Nyt fra BREDALSPARKEN OG GRENHUSENE September 2016 66. årgang nr. 3
Udgiver: Afdelingsbestyrelsen Redaktionen: Connie Weis, Finn Andersen, Karin Degnebolig-Schmidt Artikler: Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte artikler og læserbreve. Navngivne artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter. Anonyme artikler optages ikke. Indlæg m.v. kan evt. optages under mærke. Tryk: Hellbrandt A/S Oplag: 1650 ekspl. Redaktionens adresse: Stof til bladet afleveres til redaktionen, Berners Vænge 11, kld. Distribution: Bladet uddeles til beboerne i Bredalsparken og Grenhusene samt til Hvidovre Kommunalbestyrelse og DAB. Sendes desuden til beboerbladsudveksling i Boligselskabernes Landsforening. Deadline: Stof til næste nummer af bladet skal være indleveret til redaktionen senest d. 15. december 2016. Udgivelse: Næste nummer af bladet udkommer medio januar 2017. Hvad hører jeg ved træets fod et lettet løvfaldssuk der stiger op fra dybet mod en himmel klar og smuk. 2
INDHOLDSFORTEGNELSE Forside: Høpsi Vøpsi Dagen Opslagstavlen...3 IT-Gruppen...4 Høpsi Vøpsi Dagen 2016...8 Vær med til at fejre Bredalsparken...10 Skovturen... 12 Grenhus-Nyt...14 Loppemarked i Grenhusene...16 Årets lidt større renoveringsarbejde...18 Vanding af træer... 20 Kommende arrangementer...22 Ejendomskontoret...23 Seniorklubben...24 Bestyrelses- og udvalgsliste...25 Klubber i Bredalsparken...26 Kontakter til ejendomskontoret...27 Afdelingsmøder... 28 REFERATER FRA DE SIDSTE BESTYRELSES- MØDER UDKOMMER FØRST I BLADET JANUAR 2017 Aviscontainerne må KUN benyttes til aviser/reklamer. Pap skal smides ud på den store containerplads på Sognegårds Allé 90 (Åbningstiderne kan ses på skiltet foran containerpladsen). Smides der pap i aviscontainerne, så bliver der sendt en ekstra regning til afdelingen for at få tømt en fejlsorteret aviscontainer (hvilket sker ofte). Dette medfører unødvendig udgift til afdelingens beboere. 3
ÆNDRING AF REGLER FOR BENYTTELSE AF INTER- NET I BREDALSPARKEN OG GRENHUSENE. Vi har opdateret reglerne for benyttelse af Bredalsparken og Grenhusenes netværk. Ændringerne består i at afsnittene om beboernes ret til 5 e-mail adresser og en hjemmeside på Bredalsparken og Grenhusenes udstyr fjernes. De nye regler kan læses på www.bredalsparken.dk under Boliginfo/Datanet. Du kan læse om afviklingen af e-mail her i bladet og på www.bredalsparken.dk under nyheder. 4
AFVIKLING AF MAILSERVER I BREDALSPARKEN OG GRENHUSENE Mailserveren er populært sagt vores posthus på internettet. Den står for at sende og modtage alle e-mail der ender på disse domæner: @bredalsparken.dk @grehnusene.dk @bpmail.dk @ghmail.dk Selvom antallet af beboere der bruger vores mailserver falder, er der stadig mange der bruger den. Vi bliver i IT- Gruppen dog nødt til at prioritere hvilke opgaver vi skal bruge tid på, og mailserveren bliver nu misbrugt så ofte, at det kræver både flere og hurtigere indgreb, og det vil på sigt blive en umulig opgave for os. I første omgang lukker vi for oprettelse af nye e-mail adresser. Derudover forbeholder vi os ret til, at nedlægge e-mail adresser som bliver misbrugt gentagende gange. På længere sigt vil vi helt lukke for mailserveren, så man ikke længere vil kunne benytte e-mail adresser der ender på de fire førnævnte domæner. Derfor anbefaler vi at man allerede nu ser sig om efter en alternativ e-mailadresse hos f.eks. Apple, Google eller Microsoft, hvis man har en e-mailadresse der slutter på et af de førnævnte domæner FORDEL ELLER ULEMPE? Selvom det måske lyder som noget skidt, er der for de fleste i realiteten flere fordele end ulemper ved at skifte til en ny e-mail adresse. F.eks. kan man kun beholde sin e-mailadresse