Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk. Årsrapport 2012

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg Tlf.: 55 36 33 33 - www.visus.dk Årsrapport 2012 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune

2

Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Projekter og nye tiltag... 6 Arbejdsmarkedsprojekt... 7 ipad-projekt... 8 Digitalisering af sagsgange... 9 Kontrastsyn... 11 Blinde og svagsynede børn og unge... 13 Opgørelser... 15 Børneområdet... 15 Voksne blinde og svagsynede... 17 Fælles optællinger (børn og voksne)... 19 38 års oversigt... 21 Regnskab... 22 Lov om social service, 2001 2012 oversigt... 22 Budget og regnskab 2012... 23 Regnskabsbemærkninger 2012... 25 Virksomhedsgrundlag... 26 Leveringsaftale 2012... 26 Suppleringsaftale 2012... 28 Lovgrundlag... 28 Synscentralens bestyrelse 2012... 29 Normering og medarbejderforudsætninger... 30 Servicedeklaration... 32 Sagsforløb... 34 Ordforklaring... 37 3

Forord 2012 har været et projekternes år. Årsrapporten er derfor stærkt præget af disse projekter, og det er ikke uden stolthed, at de lægges frem for offentligheden. Synscentralens egentlige projekt er naturligvis, at understøtte rammerne for et godt liv, selvom man helt eller delvist har mistet synet. Afsnittet om synshandicappede børn og unge er et smukt eksempel på dette arbejde, og det er en særlig glæde, at medarbejderne tænker de internationale konventioner med i arbejdet. Det er en meget lang proces, at få en international handicapkonvention ud af FN systemet og ind i hverdagen hos det menneske, der står ansigt til ansigt med borgeren. Afsnittet om kontrastsyn har potentiale til at ændre ved måden vi måler den faktiske brugbarhed af vores syn. Det store arbejdsmarkedsprojekt er nok det mest grundige af sin art i Danmark. Projektet viser, at det nytter at sætte dedikerede resourcer ind på at få synshandicappede i beskæftigelse eller uddannelse. Den viser også, at der er overraskende få arbejdessøgende synshandicappede og at der er nogle på pension, der ønsker at udnytte deres arbejdsevne, omend den er begrænset. Synscentralen vil fortsat have fokus på også denne side af det gode liv. Tak til bestyrelsen, for et dejligt og muntert samarbejde, og ikke mindst til de fantastisk dygtige, kloge - og til tider hårdt prøvede medarbejdere på Synscentralen. Hans Jørgen Wiberg Bestyrelsesformand 4

Indledning Det arbejde, som medarbejderne på Synscentralen leverer, betyder, at der først og fremmest er blinde eller svagsynede borgere, der får hjælp til at leve et liv på mere lige og rimelige vilkår. I de bedste tilfælde får de et syn tilbage, der betyder, at de ikke længere har et synshandicap. Eller de får en hjælp, der kompenserer bedst muligt for det nedsatte syn, hvorved de bliver mere selvhjulpne og dermed mere uafhængige af hjælp. Det medfører også en mindre samfundsøkonomisk udgift. Nogle eksempler: Den svagsynede borger, der får udmålt en brille, der giver normalt syn igen, skal selv betale sin brille og er ikke længere berettiget til tilskud til (eller har brug for) hjælpemidler. Og risikoen for faldulykker med efterfølgende hospitalsindlæggelse reduceres. Den blinde eller svagsynede borger, der har mistet sit arbejde (eller er på nippet til det) hjælpes til at fastholde/finde et arbejde og er ikke længere en borger, der skal leve på offentlig forsørgelse. De synshandicappede borgere, der får hjælp til at kunne kommunikere og bruge computer, selv om de dårligt kan se skærmbilledet, kan nu betjene sig af offentlige tilbud v.hj.a. kompenserende IT-udstyr. De er ikke længere afhængige af fysisk hjælp ved kontakt til det offentlige. Med sin digitaliseringsstrategi forventer det offentlige at kunne spare ressourcer ved, at borgerne fra 2015 skal betjene sig af internettet, når de henvender sig. Den blinde eller svagsynede borger, der lærer at færdes selvstændigt igen ved at få mobilityundervisning, behøver ikke længere hjælp i samme omfang som tidligere til at færdes. Blinde og svagsynede børn og unge får hjælp til at få en ordentlig skolegang og efterfølgende uddannelse, også med sigte på at få job og blive selvforsørgende. For den enkelte synshandicappede borger er det allervigtigste dog ganske givet: En forbedret livskvalitet. Når man igen kan gøre noget, som man har måttet opgive, fordi det ødelagte syn forhindrede én i at gøre, som man plejer. Afværgelse af den sociale isolation, man risikerer som følgesvend af det at miste sit syn: Man føler, at man ikke længere kan sidde med ved bordet, fordi det er svært at spise pænt. Man kan ikke invitere gæster, fordi man ikke længere kan lave mad selv. Man kan ikke deltage i sociale sammenkomster, spille banko eller kort, fordi man ikke kan se hvad man spiller. Disse og mange andre lignende forhold kan betyde, at man som menneske oplever at være til overs. Af den grund er det vigtigt at hjælpe den synshandicappede borger mere af den grund, end af samfundsøkonomiske grunde. Men, når det nu er åbenlyst, at der også er en samfundsøkonomisk gevinst ved den hjælp, som Synscentralen yder blinde og svagsynede borgere, så er begrundelserne så meget desto stærkere for at fastholde og udbygge en velfunderet faglig indsats. Selv om organiseringen af kommunernes hjælp til blinde og svagsynede borgere gennem leveringsaftalen med Synscentralen sikrer kvalificeret og hurtig hjælp, så er Synscentralen i samarbejdet med kommunerne altid på udkik efter forbedringer. Den igangsatte digitalisering af arbejdsgangene vedr. hjælpemidler har været en stor udfordring og her er der rum til forbedringer, som vi i det kommende år arbejder på at få på plads. Nærværende årsrapport skal læses i lyset af ovenstående. Hans Nørgaard forstander Det er vanskeligt at opgøre den samfundsøkonomiske besparelse, der er i alle disse forhold, - men at den er der, er utvivlsomt. 5

