Behandling og udpumpning af drikkevand

Behandling og udpumpning af drikkevand

Iltning Kapitel 9, side 35

Iltning Inden for vandværksdrift anvendes 4 betegnelserne for vand: Grundvand Råvand Drikkevand Returskyllevand En typisk vandbehandling omfatter iltning, fjernelse af luftarter, jern og mangan samt ammoniumsprocesserne. Det er en forudsætning, at både metan og svovlbrinte fjernes før den egentlige filtrering. Vand kan maksimalt optage 11 mg ilt/liter ved en temperatur på ca. 8 grader med atmosfærisk luft..

Fjernelse af luftarter Fjernelse af luftarter i råvandet er nødvendig, for at den efterfølgende vandbehandling i filtrene kan foregå Metan vil forårsage vækst af bakterier på filtermaterialet, så dette tilstoppes af en slimet bakteriebelægning, som ikke kan skylles bort ved normal returskylning. Svovlbrinte er en gasart, der lugter som rådne æg. Svovlbrinte gør vandet uegnet som drikkevand. Den tilførte ilt reagerer med de opløste stoffer i vandet til uopløselige forbindelse, som efterfølgende fjernes i filtrene..

Iltningsmetoder Iltningstrappe Iltningstrappen tilføre ilt til råvandet og reducere methan- og svovlbrinteindholdet..

Iltningsmetoder Prel plade ved åbent filteranlæg

Iltningsmetoder Inka beluftning

Iltningsmetoder Princip for Inkabelufter

Iltningsmetoder Kompressor/Trykluft Køletørre (sikre tør luft) Trykluft beholder Fin filter Automatisk drænvands aftapning Skrue kompressor

Trykluft fra en kompressor/ asmosfærisk luft indeholder 21 % ilt. Iltningsmetoder Kompressor/Trykluft

Iltningsmetoder Iltning med ren ilt

Iltregnskab Parameter Mg/l O 2 Rent vands krav 5 Jern mg/l Fe 2+ * 0,14 mg O 2 /mg Fe 2+ Mangan mg/l Mn 2+ * 0,29 mg O 2 /mg Mn 2+ Ammonium mg/l NH + 4 * 3,60 mg O 2 /mg NH + 4 Metan mg/l CH 4 * 4,00 mg O 2 /mg CH 4 Organisk stof mg/l NVOC * 0,25 mg O 2 /mg NVOC Svovlbrinte mg/l H 2 S * 0,79 mg O 2 /mg H 2 S Metan skal reduceres til under 0,1 mg/l. Fjernelse af luftarter i råvandet som prioritet 1 er nødvendig, for at den efterfølgende vandbehandling i filtrene kan foregå.

Filteranlæg Kapitel 10, side 36

SRO plantegning

Filterkonfiguration Enkelt filter Afgang - Skyllevand Afgang - Renset vand Tilgang I åbne og lukkede filtre, anvendes kvartssand til Tilgang - Skyllevand fjernelse af jern. I åbne og lukkede filtre, Mangnodol/Akdoklit/Neutraco anvendes til at fjerne aggressiv kuldioxid. Mængden af kompressorluft, der skal tilføres filtrene bestemmes ved måling af iltindholdet i det behandlede vand. En iltmåler kalibreres, for at sikre at den aktuelle visning ved prøvetagning er korrekt..

Parallel filter Tilgang Afgang - Renset vand Tilgang - Skyllevand Iltning og efterfølgende ammoniumsproces betyder, at ammonium omsættes til nitrit som igen omsættes til nitrat.

For- og efterfilter To gange filtrering Tilgang Afgang - Renset vand Tilgang - Skyllevand Ved råvand med et højt indhold af jern og mangan, kræves behandling ved både for- og efterfiltrering.

Dimensionering En råvandsanalyse er udgangspunkt for dimensionering af et filteranlæg. Der er flere parametre som spiller ind på valget af den rigtige løsning: Råvandssammensætningen Krav til driftsform Ydelse Tryk Filtreringshastighed Rentvandsbeholderen og skyllefrekvens Valg af materialer, overfladebelægning og filtermaterialer..

Filtrering i trykfilter

Filtrering i åbne filter Skyllevandskant Skyllevandsrende

Filtrering i åbne filter

Luftskyl i åbne filtre

Luftharpe til åbne filtre

Pumpestamme Belagt med sort mangan

Videregående ansøgnings- betinget vandbehandling Kapitel 11, side 40

Vandbehandlingsmetoder Udvalgte parametre Enhed Krav (max) Afblæsning Iltning/filtrering Neutralisering med Nevtraco og Magno-Dol-I Biologisk filtrering (nitrifikation) Adsorption med aktivt kul Adsorption med jernoxidgranulat UV-desinfektion Svovlbrinte, H 2 S mg/l 0,05 Metan, CH 4 mg/l 0,01 Agg. Kuldioxid, CO 2 mg/l 2 Jern, Fe mg/l 0,1 Ammonium,NH 4 mg/l 0,05 Mangan, Mn mg/l 0,02 Pesticider (hvert enkelt) g/l 0,1 Arsen, As g/l 5 Bakterier 37 C antal/ml 5 Bakterier 22 C antal/ml 50

UV-behandling vha. solens UV-stråler

Lysspektrum

UV-anlæg

UV-rør

Transportabel UV-anlæg UV-behandling af drikkevand dræber kim og bakterier

Beluftnings-kolonne til afblæsning af opløsningsmidler Klorerede opløsningsmidler kan ikke fjernes ved simpel vandbehandling..

Aktivt kulfilter med politi filter Pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider kan fjernes med filtrering med aktivt kul. Brug af kulfiltre kræver ansøgning om videregående vandbehandling..

Skylleprocesser Kapitel 12, side 41

Lufttilførsel under returskyl på åbne- og lukkede trykfiltre sikrer at filtermassen skrubbes ren for aflejringer. Ved returskylning af filtre bør der anvendes rent vand.. Returskylning af filtre Afgang Renset vand Tilgang - Skyllevand

Behandling og genbrug af filterskyllevand Okkerslam, der indeholder for meget arsen, skal bortskaffes og behandles som farligt affald.

Bundfældningsbeholder

Ponton-pumpe i bundfældningsbeholder

Keramisk filteranlæg Til genindvinding af skyllevand

Beholderanlæg Kapitel 13, side 42

Rentvandsbeholder For at kan udligne forbrugsvariationen i løbet af døgnet, benyttes rentvandsbeholdere/vandtårne. Dette sikre at filtrene i behandlingsanlægget ikke skal dimensioneres efter det maksimale timeforbrug, men kan nøjes med at dimensioneres efter et gennemsnitligt timeforbrug. Rentvandsbeholderens størrelse bestemmes ud fra et kendskab til forbrugets variation igennem døgnet. Rentvandsbeholdere etableres i stigende omfang over terræn, for at de kan inspiceres udefra. Rentvandsbeholdere bør inspiceres jævnligt, for at sikre at de er i god stand. Gerne hvert 3. 5. år..

