Bilag til pkt. 2.1.1 Aktuel mangelsituation i RAR-Sydjyllands område august 2016 Tabel 1. Indikator for udvikling i rekrutteringssituationen fordelt på erhvervsgrupper i det seneste år mellem perioden apr-juni 2015 og apr. - juni. 2016. Sydjylland Forgæves rekrutt. 2016F Nyopslåede stillinger Udvikling seneste år Arbejdskraft reserven Udvikling seneste år Jobratio jobopslag/ arb.reserv en Udvikling Erhvervsgruppe Antal i pct. i pct. Bygge og anlæg 304 14% -15% 0,08 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 235 23% 1% 0,00 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde 198 29% 6% 0,02 Akademisk arbejde 192 5% 18% -0,04 Jern, metal og auto 169-17% 1% -0,04 Hotel, restauration, køkken, kantine 116-35% -6% -0,03 It og teleteknik 107 42% 4% 0,04 Salg, indkøb og markedsføring 103-14% 11% -0,02 regnskab og finans 93-1% 2% 0,00 Undervisning og vejledning 54-22% 7% -0,15 Sundhed, omsorg og personlig pleje 44-6% 5% -0,03 Nærings- og nydelsesmiddel 38-13% -12% 0,00 Ledelse 19 1% 10% -0,02 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 16-16% -1% -0,01 Rengøring, ejendomsservice og renovation 8 17% 4% 0,01 Design, formgivning og grafisk arbejde 6 39% -3% 0,01 Industriel produktion 5 56% -3% 0,02 Træ, møbel, glas og keramik 5-62% -36% -0,06 Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning 0-40% -9% -0,03 Tekstil og beklædning 0 58% 35% 0,01 Vagt, sikkerhed og overvågning 0-93% -7% -0,84 I alt 1.713-5% -3% 0,00 Tendens Fra aprjun15 Kilde: Den gældende arbejdsmarkedsbalance for foråret 2016. Se Bilagstabel 1 for uddybende forklaring. Summen for forgæves rekruttering er kun de medtagne Erhvervsgrupper det samlede antal forgæves rekrutteringer er på 1.997. Tendenskolonnen (udviklingen i jobratioen) viser alene, om udviklingen i forholdet mellem efterspørgsel og udbud er forværret, forbedret eller er uændret i det seneste år. Den viser ikke niveauet, dvs. hvor store er rekrutteringsudfordringerne inden for den pågældende erhvervsgruppe. Det er således nødvendigt at se de forskellige parametre nedenfor i en sammenhæng for at få et billede af rekrutteringsudfordringen indenfor den enkelte erhvervsgruppe.
Bilag til pkt. 2.1.1 Tabel 2. Antal i arbejdskraftreserven og ledige fordelt på de stillingsbetegnelser med størst mangel på arbejdskraft i RAR-Sydjyllands område: stilling - maj 16 landbrugsmedhjælper Taxichauffør erhvervsgruppe Ledige under 3 mdr. Placering i Arbejdsmarkedsbalancen Arbejdskraftreserve Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje paradoks 30 90 120 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde paradoks 13 37 50 butiksassistent Salg, indkøb og markedsføring mangel 203 664 867 elektriker Bygge og anlæg mangel 30 31 61 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri fodermester og dyrepleje mangel 4 4 8 folkeskolelærer Undervisning og vejledning mangel 49 68 117 mekaniker Jern, metal og auto mangel 19 38 57 speditør regnskab og finans mangel 11 8 19 chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel Transport, post, lager- og maskinførerarbejde mangel 62 207 269 bager Nærings- og nydelsesmiddel mangel 5 18 23 jern- og metalsliber Jern, metal og auto mangel 2 8 10 regnskab og advokatsekretær finans mangel 8 10 18 gulvlægger Bygge og anlæg mangel 3 7 10 produktionsingeniør Akademisk arbejde mangel 3 11 14 tømrer Bygge og anlæg mangel 41 55 96 bygningsingeniør Akademisk arbejde mangel 4 7 11 maskiningeniør Akademisk arbejde mangel 6 17 23 kok Hotel, restauration, køkken, kantine mangel 20 49 69 fræser Jern, metal og auto mangel 3 5 8 smed Jern, metal og auto mangel 11 31 42 revisor Akademisk arbejde mangel 3 6 9 social- og sundhedsassistent Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel 39 54 93 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri driftsleder, landbrug og dyrepleje mangel 2 13 15 anlægsstruktør Bygge og anlæg mangel 3 5 8 kloakrørlægger Bygge og anlæg mangel 1 5 6 programmør og systemudvikler It og teleteknik mangel 23 45 68 organist, kantor Akademisk arbejde mangel 0 0 0 industritekniker Jern, metal og auto mangel 14 32 46 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde chaufførmedhjælper paradoks 7 30 37 elektroingeniør Akademisk arbejde mangel 5 12 17 læge Akademisk arbejde mangel 1 2 3 drejer Jern, metal og auto mangel 1 7 8 svejser Jern, metal og auto mangel 22 53 75 chauffør, specialtransport Transport, post, lager- og maskinfø- mangel 2 9 11 i alt
Bilag til pkt. 2.1.1 rerarbejde isolatør Bygge og anlæg mangel 5 9 14 afdelingschef Ledelse mangel 22 44 66 bygningskonstruktør Bygge og anlæg mangel 6 4 10 tandlæge Akademisk arbejde mangel 0 0 0 farmaceut Akademisk arbejde mangel 2 1 3 beregner/opmåler Bygge og anlæg mangel 0 0 0 gastekniker Bygge og anlæg mangel 0 0 0 stærkstrømstekniker Industriel produktion mangel 0 0 0 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde pædagog mangel 175 286 461 overlæge Akademisk arbejde mangel 0 1 1 sygeplejerske Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel 19 17 36 it-arkitekt It og teleteknik mangel 1 7 8 fabriksbager Nærings- og nydelsesmiddel mangel 1 3 4 anæstesisygeplejerske Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel 0 0 0 bagermester Nærings- og nydelsesmiddel mangel 0 1 1 bygningssnedker Bygge og anlæg mangel 8 14 22 chauffør, dyretransport Transport, post, lager- og maskinførerarbejde mangel 1 5 6 chauffør, tankvogn Transport, post, lager- og maskinførerarbejde mangel 3 7 10 efterskolelærer Undervisning og vejledning mangel 9 12 21 køkkenchef Hotel, restauration, køkken, kantine mangel 7 11 18 lægekonsulent Akademisk arbejde mangel 0 0 0 operationssygeplejerske Sundhed, omsorg og personlig pleje mangel 0 1 1 sygehuslæge Akademisk arbejde mangel 0 2 2 Kilde: Den gældende arbejdsmarkedsbalance for efteråret 2015. Anm. En ledig kan godt stå til rådighed for flere jobs. En ledig står ca. til rådighed for 1,8 stillingsbetegnelser
NOTAT september 2016 Bilag til pkt. 2.1.2 13-09-2016 Notat om initiativer inden for mangelområder i Syddanmark Initiativer på mangelområdet: RAR Sydjyllands RAR Sydjylland har nedsat arbejdsgruppe vedr. Rådets mangelberedskab. Arbejdsgruppens forslag til beredskab blev godkendt på møde i arbejdsgruppe vedr. mangelberedskaskab fastlægger, hvordan Rådet overvåger arbejdsmarkedet, afgør om Rådet den 16. marts 2016. Notatet om RAR Sydjyllands mangelbered- der er tale om et egentligt mangelproblemer og evt. iværksætter initiativer. Rådet påtager sig den koordinerende rolle i forebyggelsen af mangelproblemer og lægger op til, at øvrige interessenter kan melde oplevede/observerede mangelproblemer eller risici for mangel ind til Rådet. Arbejdsgruppen har efterfølgende udarbejdet forslag til formidling af Rådets rolle ud til øvrige interessenter samt forslag til temadrøftelser i Rådet af aktuelle eller potentielle mangelområder. Forslagene blev godkendt på møde i Rådet den 21. juni 2016. RAR Sydjyllands Mangelberedskab er beskrevet på Rådets hjemmeside. Samarbejdsaftale mellem RAR Sydjylland og VEUcentrene VEU-samarbejde RAR Sydjyllands projekt vedr. tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft Survey ifm. arbejdsmarkedsbalancen Den 2. juni 2016 var der møde mellem formandskabet for RAR Sydjylland og de tre sydjyske VEU-centerråd med henblik på indgåelse af samarbejdsaftale. Formålet er et tættere og mere koordineret samarbejde mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Herunder at styrke og målrette opkvalificeringsindsatsen, så et effektivt match mellem ledige og virksomheder med behov for kvalificeret arbejdskraft understøttes. Der foreligger et udkast til samarbejdsaftale, som Rådet behandler på møde i september. Der holdes kvartalsvise møder mellem lederne af de 4 VEU-centre i Syddanmark og AMK Syd. Her orienteres og drøftes bl.a., hvordan situationen er på arbejdsmarkedet og herunder behov for opkvalificeringsprojekter. VEU-centrene har således været involveret i udviklingen af Fynboer, der gnistrer og Jyder, der bygger. Derudover bidrager VEU-centrene blandt andet med input til overvågningsredskaber. RAR Sydjylland har, med en bevilling fra BER-puljen, indgået samarbejde med Akademikerne med henblik på at tiltrække højtuddannet arbejdskraft uden for regionen. Projektet går bl.a. ud på at etablere mere formelle samarbejdsrelationer mellem a-kasser, erhvervsfremmeaktører, Akademikerne og jobcentrene. Herudover arbejdes der med anvendelse af arbejdskraft med beslægtede uddannelser, som efter en kortere opkvalificering kan indgå i forebyggelsen af mangelproblemer. I den forbindelse afdækkes, hvilke IT-kompetencer der efterspørges i IT-branchens jobopslag. Busture med ledige til virksomheder, der mangler højt kvalificeret arbejdskraft er under planlægning. I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsmarkedsbalancen gennemfører Rambøll en survey med ca. 14.000 virksomheder to gange om året. Alle virksomheder bliver i den forbindelse spurgt, om de ønsker at blive
Bilag til pkt. 2.1.2 kontaktet af beskæftigelsessystemet ifm. en konkret rekruttering. I tilfælde af, at en virksomhed takker ja til hjælp fra beskæftigelsessystemet, får AMK Syd straks besked herom. AMK Syd formidler dette videre til det lokale jobcenter eller hvis det drejer sig om rekruttering af højtkvalificeret arbejdskraft eventuelt Workindenmark. Survey en for efteråret 2016 blev sat i gang 30. august. Ved opgørelse den 5. september har 18 virksomheder bedt om at blive kontaktet af det lokale jobcenter mhp. hjælp til en konkret rekruttering. Samarbejde med Workindenmark AMK Syd har et tæt samarbejde med Workindenmark om virksomhedskontakten. Virksomhederne tilbydes én indgang via Jobservice Danmark til en samlet service fra jobcentre og WIDK ift. rekruttering, ligesom Jobservice Danmark og WIDK foretager fælles virksomhedsbesøg, deltager på messer i fællesskab mv. WIDK deltager på alle netværksmøder med jobcentrene mhp. at øge jobcentrenes kendskab til WIDK s service og mhp. at skabe relationer mellem konsulenter i jobcentrene og i WIDK. Netværk for jobcentre AMK Syd driver netværk for chefer med ansvar for den virksomhedsrettede indsats og et netværk for virksomhedskonsulenter, der arbejder med rekruttering og jobformidling til virksomheder. Via netværket har AMK Syd sat fokus på mangelområder og initiativer til at imødegå mangel, ligesom der er sat fokus på opgradering af jobcentrenes virksomhedsservice helt generelt, markedsføring af jobcentrenes tilbud over for virksomhederne, tværkommunalt samarbejde om rekruttering mv. På netværksmøderne drøftes også konkrete projekter fx i samarbejde med virksomheder. Jobservice Danmark Via det nationale kontaktpunkt Jobservice Danmark opsøger AMK Syd i samarbejde med jobcentre konkrete virksomheder mhp. indgåelse af en jobserviceaftale; en partnerskabsaftale, hvor virksomheden og Jobservice Danmark kan lave aftale om et fast, længerevarende rekrutteringssamarbejde. På den måde får virksomheden mulighed for via én indgang at trække på service fra alle landets jobcentre samt eventuelt Workindenmark, Specialfunktionen for Job og Handicap, VEU-systemet samt a-kasser. Pr. 6. september 2016 er der indgået jobserviceaftaler med i alt 28 virksomheder på landsplan. Heraf har AMK Syd indgået i alt syv jobserviceaftaler med følgende virksomheder: Meldgaard Miljø A/S jem & fix Danren Aldi WeCoverYou Bowl n Fun Dansk Supermarked 2
Bilag til pkt. 2.1.2 Derudover modtager Jobservice Danmark mange ordrer fra virksomheder, der ønsker at stille praktikpladser til rådighed for flygtninge. Virksomhederne bliver i den forbindelse tilbudt at indgå i partnerskabet Sammen om integration, jf. Beskæftigelsesministeriets side: http://bm.dk/da/aktuelt/nyheder/arkiv/2015/09/partnerskab%20med %20virksomheder.aspx Pr. 6. september 2016 deltager 102 virksomheder i partnerskabet. Virksomhederne fordeler sig meget bredt fra helt små virksomheder med ganske få ansatte, der stiller 1 praktikplads til rådighed, til store landsdækkende virksomheder med flere tusinde medarbejdere, der stiller flere hundrede pladser til rådighed. Presseovervågning AMK Syd overvåger i samarbejde med de øvrige AMK er pressen mhp. at afdække historier om virksomheder, der har problemer med at rekruttere arbejdskraft. Når virksomheder melder om problemer med at skaffe arbejdskraft, kontakter AMK Syd det lokale jobcenter og eventuelt Workindenmark for at afdække, om beskæftigelsessystemet har været i kontakt med pågældende virksomhed. Virksomheden kontaktes af enten det lokale jobcenter, WIDK eller Jobservice Danmark for at afdække, om og i givet fald hvordan - beskæftigelsessystemet kan være behjælpelig med at løse problemet. Aktuelle pressehistorier Vognmandsfirmaet Bent Laugesen: I en artikel i Jyllands Posten den 4. september fortæller branchedirektøren hos Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik om mangel på arbejdskraft til transportbranchen. Vognmandsfirmaet Bent Laugesen A/S, der ligger i Bredsten i Vejle Kommune, supplerer med et konkret eksempel på, at de har svært ved at skaffe de chauffører, de har brug for. Flere jobcentre har fokus på netop transportbranchen bl.a. i Trekantområdet. Således er Jobcenter Vejle i gang med at etablere et uddannelsesforløb, hvor ledige med lyst til et job i branchen opkvalificeres og matches med virksomheder, der stiller uddannelsespladser til rådighed. På den måde håber jobcentret på at kunne øge udbuddet af arbejdskraft til branchen. Jobcenter Vejle har kontakt til vognmandsfirmaet Bent Laugesen. Virksomheden er bl.a. blevet tilbudt at deltage i ovenstående projekt. C2IT: I en artikel den 3. september i Jydske Vestkysten melder it-virksomheden C2IT i Kolding om mangel på højtkvalificerede it-medarbejdere og forretningsfolk. På grund af rekrutteringsudfordringer etablerer virksomheden sig i andre store uddannelsesbyer for på den måde at have større mulighed for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Jobcenter Kolding har allerede et samarbejde med virksomheden. På baggrund af artiklen tager jobcentret kontakt på ny for at vurdere, om jobcentret 3
