GalgebakkeP sten. Nr 376 Juni 2013



Relaterede dokumenter
GalgebakkeP sten. Nr 396 Juli 2015

GalgebakkeP sten. Nr 401 Februar 2016

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Boligområder i Albertslund med ordning for Direkte Genbrug med frivillige beboere tilknyttet

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Billedet fortæller historier

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Indeni mig... og i de andre

Formandens beretning for året 2014

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Låne, dele og bytte - eksempler i Albertslund

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Min mor eller far har ondt

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Hilsen fra redaktionen

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Tillykke med din nye kanin

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Nyhedsbrev nr. 4, 2014 Tybjerg Privatskole

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Nr. 1 - december Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Sebastian og Skytsånden

Bent Hundstrup, tekst og foto. MIN VÆRSTE JUL

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Hold Øje uge 25. Sidste uge i dette skoleår nærmer sig med hastige skridt. Pedellerne arbejder med legepladsen uha det bliver godt

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Æblebladet. Sæby Nr.15

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Med Pigegruppen i Sydafrika

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Månedsmagasinet Cross Court

Min Fars Elsker. [2. draft]

NEWS R98. Batterier. Bestyrelsen. Ejerforeningen Sundby Ovef{b'ev Årgang 2005 nr. 3 Den 20. april 2005

24 timer du aldrig glemmer, stort arrangement for klasse

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Diskofest hos Plys løs labyrinten, så også Peter Plys kan holde fest

Ankomst til Hjerternes Dal

Februar/ Marts Adventureklubben inviterer til FASTELAVNSFEST. Klæd dig ud og kom til fastelavnsfest i Titanparken.

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Transkript:

GalgebakkeP sten Nr 376 Juni 2013

INDHOLD I DETTE NUMMER Nyt fra Gartner og GAB Elite-Smiley til Købmanden Pindsvin i pleje Placering af legebane Og meget mere Annoncer og læserbreve Galgebakkeposten bringer læserbreve, køb og/eller salg og ønsker om lejlighedsbytte fra læserne. Dette er gratis. Desuden optager Galgebakkeposten annoncer fra private firmaer, der ligger på Galgebakken. Galgebakkeposten er beboernes blad, og derfor bringer bladet alt, hvad beboerne ønsker offentliggjort undtagen hvis det er for langt, indeholder klart ukorrekte oplysninger eller er personkrænkende. Deadline torsdag den 27. juni 2013 kl. 19.00 Galgebakkeposten udkommer 10 gange om året - i februar, marts, april, maj, juni, juli, september, oktober, november og december. Kontakt til Galgebakkeposten på: galgebakkeposten@hotmail.com Tryk: ABC Tryk, post@abc-tryk.dk Redaktion Jytte Jørgensen, Torv 7-10, 43 64 49 76 Mikkel Messell (red.ansv.), Øster 9-8, 22 29 40 88 Nina Vestergaard, Vester 9-18 A, 43 64 54 63 Aase Skaarup Nielsen, Torv 7-6A, 43 62 51 47 Niels Wilken, Vester 4-1, 40 41 05 45 Fotos: Henrik Nordfalk, Torv 7-3, 43 64 14 51 Tegninger: Frida Messell 2

GAB-nyt, 376, juni 2013 Helhedsplan Byggeudvalget har netop afholdt møde med NIRAS og BO-VEST- BYG til viderebearbejdelse af det (overordnede) byggeprogram, der skal danne udgangspunkt for udbud af totalrådgiver-opgaven med tilknyttet tidsplan. Den 17. juni vil der være deadline for anmodninger om at blive prækvalificeret. NIRAS vil derefter gennemgå anmodningerne og udvælge et antal til indstilling i samarbejde med BO-VEST-BYG. Den 26. juni afholdes næste byggeudvalgsmøde til orientering om proces og indstillinger. Deadline for ansøgninger om at blive totalrådgiver vil tage hensyn til sommerferie-perioden. Nedsættelse af arbejdsgrupper om forskellige temaer vil - som tidligere nævnt - komme i efterårssæsonen 2013, og arbejdet vil strække sig over perioden ca. nov. '13 - aug. '14 med pauser til bearbejdelse af problemstillingerne. NIRAS har desuden arbejdet videre med emnerne tage og ventilation, der skal endeligt bearbejdes af totalrådgiver i sammenhæng med projekt for prøvehuse og mock-ups. Skimmelsvampsager - fortsat fra nr. 375 Rensning og istandsættelse af ejendoms- og GAB-kontorlokalerne er i fuld gang, mens aktiviteterne er lagt over i to skurvogne. Undersøgelserne har vist, at svampen har bredt sig til de 4 D-husboliger, der ligger på "bagsiden" af kontorblokken i direkte forbindelse med denne. Denne blok hører til de relativt få blandt D-husene, hvis tagflader går mod midten af bygningen med meget ringe afledningsforhold. Beboerne skal genhuses, mens rensningen af boligerne foregår. Dette svampeangreb er selvfølgelig anledning til, at Driften sammen med NIRAS og BYG - og i sidste ende byggeudvalget - drøfter helhedsplanaspekter for D-hus-renoveringen. Markvandring Driften og GAB gennemførte den... den årlige markvandring. P.g.a. forberedelse til kommende helhedsplan, der i længere tid har drejet om bygningernes tilstand, var temaerne for markvandringen af en lidt anden karakter: Besigtigelse af forskellige steder på Galgebakken, der kan være særligt udsatte i forbindelse med evt. skybrud eller større regnskyl, især i forbindelse med 3

