Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere



Relaterede dokumenter
Arbejde med nanomaterialer

At-VEJLEDNING. Tømning af containere gasset med metylbromid. At-vejledning D

Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer

Farlige stoffer og materialer om bord i skibe

R-sætninger (Risikoangivelser) 1

De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

IDUSAN WIPE ENKELTPAKKEDE/KS 1200(24x50)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

Sikkerhedsdatablad. Xn Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding. Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud.

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

IDUSCRUB DESINFEKTIONSSERVIET / KS

Sikkerhedsdatablad. Produktet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning.

Sikkerhedsdatablad. Line-X Danmark ApS Dalager 4

HYOFER H2O FE / TRL 200 L

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet efter REACH forordning (EF) nr. 1907/2006

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

Sikkerhedsdatablad. Hud Fjern forurenet tøj. Vask huden med vand og sæbe. Søg læge ved vedvarende ubehag og vis dette sikkerhedsdatablad.

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Sikkerhedsdatablad. Palisanderolie Varenr. 6/3006

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

Sikkerhedsdatablad Husholdningssprit 93 % 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske

Påbud om at fjerne forurening ved indkørsel, opstart og udkørsel af biler i autoværksted og brug af arbejdsmiljørådgiver

TANACO Artikler mod skadedyr og ukrudt

SIKKERHEDSDATABLAD. Kræves ikke Anvendelse: 310 ml Leverandør:

Sikkerhedsdatablad. 2. Sammensætning/ oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Dokument nummer : Udgivelsesdato : 10/05/2007 Version : 2,00 Erstatter dato : 20/03/2002

SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til EU-Direktiv 2001/58/EF TSE tube (140g)

Biologisk og kemisk påvirkning ved losning af industrifisk

Leverandørbrugsanvisning

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNING

ARBEJDSHYGIEJNISK DATABLAD i henhold til EU-Direktiv 2001/58/EF TSE 3562 C - can (1l-900g)

SIKKERHEDSDATABLAD KØLERVÆSKE. ethylenglycol Xn R22 1. Generelt: Medbring dette sikkerhedsdatablad ved henvendelse til læge/skadestue.

CRYSTAL WATER 3 WC KUMMEBLOK

SIKKERHEDSDATABLAD Anvendelse: 5 l, 25 l, 60 l, 208 l Leverandør: Irriterer øjnene. Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

ARBEJDE I TANK & LASTRUM

Sikkerhedsdatablad. 2. Sammensætning/ oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/ Broth Plastic Ampules

SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Kræves ikke Anvendelse: 1 l Leverandør:

R.O.C. Danmark Aps. Beskrivelse : Brandfarligt organisk opløsningsmiddel. Krav til uddannelse : Ingen særlige uddannelse er påkrævet

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

Cab-Dan ApS Mådevej Esbjerg Ø

Sikkerhedsdatablad Shellak Politur, Filtreret 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

SIKKERHEDSDATABLAD MÆLKESYRE 80% E 270

SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til EU-Direktiv 2001/58/EF RTV cartg (310ml - 330g)

Sikkerhedsdatablad. Astrals ph Plus (0020) 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden.

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Sikkerhedsdatablad. Olie til Gulvafslibning

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EEC

Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Sikkerhedsdatablad Vandglas 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren

Sikkerhedsdatablad. Dicamba 480 Ukrudtsmiddel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden.

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne?

SIKKERHEDSDATABLAD. 1. Identifikation af stoffet/materialet: Produktkode: 2026 Produktregisternummer: - Dato:

Arbejde i højden fra reb

Arbejdspladsbrugsanvisning Würth Trykluft Art. Nr

GLYCERIN VEG. 86,5% /IBC 1000

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

SIKKERHEDSDATABLAD. Varenummer: , 415. Produktregistreringsnummer: Rensemiddel til ruder og emaljerede overflader.

