Relaterede dokumenter
Tillæg nr. 2 til Kalundborg Kommune Spildevandsplan

Spildevandsplan Tillæg nr. 12. Boliger ved Susåen i Vetterslev

Tillæg nr. 7 til Kalundborg Kommune Spildevandsplan

Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg. E3, 8900 Randers C, tlf

Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommune Spildevandsplan

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 16 til Spildevandsplan Byggemodning til oplevelsescenter NaturKraft

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 10 til spildevandsplan for Odder Kommune

Torsted. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Kloakering af ejendomme omkring Torsted

Baggrund for problemstilling

Tillæg 13 til Spildevandsplan

Forslag til Tillæg til forslag til Spildevandsplan 2016 Vejen Kommune

Lille Linde Spildevandslaug

Lille Linde Spildevandslaug

3. tillæg til Spildevandsplan Plejecenter ved Snorrebakken

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan

Venlig hilsen. Katrine Haagensen. Jammerbugt Kommune Vej-Kloak

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

Tillæg nr. 18 til Spildevandsplan

Tillæg 11 til Spildevandsplan

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø

Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan Det justerede betalingsprincip Skjern Papirfabrik A/S

Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakering af en del af Tyskerhavnen i Hvide Sande

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Separering af Herborg

Nyt kloakopland - Lille Valby Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44

Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan Det justerede betalingsprincip ESØ 90 I/S

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Spildevandskloakering af kloakopland KKl 1A, ved Stågbak og Tuerbak, Klitmøller.

Forslag til Tillæg nr. 14 til Rebild Kommunes Spildevandsplan Boligområde i Øster Hornum - Lokalplan 319

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund

Tillæg nr. 1 til Herlev Kommunes spildevandsplan

R A P P O R T. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort

Vedtægter for spildevandslauget. (Udstykning Plantagevej lokalplan 1206)

Spildevandsplantillæg nr. 4 vedr. optagelse af en række ejendomme ved Sølager i spildevandsplanen for Forslag

Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Separatkloakering af del af Leonora Christinas Vej og Ved Stadion i Maribo

Tillæg til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund

Afskæring af spildevand fra Ølsted med tilslutning til Melby Renseanlæg Side 1 af 8 Marts 2014 FORSLAG HALSNÆS KOMMUNE

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg

Spildevandsplan

Billund Kommunes Spildevandsplan

tømningsregulativ for samletanke

FORSLAG Tillæg nr. 4 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. erhvervsområde syd for Regstrup

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i Vandområdeplanen

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Udvidelse af kloakopland SØF28 i erhvervsområde

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr

Spildevandsplan for Frederikshavn Kommune

Eventuelle spørgsmål, kommentar og bemærkninger til dette tillæg skal rettes til:

Sorø Kommune. Sorø Kommune. Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Vedtaget 9. oktober Kloakering i det åbne land

Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 32 til Spildevandsplan

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Opdateringer i Videbæk

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Tillæg nr Spildevandsplan Hørsholm Kommune - Udkast. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

Forslag til tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2013

Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan Forslag

Tillæg nr. 5. Til Spildevandsplan Ophævning af tilslutningsretten og pligten for tag- og overfladevand Nordenskov

Favrskov Kommune. Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2013

Køge Kommune. Tillæg til Køge Kommunes Spildevandsplan Bassin i Algestrup

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge

Tillæg 9 til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan

Forslag til Tillæg nr. 4 Til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til spildevandsplan Hadsten Nord. Hadbjerg Nord. Futting. Grundfør. Søften Sydøst

Rebild Kommune. Tillæg nr til Spildevandsplan for tidligere Skørping Kommune. Spildevandsplantillæg for

Forslag til Tillæg nr Frivillig kloakering af 11 ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

UDKAST den 15. maj Regulativ for tømningsordning for hustanke i Frederikshavn Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Separatkloakering af kloakopland T204B, Tilsted Juni 2018