Bilag til pkt. 2.1.2 kan være behjælpelig med afhjælpning af rekrutteringsudfordringerne eventuelt i samarbejde med Jobservice Danmark og Workindenmark. EffiMat: Den 5. september bragte TV2 Nyhederne et indslag om en generel tendens til mangel på arbejdskraft. Det fremgik af indslaget, at Odense-virksomheden EffiMat manglede 3 ingeniører, 2 elektrikere og 2 montører. Jobcenter Odense har efterfølgende haft kontakt til virksomheden. Virksomheden mangler reelt kun én ingeniør, og den stilling hjælper jobcentret nu med at besætte. 4
N OT A T Bilag til pkt. 2.2 Notat om proces for revision af positivlisten for den regionale uddannelsespulje i RAR Sydjylland 29-08-2016 [AMK-Syd/] Det regionale Arbejdsmarkedsråd drøfter 2 gange årligt, hvilke korte erhvervsrettede kurser der skal fremgå af den regionale positivliste. Rådet har i marts måned 2016 besluttet positivlisten gældende for 1. april til 30. september 2016, og skal på mødet i september godkende en revideret liste med virkning fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017. Den gældende regionale positivliste er udarbejdet med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og øvrig regional viden om erhvervsområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de kommende 6 måneder, og som kan afhjælpes ved opkvalificering af ledige dagpengemodtagere med korte erhvervsrettede kurser. Pr. 1. juli 2016 offentliggjordes en ny arbejdsmarkedsbalance, hvilket giver anledning til, at Rådet foretager en revision af den nuværende positivliste. Rådet har tidligere besluttet, at der ved revisionen ikke slettes kurser på positivlisten, da denne kun har været tilgængelig i et relativt kort tidsrum. Færre ændringer af positivlisten kan øge jobcentrenes anvendelse af kurserne, idet aftaler med uddannelsesinstitutionerne om køb af pladser eller holdforløb kræver en vis planlægningshorisont. Rådet besluttede endvidere følgende proces for revision af positivlisten: Sekretariatet sender de forventede få nye stillingsbetegnelser inden for mangelområder i høring hos uddannelsesinstitutionerne med henblik på tilbagemelding om relevante kurser/uddannelsesforløb. Kurserne/uddannelsesforløbene tilføjes den nuværende positivliste og forelægges Rådet til godkendelse på mødet i september 2016. Med den nye Arbejdsmarkedsbalance udvides listen over mangelområder med nedenstående nye stillingsbetegnelser. I listen nedenfor vurderes de enkelte stillingsbetegnelser.
Bilag til pkt. 2.2 Sekretariatet har desuden modtaget henvendelser fra interessenter, der ønsker yderligere kurser på listen ift. stillingsbetegnelser, der i forvejen dannede grundlag for positivlisten. Det drejer sig om: Landbrugskurser: Rådet har modtaget en henvendelse med forespørgsel om at få optaget modul 1 og modul 2 i agroassistentuddannelsen på positivlisten inden for ufaglært arbejdskraft i landbruget. Det drejer sig om Modul 1: Afklarings- og afprøvningsmodul på 6 uger og Modul 2 og Modul 2: består af 6 uddannelsesuger på Bygholm Landbrugsskole og 8 praktisk indlærings- og træningsuger i virksomheden. Der er vedlagt kursusbeskrivelse og evaluering samt arbejdsgivererklæringer om resultater af første gennemførelse af kurset. Stillingsbetegnelsen Landbrugsmedhjælper er på paradoks-listen i RAR Sydjyllands Arbejdsmarkedsbalance. RAR-Østjylland har kurserne på positivlisten for deres RAR-område. Sekretariatet har foretaget en høring af uddannelsesinstitutionerne mht. kurser/uddannelsesforløb inden for nye stillingsbetegnelser på arbejdsmarkedsbalancen. På baggrund af høringen er der foretaget ændringer i den nuværende gældende positivliste som samlet danner det bilaget Forslag til ny positivliste. (NB: Kommer med på Rådsmøde-dagsorden!) Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser i RAR Sydjylland der er placeret på mangel, men som ikke i forvejen er med på ovenstående positivliste Kommentarer til stillingsbetegnelsen Foretaget høring hos Akademisk arbejde farmaceut Farmaceuter beskæftiger sig primært med forskning og udvikling af lægemiddelprodukter. Det er en 2 kandidatuddannelse (alt- så kræver en uddannelse på bachelorniveau for at blive optaget). Uddannelsen er bl.a. grundlag for at blive apoteker. Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig
Bilag til pkt. 2.2 arbejdskraft med kortere kurser Akademisk arbejde Akademisk arbejde Akademisk arbejde Akademisk arbejde Akademisk arbejde læge lægekonsulent organist, kantor overlæge produktionsingeniør Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Må forventes at være dækket ind med kurser, da "Bygningsingeniør, Elektroingeniør, Maskiningeniør" i forvejen er på listen. Akademisk arbejde Akademisk arbejde revisor sygehuslæge Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig
Bilag til pkt. 2.2 arbejdskraft med kortere kurser Akademisk arbejde tandlæge Det vurderes at være et område, hvor problemet ikke er opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Bygge og anlæg anlægsstruktør Bygge og anlæg beregner/opmåler Bygge og anlæg bygningskonstruktør Bygge og anlæg bygningssnedker Henvendelse til VEU Bygge og anlæg gastekniker Centre i Sydjylland, Bygge og anlæg tømrer der formidler videre Hotel, restauration, til Erhvervsskolerne / køkken, kantine kok EUC Syd m.fl. Hotel, restauration, køkken, kantine køkkenchef Industriel produktion stærkstrømstekniker Jern, metal og auto drejer Jern, metal og auto fræser Jern, metal og auto jern- og metalsliber It og teleteknik it-arkitekt Syddansk universitet It og teleteknik programmør og systemudvikler + VEU Henvendelse til VEU regnskab og finans advokatsekretær Centre i Sydjylland, der formidler videre regnskab og finans speditør til Erhvervsskolerne / Handelsskolerne Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje driftsleder, landbrug landbrugssskoler Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje fodermester landbrugssskoler Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje landbrugsmedhjælper landbrugssskoler
Bilag til pkt. 2.2 Ledelse afdelingschef Det giver ikke mening at opkvalificere ledige til ledelsesstillinger. Rekruttering sker på anden vis og er ikke problemet er ikke opkvalificering af ledig arbejdskraft med kortere kurser Nærings- og nydelsesmiddel bager Henvendelse til VEU Nærings- og nydelsesmiddel bagermester Centre i Sydjylland, der formidler videre Nærings- og nydelsesmiddel fabriksbager til Erhvervsskolerne / EUC Syd m.fl. Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde pædagog pædagog-semianariet Salg, indkøb og markedsføring butiksassistent Henvendelse til VEU Centre i Sydjylland, der formidler videre til Erhvervsskolerne / EUC Syd m.fl. Sundhed, omsorg og personlig pleje anæstesisygeplejerske Sundhed, omsorg og personlig pleje operationssygeplejerske Kontakt Sundhed, omsorg og personlig pleje sygeplejerske Sygeplejeskolen i Sønderborg Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde chauffør, dyretransport chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel chauffør, specialtransport chauffør, tankvogn Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Må forventes at være dækket ind med kurser, da
Bilag til pkt. 2.2 fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Undervisning og vejledning chaufførmedhjælper taxichauffør efterskolelærer Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "chauffør" i forvejen er på listen. Må forventes at være dækket ind med kurser, da fællesbetegnelsen "folkeskolelærer" i forvejen er på listen. høring hos VEU og EUC Syd På baggrund ovenævnte liste over stillingsbetegnelser er der gennemført høring hos VEU-centre og de relevante uddannelsesinstitutioner. Høringen har givet tilbagemeldinger på næsten 140 kurser heraf er en del af disse i forvejen på den gældende positivliste, der kan ses på http://rarbm.dk/da/sydjylland/beskaeftigelsespolitik-sydjylland/regional%20uddannelsespulje.aspx Derudover har høringen således betydet, at det indstilles til rådet at medtage yderligere nedenstående kurser på positivlisten for den regionale uddannelsespulje, der offentliggøres 1. oktober 2016. Forslag til nye kurser til Positivliste for den regionale uddannelsespulje gældende fra 1. oktober 2016 Erhvervsgruppe Uddannelsesforløb/kursusnavn/ kursustitel Type uddannelse Kursusko de (AMUkode/ modulnr. Etc.) Varighed - dage Antal ECTS Bygge og anlæg ATEX, anvendelse AMU 40191 2 Bygge og anlæg Brug af PC på arbejdspladsen AMU 45565 3 Bygge og anlæg Elsikkerhedsloven, relevante love og standarder AMU 48391 1 Bygge og anlæg Regulering, instrumentering af procesudstyr AMU 44856 10 Diplomuddannel It og teleteknik Database for systemudviklere se 5 private/særlige It og teleteknik From C to C++ forløb 2 private/særlige It og teleteknik Grundlæggende databaser forløb 5 private/særlige It og teleteknik Hands-on Android forløb 4 It og teleteknik Introduction to Embedded Linux private/særlige 3
Bilag til pkt. 2.2 It og teleteknik ITIL private/særlige forløb 3 It og teleteknik MS Project 2016 - Grundlæggende private/særlige forløb 2 Akademiuddann It og teleteknik Videregående programmering else 10 private/særlige It og teleteknik Xamarin App-programmering forløb 6 regnskab og finans Anvend informationer fra internettet til jobbrug AMU 46491 1 regnskab og finans Anvendelse af databaseprogrammets data AMU 40751 0,5 regnskab og finans Anvendelse af elektronisk samarbejdsrum på job AMU 46490 1 regnskab og finans Anvendelse af etb til administrative opgaver AMU 40752 1 regnskab og finans Anvendelse af pivot-tabeller AMU 40754 1 regnskab og finans Anvendelse af præsentationsprogrammer AMU 44373 2 regnskab og finans Anvendelse af regneark til enkle beregninger AMU 47218 2 regnskab og finans Billedfremstilling i medarbejderens jobfunktion AMU 45910 2 regnskab og finans Billedredigering i medarbejderens jobfunktion AMU 45859 2 regnskab og finans Databasevedligeholdelse til jobbrug AMU 44338 1,5 regnskab og finans Design og automatisering af regneark AMU 44346 2 regnskab og finans Design og automatisering af regneark AMU 40008 2 regnskab og finans DeskTop Publishing i virksomheden AMU 44361 3 regnskab og finans Dynamiske beregninger og diagrammer i etb AMU 40775 1 regnskab og finans Effektiv anvendelse af e-mail- og kalendersystemer AMU 40749 1 regnskab og finans E-mail til jobbrug AMU 47293 2 regnskab og finans Fletning af dokumenter til masseproduktion AMU 44354 1 regnskab og finans Håndtering og strukturering af længere tekster AMU 47214 1 regnskab og finans Indskrivning og formatering af mindre tekster AMU 47217 2 forløb Informationssøgning på internettet til AMU 46489 1
Bilag til pkt. 2.2 regnskab og finans jobbrug regnskab og finans Integration af data mellem adm. itsystemer AMU 45782 2 regnskab og finans Jobrelateret brug af styresystemer på pc AMU 44371 2 regnskab og finans Oprette brugerflader og udskrifter i database AMU 44340 2 regnskab og finans Oprettelse af database til jobbrug AMU 44337 2 regnskab og finans Oprettelse af e-formularer AMU 40347 2 regnskab og finans Opstillinger og layout i tekst AMU 47215 2 regnskab og finans Projektstyring med IT-værktøj AMU 40343 2 regnskab og finans Præsentation af tal i regneark AMU 40750 1 regnskab og finans Standardisering af virksomhedens dokumenter AMU 44350 1 regnskab og finans Tastaturbetjening ved brug af 10- fingersystem AMU 47216 3 regnskab og finans Tekster til nettet - formulering og opbygning AMU 47301 2 Salg, indkøb og markedsføring Markedsføring i praksis AMU 47629 3 Salg, indkøb og markedsføring Markedsføring med sociale medier i detailhandlen AMU 47342 2 Salg, indkøb og markedsføring Skriftlig kommunikation - sprog og sprogbrug AMU 47299 2 Salg, indkøb og markedsføring Storytelling ifm kommunikation af events AMU 40430 2 Sundhed, omsorg og Akademiuddann personlig pleje Inklusion og eksklusion else 30 10 Sundhed, omsorg og personlig pleje Psykiatri Akademiuddann else 30 10 Sundhed, omsorg og personlig pleje Socialpædagogisk udviklingsarbejde Akademiuddann else 30 10