Rentvandsbeholder Rentvandsbeholdere skal være friholdt for buske og træbeplantning for at undgå, at rødderne over tid finder vej ind i rentvandsbeholderen. Det anbefales, at betondækket i vides muligt omfang ikke er dækket af jord, da støbeskel/samlingen mellem dæk og sider kan være årsag til indsivning af overfladevand. Dæksler til rentvandsbeholdere skal have en opkant, der sikre at der ikke kan løbe overflade vand ned i rentvandstanken, og gummipakninger der sikre at dækslet er tæt. Udluftningsrør bør være forsynet med partikelfilter. Der bør i en rentvandsbeholder ikke være anden rørføring, end den der relatere sig til udpumpning og filterskyl..

Fordele Billig at etablerer. Hurtig at opsætte. Ulemper Kræver løbende vedligehold, pga. gummifugerne mellem elementerne. Kan kun delvis inspiceres udefra hvis nedgravet. NB Dug på dækket, for at sikre mod indtrængen af vand.. Rentvandsbeholder Opbygget af elementer Den viste beholder er under opførelse, og mangler at få fyldt jord op til underkant af dækket.

Fordele Minimalt vedligehold. Nem at kundetilpasse. Ulemper Dyrere i etablering. Tidskrævende at opsætte. Kan kun delvis inspiceres udefra hvis nedgravet. NB Store krav til støbeprocessen.. Rentvandsbeholder Støbt på stedet Beholder med ingeniør-gang.

Fordele Minimalt vedligehold. Nem at kundetilpasse. Hurtig igangsætning (Nem at desinficere). Ulemper Dyr i etablering. Sårbar overfor vakuum. NB Skal behandles som rustfri.. Rentvandsbeholder Rustfri stål

Fordele Minimalt vedligehold. Nem at kundetilpasse. Hurtig igangsætning (Nem at desinficere). Meget korrosions-bestandig. Ulemper Dyrere i etablering. Ved stor volumen er den pladskrævende. NB Store størrelser kan være udfordrende at transportere.. Rentvandsbeholder PE

Fordele Vand i hanen ved strømsvigt. Kan inspiceres udefra. Optimal pumpedrift. Ulemper Dyr at etablere. Tidkrævende at opføre. Dyr at vedligehold. Besværlig at vedligehold. NB Meget store krav til støbeprocessen.. Rentvandsbeholder Vandtårn Indløb Overløb og bundudløb Udløb til forbrug Ind- og udløb til forbrug

Afløbsrør Rentvandsbeholdere Skrubtudse Firben Udluftning

Rentvandsbeholder med frostskader

Forældet rentvandsdæksel

Rentvandsdæksel med gummipakning Lufttilførsel til rentvandsbeholderen bør altid foregå gennem udluftningsrør med partikelfilter. Udluftning med filter Gummipakning Aflåselig

Udpumpningsanlæg Kapitel 14, side 43

Der findes flere forskellige pumpeprincipper. I vandforsyning er det langt overvejende centrifugalpumper der benyttes. Centrifugalpumper har en rigtig god virkningsgrad. Mængde af vand, som en pumpe kan yde er afhængig af bredden på løbehjulet og hastigheden som pumpen kører med. Pumpeprincip Trykket som pumpe kan yde er afhængig af diameteren på løbehjulet eller antallet af løbehjul der er stablet oven på hinanden..

Dimensionering Forbrugsmønsteret er en vigtig parameter i dimensionering af pumper. Sommerhusvandværker med stort forbrug om sommeren og lille forbrug om vinteren, er ekstra udfordret på dimensionering af pumper. I et sådant tilfælde, kan det være relevant med pumper af forskellige størrelser. I vandforsyninger med store kote-forskelle eller stort forsyningsområde, kan etablering af tryk-zoner være et alternativ til større pumper. Er pumperne af ældre dato eller overdimensionerede, bør man få regnet på en udskiftning..

Hvordan er en pumpekurve blevet til? Hvilket tryk og flow pumpen kan yde ved en given hastighed, kan læses ud af kurven. Installationsforhold: Tilløbstryk? Pumpe skal suge? Fælles sugeledning kontra individuel sugeledning/rør. Placering af kontraventil før eller efter pumpe?.

Trykstyring/Udpumpningsanlæg Ved trykstyring forstås at opretholde et tilfredsstillende tryk afgang vand. Forskellige typer udpumpningsanlæg, har hver deres måde at styre trykket på. Der findes 4 udbredte udpumpningsanlæg: Hydrofore Membrantanke Frekvens-/omdrejningsregulerede anlæg Vandtårn/højdebeholder..

Økonomi Omkostningerne ved at drive en pumpe eller pumpeanlæg vil i gennemsnit fordele sig som nedenstående, set over en 15 års periode. Gældende for mindre vandværker Indkøb 15 % Energiforbrug 75 % Vedligehold 10 % 15 % indkøb 75 % energiforbrug 10 % vedligehold Ventildrosling er spild af energi og dermed penge..

Eksempel på effektforbrug pr. m3 Et vandværk oplyser, at der bruges 0,6 kwh/m 3. Er det meget eller lidt? Hvad er et normalt energi forbrug på et vandværk? Den samlede løftehøjde er: Højdeforskel fra afsænket vandspejl i boring til filter 30 m. Modstand i lukket filter 8 m. Udpumpningstryk 40 m. --------------------------------------------------- Samlet løftehøjde 78 m. Beregning af energiforbruget efter tommelfingerregel: 78 x 0,0055 = 0,43 kwh/m 3..

Eksempler på fejl på vandværker Når der er problemer med pumperne kan fejlen oftest findes på sugesiden eller i styringen. Luft, skidt og partikler. Vandværket kører ud med for højt tryk Giver større energiforbrug. Større vandspild. Flere ledningsbrud..