Tillæg nr 8 til Spildevandsplan for Strandvejen 37-49, Hvalpsund

KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST

Nøddelund. Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Separatkloakering af landsbyen Nøddelund

Tillæg nr. 3 til Lejre Kommunes spildevandsplan

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Spildevandsplantillæg nr. 3 vedr. optagelse af 2 ejendomme i kloakopland LL 10 i Liseleje

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2013

Tillæg til Spildevandsplan

Forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Forslag til kloakering af Hanstholm Havn. Januar 2019

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april

Regulativ for tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune 11. december Regulativ for Tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Nyt kloakopland HIN49 for planlagt boligområde 2. etape af Haldumgårdsvej i Hinnerup

Regulativ for kontrol og tømning af hustanke i Hjørring Kommune

Billund Kommunes Spildevandsplan

Tillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen

Tillæg nr. 15 Spildevandsplan Vejen Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan

Aftale mellem Byrådet og Randers Affaldsterminal 2017 og 2018

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering

Tillæg nr. 11 Spildevandsplan Vejen Kommune

2. tillæg til Spildevandsplan Sommerhusområder i Boderne og Sømarken

Tillæg nr Frivillig kloakering af 11 ejendomme i det åbne land

Transkript:

NEDLUKNING ELLER VIDEREFØRELSE AF DEPONIET PÅ GØTTRUP LOSSE- OG GENBRUGSPLADS Gøttruphavevej 153, 9690 Fjerritslev AFFALD OG GENANVENDELSE Forsyningsafdelingens notat Dato: 20. MAJ 2008 UDARBEJDET AF: Tom Hansen Tom Hansen, Forsyningsafdelingen 20. maj 2008

Nedlukning eller videreførelse af deponiet på Gøttrup Losse- og Genbrugsplads Side 2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING OG FORMÅL 1 3 OVERGANGSPLAN OG HIDTIDIGE ANBEFALINGER 1 4 RESUMÉ AF COWIs REDEGØRELSE FRA MAJ 2008 2 5 KOMMENTARER TIL COWIs REDEGØRELSE 3 6 FORHOLDET TIL DEN NYE AFFALDSSEKTOR 3 7 ALTERNATIVE MULIGHEDER 4 7.1 Fortsat deponering af inert affald 4 7.2 Forøgede mængder affald til deponering 4 8 RETABLERING AF DEPONIET 5 9 EN FREMTID UDEN DEPONERING PÅ GØTTRUP 5 2 INDLEDNING OG FORMÅL Forsyningsafdelingen har bestilt COWI til at udarbejde en redegørelse vedr. vurdering af nedlukning/videreførsel af deponiet på Gøttrup Losse- og Genbrugsplads (GLG i det følgende). Redegørelsen kan udgøre en del af beslutningsgrundlaget for beslutning om, hvorvidt deponidelen på GLG lukkes pr. 15. juli 2009 som følge af ikrafttræden af nye krav i deponibekendtgørelsen, eller om deponiet skal videreføres under opfyldelse af bekendtgørelsens krav. I så tilfælde skal ændringerne projekteres, myndighedsbehandles og iværksættes meget snart for at kunne overholde fristen. Deponering kun er en del af aktiviteterne på anlægget, der også omfatter: 1. Omlastestation for brændbart affald 2. Genbrugsplads 3. Kompostering af haveaffald Dette notat beskriver øvrige forhold, der har betydning for beslutningen om nedlukning eller videreførelse. 3 OVERGANGSPLAN OG HIDTIDIGE ANBEFALINGER For alle deponier skulle der i 2002 laves en overgangsplan, dvs. en plan for, hvordan et deponi, der ikke overholder fremtidens miljøkrav pr. juli 2009, kan ændres mhp. at overholde disse krav. Det fremgår af COWI redegørelse, at COWI i 2002 anbefalede videreførelse af deponiet uden bundmembraner og perkolatopsamling, hvilket COWI dog i 2006 ændrede til at anse for urealistisk. I stedet foreslog COWI, at GLG skulle ændres til at opfylde deponeringsbekendtgørelsens krav et forslag, der dog ikke var baseret på økonomiske betragtninger. Tom Hansen, Forsyningsafdelingen 20. maj 2008