Projekter og nye tiltag 2012 har budt på en række projekter og nye tiltag: I 2011 fik Synscentralen tilsagn fra TrygFonden om støtte til at gennemføre et arbejdsmarkedsprojekt. Projektets hovedfase er gennemført i 2012 og afrapporteres i begyndelsen af 2013. Ved afslutningen af projektperioden er der efterladt forskellige uafsluttede forløb og bestyrelsen har derfor besluttet at sætte som mål for Synscentralens arbejdsmarkedsindsats, at der ved udgangen af 2013 ikke vil være arbejdssøgende synshandicappede, der ikke har et arbejde. De nye teknologier i form af Smartphones, tablets m.m. efterspørges af brugergruppen i stigende omfang som kompenserende hjælpemiddel. Synscentralen har derfor i 2012/13 iværksat en nærmere undersøgelse af mulighederne for et af produkterne ipad - et projekt, som er støttet af Erindringsmøntsmidlernes Fond. I 2011 indgik Synscentralen nye aftaler med de eksterne optikere, som Synscentralen samarbejder med. Aftalerne er dels en prisaftale og dels en aftale om overgang til digitaliseret arbejdsgang. Aftalerne er udarbejdet i samarbejde med Synsrådgivningen ved CSU i Slagelse og i Roskilde. Det betyder, at der i Region Sjælland nu er ensartede retningslinjer og ansøgningsskemaer ved ansøgning om specialoptik, hvilket alt andet lige gør sagsbehandlingen på tværs af synsrådgivningernes dækningsområder nemmere. Omlægningen til digitaliseret sagsgang har også involveret de eksterne optikere, idet fremsendelse af ansøgninger til udredning på Synscentralen og videresendelse til kommunernes sagsbehandlere skal ske via sikker mail. Det er en stor opgave at omlægge til digitaliseret arbejdsgang, både for optikerne, for Synscentralen og for kommunernes sagsbehandlere, og i skrivende stund er processen ikke færdig. 6

Arbejdsmarkedsprojekt Synscentralen i Vordingborg besluttede i 2011 at sætte særligt fokus på arbejdsmarkedsområdet. Erfaringerne gennem 30 års arbejde med rådgivning og undervisning af blinde og svagsynede fortæller, at det er særligt vanskeligt at skaffe sig arbejde, når man er blind eller svagsynet. Dette dokumenteres endvidere af en aktuel undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) 1, som peger på, at voksne blinde og svagsynede er en gruppe, der møder mange barrierer i samfundet, og at det bl.a. betyder ringere mulighed for beskæftigelse end for befolkningen i almindelighed. Rapporten peger på flere mulige årsager til den tiltagende marginalisering på arbejdsmarkedsområdet: Samfundet er blevet mere komplekst og forandres hastigt. Arbejdspladserne forandres også med større hast end tidligere. Synshandicappet, frem for de faglige og menneskelige kompetencer og ressourcer, kommer let til at stå i forgrunden, når en blind eller svagsynet person søger arbejde. Dette forhold, kombineret med uvidenhed om kompensationsmulighederne, betyder, at det er ganske vanskeligt for synshandicappede overhovedet at nå frem til en jobsamtale. For at overkomme disse barrierer viser flere undersøgelser og praksisforløb, at en isbryderordning eller mentorordning er en af mulighederne for at bryde disse barrierer. Mentor skal være en person, der har grundigt kendskab til synshandicap og kompensationsmuligheder samt viden om arbejdsmarkedsreglerne. Indsats Synscentralen iværksatte derfor et projektforløb med følgende sigte: Der foretages en screening af alle (550) blinde og svagsynede mellem 18 og 64 år, som Synscentralen har kendskab til. Målet var at få et overblik over forsørgelsesgrundlaget i gruppen og få kendskab til, hvor mange i denne gruppe, der ikke er i job, men som ønsker det. Der etableres en mentorordning, hvor opgaven bliver at hjælpe nogle af de personer, som 1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 10:17. Blinde og stærkt svagsynede. Barrierer for samfundsdeltagelse. 2010 screeningen har vist ønsker et arbejde, ind i et jobsøgningsforløb og med ansættelse som endemålet. Der søges et tættere samarbejde mellem jobcentres fagekspertise og Synscentralens ekspertise om synshandicap og kompensationsmuligheder. Generering af metoder for mere effektfulde indsatser. Gennemførelsen af projektet er varetaget af en seniormedarbejder (synskonsulent) med grundigt kendskab til området. Projektets finansieres af en bevilling på 325.000 kr. fra Tryg Fonden. Resumé Synscentralens screening af forsørgelsesgrundlaget for gruppen af blinde og svagsynede i aldersgruppen 18-64 viser at: 5,6 % af gruppen har arbejde på almindelige vilkår 4,5 % har fleksjob 1,0 % er jobsøgende 5,5 % er i skole/uddannelse 0,4 % modtager kontanthjælp 83,0 % modtager pension Som opfølgning på screeningen af gruppen har den målrettede indsats i væsentlig grad medført, at antallet af arbejdssøgende er faldet fra 23 personer i feb. 2012 2 til 5 personer i november 2012. Desuden har det været en del af projektet at forstærke samarbejdet med jobcentrene med henblik på at forstærke synergien i en fælles indsats overfor målgruppen. Jobcentrenes generelle ekspertise på arbejdsmarkedsområdet, kombineret med den synsfaglige viden på Synscentralen (synskonsulent, optiker og øjenlæge, også kaldet den 3-benede model), kan sikre grundlaget for at træffe kvalificerede valg, når det drejer sig om at sikre blinde og svagsynede i arbejde. I mange tilfælde vil det være nødvendigt med en håndholdt indsats/isbryderfunktion, som skal varetages af en synskonsulent i tæt samarbejde med jobcentrene. 2 18 personer i februar 2012 og 5 tilkomne i projektperioden 7

Rapporten kan i sin fulde længde læses på Synscentralens hjemmeside: www.visus.dk, hvorfra den også kan downloades. ipad projekt Synscentralen har ansøgt og fået bevilliget midler fra Erindringsmøntmidlernes Fond til et projekt, der skal undersøge, om blinde/svagsynede børn og unge via en ipad kan få en forbedret og mere tilgængelig adgang til bl.a. elektroniske bøger, netmedier og skolematerialer. Blinde og svagsynede kan ikke kommunikere skriftligt eller elektronisk uden, at der stilles særlige IT -systemer til rådighed, som kræver en intensiv undervisning og træning i brugen heraf. Med ipad er der lanceret en teknologi på markedet, hvor forstørrelse og tale er indbygget i mediet. Tilsyneladende er funktionerne bygget op på en så logisk og instruktiv måde, at det er sandsynligt, at blinde og svagsynede er i stand til at anvende denne teknologi umiddelbart og med et begrænset antal instruktions- og undervisningstimer. Vi har indkøbt og udlånt ipad til fire elever, der er henholdsvis blinde og svagsynede. Lige før sommerferien 2012 fik de ipad en udleveret og en kort introduktion. Sommerferien havde de til selv at eksperimentere med den. Lige efter sommerferien blev de, sammen med seks andre elever, som selv har købt ipad, inviteret til en temadag på Synscentralen, hvor de fik et oplæg og introduktion til forskellige app s og steder, hvor der kan hentes undervisningsmaterialer. Fem måneder senere, den 22. januar 2013, mødes vi igen for at udveksle erfaringer. Projektet afsluttes endeligt i løbet af foråret 2013 med en evaluering, som skal deles med det synsfaglige netværk i Danmark. 8

