SIDE 1 AF 25 Adresse: Mørkhøjvej 75 Postnr./by: 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-387402-001 Energikonsulent: Per Fjordbak Hansen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 2.766.507 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 31-12-2010-31-12-2011 4.275,90 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i lejligheder 2 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kanaler i jord 3 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af polystyren kugler 4 Efterisolering af varmefordelingsrør og etablering af sommerstop 5 Isolering af kælderskillevæg mod uopvarmet rum med 100 mm. 6 Efterisolering af altangulve ved montering af 250 mm isolering 30,17 MWh 3,47 MWh 77,23 MWh 10,91 MWh 3,80 MWh 2,56 MWh 19.400 kr. 72.000 kr. 3,7 år 2.300 kr. 15.000 kr. 6,7 år 49.700 kr. 516.400 kr. 10,4 år 7.100 kr. 58.500 kr. 8,3 år 2.500 kr. 31.500 kr. 12,9 år 1.700 kr. 27.000 kr. 16,4 år
SIDE 2 AF 25 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 7 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder 8 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 9,50 MWh 31,92 MWh 6.200 kr. 89.000 kr. 14,6 år 20.600 kr. 504.900 kr. 24,6 år 9 Montering af Pir sensorer til styring af belysning i kældergange 2.381 kwh el 4.900 kr. 48.400 kr. 9,9 år 10 Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder 11 Udvendig efterisolering af kælderydervæg med 150 mm 0,84 MWh 1,46 MWh 600 kr. 14.700 kr. 27,2 år 1.000 kr. 33.800 kr. 36,0 år 12 Udskiftning af glødepærer til Led pærer 681 kwh el 1.400 kr. 13.400 kr. 9,6 år Blok 4: 17 Vand, varme og automatik besparelsestiltag 37,64 MWh 24.200 kr. 163.700 kr. 6,8 år 18 Efterisolering af klimaskærm 61,93 MWh 39.800 kr. 594.000 kr. 14,9 år 19 Belysnings besparelsestiltag 1.934 kwh el 4.000 kr. 44.300 kr. 11,2 år Blok 3: 21 Udskiftning af cirkulationspumpe Grundfos type UPS 50-180 på varmt brugsvand cirkulation 6.132 kwh el 12.600 kr. 17.000 kr. 1,4 år 22 Vand, varme og automatik besparelsestiltag etablering af sommerstop -542 kwh el 54,47 MWh 33.900 kr. 192.600 kr. 5,7 år 23 Udskiftning af cirkulationspumper Smedegaard type EV 10-160-4C på varmefordelingsanlæg 9.447 kwh el 19.300 kr. 90.000 kr. 4,7 år 24 Efterisolering af klimaskærm 565 kwh el 78,05 MWh 51.300 kr. 787.500 kr. 15,3 år
SIDE 3 AF 25 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 25 Udskiftning af cirkulationspumpe Grundfos type UPS 25-40 på elektrolysesanlægget 26 Montering af 200 m² solcelleanlæg på taget 238 kwh el 500 kr. 4.000 kr. 8,2 år 23.525 kwh el 48.000 kr. 800.000 kr. 16,7 år 27 Montering af solfanger og beholder til brugsvand -638 kwh el 55,46 MWh 34.400 kr. 500.000 kr. 14,6 år 28 Belysnings besparelsestiltag 1.514 kwh el 3.100 kr. 34.200 kr. 11,1 år Blok 2: 31 Vand, varme og automatik besparelsestiltag 56,92 MWh 36.600 kr. 237.500 kr. 6,5 år 32 Efterisolering af klimaskærm 87,00 MWh 55.900 kr. 857.800 kr. 15,3 år 33 Montering af 200 m² solcelleanlæg på taget 23.525 kwh el 48.000 kr. 800.000 kr. 16,7 år 34 Belysnings besparelsestiltag 2.899 kwh el 6.000 kr. 66.400 kr. 11,2 år Blok 1: 36 Vand, varme og automatik besparelsestiltag 56,92 MWh 36.600 kr. 237.500 kr. 6,5 år 37 Efterisolering af klimaskærm 87,00 MWh 55.900 kr. 857.800 kr. 15,3 år 38 Montering af 200 m² solcelleanlæg på taget 23.525 kwh el 48.000 kr. 800.000 kr. 16,7 år 39 Belysnings besparelsestiltag 2.899 kwh el 6.000 kr. 66.400 kr. 11,2 år Blok 10: 41 Vand, varme og automatik besparelsestiltag 33,06 MWh 21.300 kr. 153.000 kr. 7,2 år 42 Efterisolering af klimaskærm 84,15 MWh 54.100 kr. 756.300 kr. 14,0 år