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

ARBEJDE I TANK & LASTRUM

SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN. Kræves ikke Anvendelse: - Leverandør:

TANACO Artikler mod skadedyr og ukrudt

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG

SIKKERHEDSDATABLAD. Udarbejdet efter REACH forordning (EF) nr. 1907/2006

Leverandørbrugsanvisning

Dokument nummer : Udgivelsesdato : 10/05/2007 Version : 3,00 Erstatter dato : 20/06/2005

MSDS Body id Frigivet den: 10/03/08 Versions nr.: Erstatter den 25/10/05 Udskrevet : 10/03/08 side 1 af 9

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

Sikkerhedsdatablad. 2. Sammensætning/ oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. CAS nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

SIKKERHEDSDATABLAD. Kræves ikke Anvendelse: Sprøjtetåger kan medføre irritation af åndedrætsorganerne. Kan irritere øjnene og huden.

CHEMOSEPT D, (DK+S) CE / KRT 3 x 5 L

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til EU-direktiv 1907/2006. Diamond White. Side 1 af Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden:

»Styr på kemikalierne. Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen

Sikkerhedsdatablad. Øjne Skyl straks med vand (helst fra øjenskyller) i mindst 5 min. Spil øjet godt op. Fjern eventuelle kontaktlinser. Søg læge.

Arbejdspladsbrugsanvisning Würth Brandhæmmende akryl, Art.nr

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Sikkerhedsdatablad. Hud Fjern forurenet tøj.. Såfremt fedt under højt tryk er kommet ind under huden, kontaktes læge omgående.

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

TANACO Artikler mod skadedyr og ukrudt

Sikkerhedsdatablad. Danclean 2

CITRONSYRE MONOHYDRAT E330 BBCA/SK 25

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. CAS nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Transkript:

Undgå sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere Når ansatte arbejder med tømning og inspektion af containere, der har været brugt til transport af varer, kan de blive udsat for sundhedsfarlige gasser. Det er især containere, som har været brugt til oversøisk transport, der kan indeholde sundhedsfarlige gasser, men containere med f.eks. sko og lædervarer fra Sydeuropæiske lande som Portugal, Spanien og Italien kan også indeholde gasser. Der kan både være tale om gasser, der er tilført containeren som bekæmpelsesmidler, og om stoffer fra produktionsprocessen, som afgasser fra varerne under transporten. Af dette informationsmateriale fremgår god praksis for, hvordan man kan forebygge udsættelse for sundhedsfarlige gasser fra containere. Materialet er henvendt både til arbejdsgivere og arbejdsmiljøorganisation i virksomheder, der udfører tømning og inspektion af containere til egen virksomhed, såvel som i virksomheder der udfører dette arbejde på vegne af andre virksomheder. Værktøjer til arbejdsgiveren, arbejdsmiljøorganisationen og den ansatte Materialet indeholder bl.a. tre værktøjspapirer, som I kan gå i gang med at bruge med det samme. De kan f.eks. printes ud og hænges op på virksomheden, eller bruges som udgangspunkt for arbejdet med forebyggelse og planlægning af arbejdet: 1. Værktøjspapir til arbejdsgiveren og arbejdsmiljøorganisationen: Information om sikker tømning og inspektion af containere til arbejdsgiveren og arbejdsmiljøorganisationen Sådan kan I, som arbejdsgivere og arbejdsmiljøorganisation, forebygge, at de ansatte bliver udsat for sundhedsfarlige gasser ved tømning og inspektion af containere. 2. Værktøjspapir til de ansatte: Information om sikker tømning og inspektion af containere til dig der tømmer og inspicerer containere Information til jeres ansatte om, hvad de skal være opmærksomme på, når de arbejder med tømning og inspektion af containere. 3. Oversigt til både arbejdsgiveren og den ansatte: Information om sikker tømning og inspektion af containere oversigt over kemiske stoffer En grundig oversigt over de gasser, der har vist sig oftest at være til stede i containere, og over typiske varetyper, der kan afgive eller være behandlet med gasserne. Både eksperter og aktører på området har bidraget med erfaringer og viden om god praksis. Indholdet er drøftet med arbejdsmarkedets parter. Få baggrundsviden og fakta her I det følgende kan I som arbejdsgivere læse om sundhedsfarlige gasser, viden som I kan bruge, når I skal forebygge, at de ansatte bliver udsat for sundhedsfarlige gasser. 1

