Retsudvalget 2013-14 B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. maj 2014 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Casper Grue Jensen Sagsnr.: 2014-0038-0024 Dok.: 1160939 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om afgivelse af forklaring ved indenretlig afhøring (B 80), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Karen Hækkerup / Lise Bitsch Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om afgivelse af forklaring ved indenretlig afhøring (B 80): Svar: Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang og i hvilke situationer de gældende bestemmelser om indenretlig afhøring forud for egentlig domsforhandling anvendes? Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: 1. Reglerne om indenretlig afhøring findes i retsplejelovens 747, stk. 2-3. Det fremgår af retsplejelovens 747, stk. 2, at der efter anmodning afholdes retsmøde inden hovedforhandlingen, når det er påkrævet for at sikre bevis, som ellers må befrygtes at ville gå tabt, eller som ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for den dømmende ret, eller når det må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse. Det fremgår endvidere af retsplejelovens 747, stk. 3, at der efter anmodning afholdes retsmøde inden hovedforhandlingen, når det er påkrævet for at sikre bevis, hvis sigtede er varetægtsfængslet, herunder i isolation, og sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om varetægtsfængslingens eller isolationens ophævelse, samt væsentlige praktiske hensyn ikke taler imod. Når der foretages en indenretlig afhøring af et vidne under efterforskningen, skal der så vidt muligt beskikkes en forsvarer for sigtede, jf. retsplejelovens 731, stk. 1, litra b. Forsvareren skal have lejlighed til at overvære afhøringen, medmindre retsmødet ikke kan udsættes, indtil forsvareren kan komme til stede, jf. retsplejelovens 748, stk. 2. Det følger endvidere af retsplejelovens 748, stk. 1, at sigtede så vidt muligt underrettes om retsmødet og er berettiget til at overvære retsmødet. Retten kan dog på begæring bestemme, at der ikke skal gives sigtede underretning om et retsmødes afholdelse, eller at sigtede skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller delvis, hvis hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til sagens opklaring undtagelsesvis gør det påkrævet, jf. retsplejelovens 748, stk. 5. Retsplejelovens 747, stk. 2-3, indebærer en fravigelse af det almindelige bevisumiddelbarhedsprincip, hvorefter beviser fø- 2
res umiddelbart for den dømmende ret under hovedforhandlingen. Vidnet skal derfor som udgangspunkt afhøres på ny under hovedforhandlingen, selv om der inden hovedforhandlingen er foretaget en indenretlig afhøring. Vidnets forklaring kan dog i visse tilfælde dokumenteres (læses op) under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens 871, stk. 2, nr. 3. Det gælder f.eks., når vidnet er afgået ved døden eller af anden grund ikke kan afhøres på ny, når vidnet nægter at afgive forklaring på ny, eller når vidnets forklaring under hovedforhandlingen afviger fra den tidligere forklaring. Bestemmelsen i retsplejelovens 747, stk. 2, kan f.eks. anvendes, hvis der er risiko for, at det vil være umuligt at opnå en vidneforklaring senere under hovedforhandlingen, f.eks. fordi et vidne ligger for døden, samt i tilfælde, hvor et vidne (som er her i landet) er bosat i udlandet, og hvor det vil kunne være meget vanskeligt at få vidnet til Danmark igen for at afgive vidneforklaring under hovedforhandlingen. Bestemmelsen kan endvidere anvendes i forbindelse med opklaring af alvorlig kriminalitet (f.eks. rocker- eller bandekriminalitet), hvor vidnet nok vil kunne afhøres senere, men hvor der er risiko for, at den pågældende ikke vil være i stand til - eller ikke ønsker - at afgive en troværdig forklaring, f.eks. ved afhøring af vidner, der kan tænkes at blive udsat for trusler. Det samme må antages at gælde, når der kan være risiko for, at vidner kan blive udsat for vold, pression eller i øvrigt føle sig under pres, som får dem til at ændre forklaring eller nægte at afgive forklaring. Anklagemyndigheden er selvsagt opmærksom på at anmode om en indenretlig afhøring inden hovedforhandlingen, hvis der er grundlag for det, og det beror i øvrigt på en konkret vurdering af den enkelte sag, om der er grundlag for en sådan anmodning, jf. også rigsadvokatmeddelelse nr. 7/1997. 