Centrifugalpumper er generelt meget lidt servicekrævende. Når der en sjælden gang er behov for service, kan det være: Slid En pakning der skal udskiftes En kontra/bundventil der er utæt Belægninger på løberhjul.. Service

Vandmålere og tilbagestrømningssikring

Vandmålere Kapitel 18, side 62

Måling af udpumpet mængde vand På vandværket skal der være opsat vandmålere til registrering af den indvundne vandmængde, så den årligt kan oplyses over for kommunen, til registrering af den udpumpede vandmængde så afgiften af ledningsført vand kan opgøres. Der er intet til hindre for at registrere skyllevands-mængden og så beregne den indvundne mængde som en sum af udpumpet vandmængde og skylle-vandsforbruget. Der er ikke krav til kvaliteten af disse vandmålere, ligesom de heller ikke skal kontrolleres, men det er i vandværkets interesse, er der er styr på den udpumpede vandmængde..

Måling af forbrugt vand Det er et krav, at der er installeret vandmålere på ejendomsniveau hos forbrugerne, der er tilsluttet almene vandforsyninger. Jf. BEK nr. 525 af 14/06/1996 1. Det er et lovkrav, at salg af vand sker gennem en vandmåler. Jf. BEK nr. 525 af 14/06/1996 6. Vandmålere hos forbrugerne skal være EU-godkendte og certificerede. Jf. BEK nr. 1034 af 17/10/2006 Der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne Jf. BEK nr. 1034 af 17/10/2006 15 stk. 5..

Normalregulativet Vandmålere beskadigelse 9.9 Ejer er over for vandforsyningen forpligtiget til at erstatte en afregningsmåler, hvis den er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Dette gælder ikke ved almindelig slitage. 9.11 Ejer og bruger må ikke foretage indgreb i afregningsmåleren, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målerens korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler. Udgifter til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren. Det anbefales, at vandforsyningen fastsætter en takst, som fremgår af takstbladet..

Normalregulativet Vandspild 10.1 Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er ikke tilladt. Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil. 10.2 Hvis vandspild, som ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag. Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren..

Målerplacering Hvis vandforsyningen har det nyeste normal-regulativ ( 9.3.), så kan måleren placeres i målerbrønd. Ellers placeres vandmåleren i helårshuse umiddelbart efter indføringen i ejendommen. I sommerhuse eller andre steder hvor der ikke er frostsikret placeres vandmåler i en måler-brønd. Der skal være særlige forhold der gør sig gældende for at påtvinge et helårshus en målerbrønd, f.eks. at der er afgreninger til flere bygninger i jorden. Vandmåleren skal være let at aflæse og let at udskifte..

Målerinstallation I vandnormen DS 439 findes på side 44 en tegning over vandmålers afstand til andre bygningsdele. Før og efter vandmåleren skal der være afspærringshaner og i forbindelse med målerinstallationerne også en kontraventil. Afhængig af vandmålertypen skal visse placeres vandret. Andre målertyper kan sagtens være placeret lodret, men såfremt man tillader dette, skal vandforsyningen være opmærksom på at fremtidige vandmålere også skal kunne placeres lodret..

Målerstørrelse Vandmåleren skal kunne måle den vandmængde den pågældende forbruger agter at aftage pr. tidsenhed Til gengæld skal måleren have det lavest mulige start-moment for at kunne måle de små vandstrømme som f.eks. når et toilet småløber eller drypvandingen til drivhuset. Vandværket bestemmer hvilken målerstørrelse der skal sidde hos forbrugeren. Tidligere blev en vandmålers størrelse angivet som Qn. Fra den 1. november 2016 skal alle størrelser dog være angivet som Q3 i henhold til en ny MID-godkendelse. Vand skal aftages så det ikke skaber trykstød. Jf. normalregulativet..

Målerbyggelængde Målere findes i flere indbygningslængder. Historisk set, er 105 mm. til lodrette målere, og 190 mm. til vandrette de meste udbredte: 105 mm med 1 gevind til lodret montering som vingehjulsmåler 110 mm med ¾ gevind størrelse QN 1,5 130 mm med 1 gevind og ligeledes i QN 1,5 190 mm med 1 gevind både som QN 1,5 og QN 2,5 220 mm med 1 gevind en ældre længde for QN 2,5 vingehjulsmålere 260 mm med 5/4 eller 1½ gevind til QN 3,5 til QN 6 300 mm med 2 gevind til QN 10..

IP-koder En vandmålers evne til at være oversvømmet, angives med en IP-kode. IP koden er en international standard (IEC 60529) for klassificering af elektroniske produkters grad af beskyttelse mod skadelig indtrængning af faste partikler (f.eks. støv) og væsker. Koden består af to bogstaver (IP) - en forkortelse for "Ingress Protection" - efterfulgt af to cifre. Det første ciffer angiver graden af beskyttelse imod faste partikler. Det andet ciffer angiver graden af vandtæthed..

Første ciffer Beskyttelse imod faste partikler. IP-koder Andet ciffer Beskyttelse imod væsker. 0 Ingen beskyttelse 0 Ingen beskyttelse 1 2 3 4 Beskyttet mod partikler større end 50 mm (f.eks. håndberøring) Beskyttet mod partikler over 12 mm (f.eks. en fingerberøring) Beskyttet mod partikler over 2,5 mm (f.eks. større værktøj og kabler) Beskyttet mod partikler over 1 mm (mindre værktøj og ledninger) 1 2 3 4 Beskyttet mod lodret faldende vanddråber (dryppende vand) Beskyttet mod vandindtrængning fra direkte vanddråber op til 15 o fra lodret (let og stille regn) Beskyttet mod direkte vandstråler op til 60 o fra lodret (moderat regn og sprøjt). Beskyttet mod vandindtrængning ved vandstråler fra alle retninger (normalt regntæt)

IP-koder Første ciffer Beskyttelse imod faste partikler. Andet ciffer Beskyttelse imod væsker. 5 Beskyttet mod begrænset indtrængning af støv 5 Beskyttet mod vandindtrængning ved lavtryks-spuling fra alle retninger (helt regntæt) 6 Totalt beskyttet mod indtrængning af støv 6 Beskyttet mod vandindtrængning ved højttryks-spuling og kraftige bølgesprøjt 7 Beskyttet mod vandindtrængning, nedsænket i vand ned til 1 meters dybde, ved test i 30 minutter (vandtæt) 8 Beskyttet mod vandindtrængning, nedsænket i dybt vand i længere tid (maks. dybde skal angives af producenten).

Målemetoder - Vingehjulsmålere Vingehjulsmålere kan være enkeltstråle eller flerstråle. Det betyder der er et vingehjul der, lige som en vandmølle, rammes af en vandstrømmen og dette vingehjul får tælleapparatet til at dreje rundt. En-stråle målere skal undgås, da de har tilbøjelighed til at køre for stærkt når der sætter sig lidt rustskaller eller sten i dysen, og desuden er tryktabet ret stort, men de er billige i indkøb. En-strålemålere er typisk tørløbere, mens flerstråle-målere er vådløbere. Vådløber betyder, at tællerværket er vandfyldt..

