Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3500 - økofin Bilag 1 Offentligt Samlenotat vedr. EU-budgetsager 27. oktober 2016 1) Midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme 2 2) EU s budget for 2017 13 3) Kommissionens ændringsbudget 4 til EU s budget for 2016 24 4) Kommissionens ændringsbudget 5 til EU s budget for 2016 30
Side 2 af 33 Midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle rammer KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607 Revideret notat. 1. Resumé Kommissionen præsenterede d. 14. september forslag til midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020. Der lægges op til revision af MFF-forordningen og den interinstitutionelle aftale, merbevillinger til bl.a. infrastruktur, forskning og migration, forslag om finansiering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet samt oprettelsen af en EU-krisereserve. Konkret foreslår Kommissionen at tilføre forpligtelsesbevillinger på 11,4 mia. euro til en række eksisterende og nye EU-programmer. Af de 11,4 mia. euro foreslås 5,1 mia. euro finansieret via omprioriteringer fra andre EU-programmer, og 6,3 mia. euro foreslås finansieret af merbevillinger i perioden 2017-2020, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 940 mio. kr. Herudover foreslår Kommissionen at forøge niveauet for Nødhjælpsreserven og Fleksibilitetsinstrumentet, etablere en ny krisereserve samt finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet. Dette kan beløbe sig for op til 27,65 mia. euro udover EU s betalingsloft frem til 2020, og kan isoleret set potentielt medføre en stigning i det danske EU-bidrag på op til ca. 4,1 mia. kr. over årene 2017 til 2020. Med de 27,65 mia. euro er der tale om det maksimale udgiftsniveau udover EU s udgiftsloft, som Kommissionens forslag kan muliggøre ifm. de årlige budgetforhandlinger. 2. Baggrund Kommissionen har i overensstemmelse med aftalen om EU s flerårige finansielle ramme (MFF) fremsat forslag til en midtvejsevaluering af EU s nuværende flerårige finansielle ramme (2014-2020). Ifølge MFF-forordningen skal midtvejsevalueringen tage højde for den økonomiske situation og har bl.a. til formål at give mulighed for at revurdere budgettets prioriteter. Det fremgår også af den gældende MFF-forordning, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med midtvejsevalueringen skal undersøge den mest velegnede længde for den næste MFF. Kommissionens forslag til midtvejsevaluering indebærer revision af MFFforordningen, den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejdet på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, samt ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter. En revision af MFF-forordningen skal vedtages med enstemmighed i Rådet og kræver samtykke fra Europa-Parlamentet, den interinstitutionelle aftale skal godkendes af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, mens afgørelsen om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter behandles efter den normale beslutningsprocedure.
Side 3 af 33 Kommissionens midtvejsevaluering ledsages desuden af følgende EU-retsakter: Revision af finansforordningen Forslag om forlængelse af den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) Forslag om etablering af en europæisk fond for bæredygtig udvikling (EFSD) Forslag til udvidelse af EIB s eksterne lånemandat Forslag om promovering af internetforbindelse i lokalsamfund (wifi4eu) 3. Formål og indhold Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF en har ifølge Kommissionen primært til formål at styrke prioriterede politikområder samt øge EU-budgettets fleksibilitet. Herudover skitserer Kommissionen generelle retningslinjer for den kommende MFF. 3.1 Yderligere midler til prioriterede politikområder Kommissionen foreslår at tilføre yderligere forpligtelsesbevillinger for i alt 11,4 mia. euro til en række eksisterende og nye EU-programmer. Af de 11,4 mia. euro foreslås 5,1 mia. euro finansieret via omprioriteringer fra andre EU-programmer, og 6,3 mia. euro foreslås finansieret af merbevillinger i perioden 2017-2020. Fsva. udgiftskategori 1a foreslår Kommissionen at øge bevillingen til de programmer, der ifølge Kommissionen bidrager til vækst og beskæftigelse i Europa. Dette gælder forskningsprogrammet Horizon2020, infrastruktursprogrammet CEF transport, ERASMUS+ samt COSME, der mobiliserer midler til små- og mellemstore virksomheder. Alle programmer har ifølge Kommissionen haft stor efterspørgsel og høj implementeringsgrad i de første år af denne MFF. Kommissionen foreslår desuden at tilføre yderligere 50 mio. euro til initiativet Wifi4EU, der indgår som en del af Kommissionens samlede plan for det digitale indre marked. Dermed afsættes i alt 120 mio. euro til initiativet, der har til formål at understøtte gratis trådløst internet i offentlige rum. Som følge af forslaget om at styrke og forlænge den europæiske fond for strategiske investering (EFSI 2.0) foreslår Kommissionen at forøge EU-garantien fra 16 mia. euro til 26 mia. euro. Dette vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia. euro, som allerede er hensat på EU s budget til finansieringen af EFSI. Fsva. udgiftskategori 1b foreslår Kommissionen at tilføre i alt 2 mia. euro til ungdomsarbejdsløshedsinitiativet. Halvdelen heraf finansieres via omprioriteringer fra den europæiske socialfond. Fsva. udgiftskategori 3 foreslår Kommissionen at tilføre i alt ca. 2,5 mia. euro til migrationsindsatsen. Midlerne øremærkes initiativer, der allerede er vedtaget eller fremsat, men hvor finansieringen endnu ikke er afklaret. Dette gælder den europæiske kyst- og grænsevagt, styrkelsen af EUROPOL, revision af Dublin-
Side 4 af 33 forordningen, det interne nødhjælpsinitiativ, forslag vedr. smart borders og styrkelse af det europæiske asylagentur. Såfremt disse initiativer ikke er tilstrækkelige, lægger Kommissionen op til, at yderligere tiltag kan finansieres via den såkaldte krisereserve, jf. afsnit 3.2. Fsva. udgiftskategori 4 foreslår Kommissionen at øge lånekapaciteten for makrofinansiel assistance fra de nuværende 500 mio. euro til 2 mia. euro årligt. Dette sker ved en forøgelse af garantifonden for eksterne aktioner med 270 mio. euro. Desuden lægges der op til at øge den Europæiske Investeringsbanks (EIB) eksterne lånemandat fra 27 mia. euro til 32,5 mia. euro, således at også EIB kan styrke sin indsats i tredje lande, herunder ifm. migrationsindsatsen. Ifølge Kommissionen kræver dette en konkret hensættelse på EU s budget for yderligere 115 mio. euro frem til 2020. Herudover foreslår Kommissionen at oprette en europæisk fond for bæredygtig udvikling (EFSD), der har til formål at igangsætte vækst og investeringer i tredjelande og dermed adressere de grundlæggende årsager til migration på længere sigt. Der afsættes i alt 3.350 mio. euro hertil på EU s budget. Størstedelen af dette initiativ foreslås finansieret via omprioriteringer, særligt fra EU s naboskabsprogram og den europæiske udviklingsfond (EDF). Kommissionen opfordrer desuden medlemsstaterne til at bidrage bilateralt til EFSD en. Kommissionen foreslår desuden at etablere partnerskabsaftaler med tredjelande mhp. at adressere EU s migrationsudfordringer på kort sigt. Kommissionens forslag til midtvejsevaluering afsætter 750 mio. euro hertil. Forslagene er opsummeret i tabel 1.