Digitalisering af arbejdsgange Omlægning af papirarbejdsgange til digitaliserede arbejdsgange har i høj grad præget 2012. Omlægningen er sket med baggrund i nye procedurer vedr. udredninger og bevillinger af synshjælpemidler, som Synscentralen har aftalt med de kommuner, som Synscentralen har leveringsaftaler med. Det har været et fælles ønske for Synscentralen og de kommunale sagsbehandlere at få så hurtig en arbejdsgang som muligt til at sikre synshandicappede borgere den bedst mulige hjælp. Procedurerne i sagsgangen er aktuelt følgende: Den blinde eller svagsynede borger henvender sig til Synscentralen med et ønske om hjælp til at kunne kompensere for det nedsatte syn. Hjælpen kan bestå i afprøvning af hjælpemidler, der forbedrer synsevnen, i rådgivning om andre måder at indrette sine gøremål på eller i undervisning af synskompenserende metoder, f.eks. at læse punktskrift, at lære at færdes selvstændigt med en mobilitystok m.m. Brillebårne hjælpemidler udredes i vid udstrækning hos lokale optikere for så vidt angår medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser. For at få en hurtig sagsgang i disse sager, har Synscentralen gennem det forløbne år arbejdet på at opbygge et system med de samarbejdende optikere, således at ansøgninger til udredning og videresendelse til kommunerne sker digitalt med sikker mail. Denne arbejdsgang er ikke helt på plads hos alle optikere i skrivende stund, men bliver det forhåbentlig i løbet af det kommende år. Det har vist sig vanskeligere end forudset for de lokale optikere at etablere en mail som sikkerpost. Det er en betingelse for at kunne sende personfølsomme oplysninger, at der anvendes sikker-mail. Synscentralen har derfor etableret egen sikker-mail, som modtager sikker-mail fra optikerne og kommunernes sagsbehandlere. Omlægningen har ligeledes betydet, at Synscentralens journalsystem har måttet rettes til, så det er i stand til at lagre pdf-filer, som i stigende grad bliver en dokumentform, der modtages fra kommuner og andre samarbejdspartnere. Det betyder også, at papirjournaler i stigende grad erstattes af elektroniske journaler og at det på sigt kan effektivisere arbejdsgangene internt på Synscentralen. Indtil videre har det imidlertid kostet en del tid at foretage omlægningen til digitale arbejdsgange - dels fordi nye arbejdsrutiner altid koster tid, og dels fordi de nuværende IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter den igangværende omlægning. Når det er udredt, hvilket hjælpemiddel (hjælpemidler), der er bedst egnet, sendes denne udredning med sikker post til borgerens kommunale myndighedsafdeling, hvor sagsbehandleren tager stilling til borgerens ønske om hjælpemiddel ud fra Synscentralens udredning herom. Sagsbehandlerens afgørelse sendes til borgeren, og Synscentralen orienteres. I bevillingstilfælde iværksættes et udlån. Ved afslag hjemtager Synscentralen det afprøvede hjælpemiddel. 9

Digitaliseringen og konsekvenser for blinde og svagsynede Der blev i juni 2012 indgået aftale mellem KL og regeringen om, at der kan hentes betydelige potentialer i kommunerne ved øget brug af digital post og fjernprint ved forsendelser fra kommune til borgerne og virksomheder. I alt 547 mio kr. i den samlede kommunale sektor fra 2015. Potentialer ved reducerede udgifter til porto og materialer modregnes i det kommunale bloktilskud. Synscentralen har en jævn strøm af henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til igen at kunne bruge computeren på trods af nedsat eller helt mistet syn. Det er tydeligt, at Synscentralens brugere nu i langt højere grad end tidligere er digitale brugere. De bruger e-mail, søger informationer på nettet, de har netbank, bruger skat.dk, borger.dk og mange andre muligheder på nettet. I 2013 er der beregnet et nettopotentiale på i alt 212 mio. kr. for den samlede kommunale sektor. Potentialerne er udregnet bl.a. med udgangspunkt i, at 80% af borgerne og 100% af virksomhederne er tilmeldt digital post i 2015, og 90% af alle forsendelser fra kommunerne kan sendes via digital post. 1. december 2012 blev det obligatorisk for borgere at betjene sig digitalt når de skal søge om plads i dagtilbud, skole, SFO, sundhedskort og melde flytning. Det er næppe alle Synscentralens brugere der har brug for hele paletten, men at bestille et sundhedskort som blind eller svagsynet er en særlig udfordring. Godt nok er der mulighed for personlig hjælp hos borgerservice, men de fleste af Synscentralens brugere føler presset og vil også meget gerne selv kunne betjene sig af de digitale løsninger på trods af deres synshandicap. De fleste kan også fortsætte deres brug af computer, men vel af mærke kun hvis de lærer at betjene sig af de specielle handicapkompenserende programmer lavet til blinde og svagtseende samt selvfølgelig modtager undervisning i at bruge disse. Der bliver for tiden udbudt kurser i EDB på folkebibliotekerne, men desværre kan Synscentralens brugergruppe ikke deltage i disse, da der i konceptet ikke er taget hensyn til borgere med synshandicap. Vi har dog i et enkelt tilfælde i vort sydlige distrikt hjulpet biblioteket med udlån af stor skærm og installation af skærmforstørrelsessoftware, så en synshandicappet borger kunne deltage i et sådant ITkursus med henblik på at kunne betjene sig af digitale løsninger hos kommunen i banken etc. 10