på vores mailserver, så længe man bor i Bredalsparken eller Grenhusene, og er tilmeldt internettet. Hos e-mail-udbydere ude på internettet kan man beholde sin e-mail adresse, uanset hvor man bor og hvem man har som internetudbyder. Alt efter hvor man opretter sin nye e-mail adresse, får man også bedre og hurtigere opdaterede antivirus og spam-filter, kalender, kontorpakke og andet software, der er med til at gøre livet lettere. MISBRUG OG SIKKERHED Der er flere årsager til arbejdet omkring mailserveren er steget. En af de ting der ofte sker er, at nogen ude på internettet gætter eller på anden måde får fat i adgangskoden til en e-mail-adresse. Derefter bliver e-mail-adressen brugt til at sende en masse spammail. Hvis IT-Gruppen ikke får lukket for e-mailadressen hurtigt nok, ender det med, at mailservere ude på internettet blokerer for e-mail, der kommer fra vores mailserver. Et andet problem vi ofte oplever er, at andre internet udbydere strammer op på sikkerheden. Bedre sikkerhed er selvfølgelig ikke et problem i sig selv, men det medfører oftere og oftere, at man ikke kan sende e-mail, når man f.eks. er i sommerhus eller på ferie. Alt i alt er det uholdbart i længden, og da der kun er udsigt til at problemerne bliver større, har vi besluttet at afvikle mailserveren. 5
HVAD ER DER SKET? Der er sket meget siden vi startede i 2003. Dengang var der f.eks. ikke noget der hed Gmail, e-boks og Facebook. Det var heller ikke så let, at finde en gratis e-mail-adresse med fuld funktionalitet. Derfor havde man dengang typisk en e-mail-adresse hos sin arbejdsgiver eller sin internet udbyder. En e-mail-adresse som man så måtte opgive, hvis man skiftede arbejde eller internetudbyder. Allerede dengang var det en stor ulempe at miste sin e-mail adresse. I dag kan det let blive en katastrofe. Det skyldes bl.a. at mange har fået smartphones, tablets og nye udgaver af Windows, hvor e-mail-adressen er en helt central del af den måde disse ting fungerer på. Derudover skal man for det meste oplyse en e-mail-adresse, når man opretter bruger-konti for f.eks. at handle eller deltage i debat fora på internettet. Hvis man bruger en e-mail-adresse på vores mailserver til disse ting og glemmer at ændre denne e-mail-adresse på alle de konti, man har ude på internettet, inden man flytter fra Bredalsparken og Grenhusene, bliver man f.eks. afskåret fra at modtage e-mail med et nyt kodeord, hvis man har glemt det det gamle. I værste tilfælde kan det betyde, at man ikke længere kan få adgang til musik, spil, bøger mv. som man har købt, og i nogle tilfælde endda at ens telefon eller tablet kan blive ubrugelig. 86
AFVIKLING AF MAILSERVER I BREDALSPARKEN OG GRENHUSENE HVORNÅR LUKKER I? Vi lukker for oprettelse af nye e-mail adresser d. 1. oktober 2016. Vi har ikke nogen fast tidshorisont for hvornår vi lukker mailserveren helt. Det afhænger bl.a. af hvor meget tid, vi skal bruge på at holde den kørende. Et forsigtigt gæt er at vi lukker den helt i løbet af et år eller to, men som allerede sagt anbefaler vi, at man får en ny e-mailadresse så hurtigt som muligt. Ind til videre kan man altså fortsætte med at bruge de e-mail-adresser man har på Bredalsparken og Grenhusenes mailserver, men man kan ikke længere være sikker på, at de e-mail man sender, altid når frem til deres modtager rundt om i verden. NY E-MAIL - ØHH, HVORDAN? I dag er der mange muligheder for at få en gratis eller billig e-mail adresse, og de fleste har sikkert allerede en hos Google, Apple eller Microsoft. Hvis man gerne vil have en e-mailadresse der ender på noget andet end gmail.com, apple.com eller outlook.com kan man også, uden at vi ligefrem vil anbefale det, få en e-mail-adresse hos f.eks. sol.dk eller jubii.dk. For dem der ikke selv kan finde ud af at skifte e-mailadresse, tilbyder IT-Gruppen hjælp til at oprette og skifte e-mailadresse i IT-Gruppens lokaler på Berners Vænge 18 kld. om tirsdagen mellem 19.00 og 21.00. 7