Side 5 af 33 Tabel 1 Foreslåede tilførte midler Mio. euro, løbende priser Forpligtelser i alt Merbevilling Omprioritering Omprioritering fra Udgiftskategori 1a Horizon2020 400 400 0 CEF transport 400 400 0 ERASMUS+ 200 200 0 Wifi4EU 120 50 70 CEF ICT: 70 mio. COSME 200 200 0 EFSI 2.0 1.100 150 950 Udgiftskategori 1b Ungdomsarbejdsløshedsinitiativet Udgiftskategori 3 CEF energi: 345 mio. CEF transport:155 mio. Tilbageført fra EFSI: 450 mio. 2.000 1.000 1.000 EU s socialfond: 1.000 mio. Eksisterende migrationstiltag 2.549 2.549 0 Udgiftskategori 4 Makrofinansiel assistance 270 270 0 Udvidelse af EIBs eksterne lånemandat Europæisk fond for bæredygtig udvikling 115 115 0 3.350 250 3.100 EU s udviklingsfond: 2.000 mio. Naboskabsprogram: 940 mio. Udviklingsinstument:160 mio. Partnerskabsaftaler med 3. lande 750 750 0 I alt 11.454 6.334 5.120 Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering (COM(2016) 603 og SWD(2016 299)) Finansiering Kommissionen lægger op til at finansiere 5.120 mio. euro ud af de samlede forpligtelsesbevillinger på 11.454 mio. euro via omprioriteringer fra andre EUprogrammer, jf. tabel 1. De tilbageværende merbevillinger på EU s budget for 6.334 mio. euro bliver i Kommissionens forslag finansieret ved brug af den tilbageværende margin op til forpligtelsesloftet i årene 2017-2020. Kommissionens forslag udnytter således det eksisterende råderum for forpligtelsesbevillinger fuldt ud i 2017-2020. Kommissionen lægger op til, at størstedelen af forpligtelsesbevillingerne skal udbetales inden 2020. Kommissionen forventer således, at der inden 2020 skal afsættes yderligere betalingsbevillinger for ca. 5,85 mia. euro. Kommissionen anfører ikke, hvordan de ekstra betalingsbevillinger forventes at fordele sig over årene. 3.2 Øget fleksibilitet og smidighed i EU s budget Udover de konkrete merbevillinger foreslår Kommissionen at øge EU-budgettets fleksibilitet og smidighed. Dette er ifølge Kommissionen nødvendigt for at sikre, at EU-budgettet fremover hurtigt kan reagere på skiftende udfordringer.
Side 6 af 33 For at skabe yderligere fleksibilitet foreslår Kommissionen at forøge det maksimale årlige niveau for Nødhjælpsreserven og Fleksibilitetsinstrumentet, etablere en ny krisereserve, finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over det vedtagne betalingsloft, afskaffe begrænsningerne for den globale margin for hhv. forpligtelser og betalinger samt ændre Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter. De forskellige forslag uddybes nedenfor. Forøgelse af nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet Nødhjælpsreserven har primært til formål at yde humanitær nødhjælp til tredjelande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggelse. Fra og med 2014 er fonden også blevet anvendt til at håndtere migrationsstrømme ved EU's eksterne grænser. Ifølge den gældende MFF-forordning kan der maksimalt afsættes midler for 280 mio. euro årligt (2011-priser). Kommissionen foreslår ved revision af MFF-forordningen at øge dette loft til 500 mio. euro årligt (2011-priser). Fleksibilitetsinstrumentet er ikke øremærket til specifikke formål, men kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan finansieres inden for ét eller flere udgiftslofter. Den nuværende MFF-forordning fastsætter et årligt loft for instrumentet på 471 mio. euro (2011-priser). Kommissionen foreslår at revidere MFFforordningen, så det bliver muligt at øge dette beløb til 1.000 mio. euro årligt (2011-priser). Etablering af en ny krisereserve Kommissionen foreslår at etablere et nyt særligt fleksibilitetsinstrument i form af en såkaldt krisereserve, der har til formål at sikre, at EU kan reagere hurtigt på kriser, som fx den nuværende migrationskrise eller begivenheder med betydelige humanitære og sikkerhedsmæssige konsekvenser. Kommissionens forslag til en revideret MFF-forordning fastlægger, at krisereserven skal udgøres af annullerede tilsagn fra to år tidligere (såkaldte decommitments), og at krisereservens midler kan anvendes i budgetåret og det efterfølgende år. Kommissionen lægger op til, at krisereserven skal etableres i perioden 2018-2020. Krisereserven i 2018 vil således udgøres af annullerede tilsagn fra 2016 og kan anvendes i 2018 og 2019. Kommissionen forventer, at der vil være annullerede tilsagn for hhv. 3,7 mia. euro, 4,8 mia. euro og 4,9 mia. euro i 2016, 2017 og 2018. Dvs. samlet set kan der mobiliseres op til 13,4 mia. euro under krisereserven. Kommissionen foreslår også at indarbejde krisereserven i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning. Det fastlægges heri, at en aktivering af krisereserven skal godkendes i de årlige budgetforhandlinger af både Rådet og Europa-Parlamentet. Inden Kommissionen foreslår at anvende reserven, skal der dog foretages en undersøgelse af mulighederne for omfordeling af bevillinger.