Bilag til pkt. 2.3 Oplæg til en samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sydjylland og VEU-centerrådene Syd, Trekantområdet og Vest. 1. Baggrund Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland og VEU-centerrådene Syd, Trekantsområdet og Vest. Der er et behov for et tættere og mere koordineret samarbejde mellem uddannelseog beskæftigelsesområdet. Behovet for tættere samarbejde udspringer bl.a. af: En stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft blandt virksomhederne, som gør at ikke kun de beskæftigede skal opkvalificeres, men også de ledige. En opkvalificering af arbejdskraften målrettet mod områder med mangel på arbejdskraft og virksomhedernes behov for kvalificeret. Med beskæftigelsesreformen, kontanthjælpsreformen og EUD/EUV-reformen sættes der yderligere fokus på opkvalificering, med det hovedsigte at dække virksomhedens behov for kvalificeret arbejdskraft på såvel kort som længere sigt. Aftalen skal ses bl.a. som en udbygning af de samarbejdsrelationer der allerede er etableret i dag mellem parterne via Centerrådenes repræsentation som tilforordnet i RAR Sydjylland. Desuden, står der det nævnt i VEU-centrene kontrakt, at man medvirker til, at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beskæftigelsesindsats. 2. Formål:
Bilag til pkt. 2.3 Det overordnede formål med aftalen er gennem et tættere samarbejde mellem parterne på såvel det politiske som det operative niveau at styrke og målrette opkvalificeringsindsatsen på kort og længere sigt så et effektivt match mellem virksomhed og et behov for kvalificeret arbejdskraft, sikres til gavn for virksomhedernes vækstmuligheder og beskæftigelsen. I forlængelse heraf er det yderligere et formål at understøtte de udførende aktørers (jobcentre, a-kasser, andre uddannelsesinstitutioner m. fl.) udmøntning af indsatsen. 3. Samarbejdsområder: Aftalen omfatter de indsatsområder og initiativer hvor parterne med fordel kan styrke samarbejdet om en fælles retning og forståelse af indsatsen og dermed opnå en bedre udnyttelse og større effekt af de investerede ressourcer. A. Styrkelse af virksomhedskontakten Et uddannelsesløft med effekt forudsætter kendskab til virksomhederne og til udviklingen i virksomhedernes kompetencebehov. Virksomhedskontakten bliver på denne baggrund et afgørende værktøj i indsatsen. Sikring af en målrettet og professionel servicering af virksomhederne bliver omdrejningspunktet. Det betyder, at parternes samarbejde her skal bidrage til at understøtte en sammenhængende, koordineret og tværsektoriel virksomhedsvendt indsats - også på tværs i Sydjylland. B. Målretning af opkvalificeringsindsatsen Der er behov for et styrket samarbejde mellem uddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet med henblik på målrettet opkvalificering, der dækker de behov virksomhederne har for arbejdskraft. Både et aktuelt behov og på længere sigt. Parterne vil derfor samarbejde om øget brug af de uddannelsesordninger, der allerede findes, samt udvikle nye (se punkt c) C. Forskellige veje/ broer til uddannelse Parterne vil samarbejde om anvendelsen af eksisterende og udviklingen af nye uddannelsesforløb med afsæt i konkret afdækkede kompetencebehov i virksomheder inden for områder med behov i beskæftigelsen. Sigtet er i fællesskab at udvikle et antal hovedveje til opkvalificering som matcher det, virksomheden har brug for, og hvor den ledige vil have gode muligheder for at komme i arbejde. D. Unge uden uddannelse og job Et stort antal unge (op til 30 år) ofte på kontanthjælp - står uden uddannelse og arbejde. Der er ikke helt sammenfald mellem den aldersmæssige afgrænsning af unge og voksne i beskæftigelsessystemet og i uddannelses- og vejledningssystemet. Nogle af dem, der er unge i beskæftigelsessystemets optik, hører i uddannelsessystemet hjemme i en voksen- og efteruddannelseskategori og er dermed i VEU-systemets regi. Derfor er det fornuftigt at have en dialog og et samarbejde om de unge, der ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse, fordi en effektiv håndtering af denne udfordring forudsætter, at der udvikles løsninger på tværs af institutionsgrænser. Parterne vil samarbejde om, hvordan man kan understøtte og koordinere samspillet
Bilag til pkt. 2.3 mellem jobcentre og de forskellige uddannelsesinstitutioner, så flere unge gennem uddannelse får en arbejdsmarkedstilknytning. E. Integration af nye flygtninge i uddannelse og beskæftigelse Opgaven med at integrere den store gruppe af flygtninge, der er kommet igennem de senere år, er en vigtig opgave for både uddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet. Ift. denne opgave er der brug for et tæt koordineret samarbejde mellem parterne. Herunder særligt i forbindelse med IGU. F. Videndeling For at få størst mulig effekt af egne og fælles initiativer er det vigtigt, at der er et fælles videns grundlag om blandt andet beskæftigelses-og ledighedsudviklingen, uddannelsessituationen lokalt og regionalt og virksomhedernes kompetencebehov og rammevilkår. Parterne vil derfor samarbejde om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan dele viden på disse områder. G. Vejledningsindsatsen Begge parter har fokus på værdien i det vejledningsmæssige inden for beskæftigelsesområdet. En optimal udnyttelse af uddannelsesmidlerne og intentionerne i beskæftigelses-, kontanthjælps- og EUD/EUV-reformerne forudsætter fælles retning i vejledningsindsatsen. Voksnes og unges uddannelsesvalg påvirkes på forskellig vis af vejledningsindsatsen i de forskellige systemer (jobcentre, a-kasser, AMU-systemet og erhvervsuddannelsesinstitutioner). Parterne vil derfor samarbejde om at sikre fælles optimal fokus, viden og retning inden for vejledningsområdet. H. Samarbejde på tværs af de tre VEU-centre Parterne vil styrke og være medvirkende til at der sker et samarbejde på tværs af de tre VEU-centerområder i Sydjylland. Bl.a. i forbindelse med koordination af udbud af uddannelse. 4. Samarbejdets organisering 4.1 Samarbejdet på politisk niveau Samarbejdet tilrettelægges med henblik på dels at fremme overblik over indsatsen, og for dels at perspektivere og strategiudvikle indsatsen. Formandskabsmøder Formandskabet for Det Regionale arbejdsmarkedsråd Sydjylland og VEUcenterrådenes formandsskaber i Sydjylland, mødes to gange om året. På disse møder: - gøres der status over samarbejdsaktiviteter og resultater - informerer hver af parterne om hovedlinjerne i eget regi (mål, strategier og indsats) for den kommende periode - drøftes om der er behov for at justere i de fælles indsatsområder og initiativer - besluttes fokus for den kommende tids fælles indsatsområder og initiativer
Bilag til pkt. 2.3 Møderne kan også bruges til at drøfte eventuelle fælles henvendelser til det centrale niveau omkring aktuelle, konkrete problemstillinger og forslag til initiativer. 4.2 Samarbejdet/koordinering på operativt niveau Der vil på dette niveau være fokus på en koordinering mellem Jobcentre, A-kasser samt efteruddannelsesområdet. Det operative samarbejde vil bestå af en koordinering af relevante områder og varetages af AMK Syd og VEU-sekretariaterne og tilrettelægges med henblik på at understøtte den politiske dialog mellem parterne og implementering af de fælles initiativer. AMK Syd og VEU-centre i Sydjylland mødes efter behov. 5. Aftaleperiode Aftalen træder i kraft fra underskrivelsestidspunktet, og løber frem til udgangen af 2017. Aftalen kan fornyes og revideres i forbindelse med valgperiodeafslutninger i henholdsvis det Regionale arbejdsmarkedsråd Sydjylland og VEU-centerrådene. Aftalen kan opsiges til udløb af et kalenderår, og kan i øvrigt af parterne løbende tages op til drøftelse og tilpasning op i mod VEU-centrets årlige kontrakt med Undervisningsministeriet. VEU-centerråds Formand Trekantområdet (Dato og underskrift) VEU-centerråds Næstformand Trekantområdet (Dato og underskrift) VEU-centerråds Formand Syd (Dato og underskrift)
Bilag til pkt. 2.3 VEU-centerråds Næstformand Syd VEU-centerråds Formand Vest (Dato og underskrift) (Dato og underskrift) VEU-centerråds Næstformand Vest RAR Sydjylland Formand (Dato og underskrift) (Dato og underskrift) RAR Sydjylland Næstformand (Dato og underskrift) RAR Sydjylland Næstformand (Dato og underskrift)
Bilag til pkt. 2.4 UDKAST RAR Sydjyllands anbefalinger for anvendelse af nytteindsats RAR Sydjylland Arbejdsmarkedskontor Syd Sekretariatet Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C T: +45 7222 3800 E: amksyd@star.dk Baggrund for anbefalingerne www.rar-bm.dk I forhold til nytteindsats har Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) to opgaver 1 : Dato: RAR Sydjylland skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen. RAR Sydjylland kan dispensere fra rimelighedskravet vedr. forholdet mellem antal ansatte uden tilskud og med tilskud efter ansøgning fra kommunerne. På møde i rådet den 20. september 2016 har Rådet godkendt anbefalingerne for anvendelsen af nytteindsats. Anbefalingerne er uændrede i forhold til tidligere udsendte anbefalinger. RAR Sydjyllands anbefalinger bliver sendt til kommunerne og lagt ud på rådets hjemmeside. Hvad er nytteindsats? Med kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 blev nytteindsats indført som et nyt aktiveringsredskab. Nytteindsats er en form for virksomhedspraktik hos en offentlig arbejdsgiver med det formål, at borgeren skal arbejde for sin ydelse. Der skal være tale om samfundsnyttige opgaver, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen i den offentlige institution. Det konkrete indhold i nytteindsatsen er op til kommunerne at beslutte. Målgruppen for nytteindsats er især åbenlyst uddannelsesparate unge og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som venter på at begynde på en uddannelse eller efter en periode fortsat er ledige. Nytteindsats er en udvidelse af jobcentrenes redskabsvifte, og det er fortsat op til jobcentrene at vurdere, hvilket tilbud der i det konkrete tilfælde er mest velegnet. 1 Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Side 1 af 3
Bilag til pkt. 2.4 Nytteindsats kan herudover gives til øvrige uddannelsesparate unge og aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp, men her vil nytteindsats formodentlig sjældent være det rette tilbud. Der vil typisk være behov for andre mere understøttende indsatser. Nytteindsats kan desuden anvendes som virksomhedsrettet tilbud til borgere, som har opbrugt retten til dagpenge og modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse. Nytteindsats kan kun gives til dagpengemodtagere som rådighedsafprøvende tilbud. Varigheden af et nyttejob kan være op til 13 uger. Forud for etablering af nytteindsatspladser skal der have været en drøftelse med tillidsrepræsentanten/den faglige organisation eller en medarbejderrepræsentant. Desuden skal rimelighedskravet mht. forholdet mellem antal ansatte uden tilskud og med tilskud være overholdt, og nyttejob må ikke være konkurrenceforvridende. RAR Sydjyllands anbefalinger til anvendelse af nytteindsats RAR Sydjylland har på møde i Rådet den 20. september 2016 besluttet følgende anbefalinger: Hensigten med nytteindsats bør være, at den motiverer borgeren til at søge ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Motivation for anbefalingen: Skal ledige hurtigt i varig beskæftigelse enten direkte eller via et uddannelsesforløb, er det afgørende, at de gennem indsatsen motiveres til selv aktivt at tage ansvar for at komme i job eller uddannelse. Der skal i perioden, hvor borgeren er i nytteindsats, følges op, motiveres og gives mulighed for, at borgeren kan søge ordinært job og/eller uddannelse. Motivation for anbefalingen: Nytteindsats må ikke blive et formål i sig selv og må ikke stå i vejen for det egentlige mål: Job eller uddannelse. Der tages aktivt stilling til, at nytteindsatsen ikke er konkurrenceforvridende. Motivation for anbefalingen: Nytteindsats må ifølge lovgivningen ikke være konkurrenceforvridende, men det er vigtigt, at kommunerne allerede i de første overvejelser om oprettelse af nytteindsatspladser tænker risikoen for konkurrenceforvridning med ind i planlægningen. 2
