Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0115 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i tandpleje. Ansøgningen er indsendt af Aarhus Universitet og Københavns Universitet. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 4

2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i tandpleje. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af en ansøgning fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet med bilag hvor uddannelsesinstitutionerne har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se www.eva.dk for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Ann Jorry Liljegren, cand.cur., uddannelseskoordinator for specialuddannelsen i intensiv sygepleje i Region Syddanmark. Vejleder og eksaminator ved diplomuddannelserne på University College Lillebælt samt beskikket censor ved de sundhedsfaglige diplomuddannelser nationalt. Tidligere sygeplejelærer og involveret i udarbejdelse af studieordning i forbindelse med sygeplejerskeuddannelsens overgang til professionsbacheloruddannelse. Benthe Hansen, tandplejer, lederuddannelse for sundhedspersonale, master i knowledge management, projektleder og seniorrådgiver i Helsedirektoratet (den norske sundhedsstyrelse). Har de seneste 20 år fungeret som leder af tandplejeruddannelsen ved Universitetet i Oslo, hvor hun blandt andet har koordineret uddannelsens omlægning til Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 5

bacheloruddannelse. Mangeårig deltagelse i relevante råd, udvalg og arbejdsgrupper om tandsundhed og -forebyggelse foruden odontologisk og tandplejemæssig uddannelse. Mette Udby, cand.odont., tandlæge med egen praksis gennem mere end 20 år, herunder henvisningspraksis i paradentose. Har sideløbende haft ansættelse hos andre privatpraktiserende tandlæger med henblik på at yde bistand til udførelse og strukturering af paradentosearbejdet og samarbejdet mellem tandlæge og tandplejer. Institutionerne har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis de har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Kirstine Westh Jensen og evalueringsmedarbejder Maria Sacha Aagaard fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionerne har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionerne har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på www.eva.dk. Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionerne har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.eva.dk. Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 6

bilag 1. 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. 14. Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 7

3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Aarhus Universitet og Københavns Universitet Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje Bachelor's Degree Programme in Dental Hygiene Professionsbacheloruddannelse Formålet og erhvervssigtet med professionsbacheloruddannelsen i tandpleje er at kvalificere de studerende til at kunne fungere selvstændigt i tandplejerprofessionen. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for tandpleje, kvalificere de studerende inden for teoretiske og praktisk-kliniske tandplejefag. Uddannelsen skal endvidere kvalificere de studerende til tværfagligt samarbejde og udvikle deres kompetencer til selvstændig refleksion, nytænkning, fortsat faglig udvikling og videreuddannelse. Den nye uddannelse vil tilføre tandplejefaget en større faglig tyngde inden for tandplejerens professionsområde diagnostik, behandlingsplanlægning, forebyggelse, risikovurdering, behandling og sundhedsfremme med henblik på arbejde inden for den offentlige og private tandplejesektor: Kommunal tandpleje Privat praksis Regionstandpleje Specialtandpleje Hospitalstandpleje Dentalbranchen Uddannelsessektoren. Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Uddannelsen har en varighed på 3 studenterårsværk svarende til 180 ECTS-point. Uddannelsen består af: Teoretisk undervisning 120 ECTS-point, heraf bachelorprojekt 15 ECTS-point Praktik 60 ECTS-point Uddannelsens elementer sammensættes inden for følgende fagområder: Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 8