Side 7 af 33 Finansiering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet De såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligtigelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. Dette vedrører Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, Fleksibilitetsinstrumentet og Kommissionens forslag til den nye krisereserve (jf. ovenfor). Der har indtil nu været uklarheder omkring finansieringen af disse særlige fleksibilitetsinstrumenter. Kommissionen har anført, at udgifterne skal finansieres ud over betalingsloftet, mens en række lande inkl. Danmark har haft den fortolkning, at alle udgifter skal afholdes inden for betalingsloftet. Det bemærkes, at dette principielle spørgsmål har stor betydning for de nationale EU-bidrag, da en adgang til at finansiere fleksibilitetsinstrumenterne ud over betalingslofterne alt andet lige vil øge de nationale EU-bidrag tilsvarende. I forslaget til midtvejsevalueringen foreslår Kommissionen, at samtlige særlige fleksibilitetsinstrumenter skal finansieres ud over betalingsloftet. For perioden 2017-2020 vil det, hvis Kommissionens forslag vedtages, være muligt at aktivere midler for i alt 27,65 mia. euro udover betalingsloftet til uforudsete udgifter og nye politiske prioriteter. Der er her taget højde for, at uforbrugte midler under de særlige fleksibilitetsinstrumenter kan videreføres til kommende år i overensstemmelse med den gældende MFF-forordning. Tallene er konsolideret i samarbejde med Kommissionen. Derved indebærer Kommissionens forslag, at der i alt kan finansieres op til 27,65 mia. euro ud over det vedtagne betalingsloft, jf. tabel 2. Tabel 2 Midler der kan mobiliseres ud over betalingsloftet Mio. euro, løbende priser Budgetkonsekvenser, 2017-2020 Forøgelse af nødhjælpsreserven 1 1.021 Forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet 2 2.455 Allerede mobiliserede særlige fleksibilitetsinstrumenter Særlige fleksibilitetsinstrumenter, der stadig er tilgængelige Etablering af krisereserve 3 13.400 I alt 27.650 3.394 7.379 Anm. 1) Øges fra 280 mio. euro årligt til 500 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2017-2020. 2) Øges fra 471 mio. euro årligt til 1.000 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2017-2020. 3) Udgøres af annullerede tilsagn fra år N-2. Ifølge Kommissionen kan dette udgøre 3,7 til 4,9 mia. årligt. Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme (COM(2016) 603) I tillæg til de særlige fleksibilitetsinstrumenter kommer evt. bilaterale bidrag fra medlemslandene til yderligere finansiering af den eksterne investeringsfond for i (jf. afsnit 3.1). Det skal dog understreges, at der i Kommissionens forslag lægges op til, at nævnte bilaterale bidrag skal være frivillige.
Side 8 af 33 Afskaffelse af begrænsninger for brug af den globale margin for forpligtelser Den globale margin for forpligtelser indebærer, at uforbrugte forpligtelser i 2014-2017 kan videreføres og lægges til kommende års vedtagne forpligtelseslofter. I den nuværende MFF-forordning øremærkes midlerne til politikområder relateret til vækst og beskæftigelse, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed. Kommissionen foreslår at revidere MFF-forordningen, så denne begrænsning afskaffes. Det betyder, at videreførte forpligtelsesbevillinger fremover frit kan disponeres på tværs af udgiftsområder. Afskaffelse af årlige lofter for den globale margin for betalinger i 2018-2020 Ifølge den nuværende MFF-forordning skal Kommissionen hvert år fra 2015 opjustere betalingsloftet frem til 2020 med et beløb svarende til forskellen mellem gennemførte betalinger og betalingsloftet i det forudgående år. Betalingslofterne i 2018, 2019 og 2020 kan dog maksimalt forøges med hhv. 7, 9 og 10 mia. euro (2011-priser). Kommissionen foreslår at revidere MFF-forordningen, så denne begrænsning afskaffes. Dvs., at der ikke vil være noget loft over niveauet af uforbrugte betalingsbevillinger, der kan videreføres i 2018-2020. Ændring i Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter Kommissionen foreslår at ændre Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om aktivering af marginen til uforudsete udgifter. Denne blev aktiveret for i alt 3.168 mio. euro i 2014 for at finansiere udestående betalinger. Heraf blev 350 mio. euro udgjort af særlige fleksibilitetsinstrumenter. Beløbet skulle oprindeligt være modregnet i betalingslofterne for 2018-2020, men Kommissionen foreslår nu at modregne beløbet i 2017, da der er en betydelig betalingsmargin i dette år. Da Kommissionen samtidig foreslår at finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet, indebærer dette forslag, at betalingsloftet i 2017 skal nedjusteres med 2.818 mio. euro. 3.3 Generelle retningslinjer for den næste MFF Forslaget til midtvejsevaluering af MFF en beskriver også kort Kommissionens ideer for den næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal midtvejsevalueringen ses som et skridt på vej mod mere grundlæggende forandringer i næste periode fra 2021. Kommissionen lægger bl.a. op til, at effektiviteten af samhørighedspolitikken og den fælles landsbrugspolitik skal evalueres samtidig med, at det skal undersøge, hvorvidt EU-budgettet kan bidrage på nye områder, fx ØMU en samt sikkerhed og forsvar. Desuden nævnes muligheden for at indarbejde reserver på budgettet, som hurtigt kan mobiliseres og dermed sikre et fleksibelt og responsivt budget. Kommissionen lægger også op til at bygge videre på nogle af de nyskabelser, som er indarbejdet i den eksisterende MFF. Dette vedrører konditionalitet, gearing af midler ved brug af finansielle instrumenter og simplificering af midler under delt forvaltning.