Kontrastsyn På Synscentralen har vi i flere år været opmærksomme på kontrastsynets store betydning for det funktionelle syn. I 2012 har vi i vores arbejde haft skærpet fokus på dette meget vigtige parameter. Hvad er kontrastsyn? Øjets kontrastsyn kan defineres som øjets evne til at skelne konturer fra hinanden. Ved nedsat kontrastsyn er synet tåget og uklart. Øjets evne til at se kontraster forringes ved øjenforandringer som fx AMD, grå stær eller ved brug af forkerte briller. Borgere, der ser 6/18 eller derunder, defineres som svagsynede eller blinde. Borgere, der ser bedre end denne grænse, kan have nedsat kontrastsyn, hvilket forklarer at de oplever at se dårligt. Borgere der ikke er defineret som svagsynede, dvs. med visus 6/18 kan have nedsat kontrastsyn, hvilket forklarer, hvorfor denne gruppe ofte oplever at se dårligt. Måling af kontrastsyn er derfor vigtig at foretage, idet dets resultat fortæller mere om borgerens funktionelle syn end måling udført på en almindelig synstavle. Konsekvens af nedsat kontrastsyn Nedsat kontrastsyn kan have store samfundsmæssige konsekvenser menneskeligt som økonomisk. Forskning viser 3, at op til 50% af faldulykker blandt ældre mennesker skyldes nedsat kontrastsyn. Ifølge Sundhedsstyrelsen i Danmark er der årligt 45.000 registrerede faldulykker blandt ældre mennesker. Heraf indlægges 13.500 pga. knoglebrud og 1350 dør som følge af deres fald. Nedsat kontrastsyn forringer ligeledes evnen til at føre bil sikkert og forsvarligt. Studier viser bl.a., at ældre med nedsat kontrastsyn har 8 gange højere risiko for at blive involveret i en trafikulykke end folk med normalt kontrastsyn. På Synscentralen har 1498 svagsynede borgere med en gennemsnitsalder på 76 år fået testet deres kontrastsyn i forbindelse med brilleudmåling. Af disse kunne 461 løftes ud af 3 Age and Ageing 2001. Visual problems and falls. R. Harwood svagsynsområdet og derved opnå normalt syn alene ved hjælp af nye briller. Resultatet af målingen af gruppens kontrastsyn viste, at 41,5% havde invaliderende dårligt kontrastsyn. Som forventet var der stor spredning af kontrastsynet i gruppen, der opnåede normalt syn, dvs. syn > 6/18, men det er tankevækkende, at 41,5% havde så ringe kontrastsyn, at de i stedet burde betragtes som svagsynede fremfor normalt seende, til trods for at de havde optimale briller. Dette giver anledning til at overveje om visiteringsgrundlaget for svagsynsgrænsen burde suppleres med måling af kontrastsynet, således at personer med invaliderende nedsat kontrastsyn kan sidestilles med personer, der ser 6/18. Forskning viser 4, at 1,20 er grænsen for hvornår kontrastsynet betragtes som kritisk. Nedsat kontrastsyn kan afhjælpes med korrekt udmålte briller, rigtig belysning i hjemmet samt afmærkning af trappetrin og andre niveauforskelle, der kan være svære at se. Den synspædagogiske indsats som følge af vores viden om nedsat kontrastsyn. Når synskonsulenterne skal møde en borger efter optikerens undersøgelse, får de oplyst diagnose, synsstyrke og ikke mindst resultat af kontrastsynsmålingen. Informationen om kontrastsynet giver os et billede af borgerens reelle, funktionelle syn, som kan være langt dårligere, end hvis det alene var blevet målt som synsstyrke på synstavlen. Hvis målingen viser, at borgerens evne til at skelne kontraster er nedsat, giver det som oftest anledning til information og undervisning. Det kan være en stor fordel at inddrage pårørende til borgeren, så de efterfølgende kan støtte borgeren i eventuelle tiltag i det daglige. Nedsat kontrastsyn betyder ofte, at borgeren ved læsning vil foretrække det kolde/hvide lys i læselampen, da dette lys skaber en bedre 4 Owsley C, Stalvey BT, Wells J, Sloane ME, McGwin G Jr. Visual risk factors for crash involvement in older drivers with cataract. Arch Ophthalmol. 2001 Jun; 119 (6): 881-7 11

kontrastforskel mellem tekst og baggrund i forhold til det gule/varme lys. Som eksempel kan nævnes avislæsning, hvor den typiske avis er skrevet på gråligt genbrugspapir, og der samtidig er sparet så meget på tryksværten, at bogstaverne ikke er helt sorte. Her vil borgeren med nedsat kontrastsyn oftest opleve, at det kolde /hvide lys skaber markant større kontrastforskel og dermed læsbarhed ved at papiret fremstår mere hvidt og teksten mere sort. Til skrivning kan vi vejlede borgeren i at anvende meget hvidt papir (eksempelvis kopipapir) og sort tusch, evt. også særligt papir med sorte linjer, for at skabe god kontrastforskel. Vi har eksempler på borgere, som ud fra deres synsstyrke alene burde kunne bringes til at læse med f.eks. en lup med 3-4 ganges forstørrelse og god belysning, men hvor det ikke lykkes. Her kan forklaringen være, at kontrastsynet er så stærkt nedsat, at det næsten er ophævet. I disse tilfælde kan CCTV være eneste mulighed for at afhjælpe borgerens læseproblem, fordi man med CCTVets teknologi kan skabe maksimal kontrastforskel. F.eks. kan avisen blive gengivet knivskarpt på CCTV-skærmen. Undervisning i anvendelse af gode kontraster i dagligdagen har til formål at få borgeren til bevidst at skabe sig bedst mulige kontrastforskelle ved synskrævende aktiviteter, som fx madlavning: At snitte det hvide løg på et mørkt skærebræt, hælde kaffe i en hvid kop, spise tykmælk af en mørk tallerken, adskille den hvide tallerken fra den hvide dug med en farvet dækkeserviet osv. Derudover kan mange borgere hjælpes ved at fx komfurets eller vaskemaskinens knapper forsynes med kontrastskabende markering. Med et nedsat kontrastsyn har man brug for mere lys end tidligere ved synskrævende aktiviteter, og man kan med fordel få råd og vejledning af synskonsulenten om optimal belysning i hjemmet. Måske kan en kuvertlampe betyde, at man igen siger ja tak til invitationer, fordi man med sit medbragte ekstra lys nu kan se maden på tallerkenen. Den vigtige information om kontrastsynet gør, at man som synskonsulent har en forklaring på, hvorfor det - trods relativ god synsstyrke - kan være nødvendigt med større foranstaltninger fx CCTV for at opretholde funktionel læsning. Når evnen til at skelne kontraster er nedsat, vil det ofte betyde, at borgeren har sværere ved at se de skygger, som niveauforskelle laver. Det er derfor yderst vigtigt, at borgeren bliver vejledt om sammenhængen mellem det nedsatte kontrastsyn og risikoen for faldulykker. I nogle tilfælde kan en markeringsstok være et godt hjælpemiddel, idet borgeren hermed - udover at markere sit svagsyn - ved usikkerhed kan mærke efter med stokken, om han fx står foran en niveauforskel. Nogle niveauforskelle, fx trappetrin, kan med fordel afmærkes med en kontrastfarve. Ikke mindst kan kontrastskabende filterbriller for mange være en stor hjælp. 12