Nedlukning eller videreførelse af deponiet på Gøttrup Losse- og Genbrugsplads Side 3 4 RESUMÉ AF COWIs REDEGØRELSE FRA MAJ 2008 COWIs redegørelse tager udgangspunkt i, at GLG ændres, så deponeringsbekendtgørelsen overholdes fra juli 2009, ud fra de nuværende affaldsmængder, der tilføres deponiet og ud fra de driftsudgifter, der kendes fra det samlede anlæg i dag. COWI har opstillet en række forudsætninger og antagelser baseret dels på oplysninger fra kommunen, dels på COWIs egne erfaringer fra sammenlignelige projekter. COWI har derfor beregnet ud fra, at der skal kunne deponeres tre fraktioner på GLG i overensstemmelse med kravene i deponeringsbekendtgørelsen: Blandet affald (ristestof, vejopfej, slam, rest fra sorteret byggeaffald) i nyt afsnit/celle Mineralsk affald (slagge, asbest, flyveaske) i nyt afsnit/celle Inert affald (glas, porcelæn, glasuld) i eksisterende afsnit (uden yderligere investeringer) COWI har opdelt udgifterne til anlæg til 20 års deponering, drift samt nedlukning/efterbehandling (sikkerhedsstillelse 1 ) i 30 år. COWI har ligeledes beregnet de priser, som kommunen på den baggrund nødvendigvis må opkræve for at modtage affald til deponiet, enten som en intern omkostning for boligaffald fra genbrugspladsen eller som erhvervsaffald. COWI kommer frem til følgende beløb (excl. moms): UDGIFTER BELØB, kr. UDGIFT, kr. pr. tons (modtagetakst) Blandet affald Mineralsk affald Anlægsudgifter 5.300.000 559 559 Driftsomkostninger pr. år 605.500 865 865 Sikkerhedsstillelse 800 600 SAMLET UDGIFT 2 Ca. 2.200 Ca 2.000 Deponeringstaksten i Jammerbugt Kommune er i 2008 kr. 285 pr. tons. Til sammenligning er taksterne på nærliggende anlæg, som allerede opfylder deponeringsbekendtgørelsens krav: ANLÆG 3 1 Deponeringsbekendtgørelsen foreskriver, at der skal opkræves et beløb ved modtagelse af affald i driftsperioden (den aktive periode) til dækning af omkostninger efter nedlukning af et deponi: slutafdækning, beplantning, grundvands- og perkolatanalyser, måling af sætninger, vedligeholdelse af anlæg, perkolatbehandling m.v. 2 Dertil kommer affaldsafgift til staten på kr. 375 pr. tons. 3 I skrivende stund er det uvist, om Renovests deponi i Outrup videreføres eller lukkes, idet anlægget ikke overholder deponeringsbekendtgørelsen pt. UDGIFT, kr. pr. tons (modtagetakst) Skovsted Losseplads 300 Reno-Nord, deponiet i Rærup 250 Tom Hansen, Forsyningsafdelingen 20. maj 2008