Bilag til pkt. 2.4 Der er en klar procedure for at sikre, at nytteindsatsen ikke erstatter ordinære driftsopgaver eller opgaver, der er budgetteret med i kommunen. Motivation for anbefalingen: For at få opbakning blandt de ordinært ansatte medarbejdere til etablering af et tilstrækkeligt antal nytteindsatspladser samt sikre, at lovgivningen bliver overholdt, skal der være klare linjer mellem alm. driftsopgaver og de opgaver, der indgår i nytteindsatsen. Rimelighedskravet skal være opfyldt, og det sikres, at kravet fortløbende er opfyldt, eller der søges dispensation hos RAR Sydjylland. Motivation for anbefalingen: Det er afgørende for accept af nytteindsats både blandt de ordinært ansatte medarbejdere og i de faglige organisationer, at lovgivningens rimelighedskrav er opfyldt. 3
RAR Sydjylland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland Bilag til pkt. 2.7 Pressemeddelelse Udkast Sydjylland skal være kendt som Produktionsdanmark, siger ny formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Jens Gaarde Gad, Danfoss A/S, bliver ny formand i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland (RAR Sydjylland) efter Marita Geinitz fra 3F Als, der har været formand siden januar 2015. RAR Sydjylland er et af i alt 8 regionale arbejdsmarkedsråd i Danmark, der har til opgave at koordinere og fremme samarbejdet om den regionale beskæftigelsespolitik på tværs af kommuner, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. RAR Sydjylland ser det som en helt central opgave i beskæftigelsespolitikken at være med til at forebygge mangel på kvalificeret arbejdskraft og samtidig undgå, at borgere ufrivilligt står uden for arbejdsmarkedet. Jens Gaarde Gad fortæller, at: RAR Sydjylland har indtil nu været optaget af at få overvågningen af arbejdsmarkedet på plads og få et mangelberedskab etableret. Det har vi nu, og fremadrettet består opgaven i at få sat konkrete initiativer i gang til forebyggelse af mangel. Der er ikke et enkelt nemt fix, som kan klare alle mangelproblemer, men i RAR Sydjylland ser vi det som afgørende at understøtte samarbejde på tværs af alle relevante aktører som jobcentre, virksomheder, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. Vi har en samarbejdsaftale på vej med de tre VEU-centerråd i Sydjylland, som netop har fokus på koordinering og målretning af indsatsen på tværs af de involverede parter. Derudover målretter vi den regionale uddannelsespulje for Sydjylland mod de områder, hvor manglen presser sig på. Kurserne på den såkaldte positivliste kan bl.a. understøtte konkrete projekter, hvor ledige opkvalificeres målrettet til job i virksomheder med rekrutteringsproblemer. Det har man f.eks. gjort i Job7, som er et samarbejde mellem de 7 trekantkommuner, hvor ledige opkvalificeres til buschauffører eller CNC-operatører. Netop koblingen mellem ledige, målrettet opkvalificering og virksomheder, der oplever mangel, tror vi i RAR Sydjylland, er én af de veje vi kan gå for at reducere mangelproblemerne. De sydjyske kommuner har en stor integrationsopgave med de flygtninge, der bor i området. Men flygtninge er også en ressource, der kan være med til at dække virksomhedernes arbejdskraftbehov. Og vi skal behandle dem som en ressource og være klar til at tage flygtninge ind på arbejdspladserne. Det er både arbejdsgiverne og arbejdstagerne, der skal være med på ideen, udtaler Jens Gaarde Gad. Jens Gaarde Gad opfordrer desuden virksomhederne til at anvende Jobservice Danmark som et supplement til jobcentrenes virksomhedsindsats, hvis en virksomhed har vanskeligt ved at finde kvalificeret arbejdskraft eller ønsker samarbejde med flere jobcentre. Jobservice Danmark tilbyder hjælp til at rekruttere her og nu, men også jobserviceaftaler om et løbende og længerevarende samarbejde, eller hvis en virksomhed ønsker at gøre en særlig indsats for at hjælpe flygtninge i arbejde. Med Jobservice Danmark og hotlinen 72 200 350 er der én indgang til rekruttering i hele landet. Formandskabet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland fra medio september 2016 Formandsposten overtages af Jens Gaarde Gad (DA), Senior Director i Danfoss A/S. Marita Geinitz (LO), formand i 3F Als, overtager posten som 1. næstformand for Rådet. Thomas Andresen (KL), borgmester i Aabenraa Kommune, forbliver 2. næstformand for Rådet. Yderligere information: Rådsformand Jens Gaarde Gad, tlf. 29 44 98 68.
NOTAT Bilag til punkt 3.1 Forbrug af den regionale uddannelsespulje i perioden januar 2015 juni 2016 13-09-2016 Tabel 1 og 2: Antal forløb under den regionale uddannelsespulje fordelt på kursustype og RAR og Kommuner, Januar 2015-juni 2016 Antal forløb i alt AMU Almen voksenuddannelse Erhvervsuddannelse SOSUuddannelse Kort, mellem eller lang videregående uddannelse Øvrige forløb Hovedstaden 1.542 49 619 99 1 325 449 Sjælland 884 13 605 39. 23 204 Fyn 1.250 10 962 16 1 56 205 Sydjylland 1.514 4 859 23 2 24 602 Østjylland 1.843 22 1.24 81 11 201 288 Vestjylland 1.000 3 886 10. 8 93 Nordjylland 1.676 27 1.251 64 4 146 184 Bornholm 72. 58... 14 Hele landet 9.781 128 6.48 332 19 783 2.039 Antal forløb i alt AMU Almen voksenuddannelse Erhvervsuddannelse SOSUuddannelse Kort, mellem eller lang videregående uddannelse Øvrige forløb Sydjylland I alt 1.514 4 859 23 2 24 602 Middelfart 29. 27 1.. 1 Haderslev 27. 25.. 1 1 Billund 39. 28.. 3 8 Sønderborg 184 1 148 12. 8 15 Tønder 208 2 152 1 2 4 47 Esbjerg 406. 13... 393 Fanø 6..... 6 Varde 47. 37... 10 Vejen 135. 128 1.. 6 Aabenraa 124. 69.. 3 52 Fredericia 102. 90 4.. 8 Kolding 127 1 73 3. 4 46 Vejle 80. 69 1. 1 9 Kilde: Særkørsel på baggrund af de kommunale sagsbehandlingssystemer Note: Af diskretionshensyn er der ikke opgjort celler, der indeholder under tre observationer. Observationerne indgår i totalen for Antal forløb og Hele landet.
Bilag til punkt 3.1 Høring hos de sydjyske kommuner om forbrug af den regionale uddannelsespulje Ekstra høring hos de sydjyske kommuner AMK Syd har ultimo august 2016 gennemført en ekstra høringsrunde hos de sydjyske kommuner for at få en mere detaljeret opgørelse af forbruget af kurser under den regionale uddannelsespulje. Tabel 1: Fordeling af kurser på kommuner 1. halvår 2016 Akademiuddannelse AMU Private/særlige forløb I alt Billund 36 1 37 Esbjerg 6 409 415 Fredericia 1 366 10 377 Haderslev 1 72 21 94 Kolding 1 41 41 83 Middelfart 90 90 Sønderborg 9 38 97 144 Tønder 6 145 7 158 Varde 2 31 38 71 Vejen 1 139 5 145 Vejle 45 6 51 Aabenraa 2 37 37 76 I alt 23 1046 672 1741 Tabel 1 viser fordelingen af kurser på kommuner og samlet har de sydjyske kommuner gennemført 1.741 kurser i år ifølge Jobcentrenes indmeldinger. Det viser, at alle kommuner bruger den regionale pulje og væsentligt flere kurser er igangsat i 1. halvår end perioderne 1. halvår og 2. halvår 2015. De fleste kurser er gennemført i Esbjerg, der oplyser, at der er gennemført 409 kurser efterfulgt af Fredericia, der har gennemført 377 kursusforløb. Der skal naturligvis tages højde for, at kommunerne har forskellig størrelse og dermed også forskel på antallet af kurser, som kommunen har mulighed for at iværksætte. Mere end halvdelen af kurserne er givet inden for AMU-kurser, mens private/særlige forløb stort set udgør den anden halvdel af de tildelte kurser. Videregående kurser. En fordeling på uddannelsestyper på de enkelte kommuner kan se bagerst i notatet (tabel 4). At de private/særlige forløb fylder meget skyldes især, at der er tildelt en hel del kurser inden for offshore. Kurser inden for offshore er stort set alle private kursusforløb og eksempelvis har Esbjerg målrettet deres brug af den regionale uddannelsespulje ensidigt mod offshore, og dermed fylder de private/særlige forløb også meget i det samlede forbrug. 2
Bilag til punkt 3.1 Kommunerne er blevet spurgt om effekten af de enkelte kurser (tabel 2) dvs. status på den lediges situation pt. ud for hver af de afholdte kursusforløb. En ledig persons status kan således godt tælle med flere gange, da personen kan have modtaget flere kurser. Som det fremgår af tabellen: Status for 617 kursusforløb er, at de ledige er i job/afmeldt. Det vil sige har fået beskæftigelse, gået i ordinær uddannelse eller afmeldt fra ledighed. Det svarer til, at 66 pct. af kursusforløbene har medvirket til en efterfølgende afgang fra ledighed. Ud for 317 kurser er status fortsat ledig (dækker også over personer, der er i praktik, sygemeldt etc.). Denne gruppe udgør 34 pct. Der er ikke oplyst en status for 805 af de 1.741 kursusforløb. De er ikke taget med i beregningerne og vi ved ikke, hvad der er effekten af deltagelse i målrettet opkvalificering for denne gruppe. En del af den gruppe vil naturligvis være gået i job. Effekt af kurser Tabel 2: Fordeling af kurser på effekt antal andel i pct. (kun i forhold til besvaret) I gang med kursus 2 0% Job/afmeldt 617 66% Ledig 317 34% Ikke besvaret (805) I alt 1741 100 NB! Status for den ledige er optalt pr. kursus. En ledig persons status kan således godt tælle med flere gange, da personen kan have modtaget flere kurser. Høringen omfatter alle de kursusforløb, som jobcentrene har indmeldt, at de har brugt i forhold til den regionale uddannelsespulje. I høringen er kommunerne blevet bedt om at besvare effekt af kurset. Her har spørgsmålet været EFFEKT AF KURSET, hvad er status på den ledige pt. Er personen i job, fortsat i gang med kurset etc). Jobcentrene har herefter besvaret, hvad status er pt. Det vil sige, at status godt kan være længere tid efter kurset er gennemført og den ledige ikke nødvendigvis er gået i job lige efter kurset er gennemført etc.. Det er der i høringen ikke blevet spurgt til. Status for den ledige er optalt pr. kursus. En ledig persons status kan således godt tælle med flere gange, da personen kan have modtaget flere kurser. Derudover har jobcentrene meldt forskelligt ind, og der er redaktionelt blevet sammenlagt i grupper. I enkelte tvivlstilfælde er effekten ikke medtaget i optællingen. Derudover er der en stor andel af besvarelserne, hvor der ikke er udfyldt en effekt. Det drejer sig om 805 kursusforløb. Disse forløb er ikke talt med i opgørelsen af effekter. Fordelt på kursustyper er der højst effekt på akademiuddannelser, hvor 61 pct. af kurserne er noteret med status job/afmeldt. Der er dog er meget få akademiuddannelser indmeldt. AMU-uddannelserne, der er den største gruppe, der er bevilget indenfor, har en job/afmeldt-effekt på 70 pct., mens den anden største kursusgruppe Private/særlige forløb er noteret med en job/afmeldt-effekt på 50 pct. 3
Bilag til punkt 3.1 Tabel 3: Fordeling af kurser på effekt og kursustype I gang med kursus Job/afmeldt Andel i job/afmeldt (kun af besvaret) Ikke Kursustype Ledig besvaret I alt Akademiuddannelse 14 3 (6) 23 82% AMU 1 498 212 (335) 1046 70% Private/særlige forløb 1 105 102 (464) 672 50% I alt 2 617 317 (805) 1741 66% Det er branchen industriel produktion/jern og metal, der fylder mest i forhold til kursusforløb fordelt på brancher (tabel 4 på næste side) og under disse brancher er det også især offshore, der fylder i fordelingen af kurser på brancher samt svejser-kurser. Den næststørste branche er transport og lager (chauffør, lagerarbejder), og derudover er det kurser inden for bygge/anlæg og hotel/restauration, der fylder. (Se også tabel 5 for en branchefordeling pr. kommune). Tabel 4: Fordeling af kurser på brancher Branche Antal andel i pct Akademisk arbejde 155 9% Bygge og anlæg 47 3% Hotel, restauration, køkken, kantine 51 3% Industriel produktion 645 37% It og teleteknik 14 1% Jern, metal og auto 82 5% Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri 26 1% og dyrepleje Rengøring, ejendomsservice og renovation 42 2% Salg, indkøb og markedsføring 14 1% Sundhed, omsorg og personlig pleje 14 1% Transport, post, lager- og maskinførerarbejde 642 37% Undervisning og vejledning 9 1% I alt 1741 100% 4
NOTAT Bilag til punkt 3.1 13-09-2016 Tabel 4 Kommune Akademiuddannelse AMU Private/særlige forløb I alt I alt Andel i pct. Billund 36 1 37 2% Esbjerg 6 409 415 24% Fredericia 1 366 10 377 22% Haderslev 1 72 21 94 5% Kolding 1 41 41 83 5% Middelfart 90 90 5% Sønderborg 9 38 97 144 8% Tønder 6 145 7 158 9% Varde 2 31 38 71 4% Vejen 1 139 5 145 8% Vejle 45 6 51 3% Aabenraa 2 37 37 76 4% I alt 23 1046 672 1741 100%
6 Bilag til punkt 3.1 Tabel 5 Kommune Akademisk arbejde Bygge og anlæg Hotel, restauration, køkken, kantine Industriel produktion/jern og metal It og teleteknik Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje Rengøring, ejendomsservice og renovation Salg, indkøb og markedsføring Sundhed, omsorg og personlig pleje Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Undervisning og vejledning Billund 2 3 1 1 3 27 37 2% Esbjerg 415 415 24% Fredericia 5 2 8 362 377 22% Haderslev 3 3 1 21 4 10 1 3 48 94 5% Kolding 13 5 22 12 1 2 2 1 25 83 5% Middelfart 11 11 44 14 2 8 90 5% Sønderborg 78 32 1 26 7 144 8% Tønder 17 1 4 51 11 14 9 49 2 158 9% Varde 2 9 1 48 1 1 9 71 4% Vejen 5 1 40 40 9 2 3 45 145 8% Vejle 2 5 4 21 1 18 51 3% Aabenraa 17 7 1 24 1 1 25 76 4% I alt 155 47 51 727 14 26 42 14 14 642 9 1741 100% I alt I alt Andel i pct.
