Energieffektivitet produktion 2010 TJ



Relaterede dokumenter
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Drejebog til store varmepumper

VE til proces Fjernvarme

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

Varmepumper til industri og fjernvarme

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Absoprtionsvarmepumpe se

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Klimavarmeplan Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Varmepumper i fjernvarmen

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

FJERNVARME. Hvad er det?

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Varmepumper i fjernvarmen

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

IDAs Klimaplan Fjernkøling

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

Effektiviteten af fjernvarme

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

Hvad har vi lært? del 2:

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG INDHOLD BILAG. 1 Store varmepumper til produktion af fjernvarme 2. 2 Program for studietur 2

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Thisted Varmeforsyning

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Varmepumper og overskudsvarme ved Fjernvarme Fyn. Erfa træf om energibesparelser, 2. maj 2018

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

ANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT

Transkript:

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010

Kilde: Energistyrelsens statistik 2010

Kilde: Energistyrelsens statistik 2010

Kilde: Energistyrelsens statistik 2010

Konklusion: Der tabes ca. 130.000 TJ (ca. 36.000 GWh) fra varme og kraftvarmeproduktion i 2010 Det svarer til ca. 36 % af brændslerne Stort set alt tab er varme som teoretisk set kan indvindes Fjernvarmesektoren har brug for forskning, udvikling og demonstration af løsninger for produktion og distribution Nogle af løsningerne: Mere effektive kraftvarmeanlæg og kedler Mere energi skal hentes ud af røggassen Afkølingen skal øges Ledningstabet skal nedbringes Spild fra andre sektorer skal nyttiggøres Samproduktion af kulde og varme Brændsler skal erstattes af solvarme, geotermi mm. (Brændselsfrit)

Store varmepumper kan bidrage til løsning af opgaven Øge el-og varmevirkningsgrad Nedbringe returtemperatur Reducere tab i skorsten evt. sammen med røggaskondensering Lav temperatur fjernvarme Øge udnyttelsen af solvarme, geotermi og overskudsvarme Kombineret varme- og kølesystemer

238 MWe varmepumper 450 MWe varmepumper 3-400 MWe varmepumper Pulje til demonstrationsprojekter for store varmepumper i fjernvarmesektoren (Tidl regering satte 10 mio af)

Måling af effektivitet? Effektivitet COP: 4 kwh-varme/1 kw-el = COP 4,0

Et eksempel på et jord varmepumpeanlæg! Drøvling. Trykket falder og dermed også temperaturen

Absorptionsvarmepumpe: Fjernvarme frem 80 C 80 C (Kondensat) Røggas flisanlæg 285 C 35 C Geotermisk varme 20 C Fjernvarme retur 40 C Rent vand LiBr-opløsning

Absorptionsvarmepumpe: Drives af: Røggas direkte fra kedel eller motor COP ca. 1,7 Damp fra dampkedel, COP, ca. 1,7 Kan drives af varmt vand (Fjernvarme, men giver lav COP ca. 1,1) Anvender meget lidt el pr. produceret varme. Drivmiddel i form af røggas, damp mv. er normalt væsentligt billigere end el inkl. Levering og afgifter.

Hybrid varmepumper: 30-65 C Kondensator/absorption 70-130 C Varmt vand Kompressor Væske Pumpe Drøvle ventil Koldt vand 5-40 C Fordampning 25-60 C Spildvarme Kilde: IndustriMontage

Typer eldrevne varmepumper til fjernvarme Kilde: Energistyrelsens Teknologikatalog 2012.

Generelt: Afgifter for elvarmepumpens vedkommende At der er en varmekilde tilgængelig (temperatur og pris) Installationens kompleksitet Tilhørende bygning og ledningsarbejde Alternativ varmepris jo højere des bedre økonomi Løgstør: Apsorbtionsvarmepumpe Fjernkøling

Økonomi i forhold til naturgas og flis (Variable omkostninger): Ca. 300 Ca. 500

Økonomi i forhold til naturgas - høj gaspris Ca. 460 Ca. 680

Eldrevne varmepumper i forbindelse med solvarme, geotermi og overskudsvarme giver normalt for høj varmepris. Absorptionsvarmepumper giver normalt bedre økonomi for disse kilder, men har lavere virkningsgrad. Eldrevne varmepumper kan være fornuftige i naturgasbaserede kraftvarmeanlæg Advansor: compheat XL

Kraftvarme med varmelager Varme virkningsgrad 48 % Elvirkningsgrad 40 % Total virkningsgrad 88 % Fjernvarmenet Varme lager Elnet Kilde: Morten Bøje Blarke AAU