Nedlukning eller videreførelse af deponiet på Gøttrup Losse- og Genbrugsplads Side 4 COWI anslår, at såfremt GLG ikke kan benyttes, vil udgiften til mer-transport til andre anlæg være i størrelsesordenen kr. 50 pr. tons. Samlet anbefaler COWI, at Jammerbugt Kommune indgår aftale med andre affaldsselskaber/kommuner om levering af deponeringsaffaldet og derefter indstiller deponeringsaktiviteterne på Gøttrup Losse- og Genbrugsplads med virkning fra juli 2009. 5 KOMMENTARER TIL COWIs REDEGØRELSE Forsyningsafdelingen vurderer, at ud fra de opstillede oplysninger, forudsætninger og antagelser giver COWIs redegørelse et retvisende billede af de nødvendige foranstaltninger og økonomiske konsekvenser af en videreførelse af deponiet. De anførte takster må tages med forbehold og angiver derfor kun et niveau for de nødvendige modtagetakster ved en videreførelse af deponiet. Forsyningsafdelingen vurderer endvidere, at ændrede forudsætninger ikke vil kunne sænke takstniveauet markant, og at taksterne for deponering på GLG under alle omstændigheder vil være flere gange højere end taksterne på nærliggende anlæg. Dette skyldes hovedsageligt, at der er tale om så lille en mængde affald til deponering, at anlægs- og driftsomkostninger må deles ud på et lille antal tons affald, og at der derfor ikke kan opnås stordriftsfordele. Så høje takster vil i sig selv være en hindring for affaldsproducenternes ønske om at levere affald til GLG, og disse vil søge andre modtagere med lavere priser - med mindre Jammerbugt Kommune konkret anviser affaldsproducenter til at levere deponiaffald til kommunens egne anlæg, hvilket vil give en særlig politisk udfordring med så ekstremt høje takster. Høje takster vil resultere i endnu mindre mængder deponi-affald med deraf følgende højere takster altså en ond spiral, der i sig selv truer GLG s fremtid som deponi. I den henseende er en udgift til mer-transport til andre deponier ikke afgørende. Det er vigtigt at pointere, at såfremt deponiet lukkes ned fra juli 2009, er det usandsynligt, at deponiet nogen sinde kommer i drift igen. Det skyldes, at deponiet ikke ligger kystnært, hvilket er en forudsætning for etablering af nye deponier. Endvidere skal det påregnes, at der under alle omstændigheder skal foretages investeringer i opgradering af genbrugsbrugsplads og omlastefaciliteter. 6 FORHOLDET TIL DEN NYE AFFALDSSEKTOR Regeringudspillet Den nye Affaldssektor fra februar 2007 omfatter forslag til initiativer af betydning for deponering i Danmark som helhed (initiativerne er ikke sat i værk endnu). Her er angivet enkelte initiativer, der såfremt de vedtages, vil få betydning for Jammerbugt Kommunes deponier i Gøttrup og Udholm: 1. 2. 3. 4. 5. Deponeringsanlæg skal gøres til selvstændige selskaber Anlæggene skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven og etablere åbningsbalance Anlæggene skal udskille sideordnede aktiviteter Anlæggene skal benchmarkes Midlertidig nedlukning af deponier (denne idé er skudt til hjørne) Tom Hansen, Forsyningsafdelingen 20. maj 2008