2. Det er ikke muligt på baggrund af registreringer i politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) at udtale sig nærmere om brugen af indenretlige afhøringer inden hovedforhandlingen. Til belysning af anvendelsen af reglerne om indenretlig afhøring forud for hovedforhandlingen kan jeg henvise til følgende trykte afgørelser fra retspraksis: Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 595 Indenretlig afhøring af et vidne i en sag om organiseret narkotikakriminalitet, jf. straffelovens 191, kunne finde sted, idet vidnet utvivlsomt var udsat for risiko for trusler, vold, pression mv., og der som følge heraf forelå mulighed for, at vidnet ikke ville være i stand til eller ønske at afgive en tro- 3
værdig forklaring under hovedforhandling af sagen, samt da forklaringen måtte anses for at være af overordentlig stor betydning for sagen. 2002, side 468 En medgerningsmand i en sag om organiseret narkotikakriminalitet, jf. straffelovens 191, kunne afhøres indenretligt i Østrig, da det ikke kunne afvises, at medgerningsmanden ville modsætte sig overførsel til Danmark, eller at han under en hovedforhandling mod den tiltalte ville nægte at afgive forklaring eller nægte at vedstå sin udenretlige forklaring til østrigsk politi på grund af pres fra andre i den kriminelle organisation. 2004, side 458 Indenretlig afhøring af et vidne med rockerrelationer, der var fængslet i Norge, kunne finde sted i en sag om organiseret narkotikakriminalitet, jf. straffelovens 191, idet det ikke kunne afvises, at der var frygt for, at vidnet under hovedforhandlingen af sagen ville nægte at afgive forklaring eller nægte at vedstå sine udenretlige forklaringer til det norske politi. Vestre Landsrets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 1367 Indenretlig afhøring af et vidne i en grov voldssag vedrørende overtrædelse af straffelovens 246, jf. 245, stk. 1, kunne finde sted, idet vidnet ikke ville udtale sig til politiet, og idet den indenretlige afhøring måtte antages at være af betydning for efterforskningen. 2007, side 350/2 Indenretlig afhøring af to medsigtede, der havde tilstået i en sag om organiseret narkotikakriminalitet, jf. straffelovens 191, kunne finde sted, idet de to medsigtede havde været udsat for trusler, og idet det måtte frygtes, at de ikke ville kunne afgive en uforbeholden og sandfærdig forklaring i sagen, hvorfor der var risiko for, at bevis af afgørende betydning ville gå tabt. 2010, side 624 Indenretlig afhøring af et vidne i en sag vedrørende overtrædelse af bl.a. straffelovens 192 a (våben), 181, stk. 1 (brandstiftelse), og 245 (grov vold) kunne finde sted, idet vidnet, som var forurettet i voldsforholdet, var varetægtsfængslet og skulle sendes ud af Danmark på grund af over- 4
trædelse af et indrejseforbud, og idet afhøringen måtte anses at være af betydning for sagen. 2011, side 2876 Indenretlig afhøring af 5 vidner i en drabssag fra bandemiljøet kunne finde sted, idet det ikke kunne afvises, at vidnerne, der havde overværet skudepisoden, og hvor flere var kendt af gerningsmændene, var udsat for en betydelig risiko for trusler, vold, pression og lignende med henblik på at påvirke deres kommende forklaring til politiet og i retten. Der var derfor en nærliggende mulighed for, at vidnerne under hovedforhandlingen ikke ville være i stand til eller ikke ville ønske at afgive en uforbeholden og troværdig forklaring, og at bevis dermed ville gå tabt. 2012, side 131/3 Indenretlig afhøring af en medgerningsmand i en sag om organiseret narkotikakriminalitet, jf. straffelovens 191, i rockermiljøet kunne finde sted, idet det måtte frygtes, at de medmistænkte eller andre medlemmer af rockergrupperingen ville forsøge at påvirke vidnet til at afstå fra at afgive forklaring til politiet, hvorfor det var påkrævet at afholde retsmødet for at sikre bevis, der ellers måtte frygtes at gå tabt. 5