HØPSI VØPSI DAGEN 2016 8
Endnu en dejlig Høpsi Vøpsi Dag med en masse glade børn er vel overstået. På gensyn næste år. Den søde dreng holder sin fødselsdag på Høpsi Vøpsi Dagen 9
VÆR MED TIL AT FEJRE BRE Udstillingsrækken Boliger til folket! sætter fokus på en guldalder inden for dansk arkitektur- og velfærdshistorie: 1940 eme og 1950 emes murede boligbebyggelser. Nu er udstillingen kommet til Bredalsparken, og torsdag den 13. oktober er der smugfernisering og beboerfest i det nye beboerhus. Det er Realdania, Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og Slots- og Kulturstyrelsen, som står bag udstilling og beboerfest i tæt samarbejde med DAB og Hvidovre Kommune. Kom til smug-fernisering og beboerfest den 13. oktober fra kl. 15 Bredalsparken er en af de 10 vigtigste murede boligbebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne. Det fortælles i den lille udstilling Boliger til folket!, som gennem en række beboerportrætter sætter fokus på hverdagslivet og fælleskabet i vores bebyggelse. Samtidig bliver der sat spot på Bredalsparkens mesterlige bygnings- og landskabsarkitektur. Udstillingen kan opleves i efterårsferien på Hvidovre Bibliotek, men allerede torsdag den 13. oktober er der smugfernisering og beboerfest her i Bredalsparken. Det sker i og omkring Beboerhuset, hvor der henover eftermiddagen vil være mad, taler, musik og aktiviteter. Ved samme lejlighed kan man komme indenfor og se resultatet af den gennem- 10
DALSPARKEN gribende ombygning af Beboerhuset. Nærmere program følger, men det hele løber af stablen fra kl. 15. Officiel åbning er kl. 16.30. Bredalsparken - del af en arkitektonisk guldalder Formålet med udstillingen er at skabe opmærksomhed om 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Perioden er helt særlig i dansk arkitektur- og samfundshistorie, fordi arkitekter, boligselskaber og stat her satte sig for at skabe gode boliger til alle. Når fokus er på netop Bredalsparken, er det fordi, at nogle af landets førende eksperter inden for arkitektur og boligkultur har udvalgt netop vores bebyggelse som en af de 10 mest toneangivende fra 1940 erne og 1950 erne. Det er Realdania, Landsbyggefonden, Grundejemes Investeringsfond, og Slots- og Kulturstyrelsen, der står bag udstilling og beboerfest sammen med DAB og Hvidovre Kommune. Udstillingen gennemføres som en del af kampagnen for 1940 eme og 1950 emes murede boligbebygge/ser. Udstillingen kan også opleves fra den 15. -29. oktober på Hvidovre Bibliotek. 11
ÆLDRE SKOVTUREN 2016 12
Endnu engang var vi heldige med det gode vejr, da vi skulle afsted på Skovtur. Folk mødte glade og spændte op med højt humør. Vi kom godt afsted i alle busserne og nød en dejlig dag på Lynge Kro. Vi ses igen i 2017. 13
GRENHUS-NYT VARMEREGNSKAB Som bekendt fik vi en ubehagelig overraskelse her midt i sommeren, idet vi næsten alle sammen blev præsenteret for en efterbetaling, selv om den forgangne vinter havde været ganske mild. Grenhusudvalget meddelte, at det skyldtes et koldt forår og, at den faste afgiftspris var steget ganske markant. Men hvad dækker den faste afgiftspris? 80% går i VEKS s kasse til udbygning og vedligeholdelse af ledningsnettet og resten går til vores lokale varmeselskab, som bruger pengene til de samme opgaver. Det vil med andre ord sige, at de gamle fjernvarmekunder er med til at betale udvidelse af fjervarmenettet både i Hvidovre og rundt om på Sjælland f. eks. i Køge. Nu mangler vi at undersøge om der er forhold hos os selv, der kan forbedres. I den forbindelse skal det nævnes, med de kommende tagarbejder, sker der en forbedring af isoleringsforholdene. 14