Målemetoder - Volumenmålere Her er der et lille kammer der kører frem og tilbage lige som et lille målebæger. De klikker lidt når der er vandforbrug, men de er mere pålidelige end vingehjulsmålere. Der er dog et lille problem med urenheder, for selv om der er en si i vandmåleren, kan der sætte sig partikler hvor målerkammeret kører rundt og enten hyler vandmåleren eller også går den helt i stå og så er den tilgængelig vandstrøm ret begrænset, hvilket forbrugeren vil opleve som manglende vandtryk..

Målemetoder - Ultralydsmålere Disse har ingen bevægelige dele, og er derfor ikke påvirkelige af urenheder. De er noget dyrere end vingehjuls- og volumen-målere. Da de indeholder et batteri, skal de ofte nedtages efter 16 år. De vil normalt være født til fjernaflæsning, og vil også have en lækageindikation. Dvs. at måleren ikke har stået stille mindst 1 time, i en 24 timers periode..

Målemetoder Induktive måler Induktive målerne har ingen bevægelige dele og ingen restriktioner i målerøret. Dog kræves det, at mediet er elektrisk ledende, og derfor kan målerne ikke anvendes til olier og organiske opløsningsmidler. Magnetisk induktive målere er meget nøjagtige, de måler med en nøjagtighed på ned til 0,25% af målt værdi. Forudsat at de er monteret i henhold til producentens anvisninger..

Registrering af vandmålere Når målerne skiftes, er det vigtigt at få registreret relevante oplysninger til en eventuel partiinddeling. Overvej også en kvittering til forbrugerne..

Eftergivelse af vandspild Vilkår for eftergivelse Der skal være tale om uforskyldt brud på skjult vandinstallation. Selvrisikoen er pr. bolig. Det er kun for beboelse der kan eftergives. Der er en selvrisiko på 300 m 3 ud over det årlige gennemsnitsforbrug. Ved eftergivelse skal såvel m 3 -prisen som afgiften for ledningsført vand eftergives. Det er vandforsyningen der afgøre, om der kan eftergives vandspild..

Eftergivelse af vandspild Eksempel på ansøgning om eftergivelse Vandforsyningen har i forbindelse med renovering af stikledningen opsat målerbrønd indenfor skel. I den forbindelse blev forbrugeren oplyst om, at jordledningen var af ældre dato, og sandsynligheden for brud i den nærmeste fremtid derfor var stor. Forbrugeren blev opfordret til jævnligt at aflæse måleren, f.eks. 1 gang om måneden. I forbindelse med nytårsaflæsningen konstaterer forbrugeren, at der er brud på ledningen, og søger om eftergivelse af vandspildet. Ansøgning afvises med begrundelsen, at det ikke er uforskyldt, da forsyningen havde informeret om den øgede risiko..

Kontrol af vandmålere Måleteknisk vejledning Måleteknisk vejledning, MV 02.36-01, udgave 10 trådte i kraft den 18. oktober 2013, beskriver et kontrolsystem for målere i drift. Der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne. En vandmåler betragtes som retvisende når den ligger inden for ±4%. Vejledningen anviser 4 forskellige måder til at varetage dette ansvar på. 1. Periodisk udskiftning. 2. Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekontrol. 3. Statistisk stikprøvekontrol. 4. Dobbelt stikprøveplan (Bilag 1)

Kontrol af vandmålere 1. Periodisk udskiftning Alle målere udskiftes efter en 6 årig brugsperiode. Dette kan enten gøres ved at opdele målerne i partier med samme opsætningstid eller ved at have en oversigt over hver enkelt målers opsætnings-tidspunkt..

Kontrol af vandmålere 2. Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekont. Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid nedtages partiet(erne). Ud af et parti udtages en stikprøve, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Alle målere kasseres. Hvis de kontrollerede målere overholder verifikationsfejlgrænsen på ±2 %, kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 12 år. Hvis de kontrollerede målere overholder driftsfejlgrænsen på ±4 % kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 9 år. Hvis de ikke overholder driftsfejlgrænsen, bør nye partier med tilsvarende målere, have en kortere levetid end 6 år..

Kontrol af vandmålere 3. Statistisk stikprøvekontrol Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid udtages en stikprøve af det enkelte parti, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Målerne kan forblive opsat i yderligere 6 år hvis de overholder verifikationsfejlgrænsen på ±2 %. Såfremt de overholder driftsfejlgrænsen på ±4 % kan partiet forblive opsat i yderligere en ½ periode, altså 3 år. En vandmåler betragtes som retvisende når den ligger inden for ±4%.

Kontrol af vandmålere 4. Dobbelt stikprøveplan Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid udtages en stikprøve af det enkelte parti, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Afhængig af, om antallet af afvigende målere er: Mindre end eller lig med godkendelsestallet Større end godkendelsestallet og mindre end eller lig med forkastelsestallet. Så er hele partiet godkendt eller der skal udtages 2. stikprøve eller hele partiet er forkastet.

Kontrol af vandmålere Ensartede karakteristika Med ensartede karakteristika menes bl.a.: at målerne skal have samme måleprincip, fx vingehjulsmålere, magnetisk induktive målere eller ultralydsmålere. at målerne skal have samme størrelse. at målerne skal være opsat indenfor en 2 års periode. at målerne skal være af samme fabrikat og typebetegnelse. placering i målerbrønd eller opvarmede rum kan også indgå. om måleren kun kan monteres lodret eller vandret kan også indgå..

Kontrol af vandmålere Væsentligste forskelle mellem udgave 9 og 10 Flere vandleverandører kan IKKE længere gå sammen om at danne partier. En stikprøve, kan ikke længere danne præcedens for tilsvarende søster -partier. En opsætningsperiode kan blive forkortet, såfremt der er andet i måleren, der kræver udskiftning før (f.eks. et batteri eller en typegodkendt kontraventil). Der er indført patronmålere og krav til disse ved stikprøvekontrol. Der er ikke nogen øvre tidsgrænse for, hvor længe et parti kan forblive opsat. Dette afhænger alene af resultat af stikprøve-kontrollerne. Dog må antallet af indskiftede målere maksimalt udgør 16% af den samlede partistørrelse..

Forbrugerkontrol af vandmålere En forbruger kan forlange måleren kontrolleret. Hvis den overholder driftsfejlgrænsen på ±4 %, måler den korrekt, og det forbrugeren der betaler alle udgifter. Udgiften er typisk mellem 500 og 3.000 kr. for det akkrediterede laboratorium, plus ny måler, udskiftning af måler, og forsendelse. Det kan hurtigt blive 1.500 4.000 kr..