Nedlukning eller videreførelse af deponiet på Gøttrup Losse- og Genbrugsplads Side 5 6. Hvile-i-sig-selv-princippet afskaffes og erstattes af prisloftsregulering og mulighed for overskud Såfremt Jammerbugt Kommune bevarer deponering på 1-2 egne anlæg, skal disse altså selskabsgøres med andre regnskabsprincipper. Dette kan formentligt undlades, hvis kommunen ikke har egne deponier. Men den helt afgørende betydning er den tvungne benchmarking, hvor Jammerbugt Kommunes deponier vil have takster i den absolut dyreste ende i landet, jf. COWIs redegørelse. Benchmarking vil altså i sig selv udstille kommunens anlæg som meget dyre i drift. Det er uvist, hvilken betydning prisloftsregulering kan få, men også her vil høje takster blive synlige. 7 ALTERNATIVE MULIGHEDER 7.1 Fortsat deponering af inert affald Inert affald kan deponeres efter juli 2008 uden særlige yderligere investeringer. Mængden vil udgøre ca. 175 tons årligt. Fortsat deponering af inert affald vil kræve en del af de basisomkostninger, der er skitseret i COWIs redegørelse for deponering af alle fraktioner. Det gælder f.eks. analyser og miljøtilsyn, grønt regnskab og personale/ledelse samt sikkerhedsstillelse. Forsyningsafdelingen har anslået disse driftsudgifter til ca. kr. 186.000 årligt, svarende til en deponeringstakst på godt kr. 1.000 pr. tons. Så selv om anlægsudgifterne er til at overse, vil deponeringstaksten for inert affald alene være alt for høj, set i forhold til, at der kun skal transporteres 175 tons til andet modtageanlæg. Dertil kommer kravene som følge af regeringsudspillet Den nye Affaldssektor, der i sig selv vil kræve uforholdsmæssigt store foranstaltninger i forhold til affaldsmængden. Forsyningsafdelingen finder på den baggrund, at det ikke er realistisk at fortsætte med deponering af inert affald alene. Dog med det forbehold, at i forbindelse med nedlukning af deponiet kan inert affald anvendes til retablering og modellering. 7.2 Øgede mængder affald til deponering Såfremt Jammerbugt Kommune vælger at opfylde miljøkravene på GLG, vil de økonomiske forhold forbedres ved at øge affaldsmængderne til anlægget. Det kan gøres på flere måder: 1. 2. Samle alt deponiaffald fra hele kommunen på GLG og dermed nedlukke Affaldscenter Udholm ad åre. Tiltrække deponiaffald fra andre geografiske områder ved at sænke taksterne til et attraktivt niveau. Ad. 1: Der er ca. 4.000 tons deponiaffald i Jammerbugt Kommune. Kommunen er forpligtet til at køre deponiaffald fra genbrugspladsen i Aabybro til Reno-Nords anlæg i Rærup samt at levere deponiaffald fra tidl. Brovst Kommune til Renovest (mindst til 2015). Endelig får kommunen ret og pligt til at levere deponiaffaldet fra tidligere Pandrup Kommune til Reno- Tom Hansen, Forsyningsafdelingen 20. maj 2008

Nedlukning eller videreførelse af deponiet på Gøttrup Losse- og Genbrugsplads Side 6 Nord, når distrikt Pandrup optages som interessent i I/S Reno-Nord (er udsat fra 1. januar 2009 til 1. januar 2010). Den resterende frie mængde, der vil kunne dirigeres til Gøttrup, vil derfor være mindre end 2.000 tons/år, og denne mængde er for lille til at sænke taksterne afgørende. Ad. 2: Det vurderes at være aldeles urealistisk, da der skal tiltrækkes endog meget store mængder for at gøre taksterne attraktive. I ovennævnte betragtninger skal der endvidere tages højde for, at hvis anlægsinvesteringen skal sikre kapacitet i 20 år, skal der bygges et større anlæg med en endnu højere anlægsudgift til følge. Til gengæld vil driftsomkostningerne blive mindre pr. tons affald. 8 RETABLERING AF DEPONIET Uanset om der etableres særskilte celler til blandet hhv. mineralsk deponiaffald eller ej, skal nedlukkede afsnit retableres. Det betyder bla. at terrænet skal udjævnes, og til dette kan man bruge affald, lettere forurenet jord eller ren jord. Der vil mangle en meget stor mængde ren jord. Nedlukning og retablering skal ses i sammenhæng med, om der vil være behov for, at kommunen sikrer kapacitet til lettere forurenet jord. Dette spørgsmål søger Forsyningsafdelingen afklaret med kommunens Natur og Miljø. En mulighed, der skal undersøges, er om lettere forurenet jord kan anvendes til retablering og modellering på GLG, når/hvis der stoppes for deponering, idet det i givet fald formentlig kan ske uden affaldsafgift. I så fald kan kommunen evt. tiltrække lettere forurenet jord fra andre kommuner mod betaling, der kan bidrage til retableringsomkostninger. Dette undersøges også videre. Forud for evt. nedlukning af GLG skal der laves en ny retableringsplan, fordi den nuværende ikke kan opfyldes pga. manglende mængder deponiaffald. 9 EN FREMTID UDEN DEPONERING PÅ GØTTRUP Såfremt det besluttes at stoppe med deponering på GLG, vil følgende funktioner skulle udføres på GLG: 1. Omlastestation for brændbart affald fra restaffald, genbrugsplads og erhverv 2. Omlastning af deponi-affald fra genbrugsplads og erhverv (større læs køres dog direkte til slutmodtager uden omlastning) 3. Genbrugsplads 4. Kompostering af haveaffald. Det er nødvendigt at foretage ændringer, dels for at sikre disse funktioner, dels for at få anlægget til at leve op til dagens standard. 1. 2. 3. Faciliteter til omlastning skal forbedres og udbygges med omlastning af deponiaffald (½- 1 mio.) Genbrugspladsen skal opgraderes (udgift afhængig af ambitionsniveau) Mandskabsfaciliteter skal opgraderes Tom Hansen, Forsyningsafdelingen 20. maj 2008