Blinde og svagsynede børn og unge Synscentralens mission på børne- og ungeområdet er at sikre synshandicappede børn og unges udvikling og læring. Målet er, at disse børn udvikler sig og lærer i samme takt som jævnaldrende børn, således de kan følge de ordinære institutioner og skoler og på sigt kan tage en uddannelse og få et job. Når børn og unge under 18 år er indmeldt i Synsregisteret, er de lovgivningsmæssigt at betragte som et barn/ung med et handicap og har dermed ret til bistand efter Serviceloven og Folkeskolelovens paragraffer om specialpædagogiske bistand 5 En synsnedsættelse er et indgribende vilkår og har vidtrækkende konsekvenser for børnenes udvikling og læring. Normalt seende børn får estimeret 75 % af deres sanseinformationer fra synssansen. Når synet er nedsat eller helt fraværende mangler barnet derfor en meget stor del af de informationer, som skal bidrage til, at de opdager, hvad der er i omgivelserne, udvikle deres begrebsverden og sociale relationer. Det kræver en særlig indsats at stimulere, guide og støtte for at sikre barnets udvikling og læring. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at følge barnets udvikling, så forsinket udvikling og/eller fejludvikling af barnet med synsnedsættelse undgås. Spædbørn Øjets sanseceller modnes og udvikler sig gennem barnets første 1½ år. Denne færdigudvikling af synet sker kun, hvis synet stimuleres. Børn, der fra fødslen har nedsat syn, er derfor ikke i samme grad nysgerrige på at bruge deres syn. De bliver hurtigere utrygge, fordi de ikke kan se, hvad der foregår, de trækker sig og bliver ofte passive. Synskonsulenter for småbørn tilbyder vejledning af forældre og institutionspersonale i at stimulere barnets synsudvikling og generelle udvikling. F.eks. skal spædbarnet fra fødslen stimuleres med legetøj i sort/hvide farver, efterfulgt af legetøj i farvemættede klare farver, ensfarvet med få detaljer i kontrastfarver. Det skal sikres, 5 http://www.kennedy.dk/default.aspx?id=173 at barnet udvikler jævne øjenbevægelser, kan bevæge øjnene i alle retninger samt følge genstande i bevægelse. Småbørn Når barnet med synsnedsættelse når børnehavealderen, er det vigtigt, at personale i institutionen vejledes i forhold til, at barnet ikke lærer almindelige daglige aktiviteter ved imitation af voksne og andre børn i samme grad som fuldt seende børn. Det kræver, at de voksne giver barnet mulighed for særlige forevisninger, hvor der er mulighed for at være tilstrækkelig tæt på til at kunne se og træne f.eks. finde eget tøj og fodtøj i garderoben, lukke skoene og lyne lynlåsen mm. Et meget vigtigt område i børnehavealderen er at lære at opbygge sociale relationer, afkode andre børns reaktioner, når man ikke kan se ansigtsmimik og kropssprog. Skolebørn I skolealderen er det altafgørende for eleven med synsnedsættelse, at alle undervisningsmaterialer er tilgængelige i forstørrelse, punkt eller som lyd for at kunne følge undervisningen og tilegne de faglige færdigheder, der er aktuelle for klassetrinnet. Men mindst lige så vigtigt er det, at eleven føler sig tryg og trives i sit skoletilbud. Her er gode sociale relationer til andre elever og lærerne også en forudsætning. Ved afslutningen af folkeskolen er vejledningen vedr. kompenserende tiltag som ekstra forberedelsestid, hjælpemidler og hjælper til afgangsprøverne vigtig. Ligesom vejledning i forbindelse med valg af efterskole og/eller ungdomsuddannelse, samt mulighederne for støtte og kompensationsmuligheder i disse skole- og uddannelsestilbud. Gennem hele barndommen og ungdomstiden er forudsætningen for udvikling og læring, at barnet/den unge trives. Uden trivsel: Begrænset læring og udvikling. Synskonsulentens vejledning og undervisning skal sikre, at barnet med synsnedsættelse, dets forældre, pædagogisk personale og lærere klædes på til at løfte denne specielle opgave, så barnet på sigt får samme muligheder for uddannelse og arbejde som andre børn. 13

Børn med nedsat synsfunktion, samt med multiple funktionsnedsættelser Børn med flere funktionsnedsættelser, som også har en synsnedsættelse, er ofte endnu mere afhængige af, at de voksne omkring dem er opmærksomme på deres synsnedsættelse. Har barnet ikke et verbalt sprog, så det verbalt kan tilkendegive, hvad det kan se, er det vigtigt, at voksne gøres opmærksomme på, hvilke andre signaler der fortæller noget om barnets synsfunktion. De børn, som har en psykisk udviklingshæmning har ofte et udviklingsniveau både i synsudvikling og generel udvikling svarende til mellem 0 og 48 måneder til trods for en højere alder. Her er det vigtigt, at synskonsulenten er med til at udrede, hvor barnet befinder sig udviklingsmæssigt, så de udfordringer barnet stilles overfor er relevante, i forhold til at sikre en videre udvikling. F.eks. har barnet måske endnu ikke gennemløbet hele den tidlige synsudvikling og skal derfor stimuleres med relevante materialer i det rette tempo 6. Også her er målet, at barnet opnår den størst mulige grad af selvstændighed og udvikling. Ikke alene skal synskonsulenten være med til at sikre, at børn med nedsat synsfunktion får udvikling, læring, optimalt udbytte af skolegangen og støtte i ungdomsuddannelserne med uddannelse og job til følge, men også sikre, at vi lever op til de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, nemlig menneskerettighedskonventionen 7, børnekonventionen 8 og handicapkonventionen 9. 6 Udredning og indsats vedrørende børn og unge med nedsat synsfunktion, 2011, (www.dths.dk) 7 FN's verdenserklæring om menneskerettigheder (1948), Danmarks Grundlov (1953) (http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/danmark+o g+menneskerettigheder/menneskerettighedernes+gennemf%c3 %b8relse+i+dansk+ret) 8 FN s Børnekonvention (1989), ratificeret i Danmark i 1991, (http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen) 9 FN s internationale handicapkonvention (2006), ratificeret i Danmark i 2009 (http://www.clh.dk/?id=1273) 14