BESØG AF DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN Forleden fik vi besøg, en hel busfuld, der skulle besigtige Grenhusene. Dette er et led i den fredningssag, som er rejst, samt på grund af en registrering af almene bebyggelser, som man mener indeholder så store værdier, at de skal fredes. Bredalsparken er også inde i billedet. Men vi har jo fået kommunens godkendelse af vores byggesag vedr. udskiftning af tagbelægning og ny stern og træfacade, så det er ganske vist, at dette arbejde bliver udført til næste år. TO AFDELINGSMØDER Der bliver i dette efterår afholdt to afdelingsmøder for Grenhusene. Det ene afholdes d. 24. oktober og er et ekstraordinært møde omhandlende tagsagen. Det andet er d. 22. november og er det ordinære møde med blandt andet godkendelse af budget. Begge møder bliver afholdt på Gungehusskolen og er kl. 19.00. Dagsorden og bilag vil blive udsendt ifølge reglerne. 15
LOPPEMARKED I GRENHUSENE 16
Aktivgruppen i Grenhusene afholdte traditionen tro loppemarked igen. Loppemarkedet blev afholdt søndag den 5. juni 2016 og igen i år, var vi heldige med godt vejr. Der var mange boder og mange lopper mødte op med højt humør. Der var en god stemning blandt lopper og gæster hele dagen. 17
Årets lidt større renoveringsarbejde Tagudskiftningen: I år skiftes taget på Berners Vænge 13-15, 17-19 og 36-38. Arbejdet på den første blok er nu afsluttet og de sidste to blokke pågår stadig. Til sidst skal varmecentralen ved Berners Vænge 38 have skiftet tag. Alle blokkene får isoleret loft med 35 cm isolering. Varmtvandsrøret som løber i loftrummet bliver samtidig skiftet.alt dette kører efter planen uden de store overraskelser. Malerarbejde: Året byder på maling af de gamle ældreboliger og maling af enkelte opgange. Vi har valg at starte med de udendørs arbejder først og vil her i efteråret påbegynde maling af opgange. Vinduer: På Arnold Nielsens Boulevard 87-105 skal vinduerne ud mod altangangen skiftes. De vil blive udskiftet til hvide vinduer og dette arbejde vil blive påbegyndt i efteråret. 18
Beboerhuset: Beboerhuset er under renovering. Huset har fået en tilbygning så det er muligt at have større selskaber på op til 70 personer. Indretningen vil blive ændret, så man i fremtiden vil kunne modtage gæsterne i gavlen ved vejen. Der bliver indrettet en ny entre med toilet og en forstue med bløde møbler. Den nye sal vil blive med skråloft. Køkkenet bliver skiftet, der kommer mere kogeplads og flere ovne. Sidst men ikke mindst bliver oliefyret fjernet og erstattet med en varmepumpe. 19
VANDING AF TRÆER 20
I løbet af sommeren har mange beboere bemærket, at der er foretaget systematisk vanding af de nyere træer, også selvom der lige var kommet en regnbyge! Forklaringen er den, at de nyplantede træer skal have de bedste betingelser for at etablere sig. De træer, som Bredalsparken indplanter til erstatning for andre træer er typisk 10-12 år gamle, de har været passet og plejet på planteskolen, de er blevet gødet og vandet og de er blevet omplantet flere gange. I forbindelse med omplantningen beskæres rodnettet således at rodmassen koncentreres tættere på stammen og der dannes en regulær rodklump. Når træet bliver gravet op på planteskolen pakkes rodklumpen ind i et let nedbrydeligt stykke lærred, som holdes på plads af et jernnet. Dette medvirker til, at planten kan transporteres over lange afstande uden at komme til skade. Når ejendomsfunktionærerne så har plantet træet i Bredalsparken, så vil lærred og jernnet nedbrydes, og