7 Bilag til punkt 3.1 5 eksempler på projekter med opkvalificering af ledige med anvendelse af kurser fra den regionale uddannelsespulje. Oplysningerne er tilbagemeldinger fra en høring i jobcentrene. De oplyste effekter er ikke opgjort efter en fælles standardmetode og kan ikke umiddelbart sammenlignes. De giver dog en indikation af effekten af de enkelte projekter. Projektnavn Kort beskrivelse af projektet Antal virksomheder Fynboer der gnistrer Opkvalificeringsforløb målrettet metalindustrien. Forløbet indeholder en afklaringsperiode, derefter et individuelt tilrettelagt opkvalificeringsforløb incl. Virksomhedsforlagt undervisning og afsluttes med en praktikperiode i samme virksomhed. Antal ledige deltagere 10 17 7 i job, 5 fortsat i projektet Effekt Tovholder JC Udd. Inst. Periode JC-Odense AMU Svejse- og materialekurser 2016 Meldgaard projektet (Sydjyske del af projektet) 1 24 8 er ansat hos Meldgaard JC-Aabenraa Opkvalificering af ledige til ordinære stillinger som sommerferieafløsere til renovationskørsel. Indeholder 1 uge personlig afklaring og motivation for opkvalificering/job inden for branchen, 1 uge praktik på virksomheden, 3 ugers opkvalificering og udvælgelse til ansættelse som ferieafløser. VEUcenter Syd/ EUC Syd Forår 2016 CNC operatør Opkvalificering af ledige med primært metal, it, teknisk eller håndværksmæssig baggrund, som hjælpes til et kompetenceløft og/eller karriereskift til metalindustrien. Målet er, at de der starter på kursus og starter i deres 1. praktik hos en virksomhed, ender med enten læreplads/ voksenlære eller ordinært arbejde. 17, hvoraf 9 tog en praktikant 12 5 i job, heraf forventer 4 at få læreplads senere, 4 i løntilskud, 1 i ny mesterlære JC-Vejle (Job7) Syddansk Erhvervsskole (SDE) i Vejle Foråret 2016
8 Bilag til punkt 3.1 Projektnavn Kort beskrivelse af projektet Antal virksomheder Antal ledige deltagere Projekt 2 19 Buschauffør Ledige, med en relevant baggrund og gyldigt kørekort til bus med personbefordring, opkvalificeres, så de igen kan blive ordinært ansat som buschauffør. Målsætning er, at alle der gennemfører det planlagte kursusforløb, der sammensættes efter ønsker fra virksomhederne, kommer i ordinært arbejde. Nyt hold med 15 ledige uden buskørekort i forvejen starter op i september Effekt Tovholder JC Udd. Inst. Periode 18 i job hos de to virksomheder JC-Vejle (Job7) AMU Syd Kolding Maj 2016 til 2018 BLADT Ledige med og uden forudgående kvalifikationer, der har interesse i ansættelse som svejser på BLADT Industries, opkvalificeres med Svejsekurser incl. Certifikater. I alt 29 ugers svejseuddannelse målrettet Bladt Industries inkl. virksomhedspraktikker. 1 23 4 i job og 15 fortsat i projektet JC-Odense og JC- Kerteminde Desuden deltagere fra Faaborg- Midt-Fyn, Nyborg og Nordfyn AMU-Fyn 2016
Bilag til pkt. 3.2 AMK-Syd 11-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland september 2016
Bilag til pkt. 3.2 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne samt øvrige interessenter i den sydjyske beskæftigelsesindsats. Notatet skal gøre det nemmere at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats i Sydjylland, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcentrenes målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og brancher Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af, hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutterings-surveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af STAR/Arbejdsmarkedskontor Syd til alle faste møder i RAR. 2
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Sydjylland (arbejdssted), 1, kvartal 2008-1. kvartal 2016 RAR-område = [RAR-Sydjylland] Bilag til pkt. 3.2 Beskæftigelsen i Sydjylland fortsætter sin stigende tendens. Som figur 1 viser, er den sydjyske beskæftigelse det seneste år steget med 2.270 fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en stigning på 0,8 pct. Dermed er Sydjylland den region med den 3. største relative stigning i beskæftigelsen det seneste år kun overgået af de store vækstområder omkring København og Aarhus. Figur 2 viser nemlig, at beskæftigelsen udvikler sig forskelligt i landsdelene i Danmark. Det er især områderne med de helt store byer, der har størst fremgang i beskæftigelsen. Det er København og Østsjælland og Østjylland, og årsagen er blandt andet, at der er størst fremgang i den private service, der især er koncentreret omkring de største byer. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Fig. 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 15-1. kvartal 2016 Samlet set er beskæftigelsen på landsplan stigende det seneste år med 1,3 pct. eller 28.100 flere fuldtidsbeskæftigede. Der er fremgang i beskæftigelsen efter arbejdssted i flere af de sydjyske kommuner. Det er især i Fredericia, Vejle, Middelfart, Kolding, Aabenraa og Billund, der ses fremgang mens antallet af arbejdspladser i det seneste år er gået tilbage i Sønderborg, Esbjerg og Haderslev. Ser vi i tabel 1 udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher i det seneste år, ses de største stigninger i beskæftigelsen i Sydjylland inden for industri, handel/transport og bygge/anlæg. Derudover ses der også en stigende beskæftigelse inden for landbrug. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmodtagere i Sydjylland opgjort på branche (arbejdssted), 1. kvartal 15-1. kvartal 16 Brancher 1. kvartal 2015 1. kvartal 2016 Udvikling i antal Udvikling i procent Alle erhverv 280.641 282.961 2.320 0,8% Bygge og anlæg 17.527 17.953 426 2,4% Ejendomshandl mm. 3.091 3.151 60 1,9% Erhvervsservice 23.998 23.816-182 -0,8% Finansiering og forsikring 5.946 5.880-66 -1,1% Handel og transport mv. 67.342 68.213 871 1,3% Industri mm. 56.948 58.003 1.055 1,9% Information og komm. 3.823 3.947 124 3,2% Kultur og anden service 8.421 8.465 44 0,5% Landbrug mm. 7.030 7.210 180 2,6% Offentlige erhverv 87.133 86.902-231 -0,3% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) og egne beregninger. Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere.da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jobindsats. Det er få brancher, der oplever tilbagegang i beskæftigelsen. Den offentlige sektor har en faldende beskæftigelse, men også for erhvervsservice samt finansiering og forsikring er beskæftigelsen faldet det seneste år, jf. tabel 1. Der forventes også i de kommende år en vækst i beskæftigelsen i Sydjylland. Der ventes en vækst på 1,8 pct. frem mod 2017, svarende til godt 6.150 personer. De største stigninger forventes inden for privat service, herunder også handel, men der forventes også stigninger inden for industrien og bygge/anlæg. 3
Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen i RAR-Sydjylland opgjort pr. år (2009-2015) Bilag til pkt. 3.2 Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 650.000-745.000 jobåbninger. I Sydjylland har der siden 2009 været mellem 75- og 91.000 jobåbninger. Som figur 3 viser, har jobomsætningen været stigende fra 2014-15. Den årlige jobomsætning har bortset fra 2012-13 været stigende siden 2009, og jobomsætningen, og dermed aktiviteten på det sydjyske arbejdsmarked, er i dag i omegnen af 20 pct. større end lige efter krisen. Den største relative stigning i jobomsætningen finder sted i Varde, Kolding og Vejen. Middelfart, Sønderborg, og Haderslev oplever en mindre tilbagegang i det seneste år. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, seneste år (marts. 2015-april 2016), sammenlignet med 12 måneder forinden Alle kommunerne har dog en markant fremgang i jobomsætningen siden 2009. I Sønderborg faldt jobomsætningen med 2,4 pct., svarende til 190 færre jobåbninger i den seneste årsperiode, men siden 2009 er jobomsætningen steget i omegnen af 30 pct. Samlet set har der i Sydjylland været en stigning i jobomsætningen på 2,2 pct., hvilket svarer til 2.000 flere jobåbninger. Fordelt på brancher er jobomsætningen i Sydjylland størst inden for den offentlig sektor samt brancherne handel og transport, industri, erhvervsservice og bygge/anlæg og der ses ligeledes en lille fremgang i jobomsætningen i de største brancheområder i forhold til samme periode året før. Dog en lille tilbagegang i branchen handel og offentlige erhverv. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) Fig. 5: Jobomsætningen i RAR-Sydjylland fordelt på brancher, seneste år (marts. 2015-april 2016), sammenlignet med 12 måneder forinden Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger (særkørsel) 4
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Bilag til pkt. 3.2 Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår 2006 1. halvår 2016, RAR Sydjylland Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2015 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, RAR-Sydjylland, forår 2016 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Industri 356 0,6 Bygge og anlæg 326 1,5 Landbrug, skovbrug og fiskeri 264 1,8 Transport 218 1 Handel 190 0,3 Hotel og restauration 122 0,9 Finansiering og forsikring 107 1,6 Andre serviceydelser mv. 78 0,9 Undervisning 74 0,3 Information og kommunikation 72 1,4 Sundhed og socialvæsen 70 0,1 Vidensservice 50 0,3 Kilde: Star rekrutteringssurvey, forår 2015 Fig. 7: Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, efterår 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder hvert halvår Arbejdsmarkedsbalancer for hvert af de 8 RAR-områder. Rekrutteringsproblemerne på landsplan svarer til, at virksomhederne måtte opgive at ansætte de ønskede medarbejdere til 15.600 stillinger. Det svarer til 0,6 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark og der ses en stigende udvikling. Der er omkring 650.000-750.000 jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Set i forhold hertil udgør antallet af forgæves rekrutteringer i foråret 2016 således en begrænset andel. I Sydjylland var der i foråret 2016 1.997 forgæves rekrutteringer. Det er en stigning på 40 pct. i forhold til den samme periode året før. Stort set alle regioner oplever denne stigning og samlet oplever hele landet en stigning på 30 pct. Omfanget i Sydjylland svarer til 0,5 pct. af den samlede sydjyske beskæftigelse og er således lige under omfanget for hele landet I Sydjylland er der virksomheder inden for nogle erhvervsgrupper, der har sværere ved at rekruttere end andre. Som det fremgår af tabel 2, ses det største antal forgæves rekrutteringer i branchen Industri med 356 forgæves rekrutteringer. Det svarer til en andel på 0,6 pct. af beskæftigelsen i branchen. Herefter følger bygge og anlæg med 326 forgæves rekrutteringer og landbrug m.m. med 264 forgæves rekrutteringer. Figur 7 viser, hvordan jobmulighederne aktuelt er for ca. 860 stillingsbetegnelser i Sydjylland via Arbejdsmarkedsbalancen, hvor de enkelte stillingsbetegnelser placeres i fire forskellige kategorier fra mindre gode jobmuligheder til mangelområder. Baggrunden for balancen er at sammenholde statistiske oplysninger om ledighed, mangel på arbejdskraft, beskæftigelse og jobåbninger på det regionale arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at størstedelen af stillingsbetegnelserne på det sydjyske arbejdsmarked er placeret i kategorierne gode eller rigtigt gode jobmuligheder, mens 32,9 pct. er placeret i mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det er en lavere andel end niveauet for hele landet og skal bl.a. ses i lyset af den lave ledighed, der ses i Sydjylland, sammenlignet med landsniveauet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssurvey, forår 2015 5
Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i bruttoledigheden i RAR Sydjylland, sæsonkorrigeret og faktisk antal ledige, 1 kvt 2007 2 kvt 2016 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i ledighed, juli 15 juli 16 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, juli 15 juli 16 Bilag til pkt. 3.2 Ledigheden har de seneste år været faldende i Sydjylland. I fig. 8 kan den sæsonkorrigerede ledighed ses. Her fremgår det, at den sæsonkorrigerede ledighed er steget med 192 personer fra juni til juli 2016 i RAR Sydjylland. Den sæsonkorrigerede ledighed er nu på 13.052 personer eller 3,8 pct. af arbejdsstyrken i RAR Sydjylland. Ses der på den ikke-sæsonkorrigerede ledighed, har der på et år fra juli 2015 til juli 2016 været et fald i ledigheden i RAR Sydjylland på 9,9 pct. Sydjylland har med 3,8 pct. en ledighed, der ligger under landsgennemsnittet på 4,2 pct. Figur 9 viser udviklingen i den faktiske bruttoledighed fordelt på kommuner i Sydjylland i det seneste år. I RAR Sydjylland er der i juli 2016 i alt 11.183 bruttoledige eller 3,2 pct. ledige af arbejdsstyrken. Der har været et fald på 1.226 fuldtidspersoner i det seneste år i Sydjylland, svarende til et fald på 9,9 pct. I hele landet har der været et fald på 9.294 ledige, svarende til et fald på 8,3 pct. og med en ledighedsprocent på 3,8 pct. af arbejdsstyrken. I RAR Sydjylland har kommunerne Varde og Billund den laveste ledighed, mens Fredericia har den højeste ledighed. I RAR Syddanmark har Billund det største fald i ledigheden på 23,5 pct. Det fremgår af fig. 10, at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på 9,9 pct. i det seneste år. Ser man på udviklingen for de forskellige a-kasser, så har størsteparten af a-kasserne faldende ledighed. Det er kun hos Magistrene, Akademikernes, Økonomer og Det faglige Hus, der ses en stigende ledighed. Ledigheden er i forvejen meget lav for de akademiske a-kasser. De største absolutte fald i ledigheden ses for 3F. Her faldt ledigheden med godt 470 fuldtidsledige, Kristelig A-kasse og HK følger lige efter med omkring 190 færre fuldtidsledige personer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Bilag til pkt. 3.2 Fig. 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektor, fremskrivning fra 2015-17 Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 12: Udvikling i ledigheden for RAR-området, fremskrivning fra 4. kvartal 2014 4. kvartal 2017 Af fig. 11 fremgår det, at der frem til år 2017 forventes en stigning i beskæftigelsen på godt 6.150 beskæftigede. Det svarer til en samlet stigning i perioden på 1,8 pct. Det er overvejende den private servicesektor, som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes det, at der kommer ca. 4.670 flere i job. Derudover er der også fremgang i beskæftigelsen i henholdsvis industri og i bygge-/anlægssektoren. Udviklingen skal ses i en forventning om fremgang i den danske økonomi med stigende indenlandsk forbrug og stigende eksport. Eksporten udgør fortsat en væsentlig drivkraft bag fremgangen i prognoseperioden. Eksportvæksten drives især af, at den økonomiske fremgang har bidt sig fast på danske nærmarkeder som Sverige, Storbritannien og euro-området Der er desuden en mindre tilbagegang i den offentlige sektor i perioden, hvilket dækker over en mindre stigning i 2015, mens den offentlige beskæftigelse ventes at falde en smule i 2016. Endelig ventes der et lille fald i beskæftigelsen i landbrugssektoren. Ser man nærmere på fremskrivningen af ledigheden, så forventes denne at falde i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af figur 12, at ledigheden fra 2015 til 2017 ventes at falde med ca. 1.100 bruttoledige, hvilket svarer til et fald på ca. 8 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser, fremskrivning fra 4 kvartal 2014 til 4 kvartal 2017 2015K4 2017K4 Udvikling 4-15 til 4-17 Selvstændige 790 700-90 -11,4% Akademikere 670 630-40 -6,0% Funktionærer og tjenestemænd 1.100 990-110 -10,0% Handels- og Kontorfunkt. (HK) 1.170 1.050-120 -10,3% Tekniske funktionærer 800 730-70 -8,8% Byggefag 160 160 0 0,0% Metalarbejdere 430 410-20 -4,7% Faglig Fælles A-kasse (3F) 2.680 2.460-220 -8,2% Nærings- og nydelsesmid- 250 230-20 -8,0% Fag og Arbejde 780 660-120 -15,4% Øvrige A-kasser 2.710 2.520-190 -7,0% Ikke forsikrede 2.220 2.090-130 -5,9% I alt 13.760 12.630-1.130-8,2% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Ser man i tabel 3 nærmere på, hvordan udviklingen i ledigheden forventes at udvikle sig fordelt på a-kasser, så kan det ses, at de største relative fald forventes hos FOA og HK samt Funktionærer og Tjenestemænd, hvor der forventes et fald i ledigheden på henholdsvis ca. 15 pct. og 10 pct. 7
Arbejdsstyrke Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (fremskrivning fra 2015 til 2017) Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken på RAR-område og kommuner, 2015 til 2017 Bilag til pkt. 3.2 Det fremgår af figur 13, at antallet i arbejdsstyrken i 2013 var på ca. 350.000 i Syddanmark. Det ventes at stige til godt 356.500 i 2017, hvilket svarer til en stigning på næsten 1,4 pct. Bag ved denne udvikling ligger en stigning i beskæftigelsen og i befolkningen i samme periode begge ventes at stige med 1,8 pct. En række gennemførte reformer de senere år har bidraget til at øge den strukturelle beskæftigelse. Reformerne ikke mindst tilbagetrækningsreformen fra 2011 vil virke med tiltagende styrke i de kommende år. Det har skabt plads til, at beskæftigelsen fortsat kan stige med reduceret risiko for, at der opstår udbredte flaskehalse på arbejdsmarkedet og tiltagende lønpres (Økonomisk Redegørelse, august 2016) Men med faldende ledighed og dermed en relativ meget lav ledighed kan der opleves stigende pres på arbejdsmarkedet. Blandt andet vil der ses mangelproblemer ift. personer med de rette kvalifikationer eksempelvis ingeniører. Der er ligeledes en risiko på lidt længere sigt for, at de udbudte kvalifikationer ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes: De unge skal være bedre og bedre uddannede, og arbejdsstyrken skal videre- og efteruddannes. Det sidste kan samtidig være med til at skabe jobåbninger til dem, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Som det kan ses af fig. 14, så er der forskelle på, hvordan arbejdsstyrken forventes at udvikle sig frem mod år 2016. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Samlet set vil der i Sydjylland være en stigning i arbejdsstyrken på 1,4 pct. fra 2015 til 2017. Fordelt på kommuner forventes Vejle at få den største stigning på 3 pct. efterfulgt af Kolding og Esbjerg. 8
Begreber og definitioner Bilag til pkt. 3.2 Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende person. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, der efterspurgtes. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over, hvor mange stillingskategorier der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (fig. 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 9
Bilag til pkt. 3.3 AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September 2016
Resume Bilag til pkt. 3.3 Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for de beskæftigelsespolitiske aktører. Desuden kan man via star.dk og jobindsats.dk løbende følge bl.a. implementering af de forskellige større reformer på beskæftigelsesområdet. På jobindsats.dk under Benchmark kan man for hvert jobcenter hente en rapport med sammenligning (benchmark) med andre jobcentre og udviklingen i hele landet. RAR Sydjylland har en større andel af borgere på offentlig forsørgelse end landet som helhed. Udviklingen viser, at der både på landsplan og i RAR Sydjyllands område er en faldende andel af borgere på en offentlig ydelse, men RAR Sydjylland har en mindre reduktion sammenlignet med hele landet. Status på reformer og indsats viser, at: RAR Sydjylland har en højere andel af udsatte borgere på offentlig forsørgelse, og både på landsplan og Sydjylland ses en mindre stigning. En øget virksomhedsrettet indsats og brug af mentor giver gode resultater, og bl.a. for borgere i ressourceforløb er andelen i virksomhedsrettet indsats højere i RAR Sydjylland sammenlignet med hele landet. RAR Sydjylland har et fald samlet set i antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp. Faldet på landsplan er større. Andelen i det samlede sygefravær er højere i Sydjylland end hele landet og er svagt stigende. Det er vigtigt, at den virksomhedsrettede indsats styrkes, og for at opnå succes skal den sygemeldte borgers arbejdsplads inddrages, således at indsats på virksomheden og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet. Andelen af sygedagpengemodtagere, der inden 13. fraværsuge modtager en virksomhedsrettet indsats eller bliver delvist raskmeldt, er højere i Sydjylland sammenlignet med niveauet for hele landet. Andelen er lavere og faldet i antallet af dagpengemodtagere større i RAR Sydjyllands område sammenlignet med hele landet. Tidlige og intensive samtaler er et af de bedst virkende og mest robuste instrumenter i den aktive beskæftigelsespolitik. Samtalerne kan øge den enkelte lediges viden om de muligheder, der eksisterer på arbejdsmarkedet, og give den ledige redskaber til målrettet jobsøgning. RAR Sydjylland er på niveau med landsgennemsnittet. Alle målingerne i rapporten er baseret på data fra www.jobindsats.dk. I alle målinger anvendes data med én måneds forsinkelse, så den opgjorte udvikling i målingerne kun i mindre grad påvirkes af den regelmæssige justering, der sker af data på jobindsats.dk på grund af efterregistreringer. Indholdsfortegnelse Side 3: Borgere på offentlig forsørgelse Side 4-5: Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Side 6-7: Status på kontanthjælpsreformen Side 8-9: Status på sygedagpengereformen Side 10-11: Status på beskæftigelsesreformen Side 12-13: Ministerens beskæftigelsespolitiske mål 2
Borgere på offentlig forsørgelse Andelen af borgere på offentlig forsørgelse skal reduceres Fig. 1: Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eksklusiv folkepension og SU), juni 2016 Andelen af borgere på offentlig forsørgelse skal reduceres Fig. 2. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, juni 2015 - juni 2016 Bilag til pkt. 3.3 Antallet af borgere på offentlige ydelser er på vej ned viser udviklingen i RAR Sydjylland Antallet af borgere på offentlig forsørgelse er svagt faldende de seneste år. I RAR Sydjylland er 87.950 ud af 486.510 borgere mellem 16 og 66 år, der modtager overførsler, svagt reduceret. Samlet set viser udviklingen i det seneste år, at der bliver færre i den erhvervsaktive befolkning på offentlig forsørgelse i de sydjyske kommuner, hvilket er en rigtig positiv tendens. RAR Sydjylland har en større andel af borgere på offentlig forsørgelse end landet som helhed. Udviklingen viser, at der både på landsplan og i RAR Sydjyllands område er en faldende andel af borgere på en offentlig ydelse, men RAR Sydjylland har en mindre reduktion sammenlignet med hele landet. 3
Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Bilag til pkt. 3.3 Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig. 3: Andel af befolkningen (16-66 år) på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb over ½ år, forløb på sygedagpenge over 1 år eller kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, maj 2016 Fig. 4: Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb over ½ år, forløb på sygedagpenge over 1 år eller kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, maj 2015-16 Fig. 5. Andel personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentlig løntilskud i en måned, maj 2016 Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der enten er på førtidspension, ledighedsydelse, i fleksjob, ressourceforløb over ½ år eller på sygedagpenge over 1 år, kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, varierer i de sydjyske kommuner. Dog er der sket en stigning i antallet af udsatte borgere i RAR Sydjylland fra 52.745 til 54.205 borgere, en stigning på 1.460 udsatte borgere på de seneste 3 år. I de fleste kommuner udgør førtidspension den største andel af gruppen af udsatte borgere. I de seneste år har den største udvikling i ydelsesgrupperne blandt udsatte borgere på offentlig forsørgelse i Sydjylland fundet sted i ydelsesgruppen, ressourceforløb. I RAR Sydjylland er 2.205 i ressourceforløb. Denne ydelsesgruppe er mere end fordoblet på de seneste år. Stigningen i antallet af ressourceforløb svarer til det forventede på baggrund af, at ressourceforløbsindsatsen fortsat er en ny indsatstype, og at ressourceforløbene har et langsigtet perspektiv. I RAR Sydjylland er tilgangen til førtidspension gået fra 682 til 1.048. Der er fokus på at øge det virksomhedsrettede indhold og perspektiv i ressourceforløb Den virksomhedsrettede indsats for personer i ressourceforløb er personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedspraktik eller løntilskud i løbet af en måned. Andelen af virksomhedsvendt indsats er højere i Sydjylland end i landet som helhed. Indsatser, der har en positiv effekt på job og uddannelse for udsatte, er generelt virksomhedsrettet indsats, offentligt og privat, samt ifm. mentorstøtte. 4
Bilag til pkt. 3.3 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen (fortsat) Fig. 6. Andel af personer i ressourceforløb, der får mentorstøtte, i en måned, maj 2016 Brugen af mentorstøtte til personer i ressourceforløb skal styrkes Andelen af personer i ressourceforløb, der får mentorstøtte i løbet af en måned, ligger højere end landsgennemsnittet. For mange borgere i ressourceforløb kan mentorstøtte desuden være en afgørende hjælp til f.eks. at få struktur på hverdagen, orden i økonomien, følge et behandlingsforløb, deltage i virksomhedspraktik mv. Fig. 7. Andel af personer i fleksjobordningen der får ledighedsydelse (fleksjob og ledighedsydelse), maj 2016 Andelen af ledige fleksjobvisiterede skal nedbringes For så vidt angår fleksjobordningen, er det vigtigt, at personer, som visiteres til et fleksjob, ikke blot ender på ledighedsydelse, og derfor, at der sker en løbende opfølgning over for personer i fleksjobordningen, så fleksjobledigheden kan nedbringes. 5