Opgørelser Børneområdet Aldersgruppe Antal børn med flere Antal børn alene med I alt funktionsnedsættelser nedsat synsfunktion 0-6 år 16 10 26 7-17 år 37 41 78 I alt 53 51 104 Høring 22 11 33 Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Vedrørende høringssager: Synscentralen får en del henvendelser fra skoler, institutioner og forældre, hvor der er mistanke om, at en synsnedsættelse har indvirkning på barnets udvikling og indlæring. Synscentralen sikrer sig i disse sager altid, at barnet er undersøgt hos en øjenlæge, og at der efterfølgende er iværksat optisk udredning. Sagen optages som høringssag, indtil det er udredt, hvorvidt der er tale om en synsnedsættelse af en karakter, der berettiger til hjælp fra Synscentralen og evt. indmeldelse i Synsregistret. Af 27 høringssager i 2012 førte 5 til, at Synscentralen optog vejledning og tilmeldte børnene til Synsregistret, 18 er stadig under udredning og en væsentlig del heraf forventes indmeldt. 10 høringssager er afvist/henlagt. I forbindelse med afvisning af en sag, udreder Synscentralen altid den aktuelle viden om forholdet således, at man ikke forlader os med uforrettet sag. Visus Antal -lys - 2/60 9 3/60 6/60 15 > 6/60 71 I alt excl. Uoplyst 95 Uoplyst/kan ikke måles 9 I alt 104 Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Antallet af uoplyst vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Statens Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmåle. Der er dog ikke tvivl om, at børnene har nedsat synsfunktion indenfor de grænser, som Synscentralen visiterer efter. Besøg Indkaldelser 196 39 Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børn, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulenten. Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser, finder en hel del kontakt sted via telefon, mail, på kurser for lærere, forældre og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen.

Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede børn Promille af befolkningstal Faxe 35192 13 0,37 Guldborgsund 61482 23 0,37 Lolland 44622 15 0,34 Næstved 81229 42 0,52 Vordingborg 45441 9 0,20 Ekstern kommune 2 I alt 267966 104 0,39 Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, udgør 0,39 promille af befolkningsgrundlaget. Tallet er nogenlunde uændret fra tidligere år. Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg. årsberetning 2011 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille. 16

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Voksne blinde og svagsynede 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Antal henvendelser pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år, begyndte antallet af henvendelser at stige i 1998. Dette var samtidig med, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til amterne (fra kommunerne). Fra 2006 opgøres på CPR-nr., dvs. én henvendelse pr. CPR pr. år. Henvendelse ved 2003 2006 2009 2011 2012 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Selv 260 30,9 334 38,9 428 41,8 383 41,1 392 42,6 Familie 84 10,0 90 10,5 155 15,1 152 16,3 148 16,1 Øjenlæge 189 22,5 91 10,6 161 15,7 128 13,7 141 15,3 Optiker 97 11,5 218 25,4 41 4,0 31 3,3 47 5,1 Samarbejdspartnere 21 2,3 39 4,2 Socialforvaltningen 112 13,3 67 7,8 99 9,7 48 5,1 30 3,3 SC opfølgning 67 7,2 28 3,0 Plejehjem 24 2,6 25 2,7 Dansk Blindesamfund 55 6,5 21 2,4 56 5,5 32 3,4 20 2,2 Bo- Naboskaber 15 1,6 13 1,4 Refsnæsskolen 7 0,8 0 0,0 0 0,0 - - Blindeinstituttet 5 0,6 3 0,4 3 0,3 - - Andre 33 3,9 34 4,1 82 8,0 32 3,4 38 4,1 I alt 842 100,0 859 100,1 1025 100,1 933 100,0 921 100,0 Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed. Fra 2011 har vi udvidet med kategorierne Plejehjem og Bo- naboskaber (disse indgik tidligere i Socialforvaltningen ), samt kategorien Samarbejdspartnere herunder hører nu Blindeinstituttet og Refsnæsskolen, mens mange øvrige blev tastet som Andre. SC opfølgning er også en ny kategori, som førhen blev tastet enten som Andre eller som gentagelse af den oprindelige henvendelse. Blindekonsulent udgår, er erstattet med Dansk Blindesamfund. Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser. 17

Kommune Antal % Faxe 91 9,9 Guldborgsund 223 24,2 Lolland 177 19,2 Næstved 253 27,5 Vordingborg 177 19,2 I alt 921 100,0 Henvendelser fordelt på kommuner (personer over 17 år) Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose Degeneratio Maculae Senilis 475 51,6 53,9 Degeneration af den centrale del af nethinden Glaucoma 57 6,2 6,5 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet) Diabetes Mellitus 42 4,6 4,8 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge Atrofia N. Optici 27 2,9 3,1 Synsnervesvind Cataracta 23 2,5 2,6 Grå stær (uklar linse) Apopleksi cerebri 20 2,2 2,3 Slagtilfælde Retinitis Pigmentosa 18 2,0 2,0 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt) Øjenmuskelparese 16 1,7 1,8 Lammelse af øjenmuskler Myopia 15 1,6 1,7 Udtalt nærsynethed Pseudofaki 15 1,6 1,7 Kunstige linser Hemianopsia 14 1,5 1,6 Synsfeltdefekter, neurologisk Udviklingshæmmet 11 1,2 1,2 - Amotio Retinae 10 1,1 1,1 Nethindeløsning Dystrofia Maculae Juvenilis 10 1,1 1,1 Arvelig lidelse i nethindens gule plet Corneadystrofi 9 1,0 1,0 Hornhindelidelse Nystagmus 8 0,9 0,9 Urolige øjne Keratokonus 6 0,7 0,7 Kegleformet hornhinde Afakia 5 0,5 0,6 Manglende øjenlinse Arterie occl 5 0,5 0,6 Blodprop Corneatransplantat 4 0,4 0,5 Transplanteret hornhinde Occlusio v. Centralis Retinae 4 0,4 0,5 Blodprop i nethindekar Uveitis 4 0,4 0,5 Regnbuehindebetændelse CVI 3 0,3 0,3 Hjernebetinget synsnedsættelse ROP 3 0,3 0,3 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade Strabismus 3 0,3 0,3 Skelen Albinismus 2 0,2 0,2 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment) Amblyopia Cerebralis 2 0,2 0,2 Hjernebetinget synsnedsættelse Dystrofia retinae cong 2 0,2 0,2 Nethindelidelse Amblyopia 1 0,1 0,1 Dovent øje, f.eks. som følge af skelen Keratitis 1 0,1 0,1 Betændelse i hornhinden Keratopati 1 0,1 0,1 Uklar hornhinde Andet 50 5,4 5,7 Uoplyst 15 1,6 1,7 Afventer 40 4,3 I alt 921 99,7 I alt ecxl. afventer diagnose 881 99,9 Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år) Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats. 18