Side 9 af 33 Fsva. længden på MFF ens periode lægger Kommissionen op til at udskyde håndteringen heraf til den næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal hensynet til længden på Kommissionens og Europa-Parlamentets mandat forenes med den tid, det tager at forberede og implementere EU-programmer, særligt programmer under delt forvaltning som fx strukturfondsprogrammer. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har fastlagt sin position til Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme. Heraf fremgår, at Europa- Parlamentet grundlæggende er tilfreds med forslaget, men at det ikke findes vidtgående nok. Europa-Parlamentet lægger bl.a. vægt på, at forpligtelsesloftet for udgiftskategorierne 1A Vækstpolitikker, 1B Samhørighed, 3 Sikkerhed og Borger og 4 Globale Europa hæves, at ungdomsarbejdsløshedsinitiativet styrkes yderligere, at der tilføres flere midler til Connecting Europe Faciliteten og Horizon2020 for fuldt at kompensere for den tidligere omprioritering til den europæiske investeringsfond EFSI samt at niveauet for de særlige fleksibilitetsinstrumenter øges og at udgifterne hertil finansieres ud over betalingsloftet. Desuden lægger Europa-Parlamentet også vægt på, at alle EU-rabatter udfases i næste MFF, at underimplementerede midler, overskud samt bøde- og renteindtægter ikke længere skal tilbageføres til medlemslandene, samt at længden på MFF-perioden tilpasses den politiske valgcyklus i Europa-Parlamentet. Denne tilpasning skal være gældende fra næste MFF. 5. Nærhedsprincippet Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU s flerårige finansielle ramme, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Økonomiske konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser En vedtagelse af Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF en vurderes at ville få betydelige statsfinansielle konsekvenser. Kommissionen foreslår at tilføre konkrete forpligtelsesbevillinger for i alt 11.454 mio. euro til en række eksisterende og nye EU-programmer i perioden 2017-2020, jf. afsnit 3.1. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettets udgifter, svarende til en dansk finansieringsandel på 1.704 mio. kr. Af de samlede forpligtelsesbevillinger på 11.454 mio. euro lægger Kommissionen op til at finansiere 5.120 mio. euro via omprioriteringer fra andre EUprogrammer. Der er således tale om merbevillinger for 6.334 mio. euro, hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 940 mio. kr. Kommissionen lægger op til, at størstedelen af forpligtelsesbevillingerne skal udbetales inden 2020. Kommissionen forventer således, at der inden 2020 skal afsæt-
Side 10 af 33 tes yderligere betalingsbevillinger for ca. 5,85 mia. euro. Dette svarer isoleret set til en dansk merudgift på ca. 870 mio. kr. i perioden frem til 2020. Fsva. de foreslåede fleksibilitetstiltag vil disse som følge af Kommissionens forslag kunne mobiliseres udover de vedtagne forpligtelses- og betalingslofter, jf. afsnit 3.2. Der vil derfor være direkte merudgifter for EU-budgettet - og som følge heraf for medlemslandene - svarende til det beløb, der aktiveres. Som følge af Kommissionens forslag vil der kunne aktiveres særlige fleksibilitetsinstrumenter for op til 27,65 mia. euro i perioden 2017-2020, isoleret set svarende til en potentiel dansk merudgift på ca. 4,1 mia.kr. Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser Det vurderes at Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF en isoleret set kan have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet bevillingerne til infrastruktur, uddannelse, forskning og migrationstiltag øges. Tiltagene vil imidlertid skulle finansieres af øgede nationale EU-bidrag, hvilket alt andet lige vil reducere medlemslandenes nationale økonomiske råderum. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Kommissionens forslag til midtvejsevaluering er blevet modtaget med generel skepsis fra størstedelen af medlemslandene. Der er på nuværende tidspunkt bred skepsis overfor den foreslåede krisereserve, der vurderes at kunne medføre uhensigtsmæssige incitamenter for annullering af fx strukturfondsmidler, øge kompleksiteten samt potentielt medføre betydelige stigninger i medlemslandenes EU-bidrag. Herudover tegner der sig overordnet to grupperinger blandt medlemslandene. På den ene side argumenterer en gruppe af budgetansvarlige lande for, at EUbudgettets gældende betalingsloft skal respekteres fuldt ud og ikke omgås, at den nuværende flerårige finansielle ramme er tilstrækkelig til at håndtere nye udfordringer, samt at der er behov for en skarp prioritering af EU-midlerne på lige fod med den prioritering, medlemslandene foretager i deres nationale budgetter. Som følge af sidstnævnte lægger samme gruppe af lande generel vægt på, at nye merbevillinger modsvares af omprioriteringer fra andre EU-programmer. På den anden side argumenterer en gruppe af lande for, at den nuværende balance mellem udgiftskategorierne i EU-budgettet fastholdes og finder ikke behov for størstedelen af Kommissionens foreslåede ekstra forpligtelsesbevillinger. Samme gruppe af lande lægger vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter finansieres ud over betalingsloftet, da dette ses som en nødvendighed for at sikre tilstrækkelige betalinger til forpligtelser indgået i indeværende MFF-periode.
Side 11 af 33 Der er dog bred enighed blandt medlemslandene om, at forslaget om at ændre afgørelsen vedr. aktivering af marginen til uforudsete udgifter kan accepteres, således at betalingsloftet nedjusteres i 2017 frem for i perioden 2018-2020. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen er imod Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme, idet forslaget potentielt kan medføre en betydelig forøgelse i medlemslandenes EU-bidrag. Regeringen finder desuden ikke, at Kommissionens forslag afspejler den økonomiske virkelighed i medlemslandene, hvor der foretages skarpe prioriteringer i de nationale budgetter, og hvor udgiftsniveauet er underlagt stramme finanspolitiske regler. Regeringens holdning er, at de udgiftslofter for forpligtelser og betalinger, som den nuværende flerårige finansielle ramme sætter, er tilstrækkelige til at håndtere nye prioriteter og i øvrigt sikrer et tilstrækkeligt råderum til fremtidige udfordringer. Det er desuden regeringens holdning, at der skal ske en mere effektiv anvendelse af EU-midlerne og en løbende prioritering på lige fod med den nationale budgetlægning i EU s medlemsstater. Regeringen lægger derfor vægt på, at yderligere forpligtelser til eksisterende eller nye EU-programmer finansieres via omprioriteringer fra andre EU-programmer, således at den tilbageværende margin ikke minimeres betragteligt. Regeringen finder, at tilstrækkelige marginer til både forpligtelses- og betalingslofterne er nødvendige for at sikre råderum til nye prioriteter og uforudsete udgifter i fremtiden. Regeringen er desuden kritisk over for de mange udgifter, som Kommissionen foreslår finansieret ud over det betalingsloft, som EU s stats- og regeringschefer vedtog med enstemmighed i 2013. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at alle udgifter, inkl. de særlige fleksibilitetsinstrumenter, finansieres inden for betalingsloftet. Regeringen vil arbejde aktivt for at danne alliancer med ligesindende lande mhp. at sikre, at udgifterne finansieres inden for et uændret betalingsloft på 0,98 pct. af EU28 s BNI. Regeringen er særlig kritisk over for forslaget om at etablere en ny krisereserve finansieret af annullerede tilsagn fra tidligere år. Et sådant instrument vurderes at kunne medføre en række uheldige incitamenter og danne præcedens for den kommende MFF-aftale fra 2021. Desuden kan forslaget medføre meget betydelige stigninger i EU s samlede udgiftsniveau og dermed medlemslandenes EU-bidrag. Regeringen finder det dog positivt, at Kommissionen prioriterer den interne og eksterne migrationsindsats i forslaget. Regeringen kan støtte prioriteringen af disse tiltag. Regeringen finder det desuden vigtigt at sikre, at der fremover er tilstrækkeligt handlerum til at kunne håndtere evt. merudgifter som følge af migrations- og flygtningekrisen.