Myndighedskontrol af vandmålere Det er Sikkerhedsstyrelsen der holder øje med om vandforsyningen overholder reglerne og kontrolproceduren. Sikkerhedsstyrelsen har været ude med spørgeskemaer til kontrol af, om vandforsyningen overholder bekendtgørelsen om kontrol med vandmålere i drift..

Tilbagestrømning Kapitel 19, side 67

Hvad menes med Tilbagestrømningssikring? At sikre, at drikkevandet ikke forurenes ved tilbagestrømning!.

Eksempel på forurening af drikkevand 2007 Kraftig forurening af drikkevandet på Køge egnen. Kunne have været undgået, hvis der havde været monteret korrekt tilbagestrømningssikring. Efterfølgende undersøgelser viste, at 224 personer blev meldt syge, svarende til 2/3 af beboerne i det berørte område. Vandværkets ledningsnet blev forurenet med teknisk vand (renset spildevand) fra det lokale renseanlæg. Øget fokus på tilbagestrømningssikring..

Risici for tilbagestrømning i Parcelhuset

Risici for tilbagestrømning i Lystbådehavn

Risici for tilbagestrømning i Landbrug

Risici for tilbagestrømning i institutioner/vaskerier

Risici for tilbagestrømning i rensningsanlæg

Risici for tilbagestrømning

Lovgivning/retningslinjer DS 439 - man skal sikre ud fra forureningsgrad 2008 EN1717 bliver indskrevet i Bygningsreglementet (BR) Man skal nu sikre ud fra medium kategori Vanskelig at forholde sig til. 2009 Rørcenter-anvisning nr. 015 bliver udarbejdet af Erhvervs- og byggestyrelsen i samarbejde med et udvalg bestående af medlemmer fra vandforsyninger, Danske Vandværker, DANVA, off. instanser og repræsentanter fra erhvervslivet. 2010 Rørcenter-anvisning nr. 015 bliver indskrevet i BR..

Lovgivning Hvor er mindstekravet til en installation hos forbrugerne angivet?

Lovgivning Bygningsreglementet afsnit 8.4.2.1

Lovgivning Hvad siger Rørcenteranvisning 015? danskevv.dk/drift-og-administration/love-og-regler

Rørcenteranvisning 015 Hvornår kan man forlange at en installation skal leve op til nye byggekrav?

Rørcenteranvisning 015 Nye installationer og væsentlige ændringer. Eksempler på forhold, som kræver at anlægget skal opfylde gældende nybygningskrav, er f.eks.: Ændring af procesanlæg i industri Skift fra brug af drikkevand til brug af sekundavand i industriprocesser Omlægning af hele eller dele af en installation Flytning, ændring eller ombytning af en målerinstallation Etablering af et regnvandsanlæg Ændret/ny brug af en bygning Opførelse af tilbygning, hvori der indgår vandinstallationer Installation af en enkeltkomponent, der er i en mediumkategori ud over almindeligt husholdningsbrug Omlægning eller flytning af jordledning Udskiftning af varmtvandsbeholder, hvor der samtidig sker en ændring af eksisterende installation..

Rørcenteranvisning 015 I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Vi skal sikre ud fra det behandlede vands sundhedsfarlighed. Medium kategori..

Mediumkategorier DS/EN1717 Kategori Forureningens eller risikoens art 1 Ikke forurenet. 2 Ikke medfører menneskelig sundhedsmæssig risiko. 3 Medfører nogen menneskelig sundhedsmæssig risiko. 4 5 Medfører menneskelig sundhedsmæssig risiko for eksempel gift og kræftfremkaldende stoffer. Som følge af mikrobiologi eller virus medfører menneskelig sundhedsmæssig risiko..

Mediumkategorier Forskellen på kategori 3 og 4 LD50 = 200 mg/kg legemsvægt. LD står for "Lethal Dose". LD50 er mængden af et stof, som indtaget på en gang gennem munden, forårsager døden for 50 ud af 100 forsøgsdyr i løbet af 15 dage. I praksis anvendes kun sikring i mediumkategori 4..

Sikringsmetoder der dækker kategorier Mediumkategori Sikringsmetode 1 2 3 4 5 AA Frit luftgab AB Luftgab med ikke-cirkulært overløb (frit) AC Luftgab med dykket indkøb og luftindtag samt overløb - - AD Luftgab med injektor AF Luftgab med cirkulært overløb (begrænset) - AG Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning - - BA Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner - CA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke-kontrollerbare trykzoner - - DA Lavtryksvakuumventil O O O - - DB Rørafbryder med bevægeligt element for tilgang af luft O O O O - DC Rørafbryder med permanent adgang for luft O O O O O EA Kontrollerbar kontraventil - - - EB Ikke-kontrollerbar kontraventil Kun i visse bebo.ejend. EC Kontrollerbar dobbelt kontraventil - - -

Sikringsmetoder der dækker kategorier Mediumkategori Sikringsmetode 1 2 3 4 5 ED Ikke-kontrollerbar dobbelt kontraventil Kun i visse bebo.ejend. GA Mekanisk afbryder, direkte aktiveret - - GB Mekanisk afbryder, hydraulisk aktiveret - HA Slangekobling med tilbagestrømningssikring O - - HB Bruseslangekobling med vakuumventil O O - - - HC Automatisk omstiller Kun i visse bebo.ejend. HD Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil O - - LA Højtryksvakuumventil (åbner under vakuum) O O - - - Højtryksvakuumventil kombineret med en kontraventil monteret LB O - - nedstrøms Generelle bemærkninger: Sikringer med adgang til luften bør ikke installeres, hvor der er risiko for oversvømmelse (fx AA, BA, CA, GA, GB ) Metoden dækker risikoen O Metoden dækker kun risikoen, hvis p atm - dækker ikke risikoen er ikke anvendelig

Sikringsmetode for mediumkategori 1 Kontraventil Type EB

Sikringsmetode for mediumkategori 2 Kontrollerbar kontraventil Type EA Vandmåler Til huset M Ventil Kontrollerbar kontraventil Fra vandværk

Sikringsmetode for mediumkategori 4 TBS ventil Type BA

Sikringsmetode for mediumkategori 4 TBS ventil type BA - Normale forhold ved forbrug

Sikringsmetode for mediumkategori 4 TBS ventil Type BA - Normale forhold uden forbrug

Sikringsmetode for mediumkategori 4 TBS ventil Type BA - Tilgangstrykket forsvinder

Sikringsmetode for mediumkategori 4 TBS ventil type BA - Overtryk forbrugsside/utæt kontraventil afgangsside

Sikringsmetode for mediumkategori 4 TBS ventil type BA - Utæt kontraventil tilgangsside

Sikringsmetode for mediumkategori 5 Luftgab type AA / AB AB

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 1 Forudsætning: Simple installationer hvor indvendig undersøgelse er muligt og sikkerheden er tilstrækkelig..