Tandplejefaget med de odontologiske fag (120 ECTS-point) omfatter teoretisk og klinisk undervisning. Der er fokus på virksomheden, videnskabsteoretisk forståelse og fagetiske problemstillinger. De centrale fag i elementet omfatter både teori og klinik og består fx af oral fysiologi, cariologi, oral patologi og medicin, ortodonti, parodontologi, radiologi, pædodonti og videnskabsteori. Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag (30 ECTS-point) skal udvikle de studerendes teoretiske og praktiske kundskaber om menneskets værdier, kultur og livsanskuelser som grundlag for udøvelse af professionel tandpleje og etisk forhold og argumentation. Sundheds- og naturvidenskabelige fag (30 ECTS-point) skal give de studerende baggrund for at kunne vurdere sundhedstilstand, sygdomssymptomer og behandlingsresultater og kunne iværksætte tandbehandlinger i relation hertil. Beskrivelse af uddannelsens elementer: Modul 1: Tandpleje fag, profession og studie Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod en introduktion til tandplejerstudiet, faget og professionen. Herunder introduktion til problemstillinger, fænomener og kontekster, som tandplejere arbejder med og i. Desuden får de studerende på modulet grundlæggende kendskab til patienter/målgrupper. Modul 2: Tandpleje sundhed og sygdom Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod viden om sundhedsog sygdomsbegreber og kliniske metoder inden for tandplejefaget. Herunder grundlæggende kendskab, metoder til og praktiske færdigheder i gennemførelse af enkle patientforløb på klinikken. Modul 3: Tandpleje grundlæggende klinisk virksomhed Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod kliniske, individuelle patientsituationer på skolernes klinik. Modul 4: Tandpleje grundlæggende sundhedspædagogisk virksomhed Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod tandplejeprofessionens bidrag til at fremme udvalgte grupper af borgeres eller patienters sundhed i forhold til oral helse. Der er fokus på det enkelte menneske eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser, livsvilkår og opfattelse af oralt relaterede problemer. Modul 5: Tandpleje udvidet klinisk virksomhed Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 9

Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod undersøgelse, diagnostik, overvågning og behandling af patienter med mere komplicerede behandlingsbehov, samt patienter med somatiske lidelser. Modul 6: Tandpleje samfund, sundhedsfremme og forebyggelse Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod samfundsudviklingen i Danmark, den samfundsbestemte opgave-fordeling mellem forvaltningsniveauer i relation til tandpleje, sundhedsfremmeinitiativer og -strategier samt interventionsstrategier og tiltag i forhold til individer og grupper. Modul 7: Tandpleje profession og metoder Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod sig mod tandplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrelateret tandpleje. Modul 8: Tandpleje relationer og interaktioner Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod tandplejefaget og de særlige pædagogiske problemstillinger i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af børn og unge. Modulet retter sig ligeledes mod psykologiske og kommunikative aspekter i samspillet mellem barn/forælder/tandplejer. Modul 9: Tandpleje borgere med særlige behov Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod den tandplejefaglige professionsudøvelse i relation til borgere med særlige behov - herunder de særlige etiske og kommunikative udfordringer, der knytter sig til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af disse grupper. Modul 10: Tandpleje kvalitetssikring, klinisk ræsonnering og behandling Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod hvordan tandplejeren gennem en analyserende og metarefleksiv tilgang til komponenter i den kliniske ræsonnering og det tandplejefaglige teorigrundlag kan kvalitetssikre egen professionsudøvelse. Dette sker med udgangspunkt i patientsituationer og cases. Desuden retter modulet sig mod tandplejerens rolle i det odontologiske team og samarbejdet med teamets øvrige faggrupper. Modul 11: Tandplejeprofession kundskabsgrundlag og metode. Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod den studerendes evne til at reflektere tandplejeprofessionens kundskabsgrundlag samt den studerendes evne til at undersøge, vurdere og formidle tandplejefaglig og sundhedsfaglig viden. Det er i dette modul, at bachelorprojektet udarbejdes. Det gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et tandplejefagligt Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 10

emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. Modul 12: Tandpleje - selvstændig professionsudøvelse Mål og beskrivelse: Modulet retter sig mod klinisk tandpleje relateret til patienter/borgere med komplekse behandlingsbehov. Modulet retter sig desuden mod den enkelte patient og dennes netværk med henblik på at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende behandlingsforløb indenfor professionsområdet. Adgangskrav: Adgangskravene er tilrettelagt så de svarer til kravene på andre sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser eksempelvis sygeplejerskeuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen. Kvote 1. Adgang via gymnasial uddannelse: Studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx). Kvote 2. Adgang via gymnasial uddannelse og relevant erhvervserfaring: a. Dansk eller udenlandsk studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) b. Social- og sundhedsuddannelsen samt dansk B, engelsk C og naturfag C c. Relevant erhvervsuddannelse samt dansk B, engelsk C og naturfag C eller kemi C eller matematik C. Adgangskravene for personer med social- og sundhedsuddannelsen og relevant erhvervsuddannelse er ændret i forhold til den nuværende tandplejeruddannelse på følgende måde: Dansk B i stedet for C, da danskkundskaber er meget vigtige for en professionsbachelor i tandpleje og faget ikke udbydes på C- niveau mere. Engelsk C i stedet for D, fordi væsentlige dele af det tekstlige grundlag for uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje vil være på engelsk. Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 11