SIDE 4 AF 25 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 43 Belysnings besparelsestiltag 1.924 kwh el 4.000 kr. 43.000 kr. 10,9 år Blok 9: 45 Vand, varme og automatik besparelsestiltag 33,06 MWh 21.300 kr. 153.000 kr. 7,2 år 46 Efterisolering af klimaskærm 84,15 MWh 54.100 kr. 756.300 kr. 14,0 år 47 Belysnings besparelsestiltag 1.924 kwh el 4.000 kr. 43.000 kr. 10,9 år Blok 8: 49 Vand, varme og automatik besparelsestiltag 32,98 MWh 21.200 kr. 153.000 kr. 7,2 år 50 Efterisolering af klimaskærm 89,71 MWh 57.700 kr. 821.600 kr. 14,3 år 51 Belysnings besparelsestiltag 1.924 kwh el 4.000 kr. 43.000 kr. 10,9 år Blok 7: 53 Vand, varme og automatik besparelsestiltag 33,06 MWh 21.300 kr. 153.000 kr. 7,2 år 54 Efterisolering af klimaskærm 84,15 MWh 54.100 kr. 756.300 kr. 14,0 år 55 Belysnings besparelsestiltag 1.924 kwh el 4.000 kr. 43.000 kr. 10,9 år Blok 6: 57 Vand, varme og automatik besparelsestiltag 32,98 MWh 21.200 kr. 153.000 kr. 7,2 år 58 Efterisolering af klimaskærm 89,71 MWh 57.700 kr. 821.600 kr. 14,3 år 59 Belysnings besparelsestiltag 1.924 kwh el 4.000 kr. 43.000 kr. 10,9 år Blok 5: 61 Vand, varme og automatik besparelsestiltag 56,44 MWh 36.300 kr. 240.800 kr. 6,6 år
SIDE 5 AF 25 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 62 Efterisolering af klimaskærm 75,50 MWh 48.600 kr. 719.100 kr. 14,8 år 63 Belysnings besparelsestiltag 2.931 kwh el 6.000 kr. 67.000 kr. 11,2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 987.002 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 225.295 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 1.212.297 kr./år Investeringsbehov 14.492.910 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.
SIDE 6 AF 25 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 13 Udvendig efterisolering af altan ydervægge 7,90 MWh 14 Udskiftning af døre med 1 lags ruder 7,39 MWh 15 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 5,84 MWh 16 Udskiftning af vinduer og døre med termoruder 103,63 MWh 5.100 kr. 4.800 kr. 3.800 kr. 66.600 kr. Blok 4: 20 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 67,95 MWh 43.700 kr. Blok 3: 29 Montering af isoleringskappe på dæksel på varmtvandsbeholder -1 kwh el 0,13 MWh 81 kr. 30 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 567 kwh el 84,82 MWh 55.700 kr.
SIDE 7 AF 25 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Blok 2: 35 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 100,27 MWh 64.500 kr. Blok 1: 40 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 100,27 MWh 64.500 kr. Blok 10: 44 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 76,49 MWh 49.200 kr. Blok 9: 48 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 76,49 MWh 49.200 kr. Blok 8: 52 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 76,93 MWh 49.500 kr. Blok 7: 56 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 76,49 MWh 49.200 kr. Blok 6: 60 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 76,93 MWh 49.500 kr. Blok 5: 64 Energioptimering af klimaskærm ved renovering 73,35 MWh 47.200 kr.