Status på kontanthjælpsreformen Bilag til pkt. 3.3 Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 8. Andel af befolkningen (16-66 år) der modtager kontanteller uddannelseshjælp, juni 2016 Fig. 9. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) der modtager kontant- eller uddannelseshjælp, juni 2015 - juni 2016 Antallet af personer, der modtager kontanteller uddannelseshjælp, skal reduceres Færre personer skal være på kontant- eller uddannelseshjælp. Denne andel er i Sydjylland på niveau med hele landet. Udviklingen i de fleste sydjyske kommuner går rette vej med en faldende tendens blandt personer, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp. Faldet det seneste i RAR Sydjylland er ikke helt på niveau med udviklingen på landsplan. Mentorindsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Med kontanthjælpsreformen blev den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp. Det blev det blandt andet gennem brobygningsprojekter og brug af uddannelsesmentorer. Fig. 10. Andel af uddannelseshjælpsmodtagere, der får mentorstøtte, i en måned, juni 2016 Den virksomhedsrettede indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes 6
Fig. 11. Andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere der deltager i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud i en måned, juni 2016 Bilag til pkt. 3.3 Den virksomhedsrettede indsats for uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Der er stærk evidens for, at den virksomhedsvendte indsats er effektiv også for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet (Ekspertgruppe, 2015). Også for at sikre en bedre integration er det tilsvarende vigtigt at udbrede den virksomhedsrettede indsats til flygtninge og indvandrere, da integrationen sikres bedst gennem deltagelse på arbejdsmarkedet kombineret med et sideløbende fokus på udvikling af danskkundskaberne. Fig. 12. Andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der deltager i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud i en måned, juni 2016 7
Status på sygedagpengereformen Bilag til pkt. 3.3 Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig. 13. Andel af befolkningen (16-66 år) der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, juni 2016 Fig. 14. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) der modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, juni 2015 - juni 2016 Det samlede sygefravær skal nedbringes varigt Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Reformen skal understøtte, at sygemeldte borgere hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse. Et fremrykket revurderingstidspunkt har til hensigt at sikre tidlig afklaring og styrker hermed sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. RAR Sydjylland har en lidt større andel af befolkningen, der modtager sygedagpenge eller er i afklaringsforløb, end landet som helhed, men Sydjylland har en større reduktion i det samlede sygefravær end faldet på landsplan. 8
Status på sygedagpengereformen (fortsat) Bilag til pkt. 3.3 Fig. 15. Andel af sygedagpengemodtagere der har været delvist raskmeldt, eller deltaget i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud inden udgangen af 13. sygefraværsuge, juni 2016 Fig. 16. Andel af sygedagpengemodtagere som inden for de første 1-2 måneder af sygedagpengeforløbet har fået mindst en samtale, juni 2016 Både danske og internationale undersøgelser peger på, at en virksomhedsrettet indsats er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage i job. Det er derfor vigtigt, at sygemeldte får en virksomhedsrettet indsats. Stigningen i virksomhedsrettet indsats er drevet af øget anvendelse af delvis raskmelding, som er det mest hyppigt anvendte redskab. En positiv tendens, som underbygges af en tidligere analyse fra STAR, som sandsynliggjorde, at delvis raskmelding er positiv korreleret med hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Fig. 17. Andel af personer i jobafklaringsforløb som deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentlig løntilskud i en måned, juni 2016 9
Status på beskæftigelsesreformen Bilag til pkt. 3.3 Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig. 18. Andel af arbejdsstyrken(16-66 år) som modtager dagpenge, juni 2016 Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt Sydjylland har færre i arbejdsstyrken, der modtager dagpenge end landet som helhed, og udviklingen viser samtidig, at RAR Sydjyllands område har et større fald i antallet af dagpengemodtagere sammenlignet med hele landet. Fig. 19. Udvikling i antal personer i arbejdsstyrken (16-66 år) som modtager dagpenge, juni 2015 - juni 2016 Beskæftigelsesreformen lægger op til en mere individuel indsats for dagpengemodtagere med fokus på virksomhedsrettede tilbud. Samtidig er uddannelsesmidlerne målrettet ledige, der mangler kompetencer og til områder med mangel på arbejdskraft. Der er stor forskel på, hvor meget virksomhedsrettede tilbud fylder i jobcentrenes indsats for dagpengemodtagere Fig. 20. Andel af dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, som har deltaget i mindst én samtale, juni 2016 Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb Det er vigtigt med en tidlig, intensiv indsats. Risikogrupperne ændrer sig løbende i takt med at efterspørgslen på arbejdsmarkedet ændrer sig. Det er derfor vigtigt konstant at tage udgangspunkt i, hvilke tiltag der kan få den enkelte ledige tilbage i job, herunder om forhøjet risiko for langtidsledighed nødvendiggør en særlig fokuseret beskæftigelsesindsats. En tidlig og intensiv samtaleindsats giver de bedste muligheder for at få den enkelte ledige sporet ind på den hurtigste vej tilbage i job, herunder sikre aktiv jobsøgning fra den ledige. Reformen lægger op til en tæt kontakt i starten af ledigheden med 6 samtaler inden for det første ½ år. 10
Status på beskæftigelsesreformen (fortsat) Bilag til pkt. 3.3 Fig. 21. Andel af dagpengemodtagere med 3-6 måneder ledighed, som har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder, juni 2016 Fig. 22. Andel af dagpengemodtagere, som har deltaget i virksomhedspraktik eller privat løntilskud i en måned, juni 2016 Reformen fremmer desuden en tidligere, aktiv og intensiv indsats med fokus på den enkeltes behov. Tidlige og virksomhedsrettede tilbud er vigtige til at fastholde de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, og særligt privat løntilskud har vist sig at være et effektivt redskab til at få ledige hurtigt tilbage i job. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad kommer til at besidde de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Uddannelsesindsatsen målrettes de ledige dagpengemodtagere med størst behov. 11
Ministerens beskæftigelsespolitiske mål Bilag til pkt. 3.3 Fire beskæftigelsespolitiske mål sætter den overordnede ramme og retning på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Fig. 23. Andel af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere som inden for de seneste 52 uger har været ledige i 80 pct. af tiden, juni 2015 - juni 2016 Fig. 24. Andel af virksomheder som har et samarbejde (offentlig eller privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikar, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob) med et jobcenter i en måned, maj 2016 Langtidsledigheden skal reduceres Rekrutteringsgrundlaget er blevet mindre, og derfor må virksomhederne kigge bredere efter den nødvendige arbejdskraft. Dette skaber også åbninger for personer, der står helt uden for arbejdsmarkedet. Som det blev nævnt tidligere i rapporten under Beskæftigelsesreformen har Sydjylland en lavere andel af dagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken sammenlignet med hele landet. Det samme billede kan ses for langtidsledigheden, hvor andelen for RAR Sydjyllands område ligeledes er lavere end landsniveauet. Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal øges Rar Sydjylland har en højere andel af virksomheder, som har et samarbejde med jobcentrene, end andelen på landsplan. 12
Ministerens beskæftigelsespolitiske mål (fortsat) Bilag til pkt. 3.3 Fig. 25. Andel af personer under 30 år på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse som har påbegyndt en uddannelse(inkl. lærlingeforløb, SUstøttet uddannelse og uddannelsesaktivering) i en måned, april 2016 Fig. 26. Andel af befolkningen(16-66 år) på offentlig forsørgelse (eksklusiv førtidspension, fleksjob og seniorjob) med en sammenhængende offentlig ydelse i min. 3 år, som har fået et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. maj 2016 Flere unge skal have en uddannelse Målet er at få flere unge i uddannelse. Det er vigtigt fortsat i de sydjyske kommuner at have et stort fokus på at mindske barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Ungegruppen er et investeringspotentiale, og der er behov for en tidlig indsats overfor denne gruppe. Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. Flere langtidsforsørgede skal have en virksomhedsrettet indsats RAR Sydjylland har en højere andel af langtidsforsørgede i virksomhedspraktik end niveauet på landsplan. 13
Status på forvaltningssager Bilag til pkt. 3.4 Afsluttede varslingssager: Virksomhed Antal ansatte Antal afskedigede Røde Kors, Bereskabscenter, 30 11 Haderslev Godkendte samfundstjenestesteder: Arbejdssted Adresse Tilknytningsforhold Godkendt Fredericia Forenede Fodboldklubber (FFF) Madsbyvej 4, 7000 Fredericia forening 25. august Statistik over sager vedr. arbejdsfordelinger ud over 13 uger Sagsudvalget Sydjylland 2016: Antal godkendte arbejdsfordelinger ud over 13 uger med start: 2016 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Hele året Antal Personer 36 4 16 0 0 0 0 0 40* 1 (3 ordninger) Antal virksomheder 3 1 0 0 0 0 0 4* * Arbejdsfordelingen i marts 2016 er en ændring ift. arbejdsfordeling godkendt i januar 2016. Denne arbejdsfordeling var oprindeligt godkendt til den 1. april 2016, men afmeldt pr. 5. februar. Ny arbejdsfordelingsperiode blev efterfølgende godkendt fra den 7. marts til den 29. april opdelt i 3 virksomhedsafdelinger, men med samme personkreds som i den tidligere arbejdsfordeling. Sagsudvalget Sydjylland 2015: Antal godkendte arbejdsfordelinger ud over 13 uger med start: 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Hele året Antal Personer 0 1 2 7 0 0 0 1 0 0 0 0 11 Antal virksomheder 0 1 1 1 0 0 0 1 0 0 0 0 4
Bilag til pkt. 3.4 Statistik over sager vedr. arbejds- og opholdstilladelser Antal behandlede arbejds- og opholdstilladelser i Sagsudvalget Sydjylland i 2016: 2016 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Hele året Antal Personer 4 1 0 0 0 0 0 0 5* Antal virksomheder 4 1 0 0 0 0 0 0 5 * En ansøgning blev behandlet i både januar 2016 og december 2015, da Sagsudvalget ønskede en nærmere drøftelse af sagen. Antal behandlede arbejds- og opholdstilladelser i Sagsudvalget Sydjylland i 2015: 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Hele året Antal Personer 0 12 1 10 4 5 0 18 10 5 13 16 92* Antal virksomheder 0 12 1 9 4 5 0 17 10 4 13 16 77** * En ansøgning blev behandlet i både juni og september, da Erhvervsservice anmodede om en supplerende udtalelse. * En ansøgning blev behandlet i både august og december, da Styrelsen for International Rekruttering og Integration anmodede om en supplerende udtalelse. **1 virksomhed med sager i både februar, april, oktober og november. **1 virksomhed med sager i både februar og august. **1 virksomhed med sager i både februar og september. **1 virksomhed med sager i både juni og oktober. **1 virksomhed med sager i både februar og november. **1 virksomhed med sager i både august og november. **1 virksomhed med sager i både april og december. **1 virksomhed med sager i både august og december. **2 virksomheder med sager i både februar og december. KLV-lister: Jobcentrene skal kvartalsvis underrette Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats via de såkaldte KLV-lister der genereres i et centralt system og efterfølgende valideres af jobcentrene. KLV-listerne indeholder oplysninger om igangsatte, igangværende og afsluttede forløb indenfor det konkrete kvartal. Løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats er alle tre indsatser underlagt reglerne om forholdet mellem antallet af virksomhedens ansatte og antallet af ansatte i løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats (rimelighedskravet) Antallet af personer i virksomhedspraktik og i nytteindsats samt antallet af ansatte med løntilskud må maksimalt udgøre: 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Det er alene i forhold til nytteindsats der kan dispenseres i forhold til rimelighedskravet. Dispensation søges hos Det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Løntilskud og virksomhedspraktik kan gives både indenfor det offentlige og det private område. Nytteindsats kan kun gives indenfor det offentlige område.