Visus 2012 % fordeling ekskl. afventer Antal % af i alt 1993 1999 2002 2005 2008 2010 2011 2012 -lys - 1/60 80 8,7 7,3 12,4 6,7 7,4 10,4 8,5 8,9 9,4 >1/60-3/60 95 10,3 12,5 12,3 7,0 8,4 10,3 10,1 10,9 11,1 > 3/60-6/60 108 11,7 22,9 20,9 19,5 17,3 13,0 13,8 15,1 12,6 > 6/60-6/18 295 32,0 42,1 41,8 51,2 39,3 36,3 34,9 33,3 34,5 > 6/18 258 28,0 13,7 7,8 9,1 11,5 27,0 30,1 29,1 30,2 Uoplyst 19 2,1 1,4 4,8 6,5 16,1 3,0 2,7 2,7 2,2 Afventer 66 7,2 I alt 921 100,0 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,1 100,0 100,0 Fordeling af henvendelser på visus (synsstyrke) (personer over 17 år) Antal personer der har modtaget IT-assistance 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 IT-assistancer Kurven viser udviklingen i antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. IT. Dette kan være ydelser i form af udredning/bevilling, teknisk support eller undervisning m.v. samt forskellige kombinationer af disse. Mindre assistancer, der alene klares pr. telefon, er ikke talt med. Fælles optællinger (børn og voksne) Kommune Befolkningsantal Antal registrerede synshæmmede Synshæmmede: %-del af Befolkning 65 år og derover: %-del af befolkning Faxe 35.192 227 0,65 % 19,17 % Guldborgsund 61.482 674 1,10 % 23,51 % Lolland 44.622 572 1,28 % 25,34 % Næstved 81.229 669 0,82 % 18,67 % Vordingborg 45.441 455 1,00 % 23,21 % I alt 267.966 2.597 0,97 % 21,72 % Demografi Det fremgår, at jo større andel af ældre, jo større andel vil der være af blinde og svagsynede. 19

1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 % af målgruppen 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2.680 personer. Synscentralen har pr. 31.12.12 kendskab til 2.597 blinde og svagsynede personer = 97 % af den potentielle målgruppe. Aldersgruppe Antal % 0-6 år 26 2,5 7-17 år 78 7,6 18-29 år 27 2,6 30-59 år 141 13,8 60-79 år 261 25,5 80-89 år 343 33,5 90 år og op 149 14,5 I alt 1025 100,0 Antal blinde og svagsynede, der i 2012 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet. Risikoen for at blive ramt af blindhed eller svagsynethed stiger med alderen. Øjenlidelse Imødekommet Afslået I alt 1. Uregelmæssig hornhinde 42 42 2. Defekter i regnbuehinden 20 20 3. Løs øjenlinse 34 34 4. Smertende øjenlidelser 6 6 5. Stærkt skæmmende øjenlidelser 7 1 8 6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn 56 56 7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed 106 106 8. Ekstreme optiske synsfejl 67 67 9. Børn og unge registreret i synsregistret 64 1 65 10. Andre medicinsk-optisk definerede 10 10 13. Børn under 10 år, brillestyrke >7 60 60 14 Andre efter indstilling fra KCSØ 2 2 Varigt synshandicap 50 1 51 Uoplyst 2 24 26 I alt 526 27 553 Ansøgninger fra ekstern optiker, der er behandlet i 2012 20

38 års oversigt 1975 1985 1995 2001 2003 2005 2006 2008 2009 2010 2011 2012 Småbørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen 0 12 23 12 18 18 21 26 27 31 25 26 Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen 8 8 14 13 12 0 0 0 0 0 0 0 Skolebørn Spec. pæd. bistand, Synscentralen 35 43 39 67 74 77 76 79 82 78 83 78 Børn optaget på Refsnæsskolen 7 1 2 0 0 2 3 2 2 2 1 Voksne Nyhenvendelser 0 216 216 358 328 307 247 346 490 320 263 322 Genhenvendelser 0 46 267 505 514 675 612 628 535 672 670 599 Alle blinde og svagsynede Samlet antal forløb ekskl. Serviceloven 50 326 561 968 946 1.079 956 1.079 1.136 1.103 1.042 1.025 * Samlet antal registreret 50 864 2.156 2.115 2.209 2.254 2.123 2.353 2.489 2.558 2.567 2.597 Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr.nr) 0 0 0 427 537 623 695 671 690 628 582 526 Antal proteser 0 0 0 187 105 90 124 111 93 115 103 106 Samlet antal forløb inkl. serviceloven 50 326 561 1.572 1.588 1.792 1.775 1.861 1.919 1.846 1.727 1.657 Antal afviste - - - 139 82 53 48 79 71 98 64 66 Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser * Tallet i 85 er fra 86 21

Regnskab Regnskab og finansieringsmodel Synscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger på forlods aftalte kriterier. Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området. Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen. Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet. Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til Medicinsk- optisk definerede varige øjenlidelser for personer, der ikke er svagsynede eller blinde, samt øjenproteser. Lov om social service: 2001 2012 oversigt Hjælpemidler: Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens 112 og 113. Serviceloven, hjælpemidler Briller og kontaktlinser 22 Regnskab 2001 2003 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 *1) *1) *1) *1) 988 1.053 1.185 1.461 1.307 1.419 1.617 1.452 1.190 1.097 Håndholdt optik 91 125 96 115 47 79 76 81 102 90 CCTV *4) *5) 767 594 1.052 987 676 813 1.104 780 1.129 783 Øjenproteser 422 263 281 308 272 410 308 414 333 386 Statens Øjenklinik 46 91 94 88 57 61 65 77 84 79 Øvrige hjælpemidler 70 75 111 97 83 77 195 58 150 5 Optiske hjælpemidler i alt 2.384 2.201 2.819 3.056 2.442 2.859 3.365 2.862 2.988 2,440 IT 112 (tidligere 97) 234 218 263 241 207 311 259 344 270 187 IT 113 (tidligere 98) 118 150 250 197 253 254 186 158 181 143 Service & rep. 11 8 4 7 1 *2) *2) *2) *2) 1 IT-hjælpemidler i alt 363 376 517 445 461 565 445 502 451 331 Befordring 139 143 189 167 150 154 152 169 134 169 Total 2.886 2.720 3.525 3.668 3.053 3.578 *3) 3.962 3.533 3.573 2,940 (beløb i 1000-kr) *1) I beløbet indgår udgifter til tolk. I 2008: 2.000 kr. I 2009: 10.000 kr. I 2010: 2000 kr. I 2011: 3000 kr. *2) Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113). *3) Beløbet indeholder en difference (- 7.000 kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning. *4) Heri indgår indkøb for 200.000 (tilbud) til anvendelse i 2010. *5) Heri indgår indkøb for 200.000 (tilbud) til anvendelse i 2012

Budget 2012 (Leveringsaftale for 2012) Antal registrerede synshandicappede pr. 1. januar 2011 Drift Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe 226 821 379 43 1.243 Guldborgsund 686 2.491 1.150 76 3.717 Lolland 577 2.095 967 57 3.119 Næstved 650 2.360 1.090 98 3.548 Vordingborg 419 1.521 702 56 2.279 I alt 2.558 9.288 4.288 330 13.906 Takster (beløb i 1000-kr): Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Regnskab 2012 Leveringsaftale Opgørelse på baggrund af 2012 Budget Forbrug Balance Synscentralen drift: 9.288 + hjælpemidler skole: 330 9.618 9.780-162 Serviceloven 4.288 2.940 1.348 Indtægt - suppleringsaftalen 0-408 408 Mindreforbrug 13.906 12.312 1.594 (beløb i 1000-kr) Forholdsmæssig returbetalingssats: 623,14 Fordelingsnøgle Mindreforbrug Faxe 226 140.830 Guldborgsund 686 427.474 Lolland 577 359.552 Næstved 650 405.041 Vordingborg 419 *261.096 I alt 2558 1.593.993 (beløb i kr) * Returbetaling til Vordingborg kommune er sket i henhold til budgetmæssige reguleringer. Suppleringsaftale 2012 Antal registrerede blinde og svagsynede pr. 01.01.2012 ADL-hjælpemidler, digitale afspillere m.v. Faxe 225 34.205 Guldborgsund 680 72.973 Lolland 571 40.328 Næstved 654 188.917 Vordingborg 437 71.858 (beløb i kr) Udover de konkrete indkøb af hjælpemidler, som det fremgår af ovenstående tabel, er der udlånt genbrugshjælpemidler til en samlet nyværdi af kr. 207.396. I alt 23

Bevilling af øjenproteser År Glas Acryl I alt Udgift 1999 172 1 173 321.000 2000 154 5 159 292.000 2001 146 31 177 385.000 2002 123 22 145 339.000 2003 94 11 105 263.000 2004 113 10 123 288.000 2005 76 14 90 281.000 2006 112 12 124 308.000 2007 71 16 87 272.300 2008 89 22 111 410.000 2009 79 14 93 308.000 2010 98 17 115 414.000 2011 83 20 103 383.000 2012 88 18 106 386.317 Øjenproteser Hjælpemidler til blinde og svagsynede børn Hjælpemidler til børn samlet for alle 5 kommuner Kr. Nyindkøb 167.729 Genbrug (opgjort i nyværdi) 46.105 I alt 213.834 24

Regnskabsbemærkninger 2012 Hjælpemidler, Serviceloven Budget på dette område er et estimat, som udover briller og kontaktlinser, optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg (CCTV) og IT-baserede kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede dækker hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed eller blindhed. På hjælpemiddelområdet betyder genbrugsordningen og stordriftsfordelene, at vi er i stand til at udnytte hjælpemidlerne til det yderste og dermed udskyde nyindkøb Her skal fremhæves, at alle fem kommuner indgår i denne genbrugsordning i et enkelt og smidigt koncept. Ikke mindst kommer dette til udtryk i suppleringsaftalen, hvor udgiften i 2012 var 408.281 kr. I juni 2011 blev aftalerne med optikerne om levering af briller m.m. justeret, og det har bidraget til reduktion af udgifterne på området. Periode 2010 2012 Beløb i kr. 1.417.000 1.062.000 Hjælpemidler, børneområdet Synshjælpemidler til skolebørn er karakteriseret ved at være få, men til tider ganske kostbare. Til en blind skolebegynder således mellem kr. 100 150.000. Beløbet kan svinge meget fra år til år, hvilket også fremgår af opgørelsen. Derfor indeholder leveringsaftalen på dette område og kun på dette en solidarisk, objektiv fastsættelse af beløb i forhold til antal indbyggere. Den samlede udgift for de fem kommuner var således i 2012 lavere end i de foregående år. Fokusområde i 2012 - uddannelse og erhverv Aflønning af ekstern konsulent til varetagelse af dette område er sket over Synscentralens almindelige drift for så vidt angår 2011. Bevillingen fra Trygfonden til dette projekt på kr. 325.000 er givet i 2011, og er kommet til udbetaling i 2012, hvor projektet formelt er afsluttet. Beløbet dækker løn samt administration af hele projektet. Efter afslutningen af projektet resterer der konkrete opgaver, hvor bestyrelsen har vedtaget, at der fortsat aflønnes ekstern konsulent til opsamling af disse opgaver. ipad-projekt Dette projekt er omtalt i begyndelsen af denne årsrapport og Erindringsmøntsmidlernes Fond har bidraget til projektet med et samlet beløb på 165.000 kr., hvoraf halvdelen er kommet til udbetaling i 2012, og den sidste halvdel kommer til udbetaling, når projektet afsluttes i 2013. 25

Virksomhedsgrundlag Synscentralen er kommunens ydelser til blinde og svagsynede i Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er: Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd. Direktører/chefer i kommunerne/underskrivere. Faglig følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere. Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Den tværfaglige medarbejdergruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent sikrer dels, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse 112 er opfyldt m.v. og dels, at det synsfaglige grundlag for rådgivning, vejledning og undervisning er i orden. Leveringsaftalerne sikrer, at Synscentralen på vegne af kommunen kan yde hurtig og effektiv hjælp til den blinde/svagsynede borger med et minimum af administration. Med bestyrelsen og følgegruppen sikrer vi os, at det sker i overensstemmelse med den enkelte kommunes serviceniveau. Leveringsaftale 2012 Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med: Synscentralens Årsrapport 2010 (bilag), som indeholder Ydelseskatalog og Servicedeklaration. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne, hvor der er parallelitet i forhold til kommunal forankring. Kapitel 6: Rådgivning og vejledning 11, stk.3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvis der aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne. 7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til voksenspecialinstitutioner. 3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens 4, stk. 2. Vedr. 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service 112 og 113, som også omfatter øjenproteser. Visitation: Synscentralen sikrer gennem visitation, at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optometriske og pædagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud på samme niveau som siden 2005 og indenfor tilsvarende økonomiske ramme. at brugeren er tilskudsberettiget jf. Lov om social service og foretager udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. 26