Nedlukning eller videreførelse af deponiet på Gøttrup Losse- og Genbrugsplads Side 7 4. Deponidelen skal retableres og gl. forbrændingsovn skal fjernes (COWI anslår dette til ½ mio. kr., men beløbet er nok noget højere). Ændringer på genbrugspladsen skal ses i lyset af den forestående analyse af genbrugspladsernes struktur (antal, placering og serviceniveau). Deponeringskapacitet skal sikres andetsteds, enten via aftaler med andre affaldsselskaber eller ved, at Jammerbugt Kommune indgår som interessent i et affaldsselskab, som kan sikre kapaciteten. Dette er i tråd med beslutningen i Teknik- og Miljøudvalget den 25. marts 2008 vedr. Affaldsplan 2009-2020, hvor analyse af kommunens forhold til affaldsselskaber indgår som et delprojekt. Endelig vil der være løbende udgifter til det nedlukkede deponi (vedligeholdelse af beplantning, opsyn, monitering/analyser, tilsyn m.v.) svarende til sikkerhedsstillelse efter juli 2007. Hverken Fjerritslev eller Jammerbugt Kommune har løbende opsparet en del af modtagetaksten til at dække disse udgifter, og derfor skal disse udgifter finansieres af kommunen på anden vis. Tom Hansen Tom Hansen, Forsyningsafdelingen 20. maj 2008

Jammerbugt Kommune Forslag til tillæg til spildevandsplan vedrørende Grønhøj Spildevandslaug 1. Indledning Dette forslag til tillæg til spildevandsplan omhandler tilladelse til, at spildevand fra et fælles privat kloakanlæg for 7 sommerhuse ved Grønhøj Strand afledes via Jammerbugt Kommunes kloaksystem til rensning på Sigsgaards Renseanlæg. Etablering, drift og vedligeholdelse af det private kloakanlæg varetages af Grønhøj Spildevandslaug. Områdets udstrækning ses på kortbilag 1. Det er kommunalbestyrelsen, der endeligt vedtager en ændring af spildevandsplanen. Behandlings- og vedtagelsesprocedure fremgår af nedennævnte love og bekendtgørelser. 2. Lovgrundlag Tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til: Miljøbeskyttelseslovens 32 (Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006) Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4 (Bek. nr. 1448 af 11. december 2007) Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (Lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001) Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) 3. Planlægningsgrundlag 3.1 Kommuneplan og regionplan (recipientkvalitetsplan) Kommuneplan for Jammerbugt Kommune er p.t. under udarbejdelse. I denne sammenhæng indarbejdes bestemmelser fra Regionplan 2005 vedrørende målsætninger og kvalitetskrav for ferske og marine recipienter i Kommuneplanen. Området, der omfattes af nærværende spildevandsplantillæg, har i dag spildevands- og regnvandsafledning ved nedsivning. Der forekommer ingen udledning til de vandige recipienter. 3.2 Vandindvindingsplan og vandforsyningsplan Området er udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser. 1