Sundhedsfarlige gasser i containere Sundhedsfarlige gasser kan være til stede i containere af to årsager: Når sundhedsfarlige gasser er tilført containeren f.eks. som et bekæmpelsesmiddel, der skal hindre skadedyr eller svampevækst i at beskadige varen under transporten. Det kan være stoffer som f.eks. methylbromid. Når sundhedsfarlige stoffer, som f.eks. er tilført varerne under produktionsprocessen, frigives eller afgasser fra varerne under transporten og bliver opkoncentreret i containeren. Det kan f.eks. være stoffer som benzen, toluen og formaldehyd. Selve emballagen, som varerne er pakket i, kan også give afgasning. Erfaringen viser, at der er sundhedsfarlige gasser til stede i nogle af de containere, der modtages i Europa. Især containere med varer som elektronik, møbler, lædervarer, sko, trævarer og tekstiler kan afgive gasser. Desuden kan træemballage som f.eks. træpaller være gasset med bekæmpelsesmidler. Erfaringen peger desuden på, at stoffer fra produktionsprocessen er årsagen til gasser i langt de fleste tilfælde, og dermed udgør den største del af problemet. Se mere i oversigten over kemiske stoffer. Containere fra bestemte oprindelsessteder, lande og kontinenter indeholder oftere gasser end andre containere. F.eks. ses der ofte gasser i containere fra f.eks. Kina, Indien, øvrige Asien, New Zealand og Afrika. Der bør være særlig opmærksomhed ved tømning og inspektion af containere fra disse lande og kontinenter og af containere, der er transporteret gennem det tropiske klima. Der er ofte tale om en risiko, som I ikke umiddelbart kan observere eller sanse, fordi gasserne i mange tilfælde er farveløse og lugtfri. Gasser, som har en lugt, kan også være sundhedsfarlige i koncentrationer, som er mindre end mennesker kan lugte. Gasserne kan lugte af f.eks. hvidløg, rådden fisk og bitre mandler, og det er individuelt, hvor lave koncentrationer man kan lugte. Enkelte gasser kan desuden lamme lugtesansen, så man efter et stykke tid heller ikke kan lugte de gasser, som har en lugt. Oplever en af jeres ansatte fysisk ubehag ved tømning eller inspektion af en container, skal det straks give anledning til, at arbejdet sættes i bero. I skal undersøge, om den ansatte har været udsat for påvirkning fra kemiske stoffer, og I skal tage forholdsregler for det videre arbejde. Hvilke sundhedseffekter og symptomer kan jeres ansatte opleve? Generelt kan udsættelse for sundhedsfarlige gasser i lave doser give symptomer som hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkast. Udsættelsen kan også påvirke lungefunktionen og give symptomer som besværet åndedræt og hoste. Se mere i oversigten over kemiske stoffer. Symptomerne vil afhænge af det aktuelle stof og den koncentration, man udsættes for. I høje koncentrationer vil nogle stoffer kunne give anledning til ildebefindende og i værste fald dødsfald. Blandt de 17 stoffer på oversigten er der flere stoffer, som kan forårsage langtidseffekter som f.eks. kræft. Nogle af stofferne kan optages gennem huden og give de samme symptomer som ved indånding. Andre kan give anledning til allergi og eksem ved hudkontakt. Hvilke gasser kan jeres ansatte risikere at blive udsat for? Der er målt mange forskellige organiske og uorganiske stoffer i containere med varer fra forskellige lande. Erfaringen viser, at 17 stoffer udgør langt hovedparten af problemet. De 17 stoffer kan I få overblik over i oversigten Information om sikker tømning og inspektion af containere oversigt over kemiske stoffer her i materialet. Oversigten giver også et overblik over de varetyper, som stofferne typisk ses sammen med, og de symptomer, som udsættelse kan give anledning til. 2