lavtplacerede låger til krybekældre. Beslutning om at forbedre forholdene. Nærmere drøftelse af resultatet af forsøgsperioden med LED-lygtehoveder i parklamperne ved Torv 5 og LED som lyskilde i skotlamperne ved opgang til strædet. Fristen for reaktion var sat til 15. maj. Der indkom to skriftlige - meget positive - reaktioner fra beboere i Torv 5 og iøvrigt mange mundtlige - positive - reaktioner og bemærkninger. Ingen negative. Beslutning om at sætte beløb af på budget 2014 til et mindre antal udskiftninger. Hensyntagen til helhedsplan og belysning indregnes. Forsøg med opsætning af spærrebomme, hvor der hidtil er lagt træstammer, som det kan ses ved den lille boldbane mellem Skrænt og Sønder, godkendes, men relateres ligeledes til he lhedsplanen. Der opsættes skilt med P- forbud på asfaltstien i bunden af P-plads A med markering af, at der er tale om en brandvej. Der opsættes skilte med P- forbud på vaskepladserne på P-plads A (Skrænt) og E (Vester) i dagtimerne i sommerhalvåret (fra 1. maj til 1. oktober, hvor der er åbent for vandet). Det parkeringsfirma, der allerede har opgave på Galgebakken, tillægges også denne opgave. Et relevant firma kontaktes til renovering af broerne ind til P-pladserne A og B. Der bruges slotsgrus til en trampesti ved æblebeplantningen for enden af Skrænt med forbindelse mellem bl.a. Skolestien og det kommende Tårnet. Det gælder alle overvejelser og beslutninger, at de relateres til kommende helhedsplan. Vores bebyggelse må ikke forfalde af sparehensyn, men forhold, der vil være direkte påvirket af helhedsplanen, skal tages med i alle overvejelser over anvendelse af bebyggelsens midler. For GAB Biba Schwoon 4

5

En sten på vej n Foråret lader vente på sig, selvom det er april måned. Her til formiddag tager jeg på mit mimrekort ind til Blågårdsgade på Nørrebro for at lave lidt frivilligt arbejde i min ulandsorganisation. Det er noget jeg gør flere gange om ugen for at gøre en forskel. Men knap 10 meter nede ad gaden ligger der øjensynlig en ækel brosten og stritter 4 cm op over gadeplan, og jeg går i mine egne tanker, så jeg ser den ikke og snubler. Dér ligger jeg så pludselig på jorden og tænker, at nu ligger jeg s gu der igen! Jeg snublede jo også på Shangani Street i Stone Town på Zanzibar for en måned siden. Dengang blev jeg gelejdet på skadestue af en hjælpsom indfødt mod behørig betaling som tak for gelejdningen. I Danmark viser det sig at de indfødte griber det anderledes an. Men heri Blågårdsgade går adskillige indfødte forbi mig uden at gøre anskrig, kun en indvandrermor med barn på armen reagerer på at jeg er væltet. Hun er til gengæld rigtig bekymret, og spørger mig om jeg mon er kommet noget til. Hun er ikke ude på at score kassen med sit tilbud om hjælp, og hun ved garanteret ikke engang hvor nærmeste skadestue ligger. Uden udsigt til skadestuebehandling siger jeg derfor til hende at jeg kan selv, og så kæmper jeg mig op at stå. Faldet har selvfølgelig gjort mig tummelumsk, for jo ældre man bliver, desto mere kommer man til skade når man vælter. Det er derfor med usikre skridt jeg fortsætter ned ad gaden med retning mod kontoret hvor min ulandsorganisation har til huse. Jeg har trods alt, tænker jeg, gode chancer for at nå frem, for afstanden derned er jo ganske kort - kun små 50 meter. Men mens jeg går, fortæller min krop mig at den ikke kører på skinner. Det gør ondt i brystkassen når jeg trækker vejret, det gør også ondt i mit knæ, og jeg kan se at blodet drypper fra et nyt sår på min venstre hånd lige fra det sted på hånden hvor den blev revet til blods på Zanzibar. Men jeg glæder jeg mig over at mit nye sår bløder lystigt. Når et sår bløder, er risikoen mindre for at der går infektioner i det. Nede på kontoret finder de efter nogen søgen nødhjælpskassen frem. Jeg går i enrum og klipper en plasterstrimmel af og skyller såret for at klistre strimlen på, men så kommer jeg i tanker om at plaster måske ikke er nogen god idé. På Zanzibar fik jeg faktisk at vide, at sår behøver luft hvis man vil undgå infektion. Lægger derfor det afklippede plaster 6