rødderne i træklumpen vil begynde at vokse ud i jorden. Det er en proces, der tager et par år, og i den periode er det meget vigtigt, at træet ikke tørrer ud, for så mister træet meget af den opsparede vækstkraft, som det havde fra planteskolen. For nogle år siden blev der vandet med slange og vandingsrør, men i dag anvendes der en smartere metode: Vandingsposen. Vandingsposen indeholder typisk 75 100 liter vand, den har nogle ganske små huller i bunden, er forsynet med lynlås eller anden lukkemekanisme, så den kan lukkes om træets stamme, og den har et fyldningshul foroven. Det smarte består i, at posen kan fyldes hurtigt, men tømmes langsomt gennem de små huller. Det betyder, at vandet siver stille og roligt ned til træets rødder, hvor det gør gavn. Der er stort set ikke noget vandspild, vandet bliver hvor det skal bruges, og funktionærerne sparer tid ved hurtigt at kunne fylde posen. Det sikreste er at vande træerne 1 x pr uge i vækstsæsonen fra april til oktober i de første 2 år. Derefter skulle træet gerne have etableret sig, så det kan klare sig selv. Opdatering af legepladser Alle legepladserne i Bredalsparken er i løbet af sommeren blevet gennemgået. Der er foretaget større og mindre reparationer, udskiftning af bevægelige dele og tilføjet lidt ekstra her og dér. Det bliver derfor spændende at se, om årets legepladsinspektion vil afdække nye problemstillinger, men hvis det er tilfældet vil Grønt Udvalg herefter vurdere, om der er grundlag for fornyelse eller evt. udskiftning, så legepladserne altid er i så god stand som muligt. Grønt Udvalg 23 21
KOMMENDE ARRANGEMENTER ÆLDRE JULEFEST ONSDAG DEN 7. DECEMBER 2016 BØRNEJULEFEST LØRDAG DEN 10. DECEMBER 2016 Mere information - se opslag i opgangen 22
EJENDOMSKONTORET OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Vedr. effekter henstillet i kældergange, cykelkældre og tørrerum samt gangarealer ved loftrum. Fremover vil ALLE effekter der henstilles i kældergangene, cykelkældre og tørrerum samt gangarealerne ved loftrummene blive fjernet og SMIDT UD UDEN VARSEL. Ejendomsfunktionærerne vil indimellem gennemgå ovenstående arealer og fjerne alle effekter som henstilles der. 23
NYT FRA BREDALSPARKEN OG GRENHUSENES VINTER PROGRAM 2016 SENIOR KLUB SEPTEMBER Torsdag d. 1. september 2016 kl. 12.00 Klubben åbner efter sommerferien Tirsdag d. 20. september 2016 kl. 14.00 Fremvisning fra senior shoppen på Gurrevej 31 Tirsdag d. 27. september 2016 kl. 12.00 Banko - fødselsdagsfest og dørerne åbnes kl. 12.30 OKTOBER Tirsdag d. 11. oktober 2016 Turen til Rødovre Centret - tid aftales i klubben Tirsdag d. 25. oktober 2016 Banko - fødselsdagsfest og dørerne åbnes kl. 12.30 NOVEMBER Torsdag d. 10. november 2016 kl. 17.00 Mortensaften i beboerhuset Tirsdag d. 29. november 2016 kl. 13.00 Banko - fødselsdagsfest og dørerne åbnes kl. 12.30 DECEMBER Torsdag d. 15. december 2016 kl. 13.00 Julefrokost i beboerhuset og dørerne åbnes kl. 12.30 Tirsdag d. 20. december 2016 Sidste dag før juleferien er den 20. december. Vi åbner igen den 3. januar 2017. Der er gløgg og æbleskiver hver tirsdag og torsdag JANUAR Tirsdag d. 3. januar 2017 kl. 13.00 Nytårstaffel, klubben giver en sildemad, en øl og en snaps 24 VINTER PROGRAM 2016 Sted: Gurrevej 29-31 - Åbningstid: Tirsdag og torsdag ml. kl. 12.00-16.00