Husk på, at andre stoffer end de 17 kan dukke op i en ny sending eller en sending af en ellers kendt vare, f.eks. fordi produktionen i oprindelseslandet er ændret. Flere stoffer kan være til stede samtidig, og fordelingen kan variere med årstid og temperatur. Udover sundhedsfarlige gasser kan der være en risiko for kvælning på grund af et lavt iltniveau i containere, fordi ilten er opbrugt eller fortrængt. Der kan også være en risiko for brand eller eksplosion, hvis der f.eks. er brandbare gasser i en container. Endelig kan containere, der ikke er gasset med bekæmpelsesmidler, indeholde skimmelsvamp. Hvornår kan jeres ansatte risikere påvirkning fra gasser? Risikoen ved tømning og inspektion af containere vil afhænge af stoffernes farlige egenskaber. Den vil også afhænge af den måde, arbejdet foregår på, f.eks. hvor den ansatte opholder sig under tømningen eller inspektionen, og om arbejdet foregår indendørs eller udendørs. Ved tømning af containere med blandede varer opholder den ansatte sig ofte inde i containeren. I nogle tilfælde vil containeren være mærket for indhold af gasser, eller der kan medfølge et certifikat, som kan indeholde oplysninger om eventuelle gasser. Fravær af mærkning vil dog ikke være det samme som, at containeren er risikofri at åbne. Erfaringsmæssigt er mærkningen ofte fraværende. Containere vil ofte være tæt pakket med varer. Gasserne kan derfor gemme sig i lommer mellem varerne, og der kan gå lang tid inden der ad naturlig vej kommer frisk luft ind i bunden af en tæt pakket container. Varerne kan nogle gange afgasse kraftigt over lang tid, også efter ankomsten. Hvis I modtager sådanne varer, kan det derfor være den bedste løsning at sende varerne retur eller lade dem afgasse udendørs i en periode, inden de stilles på lager eller i butik. En ansat, der opholder sig i nærheden af en container, der åbnes og tømmes, kan blive påvirket af kemiske stoffer fra containeren, selvom vedkommende ikke selv deltager i tømningen. Dette er især en risiko, hvis tømning sker indendørs. Hvad skal I som arbejdsgivere sikre? Arbejdsgiveren har ansvar for at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at de ansatte beskyttes mod unødig påvirkning fra stoffer og materialer. Når jeres ansatte under arbejdet kommer i kontakt med stoffer og materialer, der kan indebære en risiko for påvirkning, skal I sørge for, at den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) udbygges med en særlig kemisk APV. Herunder en vurdering af, hvordan påvirkningen af de ansatte er forebygget, og hvor effektiv beskyttelsen er. I skal som arbejdsgivere etablere forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med de almindelige forebyggelsesprincipper. Se AT-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer. De ansatte skal bruge personlige værnemidler som et supplement, når den kemiske APV viser, at forureningen ikke fjernes effektivt ved de forebyggende foranstaltninger, som er etableret. For arbejde i en container med gasser gælder Arbejdstilsynets grænseværdier for luftforurening (3). Den aktuelle koncentration af et stof eller et materiale bør holdes så langt under grænseværdien som muligt, så unødig påvirkning undgås. Hvordan kan I forebygge? Hvilken praksis for at forebygge, der i de konkrete tilfælde bedst vil mindske risikoen for, at ansatte udsættes for gasser, vil bl.a. afhænge af de stoffer og varetyper, der findes i containeren. 3