ved siden af min pc uden at bruge det, og dupper det blødende sår med lidt toiletpapir som bliver mere og mere rødplettet. Sidder så en rum tid foran pc en. Finder ud af at det egentlig går meget godt med kroppen. Det gør ikke ondt i brystet, sådan som jeg sidder der ganske stille, undtagen når tobakshosten kommer over mig. Blodstrømmen fra min hånd stilner også efterhånden af. Bagefter tager jeg hjem og render gudhjælpemig undervejs ind i en stillekupé. I toget sætter jeg mig nemlig uden at tænke over det ind i sådan én, og her må jeg ikke hoste eller lave lyd overhovedet. Alligevel er jeg jo tvunget til at hoste en gang imellem, så jeg kigger bekymret på de andre i kupéen, når jeg har fået så meget slim i halsen, at det skal hostes op tobaksrygning slider fimrehårene i halsen ned, og derfor er man nødt til med jævne mellemrum at hoste for at få slimen op. Selvom man har mest lyst til ikke at hoste, melder hostetrangen sig som et uafviseligt indre krav. I kupéen sidder der også en unge pige, men hun ser ud til at være ligeglad. Hun laver uanfægtet lyd i sin mobiltelefon. Der sidder også en alderstegen dame i kupéen (+70). Hun kigger op fra sin bog første gang jeg hoster, og gør mig indigneret opmærksom på at jeg altså sidder i en STILLEkupé. Jeg har det bare ad helvede til, for hverken brystkasse, hånd eller knæ har det godt. Jeg ønsker bare at komme hjem og sidde og hoste i ro og fred. 20 minutter senere står jeg af toget på Albertslund station. Her har jeg frie hænder Jeg skal bare on my own cykle sølle 3 km hjem til Galgebakken hvor jeg bor. Forlader toget, går ned ad trapper og op ad trapper: Vanskelig vejrtrækning! Selve cykelturen hjem viser sig også at ikke være uden problemer. Jeg er nødt til at grave dybt ned i venstre lomme med min sårede hånd for at lirke cykelnøglen op, og efter at være kommet op på cyklen, fortæller brystkassen mig, at den ikke bryder sig om at jeg racer af sted med mine lungers fulde brug, som jeg ellers plejer at gøre. Men da jeg så endelig når hjem, bliver jeg pænt modtaget. Det er da utroligt og øv og dumt, siger min kone, at jeg sådan er snublet over en brosten i Blågårdsgade lissom på Zanzibar. Og hun synes at det er velsignet at jeg uden hendes assistance, trods min sårede tilstand, kan hitte en Pinex i hjemmets medicinkasse. Et af mine børnebørn som hedder Olivia, er med til at modtage mig. Hun er lockout-ramt og har været 7

hjemme hos mormor i dag, mens hendes skolelærer-mor demonstrerede imod lockouten og jeg var i Blågårdsgade. Olivia vil gerne se mit sår på hånden, men det kan ikke lade sig gøre. Jeg har nemlig nået at klistre et børneplaster med glade farver på såret, inden hun siger Hej morfar til mig. Og man hiver jo ikke bare lige et plaster af for at vise et eller andet barnebarn hvor dybt såret man er. Plasteret blev sat på for at gøre hånden brugbar til det ene og det andet resten af aftnen. Olivia synes med opspærrede øjne at det er et smukt plaster, og at det er synd for mig. Min kone fortæller mig at der er en blodplet på min trøje og også på mit bukseknæ, og at nu skal jeg bare sætte mig ned, for jeg er jo dog trods alt kommet hjem i god behold. Pletterne vil jeg vaske af i morgen efter at have smurt dem ind i opvaskemiddel for at få et godt vaskeresultat, fordi hjemme hos os er det mig der står for tøjvasken. Lars Messell Vester 2-14 Et lille rustent bord med glasplade Savnes Det blev bragt til genbrugsgården sammen med et læs affald, søndag den 26. maj. Det skulle ikke smides ud! Det er et lille bord med rustent jernstel med buede ben, lidt krummeluremønster og ramme omkring en glasplade. Det betyder meget for mig. Derfor vil jeg gerne tale med dig, der faldt for det og tog det med hjem. Venlig hilsen Anne Marie 26596998 8

Savnes Jeg afleverede et lille rustent bord med glasplade nede på Genbrugsgården i søndags, den 26. maj. Det skulle ikke have været smidt ud! Er du en venlig sjæl, der faldt for det og tog det med hjem, vil jeg gerne snakke med dig. Venlig hilsen Anne Marie 25596998 Kære solcelle-interesserede albertslunder, Du inviteres hermed på bustur til Hvidovre Vindmøllelaug og Avedøreværket mandag den 17. juni kl. 11:30-16:30. Vi skal besøge Hvidovre Vindmøllaug, der varetager driften af én af de tre store vindmøller ved Avedøre Holme. Vindmøllen producerede i marts 2013 over 1 mio. kwh svarende til forbruget i cirka 3000 parcelhuse! Erik Frølund Thomsen, Formand for Hvidovre Vindmøllelaug, viser os vindmøllerne og fortæller om lauget. Herefter går vi fra vindmøllerne til kraftvarmeværket Avedøre 2, hvor der produceres el og varme af blandt andet halm og træpiller. Vi begynder med en præsentation om værket i auditoriet. Dernæst følger en rundvisning, hvor vi bl.a. ser kontrolrum, turbinesal, kedelhus og halmanlæg. Undervejs byder Agenda Centeret på en sandwich. Turen inkl. forplejning er gratis. Tilmelding senest d. 10. juni kl. 12 til Zacharias Madsen på mail: madsen@agendacenter.dk eller på tlf.: 43 62 20 15 9