SIDE 8 AF 25 Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1-30 SKOLEVANGEN I Mørkhøjvej 75, 2700 Brønshøj Energimærket dækker FSB boligafdeling Skolevangen I som består af 11 boligblokke med i alt 345 lejligheder. Blokke er jf. BBR opført i år 1944 og de anvendes overordnet til bolig. Bygninger er gennemgået d. 27-06-2012. De samlede forbrugsoplysninger for ejendommen er modtaget. Der er ikke oplyst forbrug fordelt pr. blok. Det oplyste forbrug er baseret på ejers oplyste klimakorrigeret forbrug og ikke energikonsulentens korrigering som angivet på side 1 i rapporten. Der er ikke oplyst om forbrugs omkostninger og disse er beregnet. Energikonsulenten havde adgang til tre lejligheder, samt et tagrum og en kælder og kunne således få et indblik i såvel klimaskærm som tekniske installationer. Det er oplyst at, udekompenseringsanlæg reguleres i sommerperioder for, at kunne opnå en højere rumtemperatur hvor varmefordelingsanlæg ellers ville være lukket. Et ud af de fire vaskerier på ejendomme blev registreret. Vaskerier findes i blok 3, 6, 8 og 11. Til brug for udarbejdelse af energimærket er der blevet udleveret tegninger for blok 5 af bygningens snit, planer og facader. Der har dog været adgang til yderligere tegningsmateriale under synet. Snit er optegnet uden isoleringstykkelser, men har sammen med energikonsulentens registreringer dannet grundlag for energimærket. Ved utilgængelige konstruktioner som lofter, brystninger og etageadskillelser, der ikke er angivet i tegningsmaterialet, er opbygning samt isoleringsgrad skønnet ud fra tidstypiske byggeskikke og krav. Det opvarmede bygningsareal er opmålt på udleveret tegningsmateriale og der er taget kontrolopmåling af udvalgte arealer og facader under energisynet. Det oplyste klimakorrigeret forbrug for 2011 er 4275,9 MWh. Det beregnede forbrug udgør 4187,7 MWh. Det beregnede og det oplyste forbrug stemmer tilnærmelsesvis overens med en afvigelse på ca. 2% og det vurderes at mærket inkl. besparelsesforslag giver et reelt billede af bygningen. Ovenstående difference vil ligeledes gøres sig gældende i oplistet besparelsesforslag hvor der ikke med nuværende brugeradfærd kan forventes angivet tilbagebetalingstid. Før et eller flere forslag til besparelser udføres, anbefales det, at der udarbejdes veldefinerede projekter. Besparelsesforslag der har en længere tilbagebetalingstid end to gange tiltagets levetid er ikke medtaget under tiltag ved renovering.
SIDE 9 AF 25 Enhedspriser for besparelser er vejledende, og det anbefales, at der altid indhentes flere tilbud. Enhedspriser er, med mindre andet fremgår, baseret på V&S pris bøger og erfaringstal. Rapportens opbygning: For at undgå for mange gentagelser er statustekster for blok 11 generelt gældende for de resterende blokke. Ligeledes er besparelsesforslag grupperet og en nærmere udspecificering af de enkelte tiltag er beskrevet under blok 11. Grupperne indeholder følgende forslagsnumre fra blok 11 hvor omfanget af tiltaget variere efter blokken: Vand, varme og automatik besparelsestiltag - 1, 2, 4, 7. Efterisolering af klimaskærm - 3, 5, 6, 8, 10, 11. Belysnings besparelsestiltag - 9, 12. Energioptimering af klimaskærm ved renovering - 13, 14, 15, 16. Blok 11 bestående af Mørkhøjvej nr. 65 til nr. 79. Blok 4: Blok 4 bestående af Muldager nr. 4 til nr. 10. Blok 3: Blok 3 bestående af Muldager nr. 12 til nr. 20. Blok 2: Blok 2 bestående af Muldager nr. 22 til nr. 32. Blok 1: Blok 1 bestående af Muldager nr. 34 til nr. 44. Blok 10: Blok 10 bestående af Kildeager nr. 3 til nr. 11. Blok 9: Blok 9 bestående af Kildeager nr. 13 til nr. 21. Blok 8: Blok 8 bestående af Kildeager nr. 23 til nr. 31. Blok 7: Blok 7 bestående af Kildeager nr. 33 til nr. 41. Blok 6: Blok 6 bestående af Kildeager nr. 43 til nr. 51. Blok 5: Blok 5 bestående af Kildeager nr. 53 til nr. 59.
SIDE 10 AF 25 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er registrert isoleret med 250 mm mineraluld i to lag. Loft i tilbygning ved blok 11 regnes isoleret med 250mm mineraluld. Forslag 15: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum i blokken med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Gangbroen hæves.