KLV-lister for RAR Sydjylland, 1. kvartal 2016 Bilag til pkt. 3.4 Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Løntilskud top 20 efter stillingsbetegnelse pædagogmedhjælper 7 34 3 7 14 1 11 9 10 5 2 103 pedelmedhjælper 23 2 1 5 3 18 22 6 3 1 4 88 køkkenmedhjælper 4 20 7 7 8 5 9 3 8 3 5 2 81 butiksmedhjælper 1 15 4 4 8 6 10 2 4 5 4 2 65 lager- og logistikmedarbejder 1 8 2 7 12 5 6 2 1 3 5 5 57 kontormedhjælper 2 10 2 2 8 1 6 3 2 4 4 3 47 fabriksarbejder 1 15 1 2 7 3 7 1 1 8 46 kontorassistent 1 7 3 4 4 8 2 2 5 7 3 46 pædagog 25 2 2 2 2 4 1 3 2 43 rengøringsassistent 2 21 1 1 1 4 5 1 2 2 40 butiksassistent 5 3 3 4 6 4 2 2 1 2 3 35 social- og sundhedshjælper 1 17 1 2 2 5 2 2 32 omsorgsmedhjælper 14 2 1 5 2 2 1 27 salgsmedarbejder 1 7 2 6 1 1 2 5 25 chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel 3 4 1 2 2 1 2 4 3 22 industrislagter 1 18 19 specialarbejder, byggeri 1 2 2 1 3 8 1 18 marketingmedarbejder 3 5 1 2 1 1 1 2 16 mekaniker 2 2 2 2 3 1 1 1 14 kundeservicemedarbejder 1 2 1 9 13 Kolding Middelfart Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Total
KLV-lister for RAR Sydjylland, 1. kvartal 2016 Bilag til pkt. 3.4 Billund Esbjerg Fanø Fredericia Virksomhedspraktik top 20 efter stillingsbetegnelse butiksmedhjælper 50 369 3 110 99 191 121 219 60 96 68 260 130 1776 pædagogmedhjælper 20 119 3 58 33 97 34 75 32 52 40 114 55 732 køkkenmedhjælper 16 158 3 37 53 68 34 74 24 38 26 105 42 678 pedelmedhjælper 17 116 7 28 41 58 60 88 61 41 29 61 62 669 lager- og logistikmedarbejder 11 101 38 44 69 46 46 15 23 42 98 42 575 kontormedhjælper 13 53 38 30 56 18 33 26 28 17 46 52 410 butiksassistent 7 45 3 12 12 39 34 33 10 15 11 57 20 298 rengøringsassistent 8 96 1 15 8 28 14 32 15 7 10 13 13 260 omsorgsmedhjælper 10 52 1 19 19 10 8 13 20 9 12 10 23 206 kontorassistent 3 24 5 9 4 12 17 40 5 10 11 27 31 198 fabriksarbejder 11 60 4 6 19 13 12 2 17 9 17 14 184 pædagog 9 42 19 7 17 5 18 4 16 3 28 14 182 landbrugsmedhjælper 5 12 1 3 7 19 8 15 28 20 12 13 14 157 social- og sundhedshjælper 10 22 7 10 10 7 19 7 12 9 26 9 148 plejehjemsmedhjælper 8 2 4 5 16 13 41 6 2 10 13 7 127 værkstedsassistent 3 20 9 13 4 4 7 6 2 5 9 17 99 chaufførmedhjælper 21 2 9 15 3 11 1 6 3 12 12 95 specialarbejder, jern og metal 2 15 6 10 7 3 4 11 5 5 7 2 77 renovationsarbejder 1 1 1 1 9 25 2 3 32 75 specialarbejder, grønne områder 6 17 1 9 2 3 1 21 1 3 8 1 73 Haderslev Kolding Middelfart Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Total
KLV-lister for RAR Sydjylland, 1. kvartal 2016 Bilag til pkt. 3.4 Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Nytteindsats top 20 efter stillingsbetegnelse pedelmedhjælper 59 2 101 76 23 2 40 3 7 17 40 370 skovarbejder 157 16 173 specialarbejder, grønne områder 6 7 77 5 62 14 1 172 servicetekniker, rengøring og ejendomsservice 2 1 64 1 68 pædagogmedhjælper 3 14 6 1 2 7 27 60 værkstedsassistent 1 38 39 rengøringsassistent 1 9 11 3 4 1 1 30 køkkenmedhjælper 3 4 1 4 1 1 1 9 24 gartneriarbejder 22 22 omsorgsmedhjælper 2 8 9 19 lager- og logistikmedarbejder 2 15 17 kontormedhjælper 7 2 1 5 15 plejehjemsmedhjælper 6 2 1 2 11 biblioteksmedhjælper 2 2 4 hospitalsmedhjælper 3 1 4 specialarbejder, jern og metal 4 4 specialarbejder, jord og beton 4 4 social- og sundhedshjælper 2 1 3 arkivbetjent 2 2 it-kvalitetsmedarbejder 2 2 Kolding Middelfart Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Total
Bilag til pkt. 3.4 Sydjylland, 1. kvartal 2016 Aktiverede i løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. Antal personer fordelt på kommuner, tilbud og privat/offentlig. Datakilde: Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Nytteindsats Tilbud Jobindsats.dk Privat Offentlig Privat andel Privat Offentlig Privat andel Offentlig I alt RAR Sydjylland 918 564 62% 7112 3659 66% 998 13251 Aabenraa 69 13 84% 627 247 72% 124 1080 Billund 11 15 42% 199 97 67% 29 351 Esbjerg/Fanø 153 188 45% 1168 640 65% 74 2223 Esbjerg 153 186 45% 1144 626 65% 74 2183 Fanø 0 0 0% 18 10 64% 0 28 Fredericia 49 12 80% 462 273 63% 107 903 Haderslev 73 24 75% 458 270 63% 111 936 Kolding 105 55 66% 680 369 65% 159 1368 Middelfart 76 26 75% 472 188 72% 38 800 Sønderborg 119 84 59% 785 430 65% 68 1486 Tønder 29 56 34% 292 200 59% 36 613 Varde 32 35 48% 453 237 66% 43 800 Vejen 46 24 66% 407 201 67% 35 713 Vejle 128 20 86% 1104 495 69% 165 1912
KLV-lister for RAR Sydjylland, 2. kvartal 2016 Bilag til pkt. 3.4 Billund Esbjerg og Fanø Fredericia Haderslev Kolding Middelfart Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Total Løntilskud top 20 efter stillingsbetegnelse pædagogmedhjælper 2 37 2 7 16 2 11 8 5 3 4 2 99 pedelmedhjælper 3 16 3 1 7 3 19 23 4 4 2 4 89 køkkenmedhjælper 2 20 4 7 10 4 8 2 10 4 10 4 85 butiksmedhjælper 1 24 8 3 5 6 7 3 5 3 12 2 79 lager- og logistikmedarbejder 1 11 7 10 8 4 5 4 1 4 6 4 65 rengøringsassistent 3 25 3 2 3 3 2 4 3 1 7 2 58 kontorassistent 2 11 2 8 3 10 2 2 2 6 9 57 fabriksarbejder 2 10 1 2 6 3 5 1 3 8 41 pædagog 22 2 3 3 3 1 2 1 37 kontormedhjælper 1 8 2 2 4 4 3 3 3 3 4 37 chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel 4 4 1 3 5 1 1 7 4 3 33 butiksassistent 4 2 2 3 7 6 1 1 4 2 32 social- og sundhedshjælper 10 3 4 1 4 4 1 2 1 30 omsorgsmedhjælper 15 1 4 3 2 25 industrislagter 1 22 23 specialarbejder, byggeri 2 2 2 3 1 1 3 2 7 23 specialarbejder, jern og metal 2 1 2 2 1 5 1 2 2 2 20 projektmedarbejder 1 1 1 1 3 1 4 1 2 1 16 mekaniker 2 2 2 2 3 1 1 1 2 16 salgsmedarbejder 3 3 4 1 1 2 1 15
KLV-lister for RAR Sydjylland, 2. kvartal 2016 Bilag til pkt. 3.4 Billund Esbjerg og Fanø Fredericia Haderslev Kolding Middelfart Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Total Nytteindsats top 20 efter stillingsbetegnelse pedelmedhjælper 57 1 118 93 32 2 43 2 11 14 22 395 specialarbejder, grønne områder 6 9 78 2 78 24 1 198 skovarbejder 176 13 189 servicetekniker, rengøring og ejendomsservice 5 1 103 109 pædagogmedhjælper 3 7 5 1 1 9 15 41 værkstedsassistent 35 35 gartneriarbejder 26 26 omsorgsmedhjælper 2 13 1 1 1 6 24 køkkenmedhjælper 4 1 1 4 1 3 7 21 rengøringsassistent 2 1 6 4 2 1 1 1 2 20 kontormedhjælper 9 1 1 1 6 18 lager- og logistikmedarbejder 2 15 17 plejehjemsmedhjælper 7 1 1 1 10 hospitalsmedhjælper 4 4 butiksmedhjælper 1 2 3 specialarbejder, jord og beton 3 3 handicaphjælper 2 2 biblioteksmedhjælper 1 1 2 specialarbejder, tømrer 2 2 social- og sundhedshjælper 1 1
KLV-lister for RAR Sydjylland, 2. kvartal 2016 Bilag til pkt. 3.4 Billund Esbjerg og Fanø Fredericia Haderslev Kolding Middelfart Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Total Virksomhedspraktik top 20 efter stillingsbetegnelse butiksmedhjælper 43 367 131 88 214 113 225 58 102 67 220 132 1760 pædagogmedhjælper 20 140 63 42 91 36 85 37 52 44 98 64 772 pedelmedhjælper 23 124 37 45 48 52 100 65 46 42 59 80 721 køkkenmedhjælper 16 148 45 46 77 29 73 21 41 20 97 57 670 lager- og logistikmedarbejder 10 94 43 42 77 41 32 9 21 46 90 39 544 kontormedhjælper 12 48 39 26 49 20 37 23 28 15 48 46 391 butiksassistent 5 45 13 14 40 21 27 8 14 19 54 25 285 rengøringsassistent 5 76 15 10 41 10 29 19 12 11 14 13 255 kontorassistent 2 23 12 12 22 13 62 9 13 12 24 34 238 omsorgsmedhjælper 9 59 24 21 12 15 10 18 11 13 16 28 236 fabriksarbejder 9 47 5 10 10 17 13 1 16 16 24 16 184 pædagog 9 43 5 13 17 8 19 3 15 8 23 11 174 landbrugsmedhjælper 10 16 2 12 13 5 19 28 15 13 14 18 165 social- og sundhedshjælper 10 17 9 10 11 7 13 14 17 10 23 11 152 plejehjemsmedhjælper 8 6 3 5 22 9 40 7 5 11 16 8 140 chaufførmedhjælper 2 15 5 7 14 5 19 2 4 5 8 27 113 renovationsarbejder 1 3 1 3 16 22 4 1 2 52 105 specialarbejder, grønne områder 3 24 8 2 4 24 1 5 17 8 2 98 mekaniker 1 22 3 14 10 5 6 2 7 8 10 8 96 værkstedsassistent 3 19 7 8 8 1 7 2 6 7 21 89