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 1 Forefindes i forbindelse med: Drikkevand der opfylder drikkevandsbekendtgørelsen. Dette kan være vand aftaget fra en offentlig forsyning, eller fra en privat boring der er underlagt kontrol. Vand under højt tryk..

Sikres med: Kontraventil type EB Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 1 OBS! Kontraventil anbefales udskiftet efter 10 år..

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 2 Forudsætning: Parcelhusinstallationer med varmvandsanlæg, hvor de enkelte installationspunkter ikke kan kontrolleres. Dog kan der forefindes enkelte installationspunkter der skal sikres separat med højere sikringstype..

Eksempel på sikringsmetode Forefindes i forbindelse med: Andet: Mediumkategori 2 Varmtvandsinstallationer. Vandvarmere hvor andet ikke er specificeret i en frivillig VAgodkendelse. Slagterforretninger, cafeterier, hotelkøkkener og andre storkøkkener Virksomheder der blander vandet med næringsmidler (suppe, juice, syltetøj eller alkohol) Brandslukningsanlæg (slangevinder). Sprinkleranlæg tilsluttet vandforsyning. Tapventil ved håndbruser ved håndvask, køkkenvask og bad. Tilslutning til centralvarmeanlæg hvor der ikke indgår inhibitorer i centralvarmevandet. Blødgøringsanlæg (afkarbonatiseringsanlæg) til tekniske brug Kulfiltre og mekaniske filtre til teknisk brug Vandbehandlingsanlæg til omvendt osmose Drikkevandskølere (krav kan være specificerede i en frivillig VA godkendelse) Sterilt vand, demineraliseret vand, ismaskiner Vandkølede airconditionssystemer Drikkevandsbeholdere uden tilsætning af ingredienser..

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 2 Sikres med: Kontrollerbar kontraventil type EA. OBS: Almindelig kontraventil type EB kan anvendes, såfremt hver enkelt installationspunkt er tilstrækkeligt sikret og indvendig undersøgelse muligt. Kontraventil type EB anbefales udskiftet efter 10 år..

Eksempel på sikringsmetode Sikringstype EB eller EA?. Mediumkategori 2 Placering Mindre husholdningsbrug hvor indvendig undersøgelse er mulig og sikkerhederne tilstrækkelige Større husholdningsbrug, og for de ikke husholdningsmæssige brug, hvor indvendige undersøgelse er mulig og sikkerhederne tilstrækkelige Tilbagestrømssikring Kontraventil anbragt i vandmåler (EB) Kontrollerbar kontraventil (EA) Type EB Type EB Type EA

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 2 En enkel måde at sikre med kontrollerbar kontraventil..

Eksempel på sikringsmetode Forefindes i forbindelse med: Demineraliseringsanlæg til teknisk brug Dosseringsapparat (tilbagestrømningssikring kan være indbygget i apparat) Fjernvarmecentraler. Tilslutning til centralvarmeanlæg, hvor der indgår inhibitorer eller kemiske stoffer i centralvarmevandet Befugtningsanlæg til konvektionsovn Industriopvaskemaskine med indbygget blødgøringsanlæg Højtryksrenser med rengørings- og desinfektionsanlæg Armatur/apparater Mediumkategori 3 Varmt vand. Brus og bad i boliger. Vaskemaskiner (ikke i forbindelse med sundhedspersonale) f.eks. i sygeplejeboliger Vaske- og opvaskemaskiner i boliger, kontorer og frisørsaloner? Vand i wc-cisterner. Vaske m.m. i frisørsaloner. Udvendig vandhane i bolig med håndholdt vandslange? Drikkevandsbeholdere med tilsætning af ingredienser Haner med tilsluttet slange i husholdning (bortset fra vask, bidet og toilet) Industrielt eller privat vandingsanlæg med sprinkler placeret 150 mm. over jordoverfladen..

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3 Andet: Skylning af nye rørsystemer før ibrugtagning Sundhed/sygehus Hjemmedialyseapparater Opvaskemaskiner i beskyttede boliger Handel og industri Skyllevand til frugt, grønsager (catering) Skyllevand, kogegrej Fremkaldemaskiner (uden blanding af fremkaldevæske) Sodavandsmaskiner (kulsyretilsætning) Campingpladser med tilslutning til individuelle campingvogne Campingpladser med midlertidig tilslutning til campingvogne Landbrug og gartneri Midlertidige landbrugsudstillinger/festivalpladser..

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4 Blødgjort vand, ikke til drikkebrug Vand + anti-korrosionsmidler, ikke drikkevand Vand + frostmiddel Vand + algermidler Vand + vaskemidler Vand + midler til nedsættelse af overfladespændingen Vand + desinfektionsmidler, ikke til drikkebrug Vand + detergenter Vand + kølemiddel Bryggeri og destillationsudstyr (RA)..

Eksempel på sikringsmetode Forefindes i forbindelse med Kemiske industrier (se liste over kemikalier og kategorier) Laboratorier, dog ikke med mikrobiologiske materialer Medicinalvirksomheder. Galvaniseringsvirksomheder Installationer i forbindelse med svømmebade (kemikaliedosering) Industriinstallationer hvor der foretages kemikaliedoseringer til processer Samlet sikring af industrikøkkener og storkøkkener i institutioner. Der kan eventuelt foretages en sikring af enkeltkomponenter hver for sig. Havevandingssystemer nedgravet Industri og handel Fremkaldemaskiner (med blanding af fremkaldevæske) Industrivaskemaskiner, industriopvaskemaskiner Laboratorier i skoler inkl. stinkskabe Landbrug og gartneri Mediumkategori 3/4 Gartnerier for den del der har med dosering af kemikalier og gødning at gøre Permeable ledningsmaterialer i private arealer..