Side 12 af 33 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 20. september 2016 og den 18. oktober.
Side 13 af 33 EU s budget for 2017 SEC(2016)280; COM(2016) 300; COM (2016) 679 Revideret notat 1. Resume Der stiles mod afslutning af forhandlingerne i Forligsudvalget mellem Rådet og Europa- Parlamentet om EU's budget for 2017 d. 16. november, da Forligsudvalgets resultat samme dag skal til afstemning i Rådet (ECOFIN-Budget). Der er forud for forligsproceduren betydelig afstand mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdninger til budgettets størrelse. Det er sandsynligt, at en aftale om EU's 2017-budget vil blive kædet sammen med forhandlingerne om midtvejsevalueringen af EU s flerårige finansielle ramme samt udestående ændringsbudgetter til 2016-budgettet. Rådets holdning til 2017-budgettet lægger op til et udgiftsniveau på ca. 156,4 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og ca. 133,8 mia. euro i betalingsbevillinger. Europa-Parlamentets holdning indeholder forpligtelsesbevillinger for 162,4 mia. euro og betalingsbevillinger for 138,0 mia. euro. Der er således hhv. 6,0 og 4,2 mia. euro til forskel mellem Rådet og Europa-Parlamentets holdninger fsva. forpligtelses- og betalingsbevillingerne. Kommissionen opdaterede d. 17. oktober sit budgetforslag for 2017 i form af et såkaldt ændringsbrev. Ændringsbrevet indeholder bl.a. budgetimplikationerne af Kommissionens fremsatte forslag til midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme, tiltag på landbrugsområdet samt en række administrative ændringer. Konkret opjusterer ændringsbrevet forpligtelses- og betalingsniveauet med hhv. ca. 1,3 og 0,5 mia. euro i 2017. Kommissionens foreslåede udgiftsniveau i 2017 er således nu på 158,9 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 135,4 mia. euro i betalingsbevillinger. Det er på Finanslovsforslaget for 2017 lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2017 vil blive ca. 20,3 mia. Der vil kunne komme ændringer til dette, når der er mere sikker viden om det endelige EU-budget for 2017. Regeringen vil i forbindelse med forligsproceduren lægge vægt på, at der foretages en skarp prioritering af EU s udgifter, og at der sikres et retvisende udgiftsniveau og en tilstrækkelig margin til håndtering af uforudsete udgifter. Regeringen vil derfor arbejde for, at Rådets position i videst muligt omfang fastholdes. Regeringen lægger desuden vægt på, at forhandlingerne af EU s budget for 2017 ikke præjudicerer udfaldet af forhandlingerne omkring midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme. 2. Baggrund Rådet fastlagde medio september 2016 sin holdning til EU's budget for 2017. Rådets holdning indebærer et forpligtelsesniveau på 156,4 mia. euro og et betalingsniveau på 133,8 mia. euro. Europa-Parlamentet fastlagde sin holdning til EU's budget for 2016 ultimo oktober 2016. Europa-Parlamentets holdning indebærer forpligtelsesbevillinger på 162,4 mia. euro og betalingsbevillinger på 138,0 mia. euro. Europa-Parlamentets
Side 14 af 33 forslag overstiger dermed EU's forpligtigelsesloft i 2016 med 3,3 mia. euro, mens der efterlades en margin under betalingsloftet på 7,2 mia. euro. Kommissionen vedtog d. 17. oktober ændringsbrev 1, der opdaterer Kommissionens oprindelige budgetforslag fra juni. Ændringsbrevet indeholder budgetimplikationerne af Kommissionens fremsatte forslag til midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme, tiltag på landbrugsområdet samt en række administrative ændringer. Kommissionens ændringsbrev opjusterer det oprindelige budgetforslag med 1.257 mio. euro i forpligtigelsesbevillinger og 523 mio. euro i betalingsbevillinger. Kommissionens foreslåede udgiftsniveau i 2017 er således nu på 158,9 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 135,4 mia. euro i betalingsbevillinger. Ændringsbrevet vil indgå som en del af de samlede forhandlinger om 2017- budgettet mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionens budgetforslag til 2017-budgettet og ændringsbrevet hertil er fremsat med hjemmelsgrundlag i Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet) og finansforordningens art. 41. 2.1 Ikrafttrædelse af ordningen om EU s egne indtægter Alle 28 medlemslande havde ved udgangen af september 2016 ratificeret den nye ordning for EU s egne indtægter (2007/436/EF, Euratom), der som følge heraf trådte i kraft 1. oktober 2016. Kommissionens fremsatte ændringsbrev tager højde herfor, således at indtægtssiden opdateres til gældende regler for medlemslandenes finansiering af EU-budgettets udgifter. 3. Formål og indhold 3.1 Kommissionens ændringsbrev til 2017-budgetforslaget Kommissionen vedtog d. 17. oktober ændringsbrev 1 til forslaget til EU's 2017- budget. Ændringsbrevet opjusterer det samlede forpligtigelsesniveau med 1.257 mio. euro mens betalingsniveauet opjusteres med 523 mio. euro ift. Kommissionens oprindelige budgetforslag fra juni. Ændringsbrevet indarbejder bl.a. Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme (MFF), tiltag på landbrugsområdet og samt en række administrative ændringer, jf. tabel 1 (uddybes nedenfor).