4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgerne redegør for at uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje skal erstatte den nuværende 2½-årige tandplejeruddannelse, og at den ansøgte uddannelse vil blive autorisationsgivende ligesom den nuværende uddannelse til tandplejer. Den nye uddannelse vil rette sig mod både offentlige og private aftagere. Ekspertpanelet vurderer i den sammenhæng at det er positivt at ansøgerne har haft en tæt kontakt til Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening, og finder at behovet er velbegrundet i en række nationale analyser af behovet for tandplejeruddannelsen i fremtiden. Hvad angår den private sektor, lægger ekspertpanelet afgørende vægt på at ansøgerne har inddraget private klinikker gennem en systematisk afrapporteret fokusgruppeundersøgelse. I forhold til det eksisterende uddannelsessystem har ekspertpanelet overvejet om det nye uddannelsesforslag skaber grundlag for en selvstændig fagprofil for tandplejeren uden at der skabes uhensigtsmæssigt overlap med tandlægens kompetenceområde. Det fremgår af behovsafdækningen at tandplejeren skal varetage en selvstændig funktion, men også være i stand til at indgå i det kliniske teamsamarbejde. Ekspertpanelet har i den forbindelse drøftet vigtigheden af at tandplejeren med den nye uddannelse får et særligt fokus på sundhed og forebyggelse som et særegent kompetenceområde for tandplejerprofessionen. Ekspertpanelet finder samlet set at dokumentationen og behovsanalysen er relevant, at ansøgningen dokumenterer at uddannelsen har et klart erhvervssigte, og at uddannelsen er relevant i forhold til både arbejdsmarkedet og eksisterende uddannelser. Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 12

Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) og følgende bilag: Bilag 1: Sundhedsstyrelsen: Tandplejeprognose personale i tandplejen i Danmark 2007-2025, 2010 Bilag 2: Sundhedsstyrelsen: Tandplejeprognose. Udbud og efterspørgsel for tandplejepersonale i Danmark 2000-2020, 2001 Bilag 3: Sundhedsstyrelsen: Tandplejens struktur og organisation. 2004 Bilag 4: Sundhedsstyrelsens høringssvar til Undervisningsministeriet af 3. marts 2009 Bilag 5: Fokusgruppeinterviews med private aftagere rapport. SKT-AU og SKT-KU 2010 Bilag 6: Praktikværtevalueringer, tandplejeruddannelsen 2006-2009, rapport SKT-AU og SKT-KU, 2009 Bilag 7: Luciak-Donsberger et al.: Dental hygienists in Europe: trends towards harmonization of education and practice since 2003. Int J Dent Hyg, 2009 p 273-84 Bilag 8: Danmarks statistik: Danmark i tal 2009 Bilag 9: BEK nr. 773 af 22/08/1996: Bekendtgørelse om uddannelse af tandplejere og kliniske tandteknikere Bilag 10: Referat fra dialogmøde med kommunal tandpleje, 6. marts 2009 Bilag 11: Andel af befolkningen med 20 eller flere tænder aldersopdelt, Statens Institut for folkesundhed Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987, (Ekholm et al., p 56) Bilag 12: Kommunernes Landsforening: Anbefaling af en professionsbacheloruddannelse i tandpleje. Bilag 13 a: Wang NJ: Use of dental hygienists and returns to scale in child dental care in Norway. Community Dent Oral Epidemiol 1994;22:409-14 Bilag 13 b: Wang N: Variation in clinical time spent by dentist and dental hygienist in child dental care. Acta Odontol Scand 1994;52:280-289 Bilag 13c: Hannerz H, Westerberg I: Economic assessment of a six-year project with extensive use of dental hygienists in the dental care of children: a pilot study. Community Dent Health 1996;13:40-43 Bilag 14: Spørgeskema, praktikværtevaluering 2008 Bilag 15: Censorevalueringsskema Bilag 16: Kort beskrivelse af professionsbacheloruddannelsen i tandpleje, 2010 Bilag 17: Interviewguide, fokusgruppeinterview 2010 Bilag 18: Universitets- og bygningsstyrelsen: Beskæftigelsesforhold tandlæger Bilag 19: Universitets- og bygningsstyrelsen: Beskæftigelsesforhold klinikassistenter Bilag 20: Universitets- og bygningsstyrelsen: Beskæftigelsesforhold tandplejere Bilag 21: Reit, Tveit og Holmstrup: Etiske aspekter i tandlægens arbejdsfelt. Tandlæge-bladet 2008;112:42-49 Bilag 22: Tandlægebladet, marts 2008, 112 p 342-3: Mangel på klinikassistenter truer landets tandklinikker. Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 13

Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Med baggrund i vurderingen af kriterium 1 vurderer ekspertpanelet at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer på det foreliggende grundlag at ansøgerne på tilfredsstillende vis har redegjort for at uddannelsen vil dække de kompetencer som den nuværende uddannelse til tandplejer giver, og at den samtidig vil øge de studerendes selvstændighed og faglige refleksion og udvikle de studerendes kompetence til at varetage komplekse og udviklingsorienterede opgaver. Desuden vurderer ekspertpanelet at ansøgerne på tilfredsstillende vis har beskrevet uddannelsens læringsudbytte i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, hvilket også vil betyde at uddannelsen kommer på niveau med tandplejeruddannelserne i de andre nordiske lande. Ekspertpanelet vurderer yderligere at ansøgerne på tilfredsstillende vis har fastlagt indholdet og vægtningen af uddannelsens elementer så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet finder alt i alt at uddannelsens læringsmål og indhold giver en solid faglig platform for tandplejernes profession og dermed grundlag for en fremtidig styrkelse af deres professionsidentitet. Ekspertpanelet vurderer at ansøgerne argumenter tilfredsstillende for at uddannelsens mål for læringsudbytte giver et godt grundlag for fremover at sikre at tandplejerne får kompetencer til selvstændigt at reflektere og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik med Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 14

et særligt fokus på de fag som opbygger professionsidentitet. Dette omfatter fag i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme som et kerneområde for professionen og de kliniske fag. Ekspertpanelet har endelig diskuteret om uddannelsens længde er optimal i forhold til at nå kvalifikationsrammens mål for læringsudbytte på professionsbachelorniveau. I den forbindelse har ekspertpanelet drøftet om det ville være mere fordelagtigt hvis uddannelsen havde haft en varighed på 3½ år så der var yderligere tid til visse elementer, herunder bachelorprojektet. Ekspertpanelet finder samlet set at det er en meget gennemtænkt og gennemarbejdet uddannelse. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) og følgende bilag: Bilag 9: BEK nr. 773 af 22/08/1996: Bekendtgørelse om uddannelse af tandplejere og kliniske tandteknikere Bilag 23: Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje moduler, centrale fag og praktikelementer Bilag 24: Screeningsansøgning professionsbachelor i tandpleje. Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 15

Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgerne har beskrevet adgangskravene ud fra kvalifikationsrammens termer, og ekspertpanelet finder at adgangskravene er relevante. Derudover vurderer ekspertpanelet det positivt at ansøgerne har valgt at fordele praktikken over mange moduler så det teoretiske stof kombineres med praksis. Endvidere finder ekspertpanelet at ansøgerne i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort at det vil være muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) og følgende bilag: Bilag 25: Erasmusaftaler mellem SKT-AU og Karolinska Instituttet, Stokholm, Sverige og Hogeschool for professional education, Amsterdam, Holland. Bilag 26 a, b, c, d: Aftaler om udveksling, Sverige, Finland, Holland og USA SKT-KU. Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje 16