Lad legebane og tårn hænge sammen - ændringsforslag til behandling på beboermøde - På det beboermøde, hvor legebanen er til beslutning, stiller jeg ændringsforslag om, at legebanen placeres i forbindelse med Galgebakken og Hyldespjældets nye tårn. RealDania har bevilget Hyldespjældet og Galgebakken et tårn, som bliver placeret mellem de to bebyggelser. Men der er ikke penge til at gøre området omkring tårnet sjovt og indbydende. Ved at placere legebanen i forbindelse med tårnet får vi et spændende sted, som også lægger op til fællesskab mellem vores nabobebyggelser. Skellet mellem Galgebakken og Hyldespjældet ligger 12 m fra autoværnet. Legebanen placeres på Galgebakkens grund mellem elefanttrappen og skolestien et område på ca. 1.000 m 2. Den skal selvfølgelig tænkes sammen med junglestien og områdets beplantning. Hyldespjældet fylder også snart 40 år. Måske vil de være med på en fælles jubilæumsgave! Benny Klausen, Vester 8-3 10

11

Endelig fik vi regn Efter et meget tørt forår kom regnen endelig. Vi har haft et par kolde og tørre forårsmåneder i marts og april og det er en tendens der følger de sidste par år. Det er hårdt for nyplantede træer og buske. Specielt da varmen kom i starten af maj, var der ikke vand nok til de nyetablerede rødder. Så vi har været i gang i nogle uger med vandingen. I alle de nyetablerede bede med frugtbuske, slyngplanter og jordbær har vi lagt siveslanger ud. Lindetræerne på Rullebakken og de nye æbletræer syd for Skrænt 3 bliver vandet fra vandingsposer hvor vandet stille og roligt siver ud. Træerne får 75 l vand om ugen med mindre der kommer meget nedbør. DMI kan have meget svært ved at forudsige hvor meget vand der kommer da bygerne kan falde meget lokalt. Derfor vil man kunne opleve, at vi vander i regnvejr. Græs Forår og varme betyder også, at græsset begynder at gro. Inden vi kan komme til at slå græs er vi nødt til at rengøre alle områder for affald og andre efterladenskaber. Når man slår græs på offentlige arealer ved man, at den første omgang altid er værst, hvad lugten angår. Der er ikke noget der lugter som gammel hundelort til kaffetid! Man finder ikke dem alle. De er godt camoufleret i græsset. Efter, at det er blevet forbudt at ryge indendørs på sit arbejde, er der mange der har taget skikken med hjem, så der heller ikke bliver røget derhjemme. Og det er da sikkert ganske fornuftigt. Ryges skal der jo stadigvæk og det gør man så udendørs på vej fra et indendørs sted til et andet eller når man bare opholder sig udendørs. Skodderne ligger rigtig mange steder og de er besværlige at samle op med vores zappere, men vi gør det så godt vi kan. Måske skal der opsættes flere kummer eller kasser, hvor man kan smide sit skod. Boldbanen Den store boldbane på Grønningen nåede vi lige at reparere efter vinterens strabadser inden den velsignede regn kom. Det er hårdt for banen at ligge neden for kælkebakken. Det slider godt på græsset og ukrudtet breder sig. Vi har vertikalskåret banen, hvor vi får stresset ukrudtet og fjernet laget af visne plantedele i bunden så græsset får lys og luft. Vi har herefter fjernet alt det visne plantemateriale, sået nyt græs og tilført topdressing, som består af kompost blandet med sand. Dette giver rigtig gode vækstbetingelser for græsset. Denne proces kan vi først gennemføre når græsset et i god vækst, derfor har det trukket lidt ud i år. 12

Dansk Træplejeforening Dansk Træplejeforening valgte at holde deres årlige generalforsamling den 4. april på Galgebakken. Dansk Træplejeforening arbejder for, at fremme forståelsen for og viden om bytræers biologi, etablering, forvaltning og pleje. Inden Generalforsamlingen blev der tid til en rundvisning, hvor Benny Klausen fortalte om Galgebakkens historie med vægt på træerne og Bob fortalte om, hvad vi gør fremadrettet for at få etableret nye træer i de meget vanskelige vækstbetingelser, træerne har på Galgebakken. Træplejerne fik et godt indblik i, hvordan vi arbejder med træpleje på Galgebakken og gav bagefter udtryk for, at det havde været lærerigt. Vi, fandt det både inspirerende og lærerigt at være sammen med kolleger og var glade for at Træplejeforeningen havde valgt at lægge deres generalforsamling her. Sommerhilsner fra Gartnerne 13