Vurdering af risikoen for påvirkning Da man i mange tilfælde ikke kan lugte eller se gasserne, er det normalt nødvendigt, at reagere på en mistanke eller en formodet risiko. Når en container med sundhedsskadelige gasser først er åbnet, vil der allerede have fundet en eksponering af de ansatte sted. Arbejdsgiveren skal sammen med arbejdsmiljøorganisationen vurdere risikoen på baggrund af de oplysninger, som I modtager fra jeres leverandør om varerne, produktionsprocessen og eventuel gasning med bekæmpelsesmidler. Disse oplysninger er også vigtige for tilrettelæggelsen af arbejdet i virksomheder, der foretager tømning af containeren på vegne af andre virksomheder, og som ikke selv har kontakt til leverandøren. De vil derfor være nødvendige at forsøge at fremskaffe. I vurderingen indgår også viden om hvilke varetyper, som giver anledning til forskellige gasser, samt viden om praksis i afsendelseslandet. Efterhånden som denne viden udbygges i virksomheden, kan I f.eks. bruge den til at opstille scenarier for de mest almindeligt forekommende leverancer. Observationer ved containeren af eventuel mærkning, andre synlige tegn eller fysiske forhold som indikerer, at containeren er gasset med bekæmpelsesmidler kan også indgå i arbejdsgiverens og arbejdsmiljøorganisationens vurdering af risikoen. I skal også sørge for, at jeres ansatte er opmærksomme på disse indikationer under arbejdet med tømning og inspektion af containere. Disse indikationer kan udover mærkning bl.a. være: Forsegling med f.eks. tape eller PUskum af eventuelle udluftningshuller eller revner og sprækker i containeren med det formål at holde gassen inde i containeren. Rester af bekæmpelsesmidler, f.eks. pulver. Brugte eller efterladte beholdere og sprøjteudstyr. Døde dyr/insekter i eller ved containeren. Se mere i Information om sikker tømning og inspektion af containere til dig der tømmer og inspicerer containere, som I kan printe ud og hænge op på arbejdspladsen. Målinger Målinger af, om der er sundhedsskadelige gasser i en container, er den eneste objektive måde til at konstatere, om en container er sikker at arbejde i. Det skyldes, at forskellige mennesker har forskellige toleranceniveauer, så det den ene føler sig generet af, kan den anden måske slet ikke sanse. Målinger kan desuden være jeres udgangspunkt for at stille krav til jeres leverandører, og for at kontrollere om disse krav efterleves. Hvis I er i tvivl, om der er gasser i en container, eller om de forebyggende foranstaltninger er tilstrækkeligt effektive, kan målinger være nødvendige. Ved målinger skal arbejdsgiveren sammen med arbejdsmiljøorganisationen tage stilling til, hvilke gasser der skal måles for. Da variationen af gasser er stor, vil der sjældent være én analysemetode eller ét apparat, som kan bruges til at måle for alle gasserne. Hvis ansatte i en virksomhed selv foretager målinger med transportabelt måleudstyr (feltudstyr), skal arbejdsgiveren på forhånd sikre sig, at feltudstyret kan måle for de relevante gasser, og at målemetoden giver et retvisende billede af de aktuelle forhold. Arbejdsgiveren skal også sikre sig, at de ansatte er nøje instrueret i brugen af udstyret. Det er også en mulighed at indhente sagkyndig bistand til at få udført målinger. Ventilation Hvis en container indeholder gasser, kan I forebygge påvirkningen af de ansatte med ventilation. Ventilation kan foretages med indblæsning af luft eller med sug. Da containeren ikke altid kan åbnes i begge ender, skal I sikre jer, at der er gennem- 4