Vandforsyning sker fra Grønhøj Vandværk. 3.3 Gældende spildevandsplan Det berørte oplande ligger udenfor kommunalt kloakopland i henhold til gældende spildevandsplan. 4. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal det for planer, som tilvejebringes i henhold til lovgivning og af offentlige myndigheder klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af den pågældende plan. Nærværende forslag til tillæg til spildevandsplan omhandler udvidelse af kloakoplande i kommunen, der er tilsluttet renseanlæg. Den omhandler ikke udvidelser eller etablering af renseanlæg. Jammerbugt Kommune har foretaget en indledende screening af forslaget til tillæg til spildevandsplanen. Planen sætter ikke rammer for anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4 i loven. Planen påvirker ikke internationale beskyttelsesområder. Det er derfor Jammerbugt Kommunes vurdering, at tillægget ikke er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, og at der derfor ikke skal foretages en miljøvurdering af planen. Dennne beslutning offentliggøres sammen med dette forslag til tillæg til spildevandsplanen med en indsigelsesfrist på mindst 8 uger. Samtidig med offentliggørelsen høres Miljøcenter Aalborg, jf. lov nr. 316 7 stk. 4. 5. Spildevandsløsning 5.1 Eksisterende forhold Oplandet, der omfatter 7 sommerhuse, er indtegnet på kortbilag 1. Spildevand afledes i dag ved nedsivning på hver enkelt grund. 5.2 Planlagte forhold Der etableres et privatejet kloakanlæg, hvorfra spildevand fra de 7 sommerhuse afledes til Jammerbugt Kommunes kloakpumpestation ved Iskiosken, beliggende Grønhøj Strandvej 175. 6. Tidsplan Grundejerne etablerer iht. Spildevandsbekendtgørelsens bestemmelser et Spildevandslaug, der varetager etablering, drift og vedligeholdelse af det private kloakanlæg. Spildevandslaugets vedtægter tinglyses på de tilsluttede ejendomme. Udkast til vedtægter for Grønhøj Spildevandslaug fremgår af bilag 2. 2

Det private kloakanlæg påregnes udført i løbet af 2008. Bilag1: Kortbilag 1 Ejendomme under Grønhøj Spildevandslaug. Bilag 2: Udkast til vedtægter for Grønhøj Spildevandslaug. 3

9 2dc 9 2d 2k 2db 2dd 2il 5 4 13l 13m 3 13n 2 13p 13a 13o 1 7000l 13k 13i 178 13h 13 9A 13v 11 13c 13g 176 13ø Iskiosken 13f 13u 9 13av 15g 15b 15f 175 P 14d 172 7000a14g 15i 169 170 14a 174 14c 168 14b 3 5 7 13t 14e 1 15ag 13 16m 6 173 15k 4 15l 6 15m 4 16x 16v 16u 10 8 12 16a 16o 16n 3 16f 12 16e 10 16t 8 16ak 7 16ah 5 16ag 3 16d 16af 16y 14 16p 14 16 16g 16ae 11b 16 11 16q 18A 16ai 16h JAMMERBUGT 16an KOMMUNE 16ab 16r TEKNIK & MILJØ 16i 16aa 13 20 18 16sKortbilag 1 - Ejendomme under Grønhøj spildevandslaug 11 13 16ad 16ac 11e 11d 8B 11c Dato 16k Init. 20-05-2008 ktj 16z Kort og data er 11l kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk Kortværk 7000h Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort. 11n11al 22 15 1:2000 16al 4 16æ

Beplantning Beplantning Bord og bænke Beplantning Sø Uklippet græs Ski/kælkebakke Hasselbuske Biersted Fælled Beplantning Mirabelle Friluftsscene Multibane Skating Grøn byport Poppelallé Biersted Parken Pit-stop Kirsebær Æbletræer Frugthave Shelters Bålplads