Lort og affald ud af Galgebakken Jeg vil give Villy Jacobsen ret, når han i sidste nummer af posten mener at jeg sikkert samler lortene op efter min hund. DET GØR JEG. og nu vil jeg fortælle hvorfor. En dejlig varm sommerdag for en del år siden gik jeg på en græsplæne uden sko. Ja I kan nok gætte hvor denne historie føre hen. Kåd og glad gik jeg uden at se ned ved hvert et skridt, og pludselig mærker jeg varmen og klamheden af en stor hundelort vælte op mellem alle 5 tæer på den ene fod. Ikke blot fornemmelsen men også lugten gjorde denne oplevelse ganske traumatisk. Efter dette går jeg meget sjældent på bare fødder. Jeg har også flere gange jogget i en lort med sko på og det er selvsagt ikke nær så slemt, men ikke sjovt, for fodtøjet skal jo vaskes inden det kan komme med indenfor da det lugter af lort for at sige det mildt. Jeg har også ved flere lejligheder rørt ved kattelort når jeg har skulle plante ting i haven. Og den lugt er ikke som hundelort, men bestemt heller ikke rar. Så mine oplevelser med dyre lorte er nok som mange andres og derfor samler jeg op efter min hund. Når det så er sagt har disse oplevelser heldigvis ikke berøvet mig fra at elske dyr, som giver så meget positivt til os mennesker. Og jeg kan i denne sammenhæng fortælle at en hundelort er ca. 14 dage om at trylle sig selv væk - hvorimod et skod er ca. 1-5 år, ispapir ca. 2 år, øl dåser og sodavandsflasker ca. 500 år. Lysette Hansen, Øster 6-1 14

15

ComX meddeler: Varsling: Kanalomlægning som berører alle TV-kunder med Superflex og/elle r 'Bland-Se lv-kanaler'. 22 kanaler i Superflex TV-pakken samt 11 'Bland-Selv-Kanaler' bliver i dag sendt i det samme høje frekvensområde som også benyttes af det nye 4G mobilsignal (LTE). Det betyder, at nogle af vores Superflex seere ind imellem kontakter os for at fejlmelde deres TV-signal. For at begrænse den indvirkning indstråling LTE giver, flytter vi derfor rundt på nogle af kanalerne, hvilket betyder at TV-kunder med Superflex muligvis skal foretage en kanalsøgning/kanalopdatering på deres TV. Ændringen sker 11. juni 2013 kl. 10.30. Der henvises iøvrigt til yderligere information på ComX' hjemmeside om ny kanalsøgning m.m. 16

17

Forfatterarrangement for børn og unge til Jubilæumsfesten Søndag d. 25. august i det store telt på Grønningen kan du møde de to børnebogsforfattere Line Kyed Knudsen & Camilla Wandahl. Begge forfattere er opvokset på Galgebakken og lever nu af at skrive bøger for børn og unge. Kom og mød dem og hør dem læse op af deres seneste bøger! Camilla Wandahl Line Kyed Knudsen Du kan læse mere om de to forfattere på: www.linekyedknudsen.dk og camillawandahl.blogspot.com Vil du vide alt om Jubilæumsfesten? Så gå på Facebook og find siden Galgebakkens Jubilæum 2013 Tryk på synes godt om og få masser af sjov info om festen. Vi poster alt om praktisk info og fortæller løbende historier om de mange forskellige kunstnere, der kommer og optræder til festen. Facebook-siden er allerede meget populær, og det allerførste opslag nåede ud til næsten 2000 mennesker! Men vi vil gerne nå endnu flere, så ind og like og del, tak! 18

Meld dig til Hip Hop workshop! Har du lyst til at danse hip hop? Er du mellem 10 og 20 år? Så tilmeld dig workshoppen og kom og prøv det, når Galgebakken holder jubilæumsfest lørdag d. 24. august. Vi træner grundlæggende trin og sammensætter dem til en koreografi. Dansen vises dagen efter i det store telt på Grønningen som en del af underholdningen søndag. Kære galgebakkebeboer JUBILÆUMSFESTEN har brug for cafépassere og kagebagere Meld dig til en 2 timers vagt lørdag (10-16.30) eller søndag (10-16) Eller som kagebager bradepande, lagkager, boller, småkager til Elna elna@esfysio.dk eller 61 10 73 19 19