BESTYRELSES- OG UDVALGSLISTE Bestyrelse Karen Bengtsson Tlf.: 36 49 34 81 Henning Davidsen Tlf.: 40 20 48 24 Kenneth Hansen Tlf.: 41 17 40 10 Flemming Nyrop Tlf.: 36 49 27 69 Maria Durhuus Tlf.: 22 77 80 27 Henrik Berg (Formand) Tlf.: 36 49 42 39 Finn Andersen Tlf.: 22 55 58 32 Bo Østergaard Tlf.: 20 69 42 47 Connie Weis Tlf.: 27 35 20 19 Udvalg Bladudvalg: Grenhusudvalg: Grønt Udvalg: Soku-/Kollektivudvalg: Vedligeholdelsesudvalg: IT-gruppen: Connie Weis (f), Finn Andersen Børge Jensen (f), Jimmy Andresen, Bo Volfing, Flemming Nyrop, Henning Davidsen Karen Bengtson (f), Connie Weis, Kenneth Hansen Connie Weis (f), Bo Østergaard, Henning Davidsen, Jimmy Andreasen, Maria Durhuus, Kim Andersen Flemming Nyrop (f), Henning Davidsen, Connie Weis, Kenneth Hansen Kennet Bjerg (f), Gert Skjoldborg, Jesper Bjerg, Jonas Holm Bundgaard, Steffen Clausen Det er muligt at få besvaret spørgsmål vedrørende IT og Bredbånd på Berners Vænge 18 kld. hver tirsdag ml.l kl. 19.00-21.00. Eller man kan ringe alle hverdage ml.kl. 18.30-21.00 på tlf. 77 41 51 51 weekend ml.kl. 13.00 15.00. 23 25
KLUBBER I BREDALSPARKEN Akvarieklubben, Gurrevej v/ 195 Formand: Jan Hommel, Gurrevej 207 A, tlf.: 42 94 94 30 Billardklubben, Berners Vænge 19 Formand: Henning Nielsen, Sognegårds Alle 33, 1.th. tlf.: 61 77 62 31 Bredalsparkens Dartklub Tab og Vind, Hvidovrevej 308 Formand: John Rasmussen, Cl. Petersens Alle 25,1.th. tlf.: 36 78 92 44 Bredalsparkens Seniorklub, Gurrevej 31 Formand: Esther Olsen, Cl. Petersens Allé 16 B, tlf.: 36 49 15 99 Design Færdige, Berners Vænge 18 Formand: Irene Maiböll, Berners Vænge 17, tlf.: 36 49 33 74 Hobbyklubben 36, Gurrevej 36 Formand: Flemming Petersen, Hvidovrevej 318, 1.th, tlf.: 61 26 91 85 Klub 13, Gurrevej 13 Formand: Flemming Christensen, Arn. Nielsens Blv. 177,2.th. tlf. 36 49 32 57 Motionsklubben i Bredalsparken, Arn. Nielsens Blv. 155 Formand: Per Skov, Gurrevej 169 A, mail: info@bpmotion.dk Nyttehaveforeningen Spiren, bag Gurrevej 137-203 Formand: Elsemarie Bach, Berners Vænge 20 st. th, tlf.: 21 82 95 29 Pensionist Bridgeklub, Gurrevej 6 Formand: Grete Christensen, Berners Vænge 9, 1.tv. 36 78 99 19 Petanqueklubben, Cl. Petersens Alle 25 Formand: Henrik Lejt, Claus Petersens Allé 25 2. th. tlf.: 28 57 41 28 Sure Gamle Mænd (+60) Formand: Preben Knak, Sognegårds Allé 37, tlf.: 40 57 70 42 26
EJENDOMSKONTORET BERNERS VÆNGE 26 ST.TH, 2650 HVIDOVRE TLF.: 36 78 34 02 Vagthavende ejendomsfunktionær kan kontaktes i akutte tilfælde såsom svigt i el-forsyningen, sprængte vandrør, oversvømmelser, manglende varmeforsyning eller lignende. Den vagthavende ejendomsfunktionær vil foretage det fornødne for at forhindre yderligere skader og forsøge at genetablere el-, varme og vandforsyning. Vagthavende kan endvidere rekvirere assistance fra andre funktionærer, fra eksterne håndværkere eller rednings-/sikringstjenester. Det skal bemærkes, at vagten kun må benyttes i akutte situationer, og at henvendelser om almindelige vedligeholdelsesopgaver, som for eksempel dryppende vandhaner, løbende toiletter og lignende, fortsat skal ske til ejendomskontoret inden for normal åbningstid. Den vagthavende ejendomsfunktionær har kompetence til at afvise at yde assistance og i stedet henvise beboerhenvendelser til ejendomskontoret. DU KAN RINGE TIL VAGTHAVENDE PÅ TLF.: 51 35 78 50 E-mail: ejendomskontor@hab-bredalsparken.dk Kontor- og telefontid: Mandag - fredag ml. kl. 08.00-12.00 Kontortid - KUN DEN 1. ONSDAG I MÅNEDEN kun personlig henvendelse Onsdag ml. kl. 17.00-18.00 Ejendomsleder Ejendomsmesterass. Kontorassistent Kontorassistent Kim Andersen Anders Stecher-Hansen Karin Degnebolig-Schmidt Tanja Eriksen Mahler Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB) Tlf.: 77 32 00 00 Finsensvej 33, 2000 Frederiksberg, E-mail: dab@dabbolig.dk MAN KAN KONTAKTE CIRQUE KUNDESERVICE I FORBINDELSE MED FEJLMELDING AF TELEFON PÅ TLF.: 70 22 03 04 23 27
X SÆT KRYDS I KALENDEREN TIRSDAG DEN 15. NOVEMBER 2016 Ordinært afdelingsmøde for Bredalsparken og Grenhusene TIRSDAG DEN 22. NOVEMBER 2016 Særskilt afdelingsmøde for Grenhusene