SIDE 11 AF 25 Ydervægge Ydervægge i gavle er oplyst af service leder som udført af 35 cm hulmur. Facader er jf. tegningsmateriale udført af 35 cm hulmur brudt af tværgående hulmursvægge og brystninger af 30 cm hulmur. For- og bagmur består af en halvstens teglmur og hulrum er oplyst uisoleret. Hulmure er opbygget med faste binderækker ca. pr. 45 cm. Ydervægge i de opvarmede altaner vurderes opført af 12 cm beton og er oplyst af service leder som isoleret med 50mm isolering mod det fri og uisoleret mod uopvarmet altan. For ydervægge mod uopvarmet altan er der generelt regnet med en mildere temperatur difference ift. udetemperaturen. Ydervægge i tilbygning er jf. tegningsmateriale opført af hulmurs tegl væg og hulrummet regnes for isoleret. Kælderydervægge i vaskerier er over terræn udført i tegl og ellers i beton og er jf. tegningsmateriale udført som 48 cm væg. Væg regnes uisoleret. Kælderskillevæg i vaskerier er mod uopvarmet kælderrum bestående af 24 cm massiv teglvæg. Forslag 3: Forslag 5: Forslag 11: Isolering af uisolerede hulmure med ekspanderet polystyren kugler. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer. Der regnes ikke med at opnå en fuld udnyttelse af hulmursisoleringen, da muren brydes af faste binderækker og tværgående vægge. Isolering af uisoleret kælderskillevæg mod uopvarmet rum med 100 mm fast mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg og fastholdes med dybler el.tilsvarende. Mod gang hvor isolering kunne tage skade af daglig færden opbygges isoleringen istedet i forsatsvæg af stål rigler afsluttet med stålrigler. 150 mm varmeisolering af kælderydervægge på udvendig side. Indtrængning af fugt i kælderydervæggene skal forhindres. Dette kan gøres enten ved to gange asfaltering eller med særlige tynde, hårde profilerede plastplader. Asfaltering skal udføres på en afrettet eller berappet overflade. Varmeisoleringen kan fx foretages ved at opsætte trykfaste isoleringsplader direkte på det fugtisolerende lag, fx polystyrenplader med drænriller på den side der vender mod jord. Der opfyldes med drænende fyld mod isoleringsplade. Retablering af fliser, græs mv. er ikke indregnet i overslaget. Over terræn isoleres i forbindelse med forslag for ydervægsisolering.
SIDE 12 AF 25 Forslag 13: Udvendig efterisolering af altan ydervægge med 150mm isolering. Forslaget tænkes udførft i forbindelse med renovering af altanernes facadeplader så hele altanpartiet rykkes ud med isoleringen. Forslaget kan alternativt udføres i forbindelse med, at inddrage hele altanen som opvarmet areal og derved reducere klimaskærmens areal. På denne måde vil en stor del af nuværende kuldebroer brydes og der vil være mulighed for at opnå en ensartet facade. Blok 4: Forslag 18: Efterisolering af klimaskærm Blok 3: Forslag 24: Efterisolering af klimaskærm Blok 2: Forslag 32: Efterisolering af klimaskærm Blok 1: Forslag 37: Efterisolering af klimaskærm Blok 10: Forslag 42: Efterisolering af klimaskærm Blok 9: Forslag 46: Efterisolering af klimaskærm Blok 8: Forslag 50: Efterisolering af klimaskærm Blok 7: Forslag 54: Efterisolering af klimaskærm Blok 6: Forslag 58: Efterisolering af klimaskærm Blok 5: Forslag 62: Efterisolering af klimaskærm Vinduer, døre og ovenlys Vinduer er generelt monteret med 2 lags termorude og karm og ramme er af plast. Døre mod altaner er generelt monteret med samme opbygning som for vinduer og døre mod trappeopgange er registreret med 1 lags rude.
SIDE 13 AF 25 Forslag 14: Forslag 16: Udskiftning af døre med 1 lags ruder til nye døre monteret med 3 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer og døre med termorude til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Blok 4: Forslag 20: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Blok 3: Forslag 30: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Blok 2: Forslag 35: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Blok 1: Forslag 40: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Blok 10: Forslag 44: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Blok 9: Forslag 48: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Blok 8: Forslag 52: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Blok 7: Forslag 56: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Blok 6: Forslag 60: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Blok 5: Forslag 64: Energioptimering af klimaskærm ved renovering Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består jf. tegningsmateriale overordnet af bjælkelag og regnes udført med lerindskud. Gulve er udført i træ. Altangulv mod det fri vurders opført af ca. 120 mm beton og er oplyst af service leder som isoleret med 50mm isolering. Etageadskillelse mod krybekælder i ejendomskontoret består af beton med strøgulve.