Side 15 af 33 Tabel 1 Justeringer indeholdt i Kommissionens ændringsbrev 1 Mio. euro Følger af forslag til midtvejsevaluering Ændring i forpligtelser (mio. euro) Ændring i betalinger (mio. euro) Udgiftskategori 1a Vækstpolitikker 220,0 7,0 COSME 50,0 - CEF Transport 50,0 - Horizon2020 50,0 6,9 Erasmus+ 50,0 - WiFi4EU 20,0 0,1 Udgiftskategori 4 Globale Europa 1.025,0 485,0 Partnerskaber med 3. lande 750,0 210,0 Europæisk Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) 275,0 275,0 Tiltag på landbrugsområdet Markedsinterventioner 514,4 514,4 Øvrige ændringer fsva. landbrugsgarantifonden 13,5 13,5 Formålsbestemte indtægter -527,0-527,0 Administrative ændringer Løn- og pensionsjustering 59,0 59,0 Administration og finansiering af EU s særlige repræsentanter strømlines Aftale om samarbejde mellem Europa- Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget -3,7-3,7 2,0 2,0 Kilde: Kommissionens ændringsbrev 1 til budgetforslaget for 2016 (COM (2016) 679). I tillæg til ovenstående ændringer på udgiftssiden indeholder ændringsbrevet også en opjustering af skønnet for bødeindtægter i 2017 på 1 mia. euro. Dette vil isoleret set nedjustere medlemslandenes samlede finansiering af EU-budgettet med et tilsvarende beløb. Ændringer sfa. forslag til midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme Kommissionen har indarbejdet en række merudgifter fra forslaget til midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme (MFF) i ændringsbrev 1 til 2017- budgetforslaget. Inden for udgiftskategori 1a Vækstpolitikker foreslår Kommissionen at øge forpligtelsesniveauet for følgende programmer med 50 mio. euro hver: COSME, transportdelen under Connecting Europe faciliteten (CEF transport), Horizon2020 og Erasmus+. Ændringsbrev 1 indeholder også forslaget om at etablere et nyt EU-program WiFi4EU med henblik på at sikre gratis trådløst internet i offentlige rum. Dette sker konkret ved at oprette en ny budgetlinje, hvortil der i 2017 tilføres forpligtelsesbevillinger for 20 mio. euro. Det foreslås desuden at afsætte betalingsbevillinger for 6,7 mio. euro til Horizon 2020 og 0,1 mio. euro til WiFi4EU.
Side 16 af 33 De ekstra forpligtelsesbevillinger under udgiftskategori 1a for i alt 220 mio. euro finansieres ved brug af den globale margin for forpligtelser (174 mio. euro), ved delvist brug af den tilbageværende margin under forpligtelsesloftet (26 mio. euro), samt ved omprioriteringer fra teledelen under Connecting Europe faciliteten (20 mio. euro). Der er herefter en margin på 55 mio. euro under forpligtelsesloftet for udgiftskategori 1a i 2017. Kommissionen lægger desuden op til at forlænge ungdomsarbejdsløshedsinitiativet ved at tilføre 500 mio. euro hertil i 2017, finasieriet fra den globale margin for forpligtelser. Dette vil dog først blive indarbejdet i løbet af 2017, når niveauet af uforbrugte forpligtelser i 2016 er opgjort. Fsva. udgiftskategori 4 Globale Europa foreslås det samlet set at afsætte forpligtelser for ca. 1 mia. euro og betalinger for knap 500 mio. euro. Heraf afsættes forpligtelser for 750 mio. euro og betalinger for 210 mio. euro til igangsættelse af partnerskaber med tredjelande ifm. migrationsdagsorden. Der afsættes endvidere forpligtelses- og betalingsbevillinger for 275 mio. euro til etablering af den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD). Fsva. sidstnævnte finansieres forpligtelses- og betalingsbevillinger for 25 mio. euro via omprioriteringer fra Naboskabsinstrumentet. Da Kommissionens oprindelige budgetforslag ikke efterlader nogen forpligtelsesmargin under udgiftskategori 4 Globale Europa, foreslår Kommissionen at aktivere marginen til uforudsete udgifter for 986 mio. euro. De resterende forpligtelser for 14 mio. euro finansieres ved et forslag om at finansiere lønudgifterne til EU s særlige repræsentationer i Afghanistan, Bosnien-Herzegovina og Kosovo fra udgiftskategori 5 Administration i stedet. Det følger af reglerne for aktiveringen af marginen til uforudsete udgifter, at denne skal modsvares af reduktioner under andre udgiftskategorier og/eller i andre år. I dette tilfælde foreslår Kommissionen at reducere forpligtelsesloftet for udgiftskategori 2 Landbrug med 200 mio. euro i 2017 og forpligtelsesloftet for udgiftskategori 5 Administration med i alt 786 mio. euro i 2018-2019. Det bemærkes, at Kommissionen i sit oprindelige budgetforslag for 2017 foreslog at mobilisere marginen til uforudsete udgifter for 1.164 mio. euro. Med ændringsbrev 1 lægger Kommissionen således op til at finansiere udgifter for i alt 2.151 mio. euro ved brug af aktivering af marginen til uforudsete udgifter. Det foreslås, at modsvare udgifterne ved at reducere forpligtelsesloftet under udgiftskategori 2 Landbrug med 850 mio. euro i 2017 samt udgiftskategori 5 Administration med 514 mio. euro i 2017, 570 mio. euro i 2018 og 216 mio. euro i 2019. Tiltag på landbrugsområdet Kommissionen foreslår at øge bevillingerne til de midlertidige markedsinventioner på landbrugsområdet med 514,4 mio. euro. Dette er en udmøntning af en beslutning truffet i juli 2016 vedr. håndteringen af markedssituationen for landbrug. Ydermere øges bevillingerne til blandt andet statistikindsamling og revision med i alt 13,5 mio. euro. De ekstra bevillinger for samlet set 527,9 mio. euro modsvares dog af en tilsvarende stigning i niveauet for de formålsbestemte indtægter til land-
Side 17 af 33 brugsgarantifonden på 527 mio. euro samt en nedjustering af budgetbehovet til direkte betalinger for 0,9 mio. euro. Stigningen i formålsbestemte indtægter vedrører primært underkendelser, der vurderes højere end tidligere antaget. Tiltagene på landbrugsområdet er således budgetneutrale. Der efterlades en margin på 639 mio. euro under forpligtelsesloftet for udgiftskategori 2. Kommissionen foreslår, at denne margin nedskrives med 200 mio. euro sfa. forslaget om at mobilisere marginen til uforudsete udgifter til finansiering af tiltag under udgiftskategori 4 Globale Europa (jf. ovenfor). Herefter er der således en margin for forpligtelser på 439 mio. euro under udgiftskategori 2 Landbrug. Administrative ændringer I overensstemmelse med gældende regler i Personalevedtægten foretages der årligt en løn- og pensionsjustering for EU-ansatte. Justeringen beregnes på baggrund af den årlige udvikling i reallønningerne for offentligt ansatte i 11 medlemslande, svarende til 75 pct. af EU s samlede BNP, samt den årlige inflation i Bruxelles og Luxembourg. På baggrund heraf estimerer Kommissionen, at der er behov for yderligere 59,0 mio. euro til løn- og pensionsudgifter i 2017. Som nævnt ovenfor foreslår Kommissionen at finansiere lønudgifterne til EU s særlige repræsentationer i Afghanistan, Bosnien-Herzegovina og Kosovo fra udgiftskategori 5 Administration i stedet for udgiftskategori 4 Globale Europa. Under den nuværende konstruktion er der tale om dobbeltfunktioner mellem EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt EU s udenrigstjeneste. Ved strømliningen af funktioner undgås overlap ift. administration, logistik og finansiering. Kommissionen estimerer, at det dermed er muligt at reducere antallet af ansatte med 15 pct. (fra 115 til 97 ansatte). Som følge heraf nedskrives udgifterne under udgiftskategori 4 med 13,8 mio. euro, mens udgifterne under udgiftskategori 5 opskrives med 10,1 mio. euro, svarende til en nettoreduktion på 3,7 mio. euro. Ændringsbrev 1 indeholder også forslag om at styrke terrorenheden under EU- ROPOL med 20 ekstra ansatte. Udgifterne hertil beløber sig til 1,3 mio. euro, der finansieres via omprioriteringer fra Fonden for Asyl, Migration og Integration (AMIF). Der er desuden opnået en aftale mellem Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget omkring politisk og administrativt samarbejde. Merudgifterne hertil beløber sig til 2 mio. euro. Kommissionens forslag til EU's 2017-budget, inkl. ændringsbrev 1 er opsummeret i tabel 2. Som det fremgår, er Kommissionens foreslåede udgiftsniveau i 2017 nu på 158,9 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 135,4 mia. euro i betalingsbevillinger.