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4 Påfyldning af centralvarmeanlæg:

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 3/4

Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 5

Eksempel på sikringsmetode Forefindes i forbindelse med Mediumkategori 5 Installationer i forbindelse med rensningsanlæg Installationer i pumpebrønde for spildevand Installationer i forbindelse med sparebassiner/regnvandsbassiner mv. Virksomheder med mikrobiologiske processer Landbrugs avls- og driftsbygninger såfremt installationer ikke kan verificeres til en lavere kategori Installationer hvor der er mulighed for at få tilbagestrømning af væsker med biologiske materiale Laboratorier der arbejder med biologisk og mikrobiologisk materiale Komponenter der anvendes til skylning og desinficering af komponenter der indeholder urin, fæces o.l., fx bækkenskyller. Luftgab kan være indbygget i komponenten Kartoffelskrællemaskine (luftgab normalt indbygget i maskine) Bilvaskeanlæg Anlæg hvor regnvand anvendes til tøjvask og WC skyl (Rørcenteranvisning 003) Sprinkler anlæg med vandreservoir Ridecentre og hestestutterier. Stalde og områder med dyrehold Gartnerier med nedgravede vandingssystemer..

Andet Eksempel på sikringsmetode Vand fra svømmebade. Anlæg med genbrug af gråt spildevand Alle former for opdæmmet/opmagasineret vand (å, kær, sø) Anlæg med en alternativ vandforsyning Renseanlæg for spildevand både renset og urenset spildevand Spildevandsslam, spildevandspumpestationer, kloakledninger til regn- og spildevand Tømning af tanke med toiletvand, fx fra tog/lystbåde/campingvogne/ toiletskure/tankskibe m.v. Armatur/apparat Vand brug i husholdning: Badevand, vand i wc-skåle, vand til tøjvask Haner med tilsluttet slange i husholdning over vask, bidet, toilet. Sundhed/sygehus Mediumkategori 5 Tandlægeudstyr/regulering. Obduktionsrum på hospitaler og medicinsk byggeri Udstyr brug i forbindelse med ligkapeller og begravelse, bækkenvaskere, Operationsstuer på hospitaler, medicinsk eller dentalt udstyr med dykket tilløb Vaskemaskiner ifm. sundhedspersonale, opvaskemaskiner på plejehjem Vand indeholdende antibiotica, pathologiske laboratorier Klinikker med colon-behandling (tarmskylning)..

Industri og handel Eksempel på sikringsmetode Anlæg of håndtering, blanding og fremstilling af kemiske- og mikrobiologiske produkter Olie og gas produktion og transport Bilvaskeanlæg med recirkulering af vand Behandling af radioaktivt materiale Galvanisering, affedtning mv. Laboratorier i industri og på universiteter Haner med tilsluttede slanger i laboratorier (bortset fra skolelab.) Vand i kontakt med kød. Udstyr i slagterier Skyllevand til frugt, grønsager (catering)(forvaske- og opvaskevand) Forvaske- og opvaskevand, kogegrej Landbrug og gartneri Mediumkategori 5 Permeable ledningsmaterialer i offentlige arealer Vandingsvand til husdyr Opsamling af vand til landbrugsmæssigt brug Vask af grøntsager. Gartnerier for nedgravede vandingssystemer Vand indeholdende gødning, ukrudtsmidler, insektmidler Drikkehaner og trug. Vaskemaskiner i dyreinternater (hunde/katte) Haner med tilsluttede slange i dyrekenneler o.l..

Ansvar? Det er til enhver tid Ejerens ansvar at installationen lever op til lovens Krav! VVS installatører skal følge BR, vandforsyningslovgivningens opstillede krav, samt evt. krav opstillet af vandforsyningen. Går vandværket således fri? Målerskift?! En VVS-installatør, der opdager forhold, der kan medføre fare for mennesker eller skade på ledningsnettet har pligt til at underrette ejeren og vandforsyningen..

Ansvar? Hvad er vandværkets interesse? At beskytte handelsvaren! Derfor bør vandværket være proaktiv, fordi det er i dets interesse at beskytte vandet, og vandværket er en central part, der systematisk kan sikre mod forurening..

Vedligehold? Komponent Ref.stand. Anbefalet tilsyn Anbefalet vedligeh. Frit luftgab AA EN 13076 Hver 6. måned Hver 6. måned Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning AG Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner BA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke kontrollerbare trykzoner CA EN 14623 En gang om året En gang om året EN 12729 Hvert 6. måned En gang om året EN 14367 Hvert 6. måned En gang om året Lavtryksvakuumventil DA EN 14451 En gang om året En gang om året Lavtryksvakuumventil, åbner under vakuum LA EN 14455 En gang om året En gang om året Mekaniske afbryder, direkte aktiveret GA EN 13433 Hver 6. måned En gang om året Kontrollerbare kontraventil EA EN 13959 En gang om året En gang om året Ikke kontrollerbar kontraventil EB EN 13959 En gang om året Udskift hvert 10. år Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil (HD) EN 14455 En gang om året En gang om året

Informerer forbrugerne Forbrugere, der er i mediumkategori 3-5 bør informeres direkte. Kortlæg ejendommes installationer, som er i mediumkategori 3-5. Brug eventuelt Danske vandværks brevskabelon om kategorisering af problemet. Vurder om tilbagestrømningssikringen er korrekt monteret. Forlang, at ejeren dokumenterer, hvordan den fremtidige kontrol og vedligeholdelse skal foregå. Dokumentationen skal underskrives af en autoriseret vvs-installatør..

Informerer forbrugerne Hvis tilbagestrømningssikring ikke er den rigtige type eller monteret korrekt, skal I bede ejerne om, at bringe installationen i orden. Arbejdet skal udføres at autoriseret VVS-installatør, som skal dokumentere arbejdet. Hvis vandinstallationen udgør en akut risiko for forurening skal I lukke for vandet / stikledningen. Informer kommunen, der som tilsynsmyndighed skal reagere ved ulovlige installationer eller mistanke herom. På www.danskevv.dk kan I hente brevskabeloner og yderlige information..

Afrunding Tilbagestrømssikring er for at sikre mod forurening af drikkevandet! Brug Rørcenteranvisning 015 Vælg ikke hvad kan vi nøjes med - vælg det sikre!.

Distribution af drikkevand

Indretning af ledningsnettet Kapitel 15, side 48

Definitioner Ledning/komponent Hovedledning Forsyningsledning Stikledninger Jordledninger Døde ledninger Beskrivelse Ledninger som forsyner forsyningsledninger og evt. brand-standere. Forsyner IKKE stikledninger. Ledninger som forsyner stikledningerne og evt. brandstandere. Ledning fra forsyningsledning til skel (Stikledningsventil/ Målerbrønd). Ledning fra skel (stikledningsventil til hus). Alle ledninger som ligger i jorden der ikke bliver brugt. Råvandsledning Ledning fra boring til værket. Hovedventil/hovedskyder Ventil som lukker på hovedledning/forsyningsledning. Stikledningsventil Ventil som lukker til den enkelte forbruger. Målerbrønd Sektionsbrønd Brandstander Brønd med måler. Er ofte placeret umiddelbart inden for skel. Brønd med måler som måler forbruget i en hel sektion. Ejes og vedligeholdes normalt af det kommunale beredskab.