SIDE 14 AF 25 Gulvet er ikke isoleret på undersiden, men mellem strøer skønnes isoleret med 50 mm mineraluld. Kældergulv vurderes udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet regnes isoleret som 200 mm letklinker under betonen. Forslag 6: Forslag 8: Forslag 10: Efterisolering af altangulve ved afmontering af eksisterende plade beklædning, montering af 250 mm isolering ved udvidelse af eksisterende konstruktion og aflukning med om muligt eksisterende pladebeklædning. Det skal dog bemærkes at, frihøjde mellem kældervinduer og underside af altaner variere fra blok til blok og kan hindre efterisoleringens fulde gennemførelse. Isolering på underside af etageadskillelse mod kælder med 100 mm faste isoleringsplader monteret mekanisk. Det skal undersøges om der skal udføres effektiv dampspærre mellem bjælkelag og isolering. Der er overordnet regnet med at, kunne efterisolere med 100mm uden at dække eksisterende rørinstallationer. Hvor det ellers vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger. Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder af beton med 200 mm opklæbet mineraluld på underside af betondæk. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fugt og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og aftræksventiler i bad og køkken. Der regnes med en mindre reducering af luftskiftet i lejligheder på baggrund af registreringen og oplysninger fra driftsleder.
SIDE 15 AF 25 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med centralvarmevand fra varmecentral i blok 3 forsynet med. Bygningen forsynes via fordelingsrør ført i betonkanaler i jord. Varmefordelingsrør i terræn er oplyst generelt udskiftet i år 2000 til ophængte rør med isolering. Blok 3: Bygningen opvarmes med centralvarmevand fra varmecentral i blokken som også forsyner resterende blokke. Der er monteret to isolerede vekslere som er oplyst på hver 800 kw. Vekslere er oplyst som utætte. Varmt vand Forslag 1: Forslag 2: Forslag 7: Varmt brugsvand produceres i varmecentral i blok 3 og forsyner blokke med varmt brugsvand. Varme brugsvandsrør og cirkulation føres i kanaler i jord mellem blokke. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kanaler i jord udført som stålrør. Rørene regnes isoleret med 40 mm isolering tilsvarende til rør registret til kanaler ved varmecentral. Brugsvandsrør og cirkulationsledning som stigestrenge i lejligheder er udført som stålrør. Rørene er uisolerede. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder er udført som stålrør og regnes gennemsnitslig isoleret med 20 mm isolering. Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning i lejligheder med 40 mm mineraluldsmåtte afsluttet med plast folie. På grund af friafstand mellem væg og rør må der muligvis vælges en alternativ isoleringstype eller reduceres i isoleringstykkelsen på denne del. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kanaler i jord op til 70mm isoleringskappe. Investeringen omfatter isoleringsarbejdet alene. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder op til 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med plast folie. Blok 3: Varmt brugsvand produceres i varmecentral i blokken og forsyner også resterende blokke med varmt brugsvand. Varmt brugsvand produceres i varmtvandsbeholder på 6000 liter isoleret med ca. 100mm
SIDE 16 AF 25 mineraluldskappe. Beholder er af fabrikat Reflex DF 6013 fra år 2002. Beholder er registreret uden isoleringskappe på dæksel til mandehul. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som stålrør. Rørene er isoleret med ca. 50 mm isolering. På brugsvandsanlægget er monteret en trinreguleret pumpe til cirkulation af det varme brugsvand. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS 50-180/F fra år 2001 med en maks effekt på 1000 W. Pumpe regnes i konstant drift i opvarmningssæsonen. Forslag 21: Forslag 29: Udskiftning af cirkulationspumpe Grundfos type UPS 50-180 på varmt brugsvand cirkulation og montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en energi A pumpe. Montering af isoleringskappe på dæksel til mandehul på varmtvandsbeholderen.