20

Albertslund delebil en overvejelse værd! Tilbringer din bil det meste af tiden på parkeringspladsen? Ville du ønske, at bilen var stor, når du skal hente nye møbler i Ikea og lille, når du skal parallelparkere i København? Er vedligehold af bilen ikke lige det, du synes, er det sjoveste at bruge tiden på? Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, bør du læse videre. Albertslund Delebil er en forening, hvor medlemmer har råderet over 23 biler. Seks af dem står på Galgebakkens parkeringspladser i Sønder, Neder, Torv og Vester. Resten af bilerne står forskellige steder i Albertslund. To er placeret i Glostrup og én i Taastrup. Der er små biler, mellem biler, stationscars og indtil videre én 5+2 personbil. Bilerne reserves på vores hjemmeside, hvor du vælger bil og den periode, du skal bruge den. Hvis alle biler er ude at køre, kan du leje en bil hos Europcar til en meget fordelagtig pris. Der bliver også sat ekstra biler ind i ferier og højtider, så der er nok til alle. Jeg har været med i Albertslund Delebil i tre år, og det er sjælden jeg ikke har kunnet få en bil, når jeg har haft brug for det. Med et indskud på 2.000 kr. og et depositum på 2.000, i alt 4.000 kr. har du adgang til alle vores delebiler. Du betaler et månedligt kontingent på 200 kr. Derudover betaler du for den tid, du bruger bilen, og for hvor mange kilometer, du har kørt. Prisen er inkl. brændstof, forsikring m.m., så du får ingen uventede regninger ind ad døren. F.eks. koster en tur på 6 timer og 30 km i en lille bil 97,50 kr. En weekendtur, 48 timer og 120 km i en stationcar, koster 510,00 kr. Hver måned får du en elektronisk faktura, der automatisk trækkes fra din bankkonto via PBS. Med en delebil er sikkerhed og miljøhensyn i top. Bilerne udskiftes jævnligt, så de er højst 5 år gamle. Det betyder, at udstødningen altid er så ren som mulig og brændstofforbruget så lavt som muligt. I Albertslund Delebil er det medlemmerne, der bestemmer vejen og farten. Ingen tjener på foreningen - bortset fra miljøet. Kom og vær med - og bliv godt og billigt kørende! Du kan få mere at vide om Albertslund Delebil på www.albertslund-delebil.dk eller tlf. 70 70 14 55. Jette, Sten 6-5A 21

Pindsvin i Galgebakken? Her er flere end, du tror! Skov- og Naturstyrelsens optælling viste, at 55.000 pindsvin måtte i 2012 lade livet i trafikken. Derfor er det vigtigt, at vi værner om dette lille nyttedyr, og giver det mulighed for at overleve ved f.eks. at etablere lidt mere pindsvinevenlige haver. Mange haver er flisbelagte med krukker og trimmede plænder, trist syn, når man ved, at intet pindsvin kan overleve i sådan et goldt miljø. Udover landevejene er der andre menneskelige faktorer, der tager livet af pindsvin, f.eks. Round-Up, myregift, rottegift, jordbærnet, fodboldmål samt kantklippere (hvis man bare én gang har set, hvilke skader en kantklipper kan forvolde på et pindsvin, så ser man sig lidt bedre for næste gang). Mange pindsvin bliver også bidt af hunde. Her i Galgebakken har vi faktisk en del pindsvin. Går man en stille tur en sommernat, kan man være heldig af støde på en eller måske to. Her er heldigvis også mange haveejere, som ikke lige går ind for finkæmmede haver, og det er jo herligt. Tak for det! Som pindsvineplejer og medlem af Pindsvinevennerne i Danmark kom der i år 2012 omkr. 75 pindsvin igennem min lille plejestation her i Galgebakken. Rigtig mange over- levede og kom ud i naturen igen, og andre har sovet vinterhi hos mig eller på en af de andre plejestationer her i landet. I skrivende stund, venter jeg på, at de sidste står op af deres vinterhi. Et par stykker er stået op. 6 stk. i alt har overvintret her og skal nu fedes op og ud naturen igen. Når vi sætter dem ud vejer de omkr. 600-800 g., og vi sætter kun ud i pindsvinevenlige områder, hvor der er pindsvin i forvejen, vand og mulighed for at bygge bo. Et eksempel på at det nytter! En regnfuld dag i efteråret 2012 blev Lillemand fundet på en græsplæne, bevidstløs af kulde og indbragt til mig. Han var iskold, spyflueæg på kinden og i munden, 1 skovflåt, diarré og en sølle vægt på 223 g. Han havde ikke en chance, men det fik han. 22

naturen igen og gå i gang med at lede efter pindsvinepiger, og forhåbentlig kommer det til at gå ham godt. Vi går sommeren i møde, så husk at stille vand ud til pindsvin og andre dyr i naturen. Vil du vide mere om pindsvin så klik ind på vores hjemmeside www.pindsvin.dk Efter 5 dage med håndfodring x 4-5 i døgnet med opblødt killingetørkost, avocado, honningvand og Zoolac mod den dårlige mave rejste Lillemand sig op og spiste selv. Vægten var nu 213 g, men der var masser af livskraft, og han var i klar bedring. Den 11. november 2012 vejede Lillemand 640 g, og så gik han i hi i mit skur. Her i foråret er han næsten lige vågnet og spiser løs. Det er endnu ikke lykkedes mig at få ham at se, men om et par uger skulle han gerne være klar til at komme ud i Husk! Pindsvin soler sig ikke, tag den ind, giv den vand og ring til en plejestation, f.eks. min her i Galgebakken, 28 91 81 71. Lis Jønsson Over 4-1b 23

