommunen tager en ungdomsuddannelse? Det er en politisk målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Unge med en ungdomsuddannelse har typisk en lavere ledighed end unge uden en uddannelse. Forventet andel af ungdomsårgang med ungdomsuddannelse, 2011 Kommuner der ligner Pct. Fredericia 93 Aalborg 93 Svendborg 91 Aarhus 91 Odense 90 Albertslund 89 Brøndby 89 København 88 Ishøj 87 Der er alligevel stor forskel mellem de enkelte kommuner på, hvor stor en andel af unge, som forventes at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Kommunen kan gennem bl.a. de kommunale vejledningscentre være med til at sikre, at unge har de nødvendige kompetencer til at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Forventet andel af ungdomsårgang med ungdomsuddannelse, 2011 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Figuren viser nabokommuner. ANM.: Tallene viser, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2011, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 2011. Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Derudover indgår unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. KILDE: Undervisningsministeriet. KOMMUNALVALG 2013 11
Appendiks BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER for alle 98 kommuner findes på www.da.dk. Tal i BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER stammer fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.jobindsats.dk, Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik. Medmindre andet angives, er der anvendt befolkningstal fra Danmarks Statistiks tabel, (FOLK1), for hver kommune den 1. januar 2012. Den erhvervsaktive alder er 16-64 år. Inddeling af kommuner i tabellen Kommuner der ligner er gengivet fra forskningsinstitutionerne AKF og SFI s undersøgelse De nye kommuners rammevilkår fra 2006. I undersøgelsen rangeres kommuner efter deres rammevilkår i bestemte grupper eller såkaldte klynger på beskæftigelsesområdet. Rangeringen tager højde for kommunernes forskellige vilkår bl.a. ud fra sociale, demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske faktorer. Det betyder, at det i højere grad bliver muligt at sammenligne kommuner, som har tilsvarende rammevilkår, og dermed forklare forskelle på resultater på beskæftigelsesområdet med forskelle i beskæftigelsesindsatsen frem for forskelle i befolkningssammensætning, som ikke kan påvirkes gennem jobcentrets indsats. Baggrunden for kommunernes rammevilkår på beskæftigelsesområdet kan læses på www.jobindsats.dk. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk