Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
|
|
|
- Birthe Vestergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001
2
3 Tilsyn Randers Kommune fører tilsyn med drikkevandet fra private enkeltboringer og brønde. Det sker efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Tilsynet med private enkeltboringer og brønde udføres ved, at ejeren af anlægget får udtaget en vandprøve til analyse hvert femte år. Hvis anlæggets ejer ønsker det er der også mulighed for at en tilsynsmedarbejder fra kommunen udfører en teknisk besigtigelse af anlægget. Når det er tid til at få udtaget vandprøve vil De modtage et brev fra teknisk forvaltning. De skal derefter kontakte et laboratorium for at få udtaget og analyseret vandprøven. Laboratoriet skal være godkendt til at udtage og analysere vandprøven. Liste over godkendte laboratorier kan rekvireres på teknisk forvaltning. Alle udgifter i forbindelse med udtagning og analyse af vandprøven skal afholdes af ejendommens ejer. Analyseresultatet fremsendes fra laboratoriet til kommunen og til ejendommens ejer, Spørgsmål om tilsynet kan rettes til Randers Kommune, teknisk forvaltning telefon eller på [email protected]. Dette gælder også, såfremt De ønsker en teknisk besigtigelse af Deres anlæg. Krav til vandkvaliteten Laboratoriet analyserer vandprøven for 7 parameter, se skema 1. Prøven analyseres ikke for indeholdet af pesticider (sprøjtegifte), opløsningsmidler eller andre forurenende stoffer. Hvis analyseresultatet overholder Miljøstyrelsens grænseværdierne (skema 1) for rent drikkevand, skal De ikke foretage Dem yderligere. Vi kontakter Dem igen om 5 år. Skema 1 Parameter Grænseværdier Kimtal ved 22 o C, Kings B skal være mindre end 200 kim/ml Coliforme bakterier ved 37 o C må ikke forekomme Escherichia coli (E. coli) må ikke forekomme ph-værdien må ikke være over 8,5 og ikke under 7,0 Ledningsevnen skal være større end 30 ms/m Nitrat må ikke være større end 50 mg/l Phosphor må ikke være større end 0,15 mg/l Overholder analyseresultatet ikke Miljøstyrelsens grænseværdier for rent drikkevand, vil vi kontakte Dem for at finde frem til en løsning, der kan forbedre kvaliteten af ejendommens drikkevand. Hvad De skal foretage Dem for at løse problemet afhænger af hvilke parametre der viser en overskridelse af grænseværdierne og hvor store overskridelserne er. Se skema 2.
4 Skema 2 Analyse- og reaktionsskema ved undersøgelse af drikkevand fra private enkeltboringer og brønde Undersøgelse Miljøstyrelsens Analyseresultat grænseværdier* Reaktion Parameter Enhed Vejl. Højst Første reaktion Aktivitet Frist Kimtal ved Kim pr. ml mere end 200 Tilsyn fra kommunen Udbedres 22 C pr. ml Coliforme Bakterier ikke mellem 3 og bakterier ved pr. 100 ml målelig 10 bakterier 37 C pr. 100 ml Escherichia coli (E. coli) bakterier Bakterier pr. 100 ml ikke målelig ph ph 7-8 8,5 Ledningsevne ms pr. m større end 30 Nitrat mg pr. l Phosphor, total P Udsende /lugt mg pr. l ikke målelig 0,15 mere end 10 bakterier pr. 100 ml 1 eller flere bakterier pr. 100 ml mellem 50 og 75 mg pr. l mere end 75 mg pr. l større end 0,15 mg pr. l Bemærkninger (se også ordforklaringen på næste side) Ny prøve Udbedres Inden 3 Mindre bakteriel forurening. måneder Ledningsnettet bør skylles godt igennem Ny vandprøve til analyse for bakterie Ny prøve Kogeanbefaling Tilsyn fra kommunen Tilsyn fra kommunen Vandet anbefales kogt Må under ingen omstændigheder anvendes til mælkeblandinger. Udbedres Straks Betydelig bakterieforurening. Vandet bør koges inden brug. Brønd og øvrige installationer bør gennemses. Udbedres Straks Friske tarmbakterie Observeres Indenfor 2-3 år Ny forsyning Observeres Eventuel iltning og filtrering *Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Indenfor 1-2 år Vandets indhold af nitrat må højest være 50 mg/l. Vand med større indhold bør ikke anvendes til mælkeblandinger til spædbørn, idet nitrat omdannes til nitrit, og nitrit kan forårsage udvikling af methæmoglobinæmi, som i modsætning til normalt hæmoglobin ikke kan transportere ilt fra lungerne ud til kroppens organer. Vandet må under ingen omstændigheder anvendes til spædbørn. Nitrit kan i mavesækken reagere med de såkaldte nitroserbare forbindelser i kosten, således at der dannes nitrosaminer, som er påvist at have kræftfremkaldende effekter i dyreforsøg. Er tegn på organisk forurening. Vandprøven kan lugte af svovlbrinte og være uklar. Der kan formentlig være et højt indhold af jern og mangan. Jern, mangan og svovlbrinte kan normalt fjernes ved iltning og filtrering
5
6 Hvad betyder tallene? Kimtal ved 22 C Dette tal viser vandets indhold af bakterier mv., som kan formere sig ved stuetemperatur. Disse bakterier, som findes overalt i jorden og i overfladevand, er så nøjsomme, at de kan finde næring nok til at leve i almindeligt drikkevand. Bakterierne er normalt ikke sundhedsskadelige, men et indhold på mere end 200 kim pr. milliliter vand kan være tegn på en forurening. Coliforme bakterier ved 37 C Disse bakterier må ikke kunne påvises i drikkevand. De kan komme fra tarmindhold fra mennesker og dyr. Coliforme bakterier i vandet er altid et tegn på, at der kommer eller på et tidspunkt er kommet overfladevand til boringen / brønden. Påvisning af selv et lille antal colibakterier bør altid give anledning til, at De får boringen / brønden efterset for mulige utætheder, hvor overfladevand kan trænge ind i anlægget, og få disse fejl rettet. Herudover bør hele systemet (boringen / brønden, rør, pumpe og evt. filter) renses og desinficeres. Escherichia coli (E. coli) Denne gruppe bakterier, der altid stammer fra tarmindhold fra dyr eller mennesker, må absolut ikke kunne påvises i drikkevand. Da bakterierne ikke kan overleve ret længe i vandet, er de altid et tegn på en frisk forurening med spildevand eller overfladevand, og det kan ikke udelukkes, at der med forureningen kan komme andre bakterier eller virus, som vil kunne give anledning til sygdom. Som følge heraf bør De altid koge vandet inden det anvendes til drikkevandsformål, hvis der påvises Escherichia coli (E. coli) i vandet. Ledningsevnen Ledningsevne er et mål for vandets evne til at lede en elektrisk strøm. Tallet siger noget om det totale indhold af salte i vandet og bør ikke være lavere end 30. Vand med så lavt et saltindhold kan begynde at tære rør og vandhaner med risiko for, at der, specielt fra vandhanerne, kan afgives tungmetaller (kadmium, nikkel, krom og lignende) i skadelige mængder. Nitrat Der har i de senere år i de fleste brønde og boringer været et stigende nitratindhold. Når der ikke må være mere end 50 mg nitrat pr. liter vand er det først og fremmest fordi man har set, at spædbørn, der får vandet i forbindelse med mælkeblanding og lignende, kan
7 bliv syge. Der vil normalt ikke være nogen risiko ved at større børn og voksne drikker vand med et indhold af nitrat på op til 100 mg pr. liter vand. Phosphor, total P Der er ingen risiko ved at indtage selv store mængder phosphor, hvis det, som i drikkevand, findes i form af fosfat. Når der alligevel er fastsat en grænse for det største indhold i drikkevand, er det fordi grundvandet normalt kun indeholder ganske små mængder fosfat, og et større indhold kan betyde, at der sker en forurening af vandet. Hvis phosphorindholdet er højt, er det derfor klogt at undersøge, om der i nærheden er eller har været en mødding, utætte kloakrør, sivebrønde eller lignende. Hvis der ikke kan findes nogen bestemt forureningskilde, kan det være fordi grundvandet fra naturens hånd indeholder mere phosphor end normalt, og så kan vandet bruges uden risiko. ph ph er den enhed der bruges ved måling af vandets surhedsgrad. Den skal normalt ligge mellem 7,0 og 8,5. Et lavt tal under 7,0 betyder, at vandet er surt, og der kan forekomme tæring i rør og vandhaner og derved frigives tungmetaller (kadmium, nikkel, krom og lignende) i skadelige mængder. (Tæring i rør og vandhaner kan også forekomme hvis ledningsevnen er lav). Er tallet over 8,5 er vandet basisk og vil som oftest have en dårlig smag.