Kraftvarme og varmepumpe. Jordvarme/Søvand/Spildevand/geotermi eller solfanger Varme virkningsgrad 60 % El virkningsgrad 35 % Total virkningsgrad 95 % Kompressor Fordamper Varmepumpe Ekspansion Ekstern varmekilde: - (hav, sø, grundvand, luft, spildevand geotermi eller solfangeranlæg) Kondensator Fjernvarmenet Varme lager Elnet Kilde: Morten Bøje Blarke AAU

Kraftvarme og varmepumpe. Røggasvarme-genindvinding Varme virkningsgrad 65 % El virkningsgrad 35 % Total virkningsgrad 100 % Røggaskondensering Kompressor Fordamper Varmepumpe Kondensator Ekspansion Maskinrum og maskinkøling Fjernvarmenet Varme lager Elnet Kilde: Morten Bøje Blarke AAU

Kraftvarme og varmepumpe. Røggasvarme-genindvinding med lager Varme virkningsgrad 65 % El virkningsgrad 35 % Total virkningsgrad 100 % Røggaskondensering Kold lager Kompressor Fordamper Varmepumpe Kondensator Ekspansion Maskinrum og maskinkøling Fjernvarmenet Varme lager Elnet Kilde: Morten Bøje Blarke AAU

Kraftvarme og varmepumpe med fjernkøling og kuldelager Fjernkøling Kold lager Varme virkningsgrad* 70 % El virkningsgrad 35 % Total virkningsgrad 105 % * Både varme og kulde sælges Kompressor Fordamper Varmepumpe Kondensator Ekspansion Fjernvarmenet Varme lager Elnet Kilde: Morten Bøje Blarke AAU

Vindvenlig kraftvarme og varmepumpe (super-effektiv) men mange driftsprofiler Varme virkningsgrad 75 % El virkningsgrad 35 % Total virkningsgrad 110 % Røggaskondensering Fjernkøling Kold lager Kompressor Fordamper Varmepumpe Ekspansion Ekstern varmekilde: (hav, sø, grundvand, luft, spildevand geotermi eller solfangeranlæg) Kondensator Maskinrum og maskinkøling Fjernvarmenet Varme lager Elnet Kilde: Morten Bøje Blarke AAU

Nye lovende kompressionsvarmepumpe teknologier Transkritisk CO2 (Advansor) Single-screw NH3 (CoolPartners /STAR) HeatPac NH3 (Sabro/Johnson)

Nye lovende kompressionsvarmepumpe teknologier Hybrid varmepumpe Industrimontage / Hybrid energy (Norge) Mejeri Drammen Norge Slagteri Nortura, Rudshøgda (Norge)

Eldrevne varmepumper: Sted/år Leverandør Varmekilde Varmeydelse MW/COP Frederikshavn Advansor (CO2) Spildevand 1,5/ 3,0 Bjerringbro 2010 Bjerringbro 2011 Sabro/Johnsson Contols (Ammoniak) Sabro/Johnsson Contols (Ammoniak) Motor (røggas) 0,8/5,1 Gaskedel (røggas) 0,5/5,3

Absorptionsvarmepumper: Sted/år Leverandør Varmekilde Kølekap. MW Thisted/1988 SANYO/SEG A/S Geotermi 3,2 Thisted/2000 Thermax/SEG A/S Geotermi 4,7 Amagerværket/2004 Thermax/SEG A/S Geotermi 4,8 Chr. Hansen/2004 Thermax/SEG A/S Fjernvarme 1,4 Bjerringbro/2007 Thermax/SEG A/S Røggaskond. gaskedel 0,95 Hjørring/2007 Thermax/SEG A/S Affald 1,5 Foulum/2008 Thermax/SEG A/S Gasmotor 0,11 Thisted/2008 Thermax/SEG A/S Affald 1,0 Løgstør/2008 Thermax/SEG A/S Biomassekedel 0,5 Billund/2008 Thermax/SEG A/S Biomassekedel 0,9 Strandby/2008 Thermax/SEG A/S Solvarme/røggas gaskedel 0,24 København/2009 Thermax/SEG A/S Damp (køling og varme) 3,4 Hillerød/2011 Thermax/SEG A/S Biomassekedel 0,5 Gråsten/2011 Thermax/SEG A/S Solvarme/røggas biomassekedel 0,7 Hurup/2012 Thermax/SEG A/S Røggas biomassekedel 0,5 Liste ikke udtømmende