Side 18 af 33 Tabel 2 Kommissionens forslag til 2017-budgettet, inkl. ændringsbrev 1 Mia. euro, løbende priser 2017 budgetforslag Ændringsbrev 1 2017 budgetforslag, inkl. ændringsbrev 1 Forpligtelser Betalinger Forpligtelser Betalinger Forpligtelser Betalinger 1a. Vækstpolitikker 21.109 19.298 200 6,9 21.309 19.305 1b. Samhørighed 53.574 37.349 - - 53.574 37.349 2. Landbrug 58.902 55.236 - -1 58.902 55.235 3. Sikkerhed & Borger 4.272 3.782 - - 4.272 3.782 4. Globale Europa 9.432 9.290 986 446 10.418 9.736 5. Administration 9.322 9.324 71 71 9.393 9.395 I alt udgiftskategori 1-5 156.611 134.279 1.257 523 157.868 134.802 Heraf flex. instrumentet 530 981 530 981 Heraf global forp. margin 1.265 174 1.439 Heraf margin til uforudsete udgifter Andre særlige flex. instrumenter 1.164 986 2.150 1.047 620 1.047 620 I alt 157.657 134.899 158.915 135.422 Udgiftsloft 155.631 142.906 155.631 142.906 Modregning af aktiveret margin til uforudsete udgifter -1.164-200 -1.364 Margin 815 9.608 519 9.085 1 Pct. af BNI 1,05 0,90 1,06 0,90 Anm.: 1) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibilitetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger skal finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af MFFforordning til grund for beregning af marginen til betalingsloftet, vil den derfor kun være på 7,5 mia. euro i 2017. Kilde: Kommissionens forslag til EU s budget for 2017, inkl. ændringsbrev 1 (SEC(2016)280; COM(2016) 300; COM (2016) 679). 3.2 Forhandlingssituationen Tabel 3 giver et overblik over udgiftsniveauerne i Kommissionens opdaterede budgetforslag, Rådets holdning og Europa-Parlamentets holdning til EU's budget for 2017. Det bemærkes, at Rådet og Europa-Parlamentet fastlagde sine holdninger til EU s 2017-budget inden, at Kommissionen fremlagde sit ændringsbrev d. 17. oktober.
Side 19 af 33 Tabel 3 Status for forhandlingerne om EU's budget for 2017 Mio. euro, 2017-priser 2017- budgetforslag 1 Rådets holdning Europa- Parlamentets holdning Europa-Parlamentets holdning ift. Rådets holdning FB BB FB BB FB BB FB BB 1a. Vækstpolitikker 21.309 19.305 20.712 18.966 22.417 19.993 1.705 1.026 1b. Samhørighed 53.574 37.349 53.571 37.150 55.091 37.862 1.520 712 2. Landbrug 58.902 55.235 58.722 55.038 59.529 55.862 807 824 3. Sikkerhed & borger 4.272 3.782 3.718 3.760 3.825 3.862 107 101 4. Globale Europa 10.418 9.736 9.327 9.220 9.939 9.790 612 570 5. Administration 9.393 9.395 9.263 9.266 9.353 9.355 90 89 Fleks. instrumenter 1.047 620 1.064 390 2.262 2.286 1.198 1.896 I alt inkl. fleks. instru. 158.915 135.422 156.377 133.790 162.416 138.029 6.039 4.239 Margin til loft 519 9.085 1.583 9.506-3.258 7.163-4.841-2.343 Anm.: Forpligtigelsesbevillinger forkortet FB. Betalingsbevillinger forkortet BB. 1) 2017-budgetforslaget inkl. ændringsbrev 1. Kilde: Kommissionens forslag til EU's 2017-budget, inkl. ændringsbrev 1, Rådets holdning samt Europa- Parlamentets position. Rådets holdning indebærer et forpligtelsesniveau på 156,4 mia. euro og et betalingsniveau på 133,8 mia. euro. Dermed har Rådet etableret en margin til forpligtigelsesloftet på 1,6 mia. euro i forpligtigelser og 9,5 mia. euro i betalinger 1. Europa-Parlamentets holdning indebærer forpligtelsesbevillinger på 162,4 mia. euro og betalingsbevillinger på 138,0 mia. euro. Europa-Parlamentets holdning indebærer således forpligtelsesbevillinger for 3,3 mia. euro ud over EU-budgettets forpligtelseslofter, mens der efterlades en margin på 7,2 mia. euro under betalingsloftet. Den samlede forskel mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdning til EU's 2016-budget er 6,0 mia. euro i forpligtigelser og 4,2 mia. euro i betalinger. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har i sin behandling af 2017-budgettet stillet forslag om at afvise alle Rådets reduktioner. Herudover har Europa-Parlamentet på alle udgiftsområder forøget både forpligtelses- og betalingsniveauet i forhold til Kommissionens forslag. Dette vedrører særligt interne og eksterne migrationstiltag, ungdomsarbejdsløshedsinitiativet, samt genoprettelse af midler til Horizon 2020 og CEF, hvorfra der tidligere er blevet omprioriteret til den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). 1 Ifølge gruppen af budgetansvarlige medlemslandes fortolkning af aftalen om MFF-forordningen skal de såkaldte fleksibilitetsinstrumenter afholdes inden for betalingsloftet. Ifølge denne fortolkning er der en margin til betalingsloftet på 2.565 mio. euro.