strømning i containeren, så den forurenede luft kan komme ud. Det kan I eventuelt gøre ved at føre et PVC-rør eller en sonde ind bagerst i containeren. Valg af metode kan i øvrigt afhænge af, f.eks, hvor hurtigt tømning af containeren skal foregå. Det er også en mulighed at indhente sagkyndig bistand til at få udført målinger Da gasserne kan afgives fra varerne efter ankomsten, kan koncentrationen af sundhedsfarlige gasser i containeren i nogle tilfælde stige til det oprindelige niveau få timer efter ventilationen. I dette tilfælde kan det være nødvendigt at foretage ventilationen på ny eller at ventilere hele tiden, mens tømningen foregår. Erfaringen viser, at enkelte containere slet ikke kan ventileres effektivt på grund af en meget intensiv og vedvarende afgasning. Husk at, den udsugede luft skal føres væk fra arbejdsområdet. Arbejdet med tømning og inspektion af containere kan I med fordel tilrettelægge, så det udføres udendørs. Dette både af hensyn til de ansatte, der udfører selve arbejdet, og de ansatte der opholder sig i nærheden. Det kan også være en fordel at være udendørs, hvis I skal udlufte varerne, før de stilles på lager eller i butik. Personlige værnemidler I skal stille egnede personlige værnemidler til rådighed for de ansatte, hvis den kemiske arbejdspladsvurdering viser, at der er en risiko for påvirkning af de ansatte på trods af de foranstaltninger, der er truffet. Det kan f.eks. være åndedrætsværn, handsker, dragter og/eller øjenværn. Personlige værnemidler skal benyttes straks ved arbejdets begyndelse og under hele dets udstrækning. Åndedrætsværn skal vælges, så det beskytter mod de sundhedsfarlige stoffer, der er til stede. Hvis det ikke er muligt at udpege et filter, der beskytter mod de aktuelle stoffer, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn. Der skal også anvendes luftforsynet åndedrætsværn, hvis der er risiko for et lavt iltniveau i containeren. Ved arbejde med åndedrætsværn, som strækker sig over mere end 3 timer pr. dag, skal arbejdet udføres med turbofilter eller luftforsynet åndedrætsværn. Ved risiko for hudkontakt med sundhedsfarlige stoffer, skal der anvendes beskyttelseshandsker, som beskytter mod de stoffer, der er til stede. Flere af stofferne i oversigten til både arbejdsgiveren og den ansatte er hudgennemtrængelige. De ansatte skal derfor beskyttes både mod indånding og hudkontakt, når arbejdet indebærer en risiko for påvirkning fra disse stoffer. Leverandører af personlige værnemidler kan rådgive om valg af egnet åndedrætsværn, handsker, dragter og øjenværn. Dialog med leverandører Håndtering af problemet så tæt på kilden som muligt, det vil sige, før containeren ankommer til Danmark, giver den bedste mulighed for en høj arbejdsmiljømæssig sikkerhed. Moderne kvalitetssikringssystemer kan i virksomheder, der har mulighed for at have en dialog med sine leverandører, være et godt afsæt for at løse problemet. Hvis der er direkte kontakt fra virksomhed til leverandører, kan der med fordel stilles krav til dem om at få mindsket udsættelse for sundhedsfarlige gasser. Andre virksomheder som f.eks. transportører og speditører, der fungerer som mellemled i leverandørkæden, kan eventuelt stille krav gennem grossistleddet. I kan f.eks. stille krav om: At varerne ikke indeholder kemiske stoffer, der kan give problemer ved tømning og inspektion af containere. At varerne har haft tid til at afgasse før de pakkes og afsendes. At undgå gasning. At anvende alternativer til bekæmpelsesmidler. At anvende emballage, der ikke afgasser. At pakke varerne i perforeret embal- 5

lage, som gør det muligt at ventilere helt ind til den enkelte vare. At containere mærkes fyldestgørende for indhold af eventuelle gasser. At oplysninger medsendes om eventuel gasning. Jeres fund af sundhedsskadelige gasser er vigtig, når næste led i leverandørkæden skal tilrettelægge arbejdet Viden om, at der er fundet gasser i forbindelse med tømning eller inspektion af en container, er vigtig for tilrettelæggelsen af arbejdet i de følgende led i leverandørkæden. F.eks. kan viden om gasser, der ophobes i æsker eller poser, og som frigives, når emballagen åbnes, have betydning for tilrettelæggelse af arbejdet f.eks. på lagre og i butikker. Denne viden bør derfor formidles videre til de virksomheder, der skal stå for den videre transport af varerne, pakke dem ud, opbevare eller sælge dem. Regler I kan læse mere om de regler der gælder for arbejde her: 1. Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) med senere ændringer. 2. Bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler 3. Bekendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 om grænseværdier for stoffer og materialer med senere ændringer. 4. Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Bilag Information om sikker tømning og inspektion af containere til arbejdsgiveren og arbejdsmiljøorganisationen Information om sikker tømning og inspektion af containere til dig der tømmer og inspicerer containere Information om sikker tømning og inspektion containere oversigt over kemiske stoffer 6