24

Film i Beboerhuset Bio Beboerhus holder sommerferie i juni og juli måned på grund af svigtende apparatur. Vi takker for godt fremmøde ved vores filmaftner og for udvist tålmodighed, da vores nye fremviser gav op! God sommer på gensyn efter ferien i Bio BEBOERHUS 25

Galgebakke kontakter Sidst ajourført Maj 2013 GAB Galgebakkens Afdelings Bestyrelse Kontaktpersoner til GAB udvalg Økonomiudvalg GAB medlem Jens Ellesøe Olsen Kontaktpersoner til øvrige beboergrupper Formand: Biba Schwoon Sønder 1-1 b 43 64 79 80 23 43 39 09 bibaschwoon@ comxnet.dk Kasserer: Jytte Jørgensen Torv 7-10 a 43 64 49 76 30 13 49 76 Niels Keller Over 7-8 a 43 62 45 00 keller.niels@ gmail.com Leif Neergaard Over 7-1 b 43 62 23 97 Birthe Y. Nielsen Over 1-3 26 74 83 50 birtyn@ofir.dk Jens Ellesøe Olsen Over 8-2 20 75 70 30 jens.ellesoe@ comxnet.dk Niels Wilken Vester 4 1 a 40 41 05 45 niels@ wilkentryk.dk Byggeudvalg GAB medlem Biba Schwoon IT Udvalg GAB medlem Steen Søndergaard Legepladsudvalg GAB medlem Biba Schwoon Trafikudvalg GAB medlem Leif Neergaard leif.neergaard@ gmail.com Annette Schrøder Vester 8-7 23 81 83 53 aasch@sol.dk Steen Søndergaard Over 10-5 41 89 78 71 sts@ucc.dk Suppleanter: Bo Ragnvald Øster 10-11 60 65 18 28 boragnvald@ gmail.com Henrik Nordfalk Torv 7-3 43 64 14 51 henriknordfalk@ yahoo.dk Agendagruppen Lars Messell Vester 2-14 25 62 24 42 lokomohinken@ hotmail.com Grønt udvalg Niels Enevold Sønder 1 1 b 43 64 79 80 niels.enevold@ comxnet.dk Brugergrupperepræsentant Birthe Y. Nielsen Over 1-3 26 74 83 50 Beboerhusgruppen Dorte Brink Mark 4 5b 43 64 07 25 Pensionistklubben Hannah Saskow Øster 10-10 a Møde hver torsdag kl. 13-16 i beboerhuset Café-gruppen Maiken Refby 60 76 7554 Filmklubben niels wilken Vester 4-1a 40 41 05 45 Koret Jette Rank Vester 2-13 22 85 74 60 Udstillingsgruppen Margit Kristensen Klok Sønder 2-2 21 28 93 03 & Hanne Skov Skrænt 6-11 a 43 64 13 99 Bakkens Horn Preben Iversen Vester 5-4 22 51 06 80 Revygruppen Kasper Smith Vester 2 14 b 26 18 22 50 Petanque-gruppen Steffen Stripp Neder 8-1 a 23 29 69 28 Tøjcafè-gruppen Nina Vestergaard Vester 9-18 a 43 64 54 63 Genbrugsgruppen Annette Schrøder Vester 8-7 43 62 44 15 26