SIDE 17 AF 25 Fordelingssystem Forslag 4: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg med ovenfordeling. Varmerør regnes underlagt udetemperaturkompensering. Varmefordelingsrør i kælder er udført som stålrør og regnes gennemsnitslig isoleret med 15mm isoleringskappe. Varmefordelingsrør i tagrum er udført som stålrør. Rørene er registreret isoleret med ca. 50 mm isolering. Varmefordelingsrør i ført i kanaler i jord regnes udført som tilsvarende rør til kanaler registreret ved varmecentralen udført som DN 125 stålrør med 50mm isolering. Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder op til 40 mm isolering afsluttet med plast folie. På grund af friafstand mellem rør må der muligvis vælges en alternativ isoleringstype eller reduceres i isoleringstykkelsen på denne del. Det anbefales, at udføre besparelsestiltaget i kombination med isolering af kælderlofter for at undgå kuldegener i stueetagen fra en noget koldere kælder. Sommerstop på varmeanlæggets automatikanlæg etableres og besparelsen for det reduceret rørtab er indregnet i dette besparelsestiltag. For at øge komforten i lejlighederne kan aktivering af sommerstop ske i forbindelse med efterisolering af ydervægge eller udskiftning af vinduer. En midlertidig løsning kan være, at montere temperaturstyret elpaneler hvis det drejer sig om enkelte lejligheder der ønsker en øget rumtemperatur. Blok 4: Forslag 17: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Blok 3: På varmefordelingsanlægget er monteret to trinreguleret pumper til forsyning af blokke. Pumper er af fabrikat Smedegaard type EV 10-160-4C fra år 2008 og 2010 med en maks effekt på 1549 W. Pumper regnes med manuel regulering i konstant drift i opvarmningssæsonen. På elektrolyseanlægget er monteret en trinreguleret pumpe. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS 25-40 180 fra år 2008 med en maks effekt på 45 W. Pumpe regnes i konstant året rundt. På brugsvandsanlægget er etableret trykforøgeranlæg med to nye automatisk modulerende pumper med hver en effekt på 1,1 kw. Pumper er af fabrikat Grundfos CRIE5-8. Pumper regnes med en lav brugstid.
SIDE 18 AF 25 Forslag 22: Forslag 23: Forslag 25: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Udskiftning af cirkulationspumper Smedegaard type EV 10-160-4C på varmefordelingsanlæg og montering af nye automatisk modulerende cirkulationspumper. Det vurderes at pumper kan udskiftes til energi A pumper. Ved etablering af sommerstop for pumper vurderes, at der endvidere kan spares ca. 5900 kwh el pr. år. Udskiftning af cirkulationspumpe Grundfos type UPS 25-40 på elektrolysesanlægget og montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en energi A pumpe. Pumpe regnes forsynet med automatik for tidsstyring i opvarmningssæsonen. Blok 2: Forslag 31: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Blok 1: Forslag 36: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Blok 10: Forslag 41: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Blok 9: Forslag 45: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Blok 8: Forslag 49: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Blok 7: Forslag 53: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Blok 6: Forslag 57: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Blok 5: Forslag 61: Vand, varme og automatik besparelsestiltag Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der anvendes ikke sommerstop på automatikanlægget.
SIDE 19 AF 25 Vedvarende energi Solceller Blok 1,2 og 3 anses for potientielle tagflader at montere solceller på. Blok 3: Forslag 26: Montering af 200m² solceller på sydvestvendt tagflade, der er regnet med en vinkling på 30 grader. I forslaget er regnet med typen siliciumsolceller af god kvalitet. Det skal undersøges om der måtte være krav imod montering af solcelleanlæg. Med de stigende afgifter på elmarkedet, vil der højst sandsynligt være en væsentlig såvel økonomisk som energimæssig besparelse ved at skifte fra fossilbaseret el til vedvarende elproduktion. Det bør også undersøges, om der kan ydes tilskud til anlægget fra eksempelvis forsyningsselskaber. Blok 2: Forslag 33: Montering af 200m² solceller på sydvestvendt tagflade, der er regnet med en vinkling på 30 grader. I forslaget er regnet med typen siliciumsolceller af god kvalitet. Det skal undersøges om der måtte være krav imod montering af solcelleanlæg. Med de stigende afgifter på elmarkedet, vil der højst sandsynligt være en væsentlig såvel økonomisk som energimæssig besparelse ved at skifte fra fossilbaseret el til vedvarende elproduktion. Det bør også undersøges, om der kan ydes tilskud til anlægget fra eksempelvis forsyningsselskaber. Blok 1: Forslag 38: Montering af 200m² solceller på sydvestvendt tagflade, der er regnet med en vinkling på 30 grader. I forslaget er regnet med typen siliciumsolceller af god kvalitet. Det skal undersøges om der måtte være krav imod montering af solcelleanlæg. Med de stigende afgifter på elmarkedet, vil der højst sandsynligt være en væsentlig såvel økonomisk som energimæssig besparelse ved at skifte fra fossilbaseret el til vedvarende elproduktion. Det bør også undersøges, om der kan ydes tilskud til anlægget fra eksempelvis forsyningsselskaber.