Side 20 af 33 Europa-Parlamentet ventes at være positiv over for Kommissionens ændringsbrev til 2017-budgetforslaget. Europa-Parlamentet har desuden tilkendegivet, at de ikke vil vedtage en aftale om EU s budget for 2017, før der er opnået enighed om midtvejsevalueringen af EU s flerårige finansielle ramme. 5. Nærhedsprincippet Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU s budget, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Når der er opnået enighed om EU's budget for 2017, vil det få betydning for niveauet for det danske EU-bidrag i 2017, der vil blive opført på finansloven for 2017. 7. Økonomiske konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser Det er på Finanslovsforslaget for 2017 skønnet, at det danske bidrag til EU s budget i 2017 vil være 20,3 mia. kr. Det er her lagt til grund, at EU s udgiftslofter udnyttes fuldt ud. På baggrund af Kommissionens forslag og de videre forhandlinger forventes dette skøn at blive opdateret. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgifterne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU s 2017-budget at have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmidler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker. 8. Høringer Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Rådets holdning til EU s 2017-budget er udtryk for et kompromis, hvor en gruppe af budgetansvarlige medlemslande herunder Danmark har arbejdet for, at udgiftsniveauet afspejler det faktiske udgiftsbehov og at der foretages en skarp prioritering af EU s udgifter, så der sikres en tilstrækkelig margin til finansiering af uforudsete udgifter. Ifølge det slovakiske formandskab sikrer Rådets position, at budgetmidlerne bruges på EU's topprioriteter, som er foranstaltninger til at håndtere migrationskrisen og dens grundlæggende årsager, samt til at sætte gang i Europas økonomi og skabe job. Rådets position er vedtaget med enstemmighed.
Side 21 af 33 Fsva. ændringsbrev 1 til 2016-budgettet ventes en bred gruppe af lande at være kritiske overfor en stor del af de foreslåede merudgifter. Der forventes dog generel accept af udgifterne til markedsinterventioner på landbrugsområdet, der er en udmøntning af landbrugspakken, som blev besluttet i juli 2016. 10. Regeringens generelle holdning Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsolideringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nationale budgetlægning i EU s medlemsstater. Fra dansk side lægges der betydeligt vægt på, at vedtagelse af EU s budget for 2017 ikke præjudicerer udfaldet af forhandlingerne om midtvejsevaluering af EU s flerårige finansielle ramme. Regeringen er derfor kritisk over for, at Kommissionen har indarbejdet en række merudgifter som følge heraf i ændringsbrev 1 til 2017-budgettet. Regeringen støtter dog migrationselementerne i ændringsbrev 1, men lægger vægt på, at disse tiltag i stedet indarbejdes i 2017-budgettet i form af et ændringsbudget, når der er opnået enighed om alle elementerne indeholdt i midtvejsevalueringen, herunder elementernes finansiering. Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig vægt på, at forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed, at der foretages en skarp prioritering af EU s udgifter, og at der sikres en tilstrækkelig margin til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter i løbet af 2017. Regeringen finder ikke, at Kommissionens og Europa-Parlamentets foreslåede forpligtigelsesniveau overholder disse kriterier. Regeringen finder desuden heller ikke, at Kommissionens og Europa-Parlamentets foreslåede betalingsniveau afspejler det faktiske betalingsbehov. Regeringen vil derfor i forbindelse med forligsproceduren lægge vægt på, at Rådets position i videst muligt omfang fastholdes. Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme. Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke prioriteter: Angående udgiftskategori 1a vækstpolitikkerne arbejdes der fra dansk side for, at der sikres en tilstrækkelig margin til at tage højde for uforudsete udgifter. Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme, vil regeringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det gælder særligt forskning, energi, uddannelse og innovation. Angående udgiftskategori 1b samhørighedspolitik arbejdes der for, at udgiftskategorien også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens forslag. I lyset af forsinkelser i opstarten af nye strukturfondsprogrammer, vil regeringen sammen med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at niveauet for betalingsbevillinger reduceres, således at der sikres et retvisende udgiftsniveau.
Side 22 af 33 Med hensyn til udgiftskategori 2 landbrugspolitik arbejdes der for, at der afsættes realistiske bevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er fastlagt i forordningen herom. Fra dansk side vil man dog afsøge mulighederne for, at de øvrige udgifter i udgiftskategorien kan bidrage til at tilpasse det overordnede udgiftsniveau. Fra dansk side kan markedsinterventionerne i ændringsbrev 1 accepteres, da dette er en udmøntning af landbrugspakken, der blev besluttet i juli 2016. For så vidt angår udgiftskategori 3 sikkerhed og borgerskab lægger regeringen vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres. Der arbejdes endvidere for, at der sikres et råderum, som kan tage højde for uforudsete udgifter i løbet af året. For udgiftskategori 4 globale EU arbejder regeringen aktivt for, at EU s humanitære bistand prioriteres i lyset af de alvorlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer ved EU s grænser og i EU s nabolande. Der arbejdes på baggrund af tidligere års erfaringer også for, at der for denne udgiftskategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter i løbet af året. Danmark vil desuden arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstrumentet fastholdes. Med hensyn til udgiftskategori 5 administration vægtes en stram og budgetansvarlig linje. Fra dansk side arbejdes der således for, at udviklingen i EU s administrationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor der er et betydeligt fokus på at reducere administrationsudgifterne. Det gælder også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige udgiftskategorier, herunder især agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der tilvejebringes effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a. som følge af nye IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af institutionerne og strukturelle reformer. Regeringen er skeptisk overfor omfanget af lønjusteringen, som indgår i Kommissionens ændringsbrev 1, men noterer sig, at der er tale om en teknisk justering i overensstemmelse med gældende regler. Fra dansk side lægges betydelig vægt på, at alle institutioner, som led i aftalen om den flerårige finansielle ramme, reducerer antallet af årsværk med 5 pct. fra 2013-2017. Der lægges endvidere vægt på, at reduktionen i antallet af årsværk materialiserer sig i lavere lønudgifter, og ikke fører til øget brug af kontraktansættelser. Vedrørende de særlige fleksibilitetsinstrumenter finder regeringen, at aktiveringen af disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til disse i forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Regeringen lægger desuden betydelig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter finansieres inden for EU's betalingslofter.