Ansvarsområde Matrikelskellet er en særdeles vigtig grænse, idet det er her ansvaret skiller, med mindre andet er beskrevet i regulativet. Forsyningsnettet er vandforsyningens ansvarsområde, mens jordledninger er grundejerens, og så er det principielt ligegyldigt om der er en stophane på jordledningen. Det eneste vandforsyningen har inde på matriklen er vandmåleren, og den må vandforsyningens ansatte naturligvis udskifte. Husk på, at det er VVS-installatøren der arbejder inden for skel, og ikke vandforsyningen. Det er byggelovgivningen der foreskriver, at der skal være en VVS-autorisation ved arbejde på vandinstallationer. Vandforsyningens egne ansatte arbejder på vandforsyningens anlæg, som altså går frem til matrikelgrænsen..

Dimensioner Indvendig dimensionsangivelse Tommer DN Udvendig dimensionsangivelse Millimeter DN Plastrørs dimension er altid den udvendige. Flangestørrelser DN Undgå dimensionerne 125, 140 og 180 da udvalget i fittings er mindre. Vandhastigheden (tommelfingerregel) Vandhastigheden, som har en nøje sammenhæng med drikkevandets opholdstid i installationen bør være mellem 0,5 og 1,6 m/s set ud fra det mest driftstekniske og økonomiske synspunkt..

Brandstanderstørrelser A stander, 4, B stander, 3, C stander, 2, Brandstandere 1.200 liter/min. (72 m 3 /t.) 800 liter/min. (48 m 3 /t.) (Meste udbredt) 300 liter/min. (18 m 3 /t.). Forsyningsledningsdimension A-stander kræver en forsyningsledning på over DN 100 B-stander kræver en forsyningsledning på DN 100. C-stander klarer sig fint på en DN 80 ledning Brandstandere må gerne være ringforbundet. Såfremt beredskabschefen anmoder om brandstandere er dimensioneringen af forsyningsnettet jo enkelt, men det giver jo samtidig risiko for at vandets gennemstrømning ikke bliver optimal. Det er en afvejning der må gøres..

Trykklasser PE-rør leveres i 3 trykklasser PN 6, PN 10, PN 16. PN-værdien angiver det højst tilladelige arbejdstryk i bar ved 20 C middeltemperatur dimensioneret ud fra 50 års kontinuerligt drift. SDR (Standard Dimension Ratio) Forholdet mellem diameter og godstykkelse: SDR 11 svarer til PN 10 ved PE 80 og PN 16 ved PE 100. SDR 17 svarer til PN 6,3 ved PE 80 og PN 10 ved PE 100. SDR 26 svarer til PN 6,3 ved PE 100. I forsyningsnettet kan man godt anvende PN 6 rør, mens VVSinstallatøren inde på matriklen til jordledningen mindst skal anvende PN 10..

De tidlige vandledninger blev lavet i støbejern og blev så samlet med muffer med opstemmet pakgarn og forseglet med bly. Gode og uforgængelige ledninger, som med tiden lækker lidt efterhånden som pakgarnet rådner.. Materiale - Støbejern

Materiale - Stålrør I 30 erne til 50 erne blev der brugt stålledninger samlet med muffer og belagt med asfalt. Superstærke ledninger, så længe asfaltbelægningen er intakt. Afgreningerne blev lavet ved at bore et hul i ledningen og så skrue en konisk messingventil med pakgarn ind i hullet. Så opstår galvanisk tæring af stålet..

I 50 erne kom eternitrørene med støbte muffer og tætnet først med pakgarn og bly og senere med gummiringe. Lige som støbejernsrør, tåler de ikke bevægelse i jorden. Dette er især et problem lige over kloakudgravninger som typisk ligger dybere.. Materiale - Eternit

Materiale - PVC (Hvide) I 60 erne kom de første PVC ledninger, som var hvide. Desværre er disse ledninger koldskøre. De blev samlet med limmuffer, hvor omhyggeligheden måske ikke var optimal. Disse rør skal man være særdeles forsigtig med, for de splintrer og er svære at bearbejde. PVC rør samles i dag normalt med en skydemuffe..

Da de grå PVC-rør kom frem var de med pålimede indstiksmuffer. Senere med muffer som en del af røret. De anvendes stadig og er især gode, hvis der til stadighed løber vand, og ved reparationer. PVC er for øvrigt Poly Venyl Chlorid og udvikler saltsyre når det brændes. Så bortskaf det på forsvarlig vis.. Materiale - PVC (Grå)

Materiale - PEL I begyndelse var PEL-ledninger i mystiske dimensioner, da det var den indvendige diameter, der lige som for stålrør, var den afgørende. Senere gik man dog over til at angive plastrør efter den udvendige diameter. Man kan IKKE svejse på PEL-rør, hvorfor der skal ske en mekanisk samling..

Materiale PE 80 / 100 I dag bruges primært PE-rør, som både kan svejses og samles mekanisk. Der er to gængse PE rør. PE 80 som er blødere, hvilket betyder de leveres som spolede rør op til 75 mm. PE 100 som leveres i lige rør ned til 32 mm. De danske producenter laver nu PE 100 rør med en kappe af et mere ridsefast materiale under forskellige produktnavne. På nogle af rørene skal kappen fjernes inden stuksvejsning og på andre ikke. Ved el-muffer skal kappen altid fjernes. HUSK at læse monteringsvejledningen..

Materiale SLA Er der forurening i området, er det vigtigt, at der installeres rør med barriere, som beskytter drikkevandet mod forurening. SLA-røret har en aluminiumskappe indstøbt inde i røret, hvilket gør røret diffusionstæt. Røret anvendes ved tankstationer og ved forurenet jord. Hvor rørene samles, skal man være ekstra opmærksom på producentens samlevejledning..

Nordic Poly Mark Det anbefales, at anvende rør der er underlagt Nordic Poly Mark-ordningen (ofte forkortet NPM.) På grund af høje anlægsudgifter kalkulerer de fleste ledningsejere i dag med, at deres anlæg skal have en meget lang levetid. Plastrørssystemer af høj kvalitet har typisk en levetid på over 100 år. Da omkostningerne til rør og formstykker kun udgør en lille del af de samlede anlægsomkostninger, er det derfor totaløkonomisk set en fordel at vælge rør og formstykker af høj kvalitet..