SIDE 20 AF 25 Varmepumper Det vurderes ikke rentabelt at montere varmepumpe i bygningen til at supplere rumopvarmningen. Blok 3: Det vurderes ikke rentabelt at montere varmepumpe i bygningen til at supplere rumopvarmningen. Blok 5: Det vurderes ikke rentabelt at montere varmepumpe i bygningen til at supplere rumopvarmningen. Solvarme Forslag tilknyttes til bygningen med varmecentral. Blok 3: Forslag 27: Montering af ca. 100 m² solfanger på taget, der er regnet med 30 grader mod sydvest og solvarmebeholder der placeres i varmecentral. Beholder regnes med en kapasitet på ca. 5000 liter. Solvarme regnes at kunne supplere opvarminingen af brugsvand. Der monteres tilslutningsrør til solfanger, der forsynes med energi A pumpe. Det skal bemærkes at det er oplyst at der er restriktioner imod montering af solvarmeanlæg og forslaget kan kun komme i betragtning hvis disse ophæves. Blok 5: Forslag tilknyttes til bygningen med varmecentral. El Belysning Forslag 9: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Lyset styres med trappeautomat med nedtæller uafhængigt af dagslyset. Belysningen i kælderens gangarealer består af 1 rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen er oplyst tændt konstant. Bygningen er opdelt i belysningszoner hvor zoner med ensartet belysningsanlæg er sammenskrevet. Montering af Pir sensorer med akustik hjælpe detektor til styring af belysningen i kældergange
SIDE 21 AF 25 Forslag 12: Udskiftning af glødepærer til Led pærer. Omkostninger vil kunne reduceres væsentligt hvis ejendommens service leder selv indkøber og udskifter pæren. Blok 4: Forslag 19: Belysnings besparelsestiltag Blok 3: Forslag 28: Belysnings besparelsestiltag Blok 2: Forslag 34: Belysnings besparelsestiltag Blok 1: Forslag 39: Belysnings besparelsestiltag Blok 10: Forslag 43: Belysnings besparelsestiltag Blok 9: Forslag 47: Belysnings besparelsestiltag Blok 8: Forslag 51: Belysnings besparelsestiltag Blok 7: Forslag 55: Belysnings besparelsestiltag Blok 6: Forslag 59: Belysnings besparelsestiltag Blok 5: Forslag 63: Belysnings besparelsestiltag
SIDE 22 AF 25 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1944 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 23401 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 126 m² Opvarmet areal: 22817 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 642,50 kr. pr. MWh 2,04 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejlighed 63m² 63 7.500 kr. Lejlighed 79m² 79 9.300 kr.
SIDE 23 AF 25 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejlighed 48-49m² 48 5.700 kr. Lejlighed 54m² 54 6.400 kr. Lejlighed 73m² 73 8.600 kr. Lejlighed 71m² 71 8.400 kr. Lejlighed 71m² 71 8.400 kr. Lejlighed 71m² 71 8.400 kr. Lejlighed 71m² 71 8.400 kr. Lejlighed 63m² 63 7.500 kr. Lejlighed 79m² 79 9.300 kr. Lejlighed 63m² 63 7.500 kr. Lejlighed 79m² 79 9.300 kr. Lejlighed 63m² 63 7.500 kr. Lejlighed 79m² 79 9.300 kr. Lejlighed 63m² 63 7.500 kr. Lejlighed 79m² 79 9.300 kr. Lejlighed 63m² 63 7.500 kr. Lejlighed 79m² 79 9.300 kr. Lejlighed 81m² 81 9.600 kr.
SIDE 24 AF 25 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på www.seeb.dk. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.
SIDE 25 AF 25 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på www.mærkdinbygning.dk Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Moe & Brødsgaard A/S Adresse: Tørringvej 7 2610 Rødovre Telefon: 44576000 E-mail: pfh@moe.dk Dato for bygningsgennemgang: 27-06-2012 Energikonsulent nr.: 251366 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.