Galgebakkens Læsekræs Christine Laval Hjæresen 60 10 68 07 laval@get2net.dk Råd og hjælp til At komme på GBs it-netværk Kristian Olesen Vester 2-15 28365081 kmo@post3.tele.dk TV infokanalen Findes på kanal 2 i din TV-pakke (48,25 MHz) Karsten Kvisgaard Øster 9-3 26 33 34 10 kkv@mail.dk Galgebakkesteder telefontider åbningstider Galgebakke Posten Mikkel Messell Øster 9-8 22 29 40 88 galgebakkeposten @hotmail.com Sidst ajourført Majt 2013 Rettelser, ændringer, ell. tilføjelser til listen? Konítakt Ejendomskontoret. Øster 1 6 a Tlf. 88 19 02 15. Fax 43 64 48 70 ejendomskontoret.galgebakken @bo-vest.dk Driftsleder Susanne Palstrøm Driftsassistent Jan Allentoft Kontorassistent Line Frylund Tlf.-tid: mandag fredag kl. 8.30 9.15, tillige onsdag kl. 16-17 Træffetid: mandag fredag kl. 8 8.30, tillige onsdag kl. 17-18 Vagtordningen: 70 21 51 34 Kan bruges uden for normal arbejdstid ved alvorlige driftsforstyrrelser BO-VEST. Malervangen 1 2600 Glostrup. Tlf. 88 18 08 80 bo-vest@bo-vest.dk www.bo-vest.dk Åbent: mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14 og torsdag kl. 10-17 ComX kundeservice. 70 22 22 29 kunderservice@comx.dk hverdage: kl. 9 17 andre dage: kl. 10 14 Galgebakkens hjemmeside: http://www.gbakken.dk. Kontakt til hjemmesiden: gbweb1973@gmail.com Agendagruppens hjemmeside: www.galgebakkensagendagruppe.dk Kontakt til hjemmesiden: info@galgebakkensagendagruppe.dk GAB kontor og mødelokale Øster 1 2 a. Tlf. 43 64 15 02 Galgebakken@mail.dk GAB sekretær Sten Hansen Fast træffetid: onsdag kl. 17-18 - eller kig forbi. Jeg er som regel på kontoret om eftermiddagen Beboerudlånet. Torv 2-14 d Udlån af beboerhus, værktøj og meget andet Se listen på GB Postens bagside Åbent: tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 16.30-18. Lørdag: kl. 10.30-11.30 Udlåner Henrik Jensen. Tlf. 43 64 70 75 Beboerhuset. Torv 2-12 a Tlf. til køkkenet. 43 62 22 17 Genbrugsgården. Øster 7-11 Stort affald, miljøfarligt affald, genbrugsting m.m. Åben: Onsdag kl. 16-18. Søndag kl. 11-14 Tøjcaféen. Sten 2-26 Åben: onsdag kl. 16-18. Søndag kl. 11-14 Aflevering af genbrugstøj KUN i åbningstiden Affaldsøerne er døgnåbne MEN KUN almindeligt husholdningsaffald, IKKE møbler, tv er, cykler, gulvtæpper, akvarier, osv. Cykelværkstedet. Sønder 1-5 Tlf. 28 35 03 01 Åbent: mandag til fredag kl. 13-18 Lørdag kl. 12-16 Købmanden. Torv 2-10 a Tlf. 43 64 00 22 Åben: alle ugens dage kl. 8-19 27

Fra Beboerudlånet Torv 2-14D. Tlf.: 4364 7075 (rev.: 01/09/12) Åbnimgstid: Tirsdag - fredag Kl.: 16.30-18.00; Lørdag Kl.L 10.30-11.30 Du Kan låne følgende: depositum kr./ Leje Pe. døgn kr. Weekend = 2 x døgntakst Beboerhus: Fredag/lørdag & helligdage 1000/1000 Alle andre dags: 1000/ 500 Pub: Fredag/lørdag & helligdage 1000/ 500 Alle andre dags: 1000/ 250 betaling er delt i to: Depositum & leje: Depositum betales ved bestilling af Beboerhus/Pub, max 6 mdr. før brugsdato. Leje skal betales sanest 3 uger før brugsdatoen. Ved afmelding inden 3 uger før denne dato refunderes depositum. Ved afmelding hhv: 2 & 1 uge før brugsdato refunderes depositum + hhv. 70% & 28% af lejen. Benyttes lokalerne ikke, og afmelding undlades, refunderes kun depositum. Når Beboerhus/Pub afleveres, refunderes depositum, såfremt lokalerne er i orden. Aftal gennemgang af huset ved betaling af leje. Fadølsanlæg (Beboerhuset): Fustager skal købes i udlånet, og bestilles 8 dage før brug. Værksteder: Autoværksted. 100/25 Stor lukket autohal. 100/10 Træværksted. 100/10 Værktøj, mm.: Tilbehør såsom slibebånd, slibeskiver & slibepapir samt klinger til stiksav mm. kan købes til dagpris i udlånet. Borde(80x120 cm.) & stole. incl. trækvogn pr. gang: 200/10 & 3 (skal bestilles min. dagen før brug). Boremaskine.(El.,alm.) 100/10 Bore-/skruemaskine.(Akku.) 100/10 Båndpudser. 100/10 Cykelanhænger. 100/10 Exentersliber. 100/10 Fadølsanlæg (mobiltanlæg). 100/10 (Fustager skal købes i udlånet, og bestilles 8 dage før brug). fliseskærer. 100/10 Græstrimmer. 100/10 Haveredskaber. 100/10 Hæftepistol.(El) 100/10 Hækkeklipper.(El) 100/10 Høvl.(El) 100/10 Klaverseler. 100/10 Portnøgle(kørselstilladelse fås i udlånet). 300/ 0 Pressenninger(5x4m). pr. gang: 100/50 Rundsav. 100/10 Rystepudser. 100/10 Slagborermaskine(borehammer). 100/10 Stiksav. 100/10 Stige(5 ell. 6,2m). 100/10 Symaskine. 100/10 Sækkevogn. 100/10 Tapetafdamper. 100/10 Tapetbord(incl værktøj). 100/10 Trekantsliber. 100/10 Trækvogn. 100/10 Trillebør/kærre. 100/10 Tæpperenser. 100/10 Varmluftspistol. 100/10 Videoprojekter (+ evt. lærred). 200/50 Vinkelboremaskine. 100/10 Vinkelsliber. 100/10 Værktøj til nedtagning af espalier. 100/10 Værktøj til slibning af terrazzogulv i badeværelse (2 maskiner). 200/20 Weekend-børneseng. 100/10