8 Randers Kommune Teknisk forvaltning Administrationsbygningen Laksetorvet indgang B 8900 Randers Telefon Telefax [email protected] Ekspeditionstid: Mandag til fredag torsdag tillige kl kl
9
Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Forenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Forenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Vedrłrende: Retningslinier for kommunens reaktion. ved overskridelse af gr nsev rdierne for nitrat og bakterier i drikkevand
Notat Forvaltning: Dato: 23. februar 2012 Dokumentnr.: Miljł og Teknik 12/001139-1 Afsender: Jan Hansen Vedrłrende: Retningslinier for kommunens reaktion. ved overskridelse af gr nsev rdierne for nitrat
Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:
Vandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Vand parameter beskrivelse
Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.
Vejledning til ejere med egen drikkevandsboring
Vejledning til ejere med egen drikkevandsboring Indhold 1 Skal drikkevandet kontrolleres?... 2 2 Vejledende grænseværdier... 3 3 Hvis der er problemer med vandkvaliteten... 4 3.1 Bakterier... 4 3.2 Nitrat...
NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,
Vejledning til ejere af egen husholdningsboring
Vejledning til ejere af egen husholdningsboring Hvor boringen ikke anvendes til offentlige eller kommercielle formål fx udlejning Miljø- og Energiforvaltningen Indholdsfortegnelse A - HVILKE PARAMETRE
Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?
Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,
Temaredegørelse. Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet
Temaredegørelse Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet Bilag 2 til KMU 3. juni 2010 Temaredegørelse Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg
Besøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er
Sådan læses en vandanalyse
Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,
Kvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af drikkevandet. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Den ny drikkevandsbekendtgørelse,
Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse
Sådan læses en vandanalyse Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af
AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud
Ord forklaring af analyse rapporter
Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt
Drikkevandets hovedbestanddele
Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)
Kvalitetskrav til drikkevand
-1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449
Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,
Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.
Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark
Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 100 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Bestyrelsens beretning 2014
Bestyrelsens beretning 2014 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i St. Fuglede og ved Svallerup Strand. Der har i 2014 ikke været konstateret pesticider i vores drikkevand.
Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet
KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre
Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning.
Vores breve Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning. Det har vi i de senere år forsøgt at lave om på, og arbejdet har indtil videre resulteret i breve med
Kvalitetskrav til drikkevand
- 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024
VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag.
VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021 BILAG 3 Administrationsgrundlag. FREDERICIA KOMMUNES ADMINISTRATIONSGRUNDLAG PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET Vandforsyningsplanens mål og visioner danner sammen med lovgivningen og
Indvindingsanlæg på enkeltejendomme
Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Information fra Lejre Kommune om drikkevandsanalyse, forurening af drikkevand og indretning af boringer og brønde på enkeltejendomme. LEJRE KOMMUNE Møllebjergvej 4 4330
Kvalitetskrav til drikkevand
Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst
Vandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2017 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2017 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Beskrivelse af Sandvig Vandværk
Beskrivelse af Sandvig Vandværk Beskrivelse og historie Sandvig vandværk er et privat vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende Tangvej 8, 4735 Mern på matrikel nr. 24g Sandvig By, Mern.
Beskrivelse af Sømarke Vandværk
Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse og historie Sømarke vandværk er et privatejet vandværk, organiseret som en forening. Vandværket er opført i 1976/1977 og er beliggende på Liselundvej 26, 4791
Vejledende information om vandanalyser - Rentvandskontrol på vandværker
Hvordan tolkes resultaterne fra en drikkevandsanalyse? Kravene til drikkevand fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2001
Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker
Vorup Vandværk A.m.b.a. Kontrolprogram 2018-2023 Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker Sætninger med rød skrift er noget vandværkerne skal
Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vandforsyningsselskaber skal i medfør af 28 i Bekendtgørelse 1024 af 31-10-2011
Bårse Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse
Bårse Vandværk Beskrivelse og historie Bårse Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Næstvedvej 45A, Bårse, 4720 Præstø, matrikel nr. 24g Bårse By, Bårse. Vandværket er opført i 1941. Vandværket
Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne
Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne
Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger
Døgnprøvetager Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Styrket kontrol med døgnprøvetageren Med en døgnprøvetager er det muligt at udtage et større prøvevolumen
Hvordan læses en vandanalyse
Hvordan læses en vandanalyse v/civ.ing. Annelise Petersen (2002). Opdateret af civ.ing. Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium A/S (2015) Den første artikel med ovennævnte titel blev bragt i Vandposten
Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand
Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI [email protected] 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,
